20.august 2025
Den femte spurv
Engang talte Jesus om fuglene (Matt. 10,29-30): “Sælges ikke to spurve for
en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med
den.”
Og I Lukasevangeliet 12,6 læser vi: “Sælges ikke fem spurve for to
skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud.”
Jesus sagde: ikke een eneste, ej heller den femte spurv, der fulgte gratis
med, er glemt eller ikke bemærket.
“Et Ord med på Vejen.” E. Campbell umsetti. Ds
Intet værd? - meget værd!
”for du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig. Jeg betaler for
dig med mennesker, med folkeslag for dit liv.”
Esajas 43,4
Lad os blot kalde hende, Esther. Hun havde meldt sig til et 3 måneder langt
Bibel-kursus. Det var tydeligt, at der var et eller andet galt. Hun talte ikke
meget og smilte aldrig. Hun kiggede lige ned i bordet, når vi spiste og hun
syntes at være trist og ked af det. Det var umuligt at få en snak med hende.
Jeg sagde derfor til hende: “Esther, hvis du har et problem, så vil jeg gerne
forsøge at hjælpe dig. Hvis du vil, så er du velkommen at komme ind på
mit kontor hvornår det skal være.”
Nogle dage herefter bankede det på døren. Der stod Esther, og hun spurgte,
om hun kunne få lov at tale med mig. I over en time sad hun og fortalte
mig om sine problemer. Hun havde haft det meget dårligt som barn.
Hendes far havde i flere år hånet hende, tidligt som sent og kritiseret
hende, og derfor følte hun det, som om hun ikke duede til noget og ikke
var noget værd. Hele hendes selvværd var pillet af hande. Hun vidste ikke,
hvorfor hun var kommet på kursus og hun følte det, som om Gud ikke på
nogen måde kunne velsigne eller bruge en sådan person som hende.
Jeg så, at hun stirrede for meget mod sig selv, sin baggrund, sine forældre
og sine problemer – og ikke mod Gud. Jeg bad hende se på Jesaja 43 i
Bibelen. Jeg ville vise hende to ting. Først, at Gud havde omsorg for
hende, men også, at hun var meget dyrebar for Ham og havde stor værdi I
hans øjne.
Vers 4 siger: “...du er dyrebar i mine øjne,...”
Jeg siger til hende: “Esher, det har intet at sige, hvad mennesker siger om
dig eller gør imod dig. Se ikke på dem, lyt ikke efter dem. Se på Gud.
Forstå, at Han er en Gud, der har omsorg for dig personligt, og at du er
dyrebar for Ham og har værdi og betydning for Ham. Det er det, der
tæller.”
Så foreslog jeg, at hun lærte sig at vende sine tanker mod Gud, og hvem
Han er, og at hun klart skulle forstå, at Gud er hendes Fader, og at Han
elsker hende grænseløst højt. Jeg læste versene 18 og 19 for hende: “Husk
ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt,
nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i
ødemarken;”
Vi bad sammen, og jeg bad Gud hjælpe Esther at se Ham, som Han i
sandhed er, at hun måtte tro det, hun så, og at Han måtte begynde påny i
hendes liv.
Og det skete sandelig. Et under skete i Esthers liv. Hun blev et nyt
menneske. Hun smilede og blev glad. Da hun vendte øjnene mod Gud, gav
Han hende fred og glæde. Han helbredte sårene, som var opstået af de
problemer, hun havde haft, og hun følte sig elsket og værdsat af Gud – og
også af os.
I dag arbejder hun fuld tid mellem gadebørn i en af verdens største byer, og
Gud velsigner og bruger hende.
I et af de breve, som hun skrev til mig, siger hun: “Du ville ikke tro, hvor
let det falder mig at sige “Abba Fader”, men jeg var nødt til at gå hele den
lange vej til bibelkurset for at lære det.
Sam Doherty. E. Campbell oversatte
Himmel og Helvede
”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til
evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud
selv, sat sit segl på.« ”
Joh.6,27
Fortællingen om den rige mand, Lazarus, Luk.16,19-31, er et af de mange
steder, hvor Jesus kaster lys over livet efter døden, og hvor han levendegør
håbet om Himmelen og rædselen for Helvede. Han omtalte ofte de
ulykkeliges liv såvel som de signede og trygge kår hos de genløste, idet
han lod begge parter komme frem i lyset.
Vi kan undersøge Bibelens udsagn om dette. Her vil vi nævne nogle Bibel-
ord, der omtaler Jesu ord og holdning til dette spørgsmål:
Matt. 5,12. 29. 30 og 7,21 og 10,28 og 13,39-43 og 18,9 og 23,33 og
25,46.
Markus: 9,43-48.
Lukas: 12,4-5 og 16,22-28.
Johannes: 3,15-16. 36. og 5,24,28-29. 39 og 6,27. 39-40 og 44,47. 49-51.
54. og 17.2.
Bemærk, hvor ofte ordene: Himmel, Helvede, Ilden og Evigt liv bliver
nævnt.
