30.apríl 2025
Stå fast i fristelser og prøvelser
”Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu følger jeg dit ord.”
Salm. 119, 67
Kristne mennesker bør vare sig for ikke at falde for fristelsen at brokke
sig. Det gjorde israelerne i ødemarken, på trods af Herrens store
miskundhed for dem og de ”gav ondt af sig”. 2. Mos. 16,2
Går et Guds barn med et anklagende og utilfreds hjerte, så er denne
utilfredshed vendt mod Gud, fordi det er ham, der står bag alt, tillader det,
der sker, og som tilrettelægger alt på bedste vis for sine børn. Beklager og
græmmer du dig over mennesker eller omstændigheder, så er det altså
Gud, som dine anklager i virkeligheden er vendt imod.
Mange mennesker har mistet frelsen, fordi deres beklagelser og
utilfredshed fik lov til at vokse og udvikle sig til bitterhed mod Gud.
Bøjer vi os derimod for Jesu skyld under omstændighederne, som går os
imod, så er dette en god anledning til at stå fast og således få
selvtilfredsheden til at dø.
E. Campbell
Gør hans gerning
Lige før Jesu bortgang tilbage til Himmelen, gav han sine disciple en
befaling om at lære alle folkeslag at overholde alt det, han havde befalet
dem. Det træder også tydeligt frem mange steder i Skriften, at det er os,
der skal bære disse gode nyheder videre i verden. Evangeliet er i sandhed
gode og glædelige nyheder midt i en ond verden. Tænk engang, at alle
dine synder bliver udslettet, hvis du kommer til Jesus, angrer og beder ham
om at komme ind i dit hjerte. Er det ikke fantastisk at høre? Det er så
vidunderligt at være klar at modtage Herren, hver dag det skal være. Så
kan døden komme, når den vil.
Men vores ansvar som troende er at arbejde for Herren, så at så mange
som muligt kan komme ind på Himmelvejen. Nu vil vi trække nogle
skriftord frem, hvor vi får befaling om ikke at ophøre eller opgive dette
vigtige arbejde, men i frimodighed at holde ud. ”De gerninger, som han,
der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der
kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens
lys.”
Joh. 9,4-5
”...gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!”
2. Tim. 4,5
”de må ikke stikke noget til sig, men skal altid vise sand troskab, ...”
Tit.2,10
”Påmind dem om...være rede til enhver god gerning; ”
Tit. 3,1.
Ofte kan det være sådan, at dem, der har at gøre med at så Ordet, mister
modet. De ser ingen frugter i arbejdet og mener derfor, at alt arbejdet er
spildt. Men Herren har lovet, at Ordet ikke skal vende tomt tilbage. ”Men
lykkelige I, der sår ved hvert vandløb...”
Es. 32,20.
”Men fat mod, og lad ikke hænderne synke, for I vil få løn for jeres
gerning.”
2. Krøn. 15,7.
”Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i
arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.”
1. Kor. 15,58
”For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der
sår rigeligt, skal også høste rigeligt.”
2. Kor. 9,6
”For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den
kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de
hellige.”
Hebr. 6,10
”For de, der har passet deres tjeneste godt, opnår godt omdømme og stor
frimodighed i troen på Kristus Jesus.”
1. Tim. 3,13
Kan der tænkes noget større og bedre end at stå i den højestes tjeneste, for
husk på, Jesus er sejrherre. Mist derfor ikke modet, tag imod disse råd fra
Skriften: ”Af bækken ved vejen drikker han, derfor kan han løfte hovedet.”
Salm. 110,7,
og gå så ud og find dig en jordlod, hvor du kan arbejde for Herren.
”Ved Guds hjælp vinder vi sejr,...”
Salm. 108,14
Arbejd i dag og glem i morgen!
Nøden stor omkring dig er,
sjæle dør, synden råder -
gå – den dyrebare sæd bær!
E. Campbell
ENKELT BØN
”De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal
dømmes så meget hårdere.« ”
Mark.12,40
Under en vækkelse i Skotland for mange år siden kom en ung landsbypige
i syndenød. Hun gik da til præsten for at tale med ham om, hvad hun
skulle gøre for at blive frelst.
Præsten lyttede og talte venligt til hende. Til sidst gav han hende det råd, at
hun skulle læse i Bibelen og bede til Gud, så ville alt blive godt.
”Ja, men jeg er ikke god til at læse – det har jeg aldrig lært helt, og jeg har
ikke forstand til at bede” svarede hun. Men i samme øjeblik sukkede hun i
sit mismodige hjerte: ”Herre Jesus, tag mig, som jeg er.”
Er det nødvendigt for os at sige, at hendes enkle bøn blev hørt, og Jesus
frelste hendes sjæl? Da Eliza Hamilton senere hørte om denne skotske
piges omvendelse skrev hun den kendte sang,”O, Herre Jesus, hør nu
mig,”
E. Campbell oversatte
Dit hjertes have
”»En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på
vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på
klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde.
Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det.
Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da
han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«”
Luk.8,5-8
Af alt det, naturen har at lære os, er det måske lignelsen om sæd-kornet,
der har den største betydning.
Når sædkornet begynder at spire er det et billede på begyndelsen til det
åndelige liv. Vores hjerte er en have, og der bliver både godt og dårligt
sædkorn plantet. Og på samme måde, som at jorden må behandles, før
kornet kan sås, så må hjertet blive behandlet, for at sandhedens sædkorn
kan spire og gro.
Ingen bosætter sig i uopdyrket jord og sætter sig så blot til at vente på, at
den skal bære stor vækst, helt af sig selv. Vi må forberede jorden,
så kornet og holde planterne. De selvsamme love gælder også på det
åndelige plan.
Det har stor betydning at luge ukrudtet væk, hvis ikke planterne skal
kvæles. Dårlige uvaner er som ukrudt. Vi bør luge alle uvaner væk fra vor
hjertes have. Vi bør lære os at leve et rent og helligt liv og at undgå
nedbrydende ord og handlinger.
