12.juli 2025
Fordi hun var blind
”Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller
under pres, for Gud elsker en glad giver. ”
2.Kor.9,7
For mange år siden, dengang man endnu brugte petroleumslamper, var der
en blind kvinde, der lagde 27 kr i kirkebøssen.
”Du kan ikke give så meget,” sagde den mand, der holdt bøssen.
”Jo, jeg kan,” svarede hun, og da så manden var nysgerrig at vide, hvordan
det kunne være, at hun kunne give så meget, svarede hun:
”Jeg er blind. Jeg spurgte mine trosfæller, hvor mange penge de havde
givet i et år for petroleum til deres lamper, da det var for mørkt for dem at
arbejde om aftenen uden lys. De regnede sig frem til, at det ville blive ca.
27 kr. Altså sparer jeg 27 kroner om året, fordi jeg er blind og derfor ikke
behøver penge at købe petroleum for. Og disse penge vil jeg give for at
udbrede Guds lys i de mørke hedningelande.”
E. Campbell oversatte
Da kineseren Ni blev kristen
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at
enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. ”
Joh.3,16
Hudson Taylor fortæller historien om, dengang kineseren, kaldt Harra Ni,
blev kristen.
Harra Ni var leder for afgudsdyrkere. Men han frygtede for sine synder.
Han var ulykkelig og bange, fordi han ikke vidste, hvad der ville ske, når
han døde.
En aften skete der det, at Harra Ni passerede den åbne dør ind til
missionen. Der blev ringet med en stor klokke, og mennesker gik derind.
En eller anden fortalte, at en lærer skulle fortælle om Gud, derfor gik Ni
også derind.
Måske vil disse mennesker kunne fortælle mig noget om det, jeg ønsker at
høre om, tænkte han. Han satte sig ned og lyttede opmærksomt efter, hvad
der blev sagt.
Læreren fortalte, at den eneste sande Gud elskede verden så meget, at han
havde sendt sin eneste søn til vor verden. Sønnen led og døde på et kors for
at betale for alt det forkerte, som syndige mennesker har gjort. Han blev
begravet, og tre dage senere opstod han fra de døde. ”Gud tilgiver synden
hos dem, der tror på hans søn.” fortsatte læreren. ”Han giver dem evigt
liv.”
Harra Ni's øjne lyste af forbløffelse. Aldrig tidligere havde han hørt noget
lignende. Da Hudson Taylor holdt inde med sin tale, rejste Harra Ni sig
langsomt op.
”Jeg har længe søgt sandheden,” sagde han alvorligt, ”men uden at kunne
finden den. Jeg har rejst vidt omkring og aldrig fundet den. Jeg har ikke
kunnet finde nogen fred. Men jeg har fundet fred i det, som vi har hørt her
i aften. Fra denne dag af vil jeg tro på Jesus.”
Fra den aften begyndte Harra Ni at ransage Bibelen. Allevegne, hvor han
kom, var han en glad missionær for Jesus. Og han blev en af
missionærernes bedste og trofaste hjælpere.
Få dage efter, at Harra Ni var kommen til tro på Jesus, spurge han Hudson:
”Hvor længe har I kendt det Glade Budskab i jeres land?”
”I nogle åhundreder,” sagde Hudson med en noget beklemt stemme.
”Flere hundrede år?” spurgte Ni overrasket. ”Er det virkelig sandt, at dit
folk har kendt Jesus så længe og ikke før nu har sendt nogen at fortælle os
om ham?” Han rystede sørgmodig på hovedet.
”Min far søgte sandheden i mere end 20 år og døde uden at have fundet
den.
Å nej, hvorfor kom missionærerne ikke hertil blot en smule tidligere?”
Hudson glemte aldrig dette spørgsmål fra Ni. Det fik ham at længes efter at
gøre alt det, han kunne, så millionerne i Kina kunne høre om Guds søn.
Han håbede på, at mange ville komme til tro på ham og blive frelst fra
synden.
”Evangelisk Børnemission” har udgivet. Brugt ved tilladelse.
E. Campbell oversatte
Et præcis svar
”Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.”