Ofte viger mennesket udenom dette alvorlige spørgsmål, som Jesus selv
betonede meget at fortælle om. En virksom måde at have afsky for det
onde og leve et helligt liv er en dyb overbevisning om den sandhed, at
vores ophold i evigheden er baseret på vores liv og levned her i livet.
Er vores hjerte fast rettet mod Guds ord, så vil vi gå frem i omtanke, fred
og forsoning. Det her liv får en ende engang – det næste aldrig ...
Det drejer sig om det evige liv
Mark. 10, 17-27
Da Jesus var på vej fra det sted, hvor han havde taget imod børnene,
velsignet dem og bekendtgjort, at “Guds rige er deres”, kom der en mand
ilende, faldt på knæ og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at
arve evigt liv?”
En rig mand, og tilsyneladende også en hæderlig og anstændig mand, der
havde levet et værdigt og sømmeligt liv – mange ville måske sige en
fuldkommen mand – han løber! Hvad er det, der er i spil her, hvorfor
denne her travlhed? Jo, fordi det drejer sig om det evige liv.
Men er ikke alt i orden hos ham, også vedrørende evighedslivet? Hvad
mere mangler der? Tænk engang, at have holdt alle buddene, helt fra sine
barndomsår. Det kan ikke være mange, som med hånden på hjertet kan
sige det samme. Alt ser jo bare godt ud, både åndeligt og timeligt, sådan er
der mange, der skønner.
Men rigdommen og det gode liv var ikke tilstrækkeligt for denne mand.
Der var noget, der manglede. Og det samsvarer også med det, Jesus så, for
Jesus sagde: “Én ting mangler du:”
Måske er der mange, der undres over det, som Jesus nu kræver af manden.
Var det nødvendigt at være så ekstrem og hård? Er der noget galt i det at
være rig og have det godt? Nej, det mener Jesus ikke. Men, da Jesus ser, at
rigdommen bliver en forhindring mellem Gud og os, da går det galt. Det
var det, Jesus så i dette tilfælde.
Jesus kalder ham til at forlade alt og følge sig, ligesom de første disciple.
Dette bud og tilbud fra Jesus er ment præcis, som det er sagt. “Gå hen og
sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattge,” Hvis han nu gør det for at
følge Jesu kald, så bliver han en af de fattige, der ejer Himmeriget. Luk. 6,
20.
Men troen og kærligheden hos denne mand var for lille til at kunne bære
sig selv som offer til Gud, og alt, han ejede, til mennesker. Han var ikke
villig til at blive en fattig Ordets tjener, og derfor blev han en bedrøvet
rigmand. Jesus siger: “Vil nogen følge mig, så fornægter han sig selv og
tager op sit kors og følger mig.”
Hvad skal vi så gøre for at få evigt liv, spørger du måske. Jesus svarer.
“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at
enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Joh. 3,16
Har du fået afklaret spørgsmålet om evigheden? Måske haster det...
Major. Ingrid Johnsen “Krigsropet”. Effie Campbell oversatte
It is about eternal life
Mark 10:17-27
As Jesus was on his way from the place where he had welcomed the
children, blessed them, and announced that “theirs is the kingdom of God,”
a man came running, knelt down, and asked him, ““... Good teacher,” he
asked, “what must I do to inherit eternal life?””
A rich man, and apparently also an honorable and decent man who had
lived a worthy and decent life – many would perhaps say a perfect man –
he run up to him. What is at stake here, why this hustle and bustle? Well,
because it is about eternal life.
But isn’t everything in order with him, regarding eternal life? What else is
missing? Imagine having kept all the commandments, right from his
childhood. There can’t be many who can say the same with their hand on
their heart. Everything looked good, both spiritually and temporally, that's
what many people think.
But the wealth and the good life were not enough for this man. There was
something missing. And that also corresponds to what Jesus saw, for Jesus
said: “... “One thing you lack,””
Perhaps many are surprised by what Jesus now demands of this man. Was
it necessary to be so extreme and harsh? Is there anything wrong with
being rich and having a good time? No, Jesus does not mean so. But when
Jesus sees that wealth becomes an obstacle between us and God, then
things go wrong. That is what Jesus saw in this case.
Jesus calls him to leave everything and follow him, like the first disciples.
This command and offer from Jesus is meant exactly as it is said. “... “Go,
sell everything you have and give to the poor” If he does this and follows
Jesus’ calling, then he will become one of the poor who own the Kingdom
of Heaven. Luke 6:20NIV.
But the faith and love of this man were too small to be able to offer himself
as a sacrifice to God, and everything he owned to people. He was not
willing to become a poor servant of the Word, and therefore he became a
sorrowful rich man. Jesus says: “... “Whoever wants to be my disciple
must deny themselves and take up their cross and follow me.”
So what must we do to have eternal life, you may ask. Jesus answers. “For
God so loved the world that he gave his one and only Son, that whoever
believes in him shall not perish but have eternal life.” John 3:16NIV
Have you clarified the question of eternity? Perhaps it is urgent...