Gud ønsker, at alt det, vi omgiver os med, skal vidne om vores kristne tro.
Vores hjem skal være et forbillede på det Himmelske hjem. Livet her er en
prøvetid. Vi bør lære os at bo på det sted, sum Kristus har gjort rede til alle
dem, der elsker ham og holder hans bud. Den største opgave, forældre har
fået, er at lære sine børn at blive borgere i Guds rige.
Jeg glædes altid ved at se de smukke planter ude i naturen. De minder mig
om Edens have og peger frem imod løftets land. Er vi trofaste, så skal vi
bo der i evighedernes evigheder.
Deroppe ligger kronen og venter på os.
Effie Campbell
Per Seivaags vidnesbyrd
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil
give jer hvile.”
Matt. 11,28
Introduceret på landsmødet I Ølen, lørdag 24. juni 1989.
Det er nu 6½ år siden jeg blev arresteret og fængslet I Sverige. Jeg var
nemlig stofmisbruger, bundet af et stof, der kaldes amfetamin, der er et
stærkt narkotisk stof.
Jeg vil begynde med fængslet. Inde i cellen, hvor jeg sad, stod der et
kontorbord, og i den nederste skuffe fandt jeg et Ny Testamente. Det var
således i den celle, at vi ikke havde tilladelse at tale med andre mennesker.
I virkeligheden fik jeg slet ikke lov til at se de andre medfanger. Jeg var
fuldstændig isoleret. Jeg fik kun mad bragt ind 3 gange om dagen. Men så
var der dette Ny Testamente, som jeg fandt.
Der var intet andet læsestof derinde. Da jeg ønskede at få tiden at gå med
læsning begyndte jeg at læse Ny Testamentet.
Det, der skete var, at personen, Jesus Kristus, trådte frem på en sådan
måde, at der var et eller andet, der rørte sig i mit hjerte. Jeg var blot 19 år
gammel, og jeg forstod, at jeg havde taget fejl og var faret vild, helt og
aldeles. I virkeligheden havde jeg slet ingen fremtid. Og da jeg så læste om
Jesus, hvor god han var mod de fattige, dem, der rangerede lavest i
samfundet, mod skøgerne, mod dem, andre fandt værdiløse, da forstod jeg,
hvor god han i virkeligheden var.
14 dage efter, at jeg havde fundet det Ny Testamente, havde jeg læst de 3
første evangelier og var begyndt på Johannes-evangeliet. Da følte og indså
jeg, at dette måtte være sandheden, at der var noget i dette. Selv om jeg var
så forkommen nedbrudt og ødelagt, så lagde jeg mig på sengen og bad til
Gud. Jeg spurgte ham, om det virkelig var sandt, at han lever, og om han
ville give mig et nyt liv. Han sagde ja: “Kom til mig, alle I, som slider jer
trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt. 11,28
Dette vers, sammen med andre vers, var det, der fik mig at søge Gud. - I
samme øjeblik, som jeg bad denne bøn, oplevede jeg, at en kraft
strømmede ind i mig. En glæde og en kraft, der strømmede gennem hele
kroppen.
Jeg havde aldrig tidligere oplevet noget lignende. Jeg havde forsøgt de
fleste narkotiske stoffer – LSD og alt muligt andet, og jeg kendte de
følelser og den påvirkning, du fik ved indtagelse af disse stoffer. Men den
kraft, som Gud gav mig i dette øjeblik, overgik alt, det jeg tidligere havde
oplevet. Det var så underfuldt stort. Jeg lo, og jeg græd, jeg bad, og jeg
priste Gud der inde i fængselscellen. Ja, det var bare så vidunderligt.
Og det, der var så enestående, var jo det, at Gud ikke blot greb ind og
frelste mig, han reddede også mit liv. Dette Ny Testamente, der lå nederst i
kontorbordet var redskabet, der reddede mit liv. Jeg ved ikke, om jeg
havde været i live i dag, hvis ikke Jesus havde grebet ind og frelst mig. Det
er et underfuldt arbejde, I gør i Gideon (Gideon forærer Bibler til hoteller,
sømandshjem, sygehuse og fængsler). Jeg er uendelig glad for dette!
3 dage efter, at jeg havde taget imod Jesus, blev jeg overført til et fængsel i
Bergen. Der mødte jeg en mand, der blev kaldt Kjell Grønner, han er en
enestående mand. Kan være nogen af jer kender ham? Han lærte mig at
bede, og han underviste mig i Guds ord. Jeg kom ind i en Bibelstudie-
gruppe. Vi gik til alters sammen, 12 mennesker. Det var i sandhed
vidunderligt.
Jeg sad i fængslet i 3 år: Det er lang tid. Fængslet i Bergen er nok det
dårligste og mest snavsede fængsel af alle. Men jeg har aldrig oplevet en
bedre tid i mit liv. For Jesus fyldte mig og gav mig glæde og alt det, jeg
manglede. Det var i sandhed enestående. Jeg må bare sige tusind tak til
“Gideon” for det arbejde, I gør, at udlevere Bibler og Ny Testamenter.
Tusind tak!
Fra “Gideon-bladet” E. Campbell oversatte
JESU KÆRLIGHED
”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. ”
Joh.10,11
Jesus kom herned for at betale en gæld, som han ikke havde nogen del af,
og som vi ikke var i stand til at betale.