Markus 10,16
En kristen dreng blev ofte drillet af sine kammerater, fordi han var til møde
hver søndag. ”Det er vel ikke nødvendigt,” sagde de til ham. ”De siger jo
det samme uge efter uge.”
”Det er rigtigt, men selv om jeg ved, hvordan brød smager, så må jeg spise
det hver dag for at holde min krop levende. Guds ord er brødet for min
sjæl, det må jeg også spise hver dag, hvis jeg vil holde min sjæl levende.”
Spiser du Guds brød hver dag?
E. Campbell oversatte
Han døde for mig
”Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens
dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i
kærligheden, ”
1.Joh.4,17
Jeg læste engang om en dreng, der havde oplevet frelsesvished og
frelsesglæde. Han stod en dag som forstenet foran et billede i et
udstillingsvindue i en boghandel. Han stod fuldstændig betaget og
betragtede dets mageløse skønhed. Det var af Jesus, da han blev
korsfæstet. Ved siden af drengen stod der en ældre herre, bister og
vredladen. Han kunne til slut ikke skjule, hvor forarget han var, fordi
drengen var så optaget af billedet, og derfor hvæsede han: ”Hvad står du
der og glor på?”
Denne lille dreng vendte sine uskyldige børneøjne op mod denne
hårdhjertede herre og svarede mildt, mens han endnu pegede på billedet:
”Han døde for mig,” Den gamle herre kastede et arrigt blik mod ham og
gik så sin vej. Drengen spekulerede på, hvorfor manden mon var så ond og
vred, og han tænkte: ”Han vidste utvivlsomt ikke, at Jesus døde for ham
også, for så havde han ikke opført sig sådan.”
Han forhærdede sig derfor og sprang efter den arrige mand og råbte til
ham: ”Han døde også for Dem.” Manden blev om muligt endnu mere
hidsig, men de ord, som drengen havde sagt, kunne han ikke blive kvit.
Ordene talte i hans ører dag og nat, og han kunne ikke få nogen fred. Han
kæmpede en sej kamp imod, men kunne ikke slippe for den nagende
ufreden, og en dag faldt han ned for korsets fod som en fattig og fortabt
synder og oplevede dette store under i frelsen: Han døde for mig.
Kirkeklokken. Effie Campbell
Menigheden er et værksted
”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine
vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens
ende.« ”
Apg.1,8
Menigheden er en arbejdsplads. Dette udtryk er fra missionæren, Eli Bøgh.
Han skrev i sit første brev til Santalbladet, efter at han var kommet til
Indien, at det gav ham styrke at tænke på og regne med alle de mange
”Værksteder” rundt om i hans hjemland, der arbejdede med på Guds
gerning derude. Antiokia bliver omtalt i Guds ord som et sådant
”værksted”. (Apg. 13,1-3 og 14,26-27)
Om det bare kunne fæstne sig i vore hjerter, at en sand menighed er et
værksted, hvor Gud arbejder, og hvor jeg er sat i hans tjeneste. Joh 5,19-
20. Jesus kunne gøre det, Faderen viste ham, så må også vi holde os Gud
nær og tjene ham.
Hvad skal vi så arbejde med i Guds værksted? Vi må begynde med os selv
og det, der er at gøre i vort eget lokalområde. En sætning lyder således:
Hjemmemissionen er den første, men Hedningemissionen, den største.
Men hvis vi ærligt og sandt skal kunne arbejde med på det største, så må vi
være grebet af det. Er du grebet så dybt af Kristus, at du er har nød for
hans rigssag: ”...lad din herlighed komme over hele jorden.” Salme 57,6
Har det rystet din sjæl, at hedningerne er uden Gud og uden håb i denne
verden – uden Gud og uden håb i liv og død! Har du hørt skriget fra de
mange millioner, der bor i Kina?
Og har du læst Guds Testamente: ”Hedningerne er medarvinger!”
Ef. 3,6 Tør du holde fast om deres arv? Tør du forhindre de tørstende sjæle
korsets livssalige helbredende kildested? Det påhviler os at dele denne arv
med dem!
Lad os i lydighed tag imod Guds bud;
”...I skal være mine vidner...lige til jordens ende,”
Apg. 1,8
Alle mennesker kan ikke tage afsted som missionærer; men så kan vi støtte
arbejdet med vore penge og ikke mindst med vor forbøn. Så er også vi
medarbejdere i Guds værksted.