Major. Ingrid Johnsen “War Cry”. Effie Campbell translated
EN UDVALGT SLÆGT
Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et
ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer
ud af mørket til sit underfulde lys.
1. Pet. 2,9
Da jeg en dag kom kørende gennem byen, så jeg et lille skilt på ruden i
bilen, der kørte foran os. Der stod: “Min mester er en jødisk tømrer.”
Jeg forstod ikke, hvad dette betød og spurgte derfor manden, som jeg
havde med mig i bilen, hvordan sætningen skulle forstås, og han svarede
ganske enkelt: “Han er en kristen.”
Effie Campbell oversatte
“STUMTJENER”
Dengang jeg boede i Albanien købte jeg en dag en stumtjener, et tøjstativtil
at hænge det våde, beskidte tøj på, når vi kom hjem. Det regnede ofte, og
der var mudder overalt. Jeg spurgte en af vore venner, hvad en stumtjener
hedder på albansk. Det kaldes “Prift”, og det betyder, præst.
Nu er præster ikke just kendt for at være målløse, “stumme”, måske
snarere snakkesalig, så jeg mente, at dette var et underligt navn, men da jeg
så tænkte mere grundigt over dette, da indså jeg, at det i virkeligheden
passer godt at kalde en stumtjener for en præst.
I Hebræerbrevets kapitel 9 bliver Jesus kaldt vores ypperstepræst, og i
Esaja 53 kapitel om Herrens lidende tjener spår profeten om Jesus. “Han
blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der
føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han
ikke sin mund.”
Jesus, vores himmelske ypperstepræst er en tavs, “stum” tjener, som i
stilhed lider på vegne af os. Han lader sig hænge op på et kors som en
røver. Nu kan vi komme til ham på korset, afklæde os alt vores snavsede
tøj, dvs vore synder og hænge alt på ham sådan som vi gør på en
stumtjener. Derved løser han os fra syndens byrde, der tynger os, og vi kan
stå med rent og hvidt tøj, iklædt hans refærdighed, værdig at tjene ham i
vores daglige gudstjeneste i bøn og bibellæsning og i vores jordiske kald.
Når vi fejrer påske, så lad os have i tankerne, hvad det kostede Jesus at
være vores ypperstepræst, at han selv blev offerlammet, hvis blod er det
eneste, der kan give soning for vore synder, at han døde for os, ham der
ikke kendte til død, men som gik helt og fuldt ind under menneskets kår,
endda selve døden, så ingen af os kan sige: “Gud, du forstår mig ikke, for
du ved ikke, hvad det betyder at være menneske.”
Jo, Gud ved alt om, hvad det vil sige at være menneske, for Jesus er sand
Gud og det evige liv. Når vi lader Jesus komme ind i vores hjerte, så får vi
også del i hans guddomsmagt til at bære alt, der er tungt i vores liv.
Henrik Ertner Rasmussen, Dansk Europamission. Effie Campbell oversatte
Leder du efter fred?
”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som
verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! ”
Joh.14,27
“Hvis blot min sjæl kunne være rolig og have fred,” er der mange der
siger.Midt I tidens hast og ufred trives og næres ufreden og uvisheden i
menneskers hjerter og sind. De tager sig ikke tid til at stoppe op og tænke
grundigt over livet, og hvad enden bliver.
Menneskets sind bliver holdt virksomt med snart det ene, snart det andet,
og ufreden tager til. Tidens jag gør sig gældende alle steder og lader sig
ikke tæmme.
Den høje levefod forekommer at virke således, at mennesker kræver mere
og mere, og det er en konkurrence at få mere og mere af det, denne verden
har at tilbyde. At være beskeden hører ikke nutiden til.
Konsekvenserne af selvoptagethed og egoisme og det store behov for at
kræve bliver, at mennesker efterhånden bliver mere og mere fredløse og
angst. Nogen spørger: “Måske angsten blot er et moderne udtryk for
livsangst, som ligger gemt dybt nede i mennesket?”
Livsangsten kommer ofte, når mennesker går den modsatte vej, end den,
de føler inderst inde. Derfor strides de med en dårlig samvittighed. Hvis et
menneske lever i strid med sine indre følelser, så kan det ikke undgå at
skabe ufred. Resultatet bliver depression og et bortødslet liv.
Alt i alt skulle man tro, at nogle mennesker mener, at de altid vil blive ved
med at blive her på jorden, selv om livet viser det modsatte. Tidens slør
gemmer virkeligheden for menneskets øjne. Vi er ofte vidner til alvorlige
begivenheder, hvor man skulle tro, at mennesker ville føle sig rystede og
usikre. Alvoren, som dette medfører, bliver skubbet til side af det fredløse
menneske, og kursen bliver ikke ændret.