Det, som har kostet meget, vil du meget nødig miste. Og derfor vil Gud
nødig miste dig. Han har købt dig løs. Thi således elskede Gud dig og mig,
at han gav:
SIT ORD – for at vi skulle kende sandheden
EN PORT – for at vi kunne gå ind i hans kongerige
VERDENS LYS – for at vi ikke længere skulle gå i mørke og håbløshed
LIVETS BRØD – for at mætte vore sultne sjæle
DET LEVENDE VAND – for at forny os
OPSTANDELSEN OG LIVET – for at vi kan leve evigt sammen med
Ham. Troen på Jesus gør dette muligt – ikke let
Debora Bank Larsen. LMF-bladet. Effie Campbell oversatte
24.april 2025
BØNNENS VÆRN
”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det
har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i
sikkerhed.”
Es.46,4
Det helt afgørende for kirke- og kristenliv er det åndelige liv med Kristus,
som hver enkelt kristen lever. Det er det, der afgør kristendommens
fremtid, intet andet. En enfoldig, sand, bedende kristen er stærkere værn
end 100 videnskabelige forelæsninger. Hver eneste af os står ved dette
værn
Eivind Berggrav, biskop E. Campbell oversatte
23.april 2025
For af den nåde er I frelst ved tro
Ef. 2,8
En mand, som jeg hyppigt har talt med om frelsens vej, sad i min stue.
Efter at jeg gang på gang havde vidnet for ham om frelsen, sagde han: ”Vil
De bede for mig?”
Han blev meget forundret, da jeg svarede: ”Nej, det vil jeg ikke?”
”Men, hvorfor ikke?”
“Nej, jeg vil ikke mere bede for dem. Gud har vist dem frelsens vej.” ”Tro
på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.” Apg. 16.31
Hvad vil De, at jeg skal bede for dem om? At han skal give dem et andet
evangelium? Eller at han skal frelse dem uden at De tror dette
evangelium? Jeg vil ikke bede Gud gøre mere for dem, end han allerede
har gjort. Tro på ham, sådan som De er!”
Jeg kiggede på ham et øjeblik, så svarede han: ”Fortæl mig endnu engang,
hvad det er at tro.”
Jeg fortalte ham da om Kristus, der blev bod for vore synder, og at han var
værd at stole på, og at enhver, der satte sin lid til ham, skulle blive frelst.
Han kiggede på mig, ”Jeg tror på ham, men hvordan kan jeg vide, om jeg
er frelst?”
Jeg greb Bibelen og viste ham ordet: ”Den, der tror på ham, dømmes
ikke;” Joh. 3,18. Her er Guds vidnesbyrd og Guds forsikring, garanti. Hvis
dette ikke stiller dem tilfreds, så tror De jo slet ikke på ham.”
”Å, nu ser jeg det, og nu tør jeg tro på det.” - ”Så er De et frelst menneske,
efter det, som Skriften vidner,” Jeg lagde mærke til, at hans ansigt
pludselig lyste op.
Vi faldt ned på vore knæ og lovpriste Gud.
”... Men så kom Gud”.
Effie Campbell oversatte
EN UDVALGT SLÆGT
Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et
ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer
ud af mørket til sit underfulde lys.
1. Pet. 2,9
Da jeg en dag kom kørende gennem byen, så jeg et lille skilt på ruden i
bilen, der kørte foran os. Der stod: “Min mester er en jødisk tømrer.”
Jeg forstod ikke, hvad dette betød og spurgte derfor manden, som jeg
havde med mig i bilen, hvordan sætningen skulle forstås, og han svarede
ganske enkelt: “Han er en kristen.”
Effie Campbell oversatte
Jesus lever
”har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt.
Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved
ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. ”
Hebr.7,24-25
Påsketiden er en rig og smuk tid, der bebuder liv, der begynder at spire og
gro derude i naturen. Det er blevet forår!
Det minder også om det evige liv. Det taler til een, at den Gud, der har
bevaret livets frø i jorden de kolde vinternætter og som atter lader det
komme til syne, Han er også i stand til at vække det døde menneske på
evighedens dag til et nyt liv. Dette viste Gud, dengang Han påskemorgen
lod Jesus opstå fra de døde.
I begyndelsen var det her ikke nemt at forstå for Jesu venner. Men da de
oplevede den åbne grav og at Jesus sidenhen åbenbarede sig for dem, og
senere, da Helligånden kom og kastede lys over korset og graven, da fik de
kraft og mod til at gå ud og forkynde, at ”Jesus lever.” Det her er også det
bærende for den kristne tro, og derfor forstår vi godt de gamle, når de
påskemorgen hilste hinanden med disse ord: ”Kristus er opstanden, ja,
sandelig han er opstanden.”
Det største vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever og er virksom blandt os,
det er Guds levende menighed på jord. Påskebudskabet fortæller os også at
Jesus ikke kun er død engang på Golgata for vore synder, men at han nu
lever derhjemme i himmelen og præstetjeneste for os. ”har han et
uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han
også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid
lever og vil gå i forbøn for dem. ” Hebr.7,24-25
Dig der endnu ikke tør tro på syndernes forladelse, men går med en evig
længsel i din sjæl efter at få fred, hvile og håb om evigt liv, til dig skal
dette budskab lyde: Jesus går i forbøn i himmelen i dag, også for dig. Din
synd er stor, men du skal ikke miste modet, for du har en Frelser med
sårmærkede hænder, der træder frem for Gud og minder om, at dit
gældsbrev blev sømmet fast til disse hænder og til korsets planker. Disse
sårmærkede hænder har magt til at tage imod dig, rense dig og bevare dig,
når blot du vil give ham lov til det.
Der fortælles om en biskop, der levede i oldkirken, at da han lå på sit
sygeleje og ventede på døden stod hans nærmeste præstevenner ved hans
seng og fulgte spændt hvordan han forholdt sig sin seneste stund på jord.
Engang sukkede han dybt og da siger de til hinanden: ”Nu dør han!” Men
biskoppen samlede da sin sidste styrke og åbnede øjnene endnu engang og
sagde højt og tydeligt: ”Nej, min ven, først nu begynder jeg at leve”.
Det blev hans sidste ord på denne side af evighedens tærskel.