E. Campbell oversatte
MED MESTEREN I STORMEN
Mange storme møder os i livet, og så opstår spørgsmålet, om ”Den store
Mester” er med os. Det har han lovet, for: ”Herren er med jer, når I er med
ham.”
2. Krøn. 15,2
I Mar. 4,37-41 læser vi om Jesus og disciplene i stormen. ”Og der kom en
voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at
fyldes. Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de
ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Og
han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!«
Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem:
»Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« Og de blev grebet af stor
frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og sø
adlyder ham?«”
Efter Jesu ord blev der straks blikstille. Men det gjorde ham trist og
sørgmodig og fik ham at undres, at de blev så bange og ingen tro havde.
De havde endnu ikke lært Jesus at kende fuldt ud og sagde derfor til
hinanden: ”Hvem er denne mand, at både vind og vand adlyder ham?”
Ja, hvem er han, der helbredte syge, opvakte døde til live, mættede tusinder
i ødemarken og stillede stormen. Hvem er han, for hvem intet er umuligt
og svært?
Han er Jesus Kristus, Guds søn, som var med til at skabe Himmel og jord
og alle ting. Det er derfor, han kan komme os i møde og hjælpe i al nød. Et
ord fra ham, og alt bliver ”blikstille”.
Sammen med Jesus oplevede disciplene det ene mirakel efter det andet, og
dem, der fulgte ham, havde fundet ud af, at han besvarer bønner og hjælper
i al fare. Dem der stoler på ham bevidner gang på gang, at det er tryggest at
gå troens vej.
E. Campbell oversatte
Velsignede ord
”Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.”
Rom.12,14
At velsigne hinanden er ikke blot tomme ord, det er at forløse Guds
godvilje over den person, Gud vil velsigne! Hvorfor er vi da så sparsomme
mod andre med dette? Hvorfor ikke tale godt om hinanden istedet for såre
hinanden ved at kritisere, bagtale og tale ondsindet sladder. Mange
mennesker går rundt med ulægte sår, som djævelen og verden har givet
dem.
Kære kristne venner, vi lever i en hård verden. Vi er oppe imod
superintelligente monstre fra åndeverdenen. Derfor må vi hjælpe
hverandre.
I min Bibel ser jeg, at Herren siger, at vi skal velsigne hverandre! ”velsign,
og forband ikke.”
Rom. 12,14
Velsignelsen er stærkere end forbandelsen, for den er grundet i Herrens
nåde, som varer i al evighed, hvorimod forbandelsen hører til loven. Når
du velsigner en person, så omspænder du ham med Herrens godvilje.
Herren skal tage sig af problemerne, og du løser i sandhed personen ud af
den fangenskab og den forbandelse, som han er bundet af!
Lad os inde for Jesu Kristi legeme bekende vore overtrædelser og afgive
det løfte, at vi fra i dag af ikke vil tale et eneste ondt ord om nogen af
Herrens brødre! Og så skal vi få at se, hvad Herren vil gøre! Gud har
forbudt mennesker at røre ved hans salvede.
E. Campbell oversatte
Hvem er jeg?
”I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev
løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi
dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;”
1.Pet.1,18-19
Der er så mange der spørger: ”Hvem er jeg?” Dette spørgsmål er forkert
fremsat. Vi skal spørge: ”Hvis er jeg?” Eller sagt med andre ord: ”Hvem
ejer mig?”
Ja, det gør han, der gav den højeste pris for dig, Jesus Kristus. Han må få
det, han har betalt så dyrt for.
Overgiv dig derfor til ham, og tjen ham.
E. Campbell oversatte
Hvorfor tilbede en gud som jeg ikke kan se?
”Tåberne siger ved sig selv: »Gud er ikke til!« De handler ondt og
afskyeligt, ingen gør godt.”
Sálmur 14,1
For nogle år siden var der en mand, der betegnede sig selv som ”ateisten”.
Han spurgte ude på nettet: ”Hvorfor skulle jeg tilbede en gud, som jeg ikke
ser?” Men jeg spørger ateisten: ”Hvorfor gemmer du dig for en
koronavirus, som du ikke kan se?”