Det indre behov for at få fred og sikkerhed bliver skubbet til side og
efterhånden kvalt. Dette gør, at mennesker mister det mest vidunderlige,
der findes her i livet: “sin bolig i den almægtiges skygge” Salme 91,1
Dette er det eneste hvilested, som sjælen har.
Nogle mennesker siger: “Hvis bare min sjæl kunne være rolig og have
fred! Denne stadige uro og angst er den store ulykke i mit liv.” Det værste
af alt ondt, der er oppe i tiden, er at have en fredløs sjæl. Det er det, der gør
mennesker nervøse og glædesløse.
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil
give jer hvile.” Matt. 11,28
Disse ord af Jesus siger os, at der findes et sted, hvor alle kan komme og få
hvile midt i tidens larm og ufred.
Der findes kun ét sted, og det er hos Jesus. Menneskesønnen, Guds søn.
Han er vores fred. Han kommer med sin fredshilsen til enhver træt og
modløs sjæl, der åbner sine hjertedøre for ham. Så forsvinder ufreden, der
fyldte hjerte og sind. Ufreden og angsten bliver erstattet med fred, ro og
glæde, som ikke kan forklares.
Mennesket må have skødet på sin sjæl, en tryg havn. Det kan ikke findes i
nogen af verdens ting. Vi må til Gud, der er oprindelsen til hele
skabningen, og som har ægte omsorg for os.
Lægger vi vore liv i Guds hænder og lader Ham lede os, skal intet af alt det
onde, som vi er omgivet af i denne verden, skade os. Ingen kan forstyrre
freden og hvilen, som Gud har givet os.
Hvis vi skal have sjælelig balance og godt helbred, så er det altafgørende at
få fred med Gud. Mennesket er blevet løftet ud af sygdom og depression,
når de har bedt og overgivet sig til Gud. Et liv, der er forenet med Gud,
giver stærk beskyttelse mod de magter, der gør fjendtlige angreb på
nervesystemet. Derfor er det så afgørende at komme til Gud, at kende Gud
og at få roden til al ulykke – synden – fjernet væk.
“Levende tro” E. Campbell oversatte
Visdomsord
Hvis du vil blive en kristen må der en omvendelse til. Det siger Jesus selv:
”»Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn,
kommer I slet ikke ind i Himmeriget”
Matt. 18,3
E. C. Ovs
Søndagsskolen
”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver
gammel, vil han ikke vige fra den.”
Ordspr.22,6
Det er forfærdeligt, at der er så få, der kan se, hvor stor betydning,
søndagsskolearbejdet har. Dette er fremtidskirken og den må vi ikke svigte.
Mødre og fædre burde være med i dette arbejde; men mange er bange for
at starte, fordi de ikke er vant til stå foran andre og undervise.
Jeg havde ønsket, at de ikke kiggede på sig selv og andre og følte sig
magtesløse, men at de fik nåde til at se på Jesus og hente kraft og mod hos
ham.
Alice Kjøller E.Campbell oversatte
Sunday School
”Start children off on the way they should go, and even when they are old
they will not turn from it.”
Proverbs 22:6NIV
It is terrible that so few see the great importance of Sunday school work.
This is the church of the future and we must not fail it.
Mothers and fathers should be involved in this work; but many are afraid
to start because they are not used to standing before others teaching.
I would have liked them not to look to themselves and others and feel
powerless, but to be given the grace to look to Jesus and draw strength and
courage from Him.
Alice Kjøller E.Campbell translated
Puslespillet
”Herren er min lod, jeg lover at følge dine ord.”
Salme 119,57
Vi ved alle, hvad et puslespil er. Det består af mange små dele, der sættes
sammen til en helhed. Dette bliver så til et billede. Hvert stykke har sin
faste plads og kan kun placeres der. Stykkerne ligner hinanden meget, så vi
må prøve os til rette for at se, hvor de forskellige stykker skal placeres.
Hvis ikke de kommer det rigtige sted hen, så bliver billedet vredet.
Vi er alle kaldet som arbejdere i Guds vingård. Nogle drager afsted til
fremmede hedenske lande, mens andre arbejder derhjemme. Nogle sår
ordet i skrift, andre i tale, og igen andre er aktivt med i et korarbejde, hvor
de synger ud Jesu evangelium.
Men der er mange andre opgaver i vingården. Vi må give mennesker
kristen litteratur, når der er mulighed for det, f.eks i form af gaver eller
sømandspakker. Vi kan deltage i enhver slags ungdomsarbejde, f.eks
søndagsskolen. Hvis vi ikke mener, vi kan noget som helst der, så kan vi
dog gøre det, at vi sidder mellem børnene, så de sidder stille.
Noget af det allerstørste er bønnetjenesten. Bliv et bedende menneske. Bed
meget. Brug tid på at bede for dine medmennesker. Måske for en eller
anden, som ingen anden beder for. Der er kraft og styrke i bønnen, og hvis
du holder ud, så skal du se resultaterne.
Alle bør have sin tjeneste eller opgave i vingården. Ligesom
puslebrikkerne har sin plads i puslespillet, hvis billedet skal være komplet.