Sådan kan den leve og dø, der tror på Jesus. Han ved og tror, at Jesus døde
på Golgata som løsesum for synden, og han opstod af graven påskemorgen
og er nu ved Guds højre hånd som vores forbeder. Jesus lever!
C.Eliasen
Påske
”Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra
Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet,
hvor de lagde ham! ”
Mark.16,6
Påsken er vor største højtid, selvom børnene anser julen som den største.
Fra vor børnelærdom husker vi, at det israelske folk afholdt påske som for
at mindes, at Herren havde frelst dem fra døden og løst dem ud af trællekår
i Egypten. Det gjorde Han ved at lade dødens engel forbigå deres hus i
Egypten, som han kendte af blodet, de havde smurt på dørstolper og
overligger.
Den kristne påske er ligeledes en mindehøjtid om, at Herren har frelst os –
ja, endog hvert eneste menneske på vor klode fra evig død og løst os fra
syndens trældom. - Del i frelsen og forløsningen fik de af Israels børn, der
i lydighed mod Ordet havde smurt lammets blod på dørstolperne. Således
får heller ikke vi del i forløsningen og frelsen til evigt liv uden at vi i tro
modtager påskelammet, den korsfæstede og opstandne Frelser, Jesus
Kristus. Det er vor tids tegn for dødens engel. Mange mennesker lader
påsken gå forbi deres hus og deres hjerte. De mener ikke de har brug for
frelsen. Men i påsken trådte den store pagt i kraft mellem Gud og
mennesker. Al vor synd blev lagt på Jesus. Det var denne vor synd, han
blev straffet for og måtte lide korsdøden for langfredag, for at vi kunne gå
fri og få fred. Det gjorde han med en kærlighed, som verden hverken
tidligere eller senere nogensinde har været vidne til.
Hans ”tilgivelse” og ”fuldbragt” lød dengang og genlyder endnu i dag,
også for dem, der ønsker at slå ham ihjel.
”Mennesker aldrig sig selv frelse kan,
og dræber sin eneste frelsermand.”
Men Jesu kærlighed kan ingen slå ihjel. Påskemorgen stod han op sådan
som han tidligere havde sagt og besejrede mørke og død. Påskemorgen
viste han os, at alt er fuldbragt, at vor syndeskyld er betalt, at døden skulle
ikkeholde ham som offerlam. Gudskelov for påskemorgen. - Nu var pagten
beseglet og Frelseren drog tilbage til Gud, som havde sendt ham, for at
tilberede mennesker en bolig i de eviges land, alt mens Helligånden skulle
virke og vejlede mennesker til sandheden. Sådan som han opstod dengang
skal også vi opstå – så mange, som tog imod ham – til liv.
Lad ikke Helligånden med påskebudskabet i år blive låst udenfor for
nogen af os. Lad os fryde os over at pagten kom i stand og blev gyldig og
døden er ikke mere! Lad os takke og lovsynge Gud for frelsen i Kristus
Jesus.
”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore
synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi
helbredt.”
Es.53,5
Påskelørdag er en speciel dag i påsken.
Der står ikke skrevet nogen steder, at man skal holde gudstjeneste, så det
kan hurtigt blive en dag, man måske glemmer lidt i hele forløbet. Man skal
måske til påskefrokost eller sørge for at få købt ind.
Men fra gammel tid har der været tradition for, at man påskelørdag har
holdt voksendåb eller vågedag. Dagen efter, (læs. altså) påskedag opstår
Jesus jo fra de døde og det er det, man har holdt vågedag på. Man har set
frem mod håbet og lyset.
Dagen før, langfredag, blev Jesus korsfæstet og dør og enhver der har
prøvet at være et sted, hvor der er megen smerte ved også, at der altid er en
”dagen derpå”. En dag hvor man ikke rigtig kan forstå, at livet går videre,
hvor man ligesom venter på, at smerten skal fortage sig.
Når man holder vågedag, så er det for at man glæder sig til at lyset og
håbet må komme tilbage. I mange kirker er der natten mellem påskelørdag
og påskedag også vågenat, hvor menigheden på skift læser højt fra Bibelen
og mange steder er der musikgudstjeneste efter solnedgang.
Folkekirken.dk
LANG FREDAG
”Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne
og satte den på ham. ” og ”De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede
på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham. Da de havde hånet ham, tog de
purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham
ud for at korsfæste ham. ”
Mark.15,17 og 19-20
Nogle ting er bitre og gode på én og samme tid. Nogle frugter kan både
være sure og søde på én og samme tid. Og hvordan er det egentlig med
kvinden, der skal føde. Hun føler en stor smerte, ja, og alligevel også en
glæde. På lignende måde kan et menneske føle to modsatte ting samtidig.
Sådan er det også med det, der skete langfredag: for os var det godt, men
samtidig var det forfærdeligt.
Som barn var jeg altid meget bevæget i vores lille reformerte, episkopale
kirke, til gudstjenesten langfredag. Tjenesten var alvorlig. Nogle gange var
den hvide alterdug erstattet med en sort. Salmerne var melankolske og
alvorlige.
Det jeg allerbedst husker var da vi forlod kirken i lutter tavshed. Den dag
standsede ingen op til snak i forkirken, som man gjorde normalt. Det var
den ene dag i kirkeåret, hvor menigheden ikke viste nogen tegn på glæde i
kirken, kun alvor. Dagens alvor brændte sig ind i mit børnesind. Og det er
jeg glad for. Glade og opmuntrende skriftord og salmer passer godt til
påskedag, da Kristus opstod; men langfredag bør vi allesammen huske på
syndens onde, knusende tyngde, som Kristus tog med sig op på korset.
Prøv i dag at tænke på Golgata. Hav korset i tankerne. Forsøg at forestille
dig den smerte, som Frelseren skulle gennemgå for at sikre os muligheden
for at synge glædes- og lovsange for Gud.