Virkeligheden er den, at alt det vi ser ske i den synlige verden, det er en
konsekvens af begivenheder i den usynlige verden.
Jeg kan ikke se elektricitet, men jeg ser konsekvenserne af den.
Jeg ser ikke vinden; men jeg ser konsekvenserne af den.
Jeg kan ikke se virus, men jeg ser følgerne af den.
Jeg ser ikke Gud, men jeg kan beskue hans skaberværk, og mit liv blev
aldeles forandret, dengang jeg modtog troen på den usynlige Jesus. Det
synlige liv hos hele min familie, det er resultatet, der kommer af nåden,
aktiviteten, tilgivelsen, kærligheden, indgrebet og velsignelserne fra den
usynlige Gud.
Hvorfor gemmer ateisterne sig bag en virus, som de ikke er i stand til at
se?
I den usynlige verden er Satan og de onde ånder også. Jeg kan forvisse dig
om, at de ikke er ateister. Jak.2,19 siger, at de onde ånder tror på den ene
og sande Gud – og de skælver af frygt for dommedag. De ved hvad der
venter dem forude.
Engang befandt de sig hos Gud – Gud skabte dem. Men Satan gjorde oprør
og ville være lig Gud. Så blev han smidt ud – og sammen med ham cirka
en tredjedel af englene.(Åb.12,3 og 7-9)
Sandheden er den, at Skriften siger, at vi mennesker har ingenting at
undskylde os med, for det ses af gerningerne: Rom. 1,20 ”For hans
usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har
kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har
altså ingen undskyldning.”
- - - - -
Sommetider støder du på mennesker, der ikke direkte siger, at de er
ateister. De siger, ”Jeg kan ikke tro!” Det passer ikke, det er ganske enkelt
usandt. Jesus siger: ”Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der
hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal
få livets vand for intet. ” Åb.22,17 Det er en viljessag, og det er gratis. I
Joh.4 siger Jesus til den samaritanske kvinde, at hun skulle bede ham om
vand, for så ville han give hende levende vand(v.10). Videre siger Jesus, at
vandet, som han giver, skal blive en kilde af vand, der vælder frem til evigt
liv(v.14). Jesus lægger selv troen ind i det menneskehjerte, der kommer og
beder Jesus om at få det levende vand, og vedkommende skal aldrig tørste
igen. Overvej nu dette!
- - - - -
En ung kvinde i familien fortalte mig engang, at hun arbejdede på en
arbejdsplads, hvor direktøren sagde, at han var ateist. Han gik med rank
ryg og bekendtgjorde, at han var ”ateist”. Han syntes velsagtens, at det var
en flot ”titel”.
En morgen forlod hans hustru huset tidligt og gik til fods ned i byen. Vejret
var noget nær det allerfineste det kunne blive. Da hun trådte indenfor var
direktøren allerede kommet. Han sad på en stol ved vinduet og kiggede ud
over Tórshavn. Så sagde han: ”Hvilken skøn dag. Ja, vi har sandelig meget
at være taknemmelige for!”
Da var den unge kvinde hurtig at lofte hans ord. ”Må jeg spørge Dem om
noget? Hvem takker du? Hvorhen vender du dig med din tak?”
Han kunne ikke finde ordene. Sad blot og stirrede. Men jeg tror nu, at han
ganske sikkert fik noget at tænke over.
Effie Campbell
Vidn om Herrens undere
”Fortæl...om hans undere blandt alle folkeslag!”
Salme 96,3
Jeg har aldrig kunnet lide, at mennesker fortæller så meget om, hvad de var
før de blev kristne! Det var et skammeligt liv. Den vise skjuler sin
forsmædelse, siger Bibelen. Derimod opmuntrer Skriften os til at fortælle
om alle Guds undergerninger (Salme 105,2). Men derimod hverken
djævelen eller halvlunkne kristne mennesker ønsker det. De taler hånende
om ”Solskinshistorier”, og det er så at sige forbudt at fortælle om de
mirakler, Gud gør i dag. Mon det kan være fordi de selv vil tiltvinge sig
æren fra Gud, eller er de så helt igennem opslugt af det negative, som vi
hører om og læser om i medierne? Under alle omstændigheder gør de ikke
det, Bibelen vil have os at sige.