Bed Herren vise dig det jordlod, hvor du skal arbejde. Da vil han også
velsigne dit arbejde, hvor lille det end ser ud i dine egne øjne.
E. Campbell
Åndelig smitte
”Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham
i jeres hus, og byd ham ikke velkommen;”
2.Joh. 1,10
Herren har givet os et bud, der skal holdes, og som bør blive forkyndt til
alle, og det er, at Jesu Kristi evangelium er det samme i dag, som det var
fra første stund og som det altid vil vedblive med at være, lige indtil han
kommer igen. Han advarer os mod dem, der forsøger at fortynde det, og vi
får vejledning til, hvad vi skal stille op mod disse.
Dette betyder altså, at hvis en eller anden kommer til os med noget nyt
eller noget, der ændrer Guds ord, så skal du ikke invitere dem indenfor. Gå
ikke med dem for at diskutere deres syn på åndelige spørgsmål. Muligvis
siger de, at de tror næsten alt, der står i Bibelen, men ”næsten” er ikke godt
nok, for det betyder, at de benægter nogle læresætninger.
En ”næsten kristen” er ikke en kristen.
E. Campbell oversatte
Mad hver dag
”giv os i dag vort daglige brød, ”
Matt. 6,11
Mor sad ved bordet og syede, og Harald havde travlt med et eller andet
ovre ved vinduet.
”Hvad laver du, Harald?” spurgte mor.
”Jeg læser i Bibelen. Læreren har sagt, at vi skal læse et lille stykke hver
dag. Men nu læser jeg for hele ugen på een gang, for i dag har jeg god tid.”
”Ja så!” sagde mor. ”Jeg kan ikke tro, at det var sådan, læreren mente.”
”Det kan vel gøre det samme, om jeg læser det altsammen i dag eller lidt
for hver dag.”
Da Harald noget senere blev bedt at komme ind til aftensmad, havde
moren sat mange flere skiver brød ud end hun plejede.
Harald kiggede overrasket på hele stakken; men mor sagde: ”Jeg regner
med, at du kan spise for resten af ugen, for i dag har du jo så god tid.
Harald forstod straks, hvad moren mente, men spurgte alligevel, om hun
mente det kunne lade sig gøre.
”Ja, lille ven, det var jo det, du troede, du kunne gøre med din sjæl. Da
tænkte jeg, at vi kunne forsøge det samme med dit legeme. Men jeg tror, at
ligesom legemet skal have mad og næring hver dag, skal vores sjæl også
have det, selv om vi ikke så nemt kan se, om vores sjæl sulter.
Effie Campbell
Troen
”...for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.”
2. Kor. 5,7
Talemåden, tro giver ofte anledning til misforståelser. Mange mener, tro er
en slags følelse, noget de kan fornemme og glædes ved. Tro er dog ikke
noget, der kan føles, men det er tillid til Gud.
Det svære hos os mennesker er, at vi vil se og føle i stedet for at tage Gud
på ordet. Det, vi ser med øjnene, er naturligvis nemt at tro på; men det er
ikke den tro, Bibelen omtaler. Fordi Gud ikke kan ses med de blotte
naturlige øjne, er det svært for os at forstå ham som en virkelighed.
Vi blander så nemt tro og følelser sammen; men den tro, der hviler på
følelser, er ikke tro.
Troen stoler på Guds løfter og regner dem som sande uden at hænge sig i
andre forhold, og hvis den venter på at se ydre tegn, så bliver den aldrig
stærk. Jo mere afgjort et troens skridt er, jo mere kraft kommer der ud af
den.
Troen kan betragtes som det højeste forsvar for menneskesjælen og er en
livsnødvendig betingelse for den. Jakob skriver: ”...for den, der tvivler, er
som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.”
Jak. 1,6
Det er almindelig kendt, at jo stærkere tro et menneske har, jo lettere har
det ved at overvinde problemer, som det møder på vejen, og den kristne tro
har overnaturlige evner til at besejre fristelser, der måtte komme.
Troen er guddommelig, en kraft inde i os, der er givet os af Gud. For at
kunne forstå videnskabelige fænomener er det nødvendigt, at hjernen og
forstanden arbejder, men for at tro det guddommelige er det nødvendigt at
have tillid til Gud.
Troen er præcist dette, at den er rettet mod det, som sagkundskaben ikke
formår, og det er med troen, at vi bliver sat i forbindelse med de evige
forhold.
”Men jeg kan ikke tro, uden at Gud giver mig troen,” er der mange der
siger. Det er helt rigtigt, for troen kommer af, at Guds ord bliver forkyndt.
Hvor ligger så fejlen? Kan det ikke være vantro, der forhindrer
Helligånden i at hjælpe os til tro? Guds undere er overalt; men det er op til
den enkelte, om han vil tro dem. Den fred, som Jesus vandt til os på korset,
bliver vores, hvis vi i troens enfoldighed ser, det er sandt, det Jesus gjorde
for os.