Herre, lad mig aldrig glemme, hvad langfredag kostede dig.
Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det frelser af din nåde!
Stå mig bi, når fjenden frister,
ræk mig hånd, når øjet brister
Sig: Vi går til paradis.
Joni Eareckson Tada
17.april 2025
Den tavse Frelser
“Men Jesus svarede ikke mere”
Mark. 15,5a
Det var torsdag aften. Dagen inden Jesus blev korsfæstet. Jesus var
arresteret og står nu for Rådet, mens anklagerne regner ned mod ham.
Falske vidner står frem og anklager Jesus både for et og andet.
Ypperstepræsten bliver mere og mere fortvivlet, som tiden går, for det er
tydeligt, at der ikke er grundlag for nogle af anklagerne, mens andre
anklager er indbyrdes i strid mod hinanden.
“Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!” siger ypperstepræsten
irriteret. Men Jesus forbliver tavs.
Underligt, Jesus er ellers vant til at kunne forsvare sig. Han bliver jo
direkte mistænkt for at kunne sætte sine modstandere skakmat med en
enkelt præcis bemærkning. Sig nu noget, Jesus! Men Jesus forbliver tavs.
Det er ikke fordi, han ikke kan tilbagevise anklagerne. Jesus kan lukke
sine modstanderes mund med eet enkelt ord. Men han lader dem fortsætte,
for anklagerne har ret! Ganske vist er det ikke Jesu synd, der bliver
fremdraget her, men anklagerne vedrører alligevel ham, for det er Jesus,
der står der ved anklagebænken i stedet for alle syndere. Derfor tier Jesus.
Jesus hverken kan eller vil sige noget. For han står der med Peters
modløshed, med ypperstepræstens vantro, med hånet, spotten og foragten
hos en romersk soldat. Jesus står der med deres lovbrud – og med dine.
Han har gjort dem til sine! Jesus står der som repræsentant for hele
menneskeslægten. Det er det, der gør Jesus tavs. Joh. 1,29
“Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.”
Jesus blev dømt og dagen efter korsfæstet. Sådan ville Gud det. Jesus blev
slagtet som Guds offerlam, “syndebuk”, for alle synder og lovbrud. Jesus
blev ramt på korset af Guds brændende vrede over al synd. Hvorfor? Så vi
alle kunne finde et nådested, et helle mod Guds vrede. Nemlig under Jesu
kors.
Jesu offer er adgangs-døren til Guds og det evige liv. Lad os takke og prise
ham for det. Og lad vores tak sprede sig ned i benene, så de kommer til at
gå ærinder for ham, som er vores stedfortræder, ham som gik i vores sted.
På mine vegne du kendte da,
at Gud var vegen dig fra,
så han ej fra mig vige skal,
om dødens mørke trange dal.
“Noreanyt” Effie Campbell oversatte
I ARBEJDSTØJ
”Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.”
Ordspr.4,23
Kol. 3,12-17
I Ny Testamentet finder vi mange påmindelser. Påmindelser synes vi ikke
så meget om. Men de er alligevel gode. De skal minde os om, at Kristus
går blandt os som ham, der tjener. Med hans tjeneste bliver livet godt,
fordi kærlighed og barmhjertighed kommer med ham. I en verden, der ofte
er nådesløs og kold, er vi kaldet til at gøre sådan, som han har gjort mod
os.
“I mennesker, vær ikke så hårde!” sådan sukker den svenske digter, Gustaf
Frøding. Han led under hårde anmeldelser og fordomme. Og hvem af os
kan sige sig fri for at give vores del af dette. Det er derfor, vi må høre
påmindelsen om at iklæde os arbejdstøj: “Så ifør jer da...kærligheden,”
Det er den, der giver den rare og hyggelige atmosfære i et hjem. Det er
den, der får alt at glide med samarbejde på arbejdspladsen. Det er den, der
gør, at mennesker bliver klar over, at de kommer hinanden ved. Det er den,
der gør andres fejl små og får mig til at se mere indtrængende på egne fejl.
Vær ikke bange for, at alt vil blive for idyllisk, for Guds barmhjertighed
bliver der rigeligt brug for alligevel!
E. Campbell oversatte
ORD
”Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke
lade noget få magt over mig. ”
1.Kor.6,12
Medansvar for forurening
Der er en værre forurening end den, der forurener jord, vand og luft,
skriver ”Grimstad Adressetidende” og påviser, hvordan vores indre
menneske, sindet bliver forurenet. Mange gange er der blevet begået
alvorlige forbrydelser som en følge af, at forbryderne har fået ideerne efter
at have set film med voldeligt, pornografisk / seksuelt og andet
nedbrydeligt indhold.
Men det er ikke kun dem, der tillader dette at komme ind på markedet, der
har ansvaret for denne forurening. Hvad med dem, der sidder og lader sig
underholde af dette i smug, spørger bladet. Hvad med de ”flinke” forældre,
der ikke tager dette med aldersgrænsen alvorligt?
E. C. oversatte
VEJEN OG SANDHEDEN OG LIVET
Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet;”
Joh. 14,6
Mens verden venter på sin befrier, leder mennesker desperat på sandheden
og meningen med livet.
Vi ved, at Jesus er Vejen, Sandheden og Livet, og at han er Verdens Frelser
i dag, i morgen og altid. E.C ovs.
Guds kærlighed er kraft – og ikke frygt!
”Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske
hinanden. ”
1 Joh.4,11
I Getsemane kaldte Jesus Judas ”MIN VEN”, selvom han hyklerisk
kyssede Jesus og forrådte ham. Ja, Ordet kalder Judas FORRÆDEREN,
men Jesus kalder ham, ”min ven!” (Matt.26,45-50).
Forladt, forrådt, vraget, hånet, holdt for nar, pint og lidende bad Jesus
denne bøn på korset: ”»Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«
...” Luk.23,32-34. Så ufattelig stærk og anderledes er Guds kærlighed.