Hver søndag læser vi den apostolske trosbekendelse i stilhed i kirken; men
det er nu ikke helt det samme som at have apostolsk tro, samme tro, som
apostlene havde. En tom trosbekendelse er hykleri. Det er ikke rigtigt at
stille sig så tvivlende til mennesker, der lever troen ud! Det nytter så lidt at
påvise, at vi har den rene Lutherske lære, hvis ikke den samsvarer med
vores levevis.
At tro på Gud er ikke at lege noget lykkespil! Det er det mest naturlige, der
findes. Gud svigter ikke sit løfte: ”Jeg er med jer alle dage, helt til verdens
ende,” og ”Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme!” Lad
det stå fuldstændig fast, at Gud er sand, og hvert menneske en løgner! Det
er den prøvede tro, der er kostbarere end ægte guld!
Hvad slags tanker har nutidige mennesker om Gud?
”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos
ham”
Salme 34,9
For så snart en synder bliver omvendt er der nåde i overflod at få! Lovet
være Gud! Dette omfatter også dig, der læser dette! Lad os tale og fortælle
allesteder om de undere, som Herren udfører på vore dage og give ham al
æren.
E. Campbell oversatte
Kristi sendebud
”Her er jeg, send mig!”
Es. 6, 8
En uregerlig bande hærgede i en bestemt by. Hverken forældre eller lærere
havde kontrol over dem. Ein kristen kvinde fik en umådelig nød i sit hjerte
for disse unge og bad så inderligt for dem. Men på trods af alle hendes
bønner var det, som om hendes hjertes byrde ikke ville lette.
Til sidst bad hun således: ”Herre, hvis du kan bruge mig, så er jeg her.”
I samme øjeblik blev hun klar over, hvad det var, Gud ville med hende.
Der var en gerning at gøre, og Gud havde valgt hende at udføre denne.
Med sit utrættelige arbejde mellem disse unge vandt hun dem, og det endte
med, at de blev nogle af de nyttigste og bedste borgere i samfundet.
Hvis nøden for bestemte samfundsgrupper eller mennesker ligger dig
særlig på hjerte, så er det ofte fordi, Gud har lagt sin hånd på dig, for at du
skal hjælpe. Først af alt har nøden for disse ligget Jesus på hjerte, og når vi
kommer ham nær, så er han i stand til at overføre denne nød til os, så han
kan udsende os som disciple for at hjælpe.
Et lands ambassadør bliver udsendt med magt og myndighed for at tale og
virke i regeringens navn. Han bliver regeringens hænder, fødder og
stemme – og han bliver behandlet med hæder og værdighed.
Det er en stor fordel at være et af Jesu Kristi ambassadøre eller sendebud.
Herre – måtte det være således, at jeg altid er og bliver en værdig
repræsentant for dig i denne verden!
”Kirkeklokken” nr. 42, 1965 E. Campbell oversatte
1.juli 2025
Sjælesørger hos kendt folk
”Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.
Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men
det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« ”
Luk.14,13-14
En missionær fortæller følgende: Ofte har Gud på underfuld vis sendt mig
til sådanne mennesker. Mange af disse klager på samme måde som David,
den kendteste person i Israel: ”Der er ingen, der spørger til min sjæl!” Det
er kun så længe, det betaler sig for virksomheden, bevægelsen,
menigheden, projektet osv., at der bliver spurgt efter dem, og at de er
meget afholdt. Lige så snart ulykke, sygdom eller problemer rammer dem,
stopper interessen for dem straks. Opsøg dem! De har behov for din støtte!
Jeg vil gerne give dig et godt begrundet råd, dig, der lige nu er på toppen –
lyt til det og følg disse råd, så det må gå dig vel!
Gør det gode, du kan, mod så mange, du kan, allevegne, du kan, på alle
måder, som du kan, så længe, du kan. Gør det mod fattige, mod dem, som
ikke kan tilbagebetale dig det her i livet. Husk dette: ”Den, der forbarmer
sig over den svage, giver et lån til Herren, og Herren gengælder ham hans
gerning.”
Ordspr. 19,17
Effie Campbell