Den eneste måde, hvor troen kan gro, er at vise mere tro, og vi må ikke
glemme den afgørende sandhed, at hvis vi undslår os for at tro, så kommer
tvivlen og tager pladsen fra os der, hvor der burde være tro og håb.
E. Campbell ovs
Tiende
”År for år skal du tage tiende af hele den afgrøde, din mark bærer,”
5. Mos. 14,22
”Bør vi give tiende?” er et spørgsmål, som de fremsætter, som ønsker at
følge Herrens bestemmelser. Vi finder hurtigt svaret, når vi læser de
passager i Bibelen, hvor tienden bliver omtalt, og vi ser, at den er bundet
sammen med løfter om velsignelse for dem, der tager dette alvorligt.
Det er almindeligt at tænke, at tiende ikke blev brugt, før israelerne fik
loven, og derfor er den ikke gyldig længere i vores evangeliske epoke; men
tienden blev givet, langt inden loven fra Sinai blev sat i kraft.
Det var flere århundreder før loven, at Abraham gav tiende til Melkizedek,
”præst for Gud den højeste ...”. I 1.Mos. 14,18-21 læser vi om det
højtidelige møde mellem Abraham og kongen af Sjalem, Melkizedek, hvor
kongen kommer ud med brød og vin og velsignede Abraham. Fortællingen
slutter med, at ”Abraham gav ham tiende af det alt sammen”. Senere hører
vi om Jakob, der lovede at give Gud tiende ”alt, hvad du giver mig”.
1.Mos. 28,22.
Da Herren på Sinaj talte til Moses, lød der dette: ”Al tiende af landet, både
jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren. Det er helliget
Herren...Med hensyn til tiende af køer og får, af alt det, som passerer
under hyrdestaven, skal hvert tiende dyr være helliget Herren.” 3.Mos.27,30 og 32
Læg mærke til ordene: ”Al tiende ...tilhører Herren.” Det er hverken dig
eller mig, der ejer den, for ordet siger, at det tilhører Herren.
Det er alvorligt at tilbageholde tienden, for Guds ord siger, at når vi gør
det, så er vi at regne som bedragere. Gennem profeten, Malakia taler
Herren såldes: ”Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I
spørger: »Hvordan bedrager vi dig?« Med tiende og afgifter...Bring hele
jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig
på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser
velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.”
Mal. 3,8.10
At Jesus anerkendte tienden ses bl.a af de ord, han sagde til farisæerne, der
var så nøjeregnende vedrørende denne lov, at de enddog også gav af
almindelige urter som dild og kommen. Jesus sagde, at dette ”burde” de
gøre. Med andre ord anerkendte han loven om tiende og overførte således
denne fra den gamle til den nye pagt. Matt. 23,23.
En mand fortalte, hvordan Herren havde velsignet hans forretning sådan, at
hans tiende efterhånden var blevet til en stor pengesum. En stemme
hviskede ind i hans øre: ”Du giver Gud alt for meget.” Da begyndte han at
tilbageholde en del af tienden, og det varede ikke lang tid, til hans
forretning gik fallit, og han mistede således alt, han ejede. Ham og konen
talte sammen og fandt ud af årsagen. Det måtte være tienden.
Han vendte tilbage til Gud, vedgik sin skyld og gav fra den dag det, der
tilkom Herren, og så begyndte det igen at gå fremad for ham, og Guds rige
velsignelse hvilede over hans arbejde.
E. Campbell oversatte.
Tro det eller lad være, men ...
”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for
at de skal have liv og have i overflod. ”
Joh.10,10
...Kristus er ikke nogen eventyrfigur. Han er en levende virkelighed.
Mange historiske personer har tronet frem på den verdenshistoriske arena,
men alle disse måtte bøje sig for dødens ubarmhjertige virkelighed. Kristus
brød gravens lænker og besejrede døden. Han lever i dag, lige nu.
...livet uden ham må blive et fattigt og ufuldstændigt liv. Du er skabt til
fællesskab med ham. Ligesom fuglens rette element er at leve i luften, og
ligesom fiskens rette element er at boltre sig i dybet, sådan er det
gudbestemte element for mennesket at leve i fællesskab med ham, der
sagde: ”Jeg er livet.”
...livet med Kristus er det fuldkomne liv. Livet med stort L. ”Jeg er
kommet, for at de skal have liv og have i overflod.” siger han i Joh. 10,10.
Det at være kristen er altså ikke det samme som at hade livet og være
mørk, tung og være i tvivl.
Tværtimod, Kristus givet livet nyt skær og ny mening. Han gør den
ulykkelige lykkelig – den glædesløse glad.
...Kristus er ikke gemt bagved himmelens myriader af stjerner, kloder og
solsystemer. Han er nær hos alle, der påkalder ham. Når du bliver
modfalden og skuffet af mennesker, når lidelsernes mørke skygger kaster
sig ind over dit liv, når sorger og ulykker tager dit livsmod og din livskraft,
der både kan og vil han hjælpe. Han giver den trætte ny styrke og den
modløse nyt mod.