Hvis vi dagligt prioriterer forholdet til Fader, Søn og Helligånd – og Ordet,
så vil Guds kærlighed være lige stærk i os. Vi ved det muligvis ikke.
Muligvis tror vi heller ikke på det. Måske står janteloven i vejen. Men
virkeligheden er, at hvis vi er født på ny, så bærer vi på Guds kærlighed
indeni os og han kan smelte og forandre selv iskolde hjerter.
Romerbrevet 5,5 siger: ”Og det håb gør ikke til skamme, for Guds
kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.”
Vi kan ikke nå allesammen med evangeliet, men alle kan nå een.
Vedholdende bøn for et menneske er også at nå een. Bed Helligånden vise
dig til et menneske, som du regelmæssigt skal bede for. Din kamp vil ikke
blive forgæves.
Og så har Guds kærlighed den umådelig store kraft i sig, at den uddriver
frygten. Det er en overmåde stor nåde og velsignelse at besidde den kraft,
der uddriver den plage, der piner så mange mennesker i vor tid:
Angst/Frygt(1.Joh.4,18).
Bed om, at mennesker møder Guds kærlighed i dig – også de mennesker,
du har et anstrengt forhold til, ja dem du har størst udfordringer med at
omgås. Endog dem der gør livet surt for dig. Når det sker, så er Guds
kærlighed fuldkommen i dig, som Johannes siger det i 1.Joh.4.
Effie Campbell
Medgang – modgang
”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er
større end han, som er i verden. ”
1.Joh.4,4
Når vi arbejder og virker for Herren, så bliver konsekvensen af det også, at
vi møder modstand. Paulus skrev: ”for her er der åbne døre og rige
muligheder for mig, og der er mange modstandere. ” 1.Kor.16,9
Kritik er et bevis på anerkendelse. Havde du ikke haft medgang i det du
foretager dig og arbejder med, så havde de slet ikke lagt mærke til dig.
Husk, det er de største problemer og vanskeligheder, der giver den største
sejr. Den onde sender dig ikke et lykønskningskort og gode ønsker, når du
har besluttet dig for at gøre Guds vilje og gerning. Han vil kæmpe mod dig
hele vejen. Men ”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han,
som er i jer, er større end han, som er i verden. ” 1.Joh.4,4. I dag er Gud
med dig, så sejren er vis. Effie Campbell oversatte
Modløshed
”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed
og besindighed. ”
2.Tim.1,7
En kvinde der i sine unge år gik ind i kristeligt arbejde følte sig modløs.
En ældre mand sagde da til hende: ”Den ånd kommer ikke fra Gud, for
Skriften siger: ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft
og kærlighed og besindighed.” 2.Tim.1,7. Nej, denne modløshed kommer
nedenfra, fra mørkets fyrste. Han vil have os ned med nakken.”
Nu gik der så en rum tid og så mødtes de to igen. Manden spørger hende:
”Nå, hvordan går det?” - ”Nej, ikke særlig godt. Der kommer så få
mennesker til møderne.” - Manden svarer: ”Skriften siger ikke, at når vi er
mange til møderne, så vil jeg være midt imellem jer. Nej, den siger: ”For
hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« ”
Matt.18,20
”Denne mand hjalp mig meget i mit åndelige arbejde, dengang jeg var ung
og uprøvet,” sluttede kvinden. Effie Campbell
En kærlig kirke – med kant
”Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden. ”
Joh.15,17
Holger Daugaard
På årsmødet i Himmerlandsgården var emnet, ”Kærlig kirke – med kant”.
Nogle har allerhelst grublet meget over hvad der menes med ”med kant”.
Betyder det at vi som kirke skal være mere klare og tydelige med vores
budskab? At kærligheden i vores kirke ikke må udvandes og blive
intetsigende?
I nogle kristne menigheder er budskabet om en kærlig Gud blevet så
udhulet og tom, at de mener, at alle mennesker bliver frelst uanset hvad de
tror på eller om de overhovedet tror. Det er ikke det, vi som kirke lærer. Er
det mon det der ligger i ordet, ”med kant”? Som kirke tror vi, at alle
mennesker får tilbuddet om frelse. Jesu offer på Golgata omfatter samtlige
mennesker, og Han kalder endnu på alle. Men desværre er det ikke alle,
der siger: ”Ja tak!”
Effie Campbell oversatte
Jeg kan ikke tro ...
”Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!«
Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. ”
Åb.22,17
Astri Weber Gelein Laurendz var vært i udsendelsen „Syng med“. Hun
sagde nogenlunde følgende:
Engang imellem hører man folk sige: ”Jeg kan ikke tro!” Det passer ikke,
det er ikke sandt. Jesus siger: ”... den, der VIL, skal få livets vand for
intet” Åb.22,17
Det er en viljes sag og det er gratis. I Joh.4 siger Jesus til kvinden fra
Samaria, at hun skulle have bedt ham om vand, og han ville have givet
hende levende vand(vers 10)
Videre siger Jesus, at vandet, som han vil give skal i ham blive en kilde,
som vælder med vand til evigt liv(14). Jesus lægger selv troen ind i det
menneskehjerte, der kommer og beder Jesus om at få det levende vand, og
vedkommende vil aldrig komme til at tørste igen. Overvej dette!
Effie Campbell
Frafalden
”Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af
min mund. ”
Åb.3,16
To troende mænd sad og talte sammen om troen. Da siger den ene:
”Hvordan kan det være, at nogle, der var så brændende i troen under
vækkelsen i 70-erne senere forsvandt, hvorfor faldt de fra?”