I denne verdens ensomhed vil han være din trofaste ven.
I dette århundrede, hvor angsten råder som aldrig tidligere, vil han være
din fred.
...den største gave, han vil give dig, er syndens tilgivelse. Det at være en
kristen er at leve i syndsforladelsens rige. Du kan ikke stå foran Guds
hellige ansigt i dit eget tøj, hvadenten det er i det fineste puds, der er dine
gode gerninger eller det er i syndens snavsede og beskidte kappe. Der
findes kun en uniform, der kan accepteres – Kristi retfærdige uniform.
Rom. 5,1
...Kristus elsker alle. Han har ingen yndlingsbørn og ingen stedbørn. Ingen
vil blive fordrevet fra ham, hans gerning er gjort for alle. De hænder, der
blev naglet fast til korset under grufulde omstændigheder, da han forligte
mennesket og Gud, knytter sig ikke sammen i raseri, men åbner sig i
kærlighed mod dig. Så inviterer han også dig, hvor du end er, ind i sit rige
– og siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.”
Matt. 11, 28
Har det din interesse at se, hvordan Gud behandler dem, der søger ham, så
tag dit Nye Testamente frem og læs, Luk. 15,11-32.
Egil Eide, Shalom E. Campbell oversatte
Pigen der bad om visdom
”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af
Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få
den.”
Jak. 1,5
Oluva Lakså, færøsk missionær i Bangladesh, fortæller om denne
begivenhed.
En lille pige i Bangladesh var ikke så begavet. Hun havde gået 2 år på
hvert klassetrin.
Når de holdt søndagsskole, plejede læreren at begynde med bøn. Han
spurgte så, om der var nogen, der havde noget bønneemne. Denne lille pige
løftede sin finger i vejret og sagde: ”Ja, bed for mig, at jeg må få mere
visdom, for jeg er så dum. Jeg kan ikke noget i skolen.” Læreren nikkede,
og så blev der bedt for hende.
Da pigen skulle til at gå hjemad den dag, råbte Oluva efter hende og sagde:
”Du har fået en umådelig stor gave, og denne gave hedder glæde.” Denne
pige var nemlig aldrig sur eller besværlig, hverken i skolen eller
derhjemme. Hun var den ældste af 6 søstkene og skulle derfor passe de
små. Hendes mor roste hende også og sagde, hvor hjælpsom hun var
derhjemme. Da pigen havde hørt dette gik hun glad hjemad.
Hvorom alting er, da eksamen stod for døren, klarede pigen sig, og dette
var første gang, at hun kun havde gået 1 år i samme klasse. Da sagde hun
henrykt til Oluva: ”Der ser du, at det hjælper at bede. Det har heller aldrig
før været så let for mig at gøre lektier som dette år.
E. Campbell
Vær et lys
Hvis vi alle tændte hver vor lampe
og lod den skinne klart.
Hvis vi alle lod vor lampe skinne,
ville Jesus komme snart.
For så mange vandrer i mørke omkring,
om Jesus ved de jo næsten ingenting!
Derfor lad os tænde vore lamper,
så de lyser rundt omkring!
Hun var parat til at dø
”På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og
jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og
åbenbaret det for umyndige;”
Matt 11,25
Evangelisten, Blachburn har ofte berettet om denne episode. ”For nogle år
siden tog jeg hen for at besøge en syv år gammel pige, der lå på det sidste.
Hun boede i en mørk gade. Jeg satte mig på hendes sengekant og spurgte:
”Hvad vil du?”
Hun svarede: ”Jeg vil gerne tale med dem, før jeg skal dø.”
”Du tror altså, at du skal dø; men vil du ikke gerne blive rask?” spurgte
jeg.
”Nej,” svarede pigen, ”Det håber jeg ikke.”
”Hvorfor ikke det?” spurgte jeg og fik dette svar: ”Siden jeg har overgivet
mig til Jesus, har jeg forsøgt at få min far med til møde; men han vil ikke.
Hvis jeg nu dør, så bliver det dem, der skal tale ved mine begravelse?”
”Jo,” sagde jeg.
”Jeg tænkte det nok,” sagde hun og fortsatte, ”så bliver far nødt til at gå
med, og så kan De prædike evangeliet for ham og fortælle ham, hvor
meget Gud elsker ham. Jeg ville gerne dø seks gange, hvis blot far een
gang kunne høre om Jesus.”
Kort efter denne samtale døde denne lille pige. Jeg var selv blevet syg, og
til min store sorg kunne jeg ikke gå med til begravelsen. Men Herren
husker bønnerne hos sit barn.
Nogen tid efter dette kom der en bister og vredladen mand til mig for at
tale med mig. ”De kender mig ikke; men jeg er lille Maries far,” sagde han.
”Jeg gemte mig, da de besøgte hende, for jeg kunne ikke lide mennesker,
der talte om Gud. Jeg hørte mit barn fortælle dem, at hun gerne ville dø
seks gange, for at jeg mindst een gang kunne høre evangeliet forkyndt.
Jeg kan ikke få denne tanke ud af mit sind. Jeg har forsøgt, men det nytter
altsammen intet. Sig mig derfor nu, hvad det var, hun ville, at jeg skulle
høre.”
Evangelisten fortalte ham det, og snart fandt denne mand frelsen.
Maria, en beskeden lille pige på 7 år, havde af Jesus lært at dø med glæde,
så hendes far kunne blive frelst. Er hun ikke en dyrebar ædelsten i
Frelserens krone?
E. Campbell oversatte
Endnu et under
”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget
sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og
er dommer over hjertets tanker og meninger”
Hebr. 4,12
I sidste blad hørte vi, hvordan Gud gjorde et mirakel for en landmand i
Indien og sendte regn, så afgrøden blev reddet. Men har I tænkt på, at det
også er et under, når et menneske, der hader Gud og forsøger at skade hans
folk, omvender sig og begynder at elske Gud og hans folk? Denne
forandring sker også med Guds store kraft.
Da præsten, Kate engang holdt en offentlige møderække lagde han en dag
mærke til en mand, der havde taget en økse med sig. Kate talte til ham og
påpegede for ham, hvor smittet af synd, vi mennesker er, og hvor meget vi
derfor har brug for en Frelser. Det var ikke noget, manden med øksen
kunne lide at høre. Efter mødet viste han præsten, Kate øksen og truede
med at gøre skade på ham, hvis han ikke holdt op med at kalde mennesker
for syndere. Alligevel prædikede præsten Kate for manden med øksen, at
han måtte give sit hjerte til Jesus.
Om aftenen skulle Kate tale over emnet ”Guds kærlighed til en syndig
verden”. Da han havde påbegyndt sin tale, kom manden med øksen ind i
salen og spankulerede frem mod talerstolen. Han havde øksen med sig, og
den var 25cm lang. Da han var kommet frem mod talerstolen satte han sig
ned på en stol. I samme øjeblik hørte han præsten, Kate sige, ”Selv den
værste synder kan blive et gudfrygtigt menneske, takket være Kristi Jesu
syndfrie blod.”
Disse ord trængte ind i hjertet på manden, som et tveægget sværd. Nu
skete der igen et under.
Tårene begyndte at løbe nedad mandens kinder. Han skammede sig over
sig selv. Han kastede ikke alene sin økse væk, men også alle sine afguder. I
dag er han et trofast medlem i en menighed i Indien. Han har allerede
vundet mere end 50 mennesker til Gud med sine personlige vidnesbyrd.
E. Campbell oversatte
Et under
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre
de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til
Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at
Faderen må blive herliggjort i Sønnen."
Joh. 14,12-13.
Vi tror ofte, at undere er noget, der skete for mange, rigtig mange år siden,
dengang Jesus og hans disciple var hernede på jorden. Men den Hellige
Skrift er tydelig og klar om, at Gud siger ”Jeg sætter tegn på himlen og på
jorden, blod og ild og røgsøjler.”
Joel 3,3
Nu vil jeg berette om et under, der er sket i vores egen tid.
For nogle år siden bad missions-kontoret, præsten, Kate tage til byen
Sholapur i Indien. Ingen kristen var bosat på hele dette kolossale område.
En morgen, da præsten, Kate sad på sit kontor kom der en landmand. Han
sagde, at han var en af de rige godsejere i byen.
”Hvad vil De?” spurgte, Kate.
”Jeg har hørt om de fantastiske mirakler, som jeres Mester udførte,
dengang han var her på jorden. Jeg har også hørt, at han har givet sine
efterfølgere magt til at udføre mirakler. Jeg har en stor gård; men jeg er
kommet i vanskeligheder. Jeg har intet høstet i 3 år, fordi der har været så
tørt. Hvis jeg ikke får en god høst i hus i år, så bliver jeg nødt til at lade
jorden gå tilbage til de mænd, der lånte mig penge. Vil De ikke bede Deres
Gud om at lade det regne på min jord?”
Præsten, Kate vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Han sendte en stille
bøn op til Gud om vejledning. Så fik han den tanke, at Gud ville belønne
troen hos denne mand, til trods for, at han ikke var kristen.
Kate bad denne landmand, der var hindu, om at falde på knæ sammen med
sig. Så bad Kate inderligt Gud om, at det måtte komme til at regne på
denne mands marker. Efter dette sagde han til landmanden, at han nu
skulle gå hjem at vente. Præsten, Kate gik ud på denne mands marker
senere denne dag. Der var vand overalt. Markerne lignede store søer.
Vandet gik ham op til knæene. Alle så, at Gud havde udført et mirakel.
Med tårer i øjnene faldt præsten, Kate på knæ på denne våde mark og
takkede Gud for hans kærlighed og godhed. Landmanden var helt
overbevist om, at de kristnes Gud er en levende Gud.
E. Campbell oversatte