”Ja,” svarede den anden, ”Vi læser i 1.Tim.4,1: ”Men Ånden siger
udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til
vildledende ånder og dæmoners lærdomme, ”
Men jeg skal fortælle dig, hvorfor de blev kølet ned og faldt fra. I
3.Mos.6,6 står der: ”Ilden skal til stadighed holdes brændende på alteret,
den må ikke slukkes. ” og i vers 5 står der, at hver morgen skal man
komme mere brænde på, så ilden aldrig går ud.
Sådan var det under den Gamle Pagt, i det Ny Testamente er Guds ord,
Bibelen, det træ, der holder ilden brændende. Hver dag må vi læse i
Bibelen, så ilden i vore hjerte aldrig går ud.”
Effie Campbell
Jesus er til alle mennesker
”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, ”
Matt.28,19
Gina Gjerme
Vi skal anvende vor tid til at tale og vidne. Når vi går i tro, så er det Gud,
der tager ansvaret af resultatet. Sommetider tager det tid, men vi ved, at
det kan tage tid fra at sædefrøet falder ned i jorden og indtil det begynder
at spire og blomstre.
Gang på gang ser vi i Bibelen, at Gud er ude og lede efter den ene. Han
ønsker, at alle mennesker skal komme til tro. Gud har hjerte for alle. Da er
ingen faldet udenfor. Jeg mistede min bror for et år siden under ulykkelige
omstændigheder. Lige inden han gik bort fik han et møde med den kristne
tro.
Han sendte en besked til mor og skrev: ”Mor, ved du hvad der skete med
mig i nat? Jesus kom ind i mit værelse. Han fortalte mig alt jeg havde brug
for at høre. Nu ved jeg, at Han er virkelig, sendt af Gud. Mor, du aner ikke,
hvor stort dette er, men een ting er væsentligt: Jesus er ikke kun for de
kristne. Han er til alle mennesker!”
Lad os bruge ord, som mennesker er i stand til at forstå. Vi må bruge så
enkle ord, så mennesker på gaden forstår, hvad dette handler om. Jesus så
den enkelte. Lad os være kirke, der ser og har interesse for mennesker.
Effie Campbell oversatte
Hvad har du?
”Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger
du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus,
som du forfølger. ”
Apg.9,4-5
Uanset hvor lidt du mener du har, giv da Gud det du har. Ingen kan som
Han få noget stort ud af det uanselige og lille. Moses blev muligvis den
største leder nogensinde, idet han i 40 år førte det jødiske folk gennem
ørkenen og til det Lovede Land.
Det var en rejse der bød på mange vanskeligheder, men det var også en
rejse med daglige mirakler, hvor de fik mad, vand, sko og tøj, der ikke
blev slidt op. De fik en ildsøjle til at varme sig ved om natten – og en
skysøjle til at beskærme sig mod solvarmen om dagen. Moses har nok
tænkt tilbage til det øjeblik, hvor han trær, skuffet, gammel og målløs stod
med sin stav foran Gud. Det var der, at rejsen med alle miraklerne
begyndte:
Vil det sige at Gud ikke bruger mennesker, der har en høj uddannelse med
mange færdigheder at give til Gud? Jo, minsandten, Gud bruger al slags
mennesker. Men Gud vil ofte gøre noget ved det menneske, der har mange
færdigheder, så at han eller hun ikke stoler på egne færdigheder, men på
Gud.
Gud kunne jo have kaldet Moses dengang han var 30, ung, stærk og godt
skolet i Faraos hof. Men Gud ventede indtil Moses var 80 år gammel og
næsten færdig. Da viste Gud, hvad Han kunne gøre gennem et sådant
menneske.
Saulus havde en høj uddannelse, var ivrig og havde karisma. Men Guds
kald til ham, da han senere fik navnet Saul gik hånd i hånd med at
Himmelens lys billedligt talt brændte Paulus' viden og religion væk. Fra
det øjeblik havde Paulus kun eet eneste ønske: Nemlig at kende Kristus –
og at gøre Ham kendt. (Læs Apg. 9 og Fil. 3,1-11).
Dengang Saul fra Tarsis påbegyndte sin ridetur til Damaskus for at sende
de kristne i fængsel, var han lærd, stolt og havde stor selvtillid og var
hovmodig. Da han så mødte Guds lys på rejsen faldt han rædselslagen og
blind ned på knæ – og i magtesløshed blev han et vidunderligt redskab i
Guds hånd. Han skrev cirka 28% av det Ny Testamente.
Hvis vi alle tændte hver vor lampe
og lod den skinne klart.
Hvis vi alle lod vor lampe skinne,
ville Jesus komme snart.
For så mange vandrer i mørke omkring,
om Jesus ved de jo næsten ingenting!
Derfor lad os tænde vore lamper,
så de lyser rundt omkring!
Lydighed
”Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« ”
Joh.2,5
Dette var ordene, Maria sagde til tjenerne til brylluppet i Kana.
Lydighed mod Gud i alle Hans vejledninger er til enhver tid
forudsætningen for at velsignelse kan blive resultatet af vort liv. Tro er
ikke en bedrift eller et heltedåd, men at være lydig og gøre som Jesus
siger. Gør det og du skal sande, at sådan er det.
Jesus sagde til disciplene: ”»Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I
få fangst.«” Det gjorde de så og fik overmåde mange fisk.
Han sagde: »Tag stenen væk!« Og dem der stod og sørgede dér så nu
Lazarus komme ud af graven.
Til Peter sagde Jesus: ”Kom!” Og Peter kunne enddog gå på vandet over
til Jesus. Dette er værd at huske på: ”»Gør, hvad som helst han siger til
jer.«”
Effie Campbell oversatte
Slidte og lasede klude
”Så tog Ebed-Melek mændene med sig til paladset og gik ind i
klædekammeret, hvor han tog nogle slidte og lasede klude, som han firede
ned til Jeremias i cisternen med reb. Nubieren Ebed-Melek sagde til
Jeremias: »Svøb nu de slidte og lasede klude om dine håndled, under
rebene!« Det gjorde Jeremias. ”
Jer.38,11-12
Ind imellem hører man mennesker tale nedladende om de hjemløse og
kalde dem for en klud. Dette er ikke ret opførsel, de bør ikke blive hånet
og ydmyget. Vi ved jo ikke hvordan livet har artet sig for dem. De er
ligesom vi skabt i Guds billede og den samme pris er betalt for dem som
for alle os andre. Jesus betalte prisen på Golgata, og den pris er ens for
alle.
Der står noget om lasede klude i Bibelen, og disse klude lå endda inde i
selveste paladset, og Gud anvendte dem til noget stort. Stykket står i
Jer.38,6-13.
Dette er historien: Nogle mænd greb Jeremias og lod ham med reb fire ned
i en brønd. Der var intet vand i brønde, blot dynd, og Jeremias sank ned i
dette dynd.
Ebed-Melek, der var hofmand hørte dette og gik derfor ind for kongen og
fortalte ham om situationen, Jeremias befandt sig i og at han nu ville
omkomme af sult i cisternen. Kongen befalede Ebed-Melek at tage 30
mand med sig og få reddet Jeremias op af brønden. Ebed-Melek adlød og
tog mændene med sig op til paladset og ind i et lagerrum hvorfra han tog
nogle lasede klude af noget gammelt tøj, knyttede det sammen og lod det
fire ned til Jeremias. Så råbte han: ”»Svøb nu de slidte og lasede klude om
dine håndled, under rebene!«” Det gjorde Jeremias. Så trak de ham med
kludene op af cisternen, og Jeremias sad nu igen i vagtgården.
Det her er et godt billede på, hvordan Gud kan bruge det, andre kalder for
lasede klude. Han kan bruge det til noget stort i sin tjeneste. Her deltog de
med redningen af profeten Jeremias, og bemærk, at de havde deres hjem
oppe i selveste paladset.
Effie Campbell
Guds Ord bliver aldrig for gamle eller uaktuelle
”Og Herren sagde til mig: »Du ser rigtigt, for jeg våger over, at mit ord
bliver udført.« ”
Jer.1,12
Når jeg hører de mange ord i de elektroniske medier og andre steder så
bliver jeg så taknemmelig for løftet i Hebræerne 13,8: ”Jesus Kristus er
den samme i går og i dag og til evig tid. ”
Ord som Herren talte for flere tusinde år siden, de er ikke blevet for gamle
eller uaktuelle. De skal ikke tilpasses tiden. Løfter, der blev givet til Israel
og jøderne for flere tusinde år siden er stadig gyldige!
Løfter, der er givet til dig og mig – de er stadig gyldige!
For knyttet til løftet, at Israel skal genrejses, forkyndte Ezekiel for 2.600 år
siden disse ord fra Herren: ”... Jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre
det.” Ez.36,36
Disse ord beskriver Guds sind, et sind, der aldrig forandres. Så gør dig selv
den tjeneste, at du lader det mylder af ord fra politikere, eksperter og
styrelser gå ind gennem det ene øre og ud ad det andet. Du burde snarere
læse Ordet, Bibelen, som du fuldt og helt kan stole på, for DET KOMMER
TIL AT SKE, SÅDAN SOM HAN HAR SAGT! Effie Campbell oversatte
Hvor kan jeg tillade mig at gå?
”Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at
det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav
den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. ”
1.Mos.3,6
En dreng var just blevet konfirmeret, og det ja, den bekræftelse, han havde
givet Jesus, det mente han af hele sit hjerte. Han havde troende forældre og
de glædede sig over hans beslutning. Men kort tid efter ringede hans
venner og bad ham komme ned på hotellet, hvor der skulle afholdes en
dansefest i weekenden. ”Det bliver vanvittig sjovt,” sagde vennerne. Det
var nemt for ham at sige nej i telefonen, men det var straks værre, da to
venner kom hjem til ham og forsøgte at få ham til at ændre sin mening.
”Jeg må tale med far om dette,” svarede han. ”Du er så voksen nu, at du
selv må tage afgørelserne i dit liv. Men jeg tænker, at du inderst inde ved,
hvad du bør vælge,” svarede faren. ”Jeg vil bede dig læse følgende to vers,
inden du beslutter dig,” sagde faderen. Drengen gik op på værelset og
læste:
Tag Jesus med, hvorhen du længes,
da bliver du så let i sind,
og hvor din Frelser ude stænges,
der skal du ikke selv gå ind.
Tag Jesus med på dine veje,
da kan du være dem bekendt,
og bed ham våge ved dit leje,
når dagens travle værk er endt.
Tag Jesus med, hvorhen du farer,
da kan du aldrig fare vild,
da vogter på dig engleskarer,
om verden lukker øjet til.
Og hælder dagen, o, da kommer
din Frelser selv i dødens sted
for til en evig, evig sommer
at tage dig, en synder, med.
Adolf Langsted.
Nu vidste drengen, hvad han skulle svare sine venner. Vi bør ikke opsøge
fristelsen. Tænk blot på Eva. Hun havde ingen hensigter at gøre noget
forkert, hun ville blot se. Men skal du bare undersøge, ja så er du allerede
gledet halvdelen ned mod faldet, for fristelsen er stærk som en magnet, og
du er blot en lille jernklump. Kommer du for tæt på, så vups, og så hænger
du fast. Effie Campbell
Snæversynet
”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.”
1.Joh.5,12
Verden synes, at at de Jesus-troende er så snæversynede, når det drejer sig
om frelsen og det evige liv. De mener vi tænker for ”smalt”.
Jesus siger i Joh.14,6: ”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden
og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. ” Her er der tale om
Jesus.
I Apg.4,12: ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet
mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« ”
Dette navn er Jesus.
I 1.Joh. 5,11-13: ”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige
liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke
har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds
søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.”
Effie Campbell oversatte