19 november 2025
Eksisterer djævelen virkelig?
„Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal
tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « “
Matt.4,10
Mange synes at have svært ved at tro, at djævelen virkelig eksisterer.
Kristus var ikke i tvivl om dette. For ham er djævelen en virkelig,
håndgribelig person, og det var han også for alle forfatterne, der skrev
Bibelen.
Det er ikke nødvendigt at se noget for at vide, at det eksisterer. Vi ser ikke
vinden; men vi ser konsekvenserne af den, og det sker, at den forårsager
uoprettelige følge og skader. „Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører
den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen.
Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«“
Joh. 3,8
Præcis på samme måde er det med djævelen. Konsekvenserne af hans
arbejde kan ses overalt. Dem, der vrager tanken om djævelen og kalder
ham ”børnefjolleri”, har større muligheder for at blive snydt.
E. Campbell oversatte
Han er alles Herre
„Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved
Jesus Kristus; han er alles Herre. “
Apg. 10,36
Vores Herre, Jesus Kristus sad ikke altid i templets søjlegang og prædikede
ordet, men befandt sig ude blandt mennesker på gader og stræder og
gjorde vel imod alle!
På min væg har jeg et billede af Jesus, der vasker sine disciples fødder.
Dette er et maleri af den finske maler, Albert Edelfelt. Jesus har bundet op
om sig og er i gang med at vaske. Jesu øjne betragter disciplenes fødder.
Han undersøger og vurderer ikke først, om disciplene er denne
kærlighedshandling værdige eller ikke. Jesus er i tjeneste for sine
medmennesker og giver os her et stærkt vidnesbyrd om kærlighedens
altfavnende konsekvenser – ufortjent, men af nåde!
Disciplen tager imod denne kærlighedsgave og følger Jesu hænder i deres
blidhed og ømhed. Mon han nogensinde glemmer denne
kærlighedshandling?
Disse samme hænder blev kort tid derefter naglet til korsets planke i en
altfavnende: „ ... »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« ... “
Luk. 23,34
Denne bøn omfatter os alle, og en dag...skal alle også komme til at se og
sande: ”han er alles Herre”
E. Campbell oversatte
Opstandelsen
„i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de
døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. “
1.Kor.15,52
For nogle år siden besøgte jeg en stor stålfabrik, og højt over mig lagde jeg
mærke til en mand, der sad i en lille kapsel. Da han rørte ved et håndtag,
skød kapslen afsted med stor hastighed over mit hoved. Så stoppede det
igen.
Da han rørte ved at andet håndtag, blev en stor magnet sænket ned over en
vældig bunke med metal-affald. Han drejede en kontakt, og i samme
øjeblik fløj der 20 tons sammenkrøllede metaldele i en udefinerbar masse
op fra affaldsdyngen og op på magneten.
Mens metallet hang under magneten, blev det båret over i en stor
smelteovn. Da manden så slukkede for strømmen, faldt metaldelene ned i
ovnen med smeltet stål. Senere blev dette metal så formet til skinnere, som
store godstog kørte på, eller til biler, køleskabe mm.
Det der talte stærkest til mig med dette var tiltrækningskraften. Jeg følte
dette som en stærk prædiken. Jeg grundede over, hvad der ville ske, når
Frelseren kommer igen. Han kommer med al himmelens og universets
magt.
Når han kalder på dem, der hviler i Kristus, springer de op fra gravens
råddenskab og forfængelighed i et antal af millioner, og „... i ét nu, på et
øjeblik ...“(1.Kor.15,52) bliver de forvandlet til strålende, uforgængelige
skabninger.
Ikke alene de døde, men også de levende, de, der lever og venter på
Herrens genkomst, også de bliver forvandlet og løftet op for at indtræde i
den vældige himmelske skare. Hele den løskøbte familie følger deres
Herre tilbage til faderhuset, går samlet ind gennem porten i det Ny
Jerusalem, hvor den bliver budt velkommen hjem.
E. Campbell oversatte
Sandheden
”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer
til Faderen uden ved mig. ”
Joh.14,6
Den der ikke kender sandheden kan heller ikke fatte løgnen. Derfor er det
af afgørende betydning, at vi stiller os på apostlenes fundament, hvor Jesus
er hovedhjørnestenen og at anerkende Bibelen, Guds indblæste ord som
den højeste myndighed. Den der ikke gør det kan ikke i fremtiden holde ud
som kristen. Vestens kristne verden vakler, fordi den har forladt dette
fundament og vanæret dens myndighed.
Ec ovs.
Jeg kan ikke bevæge mig med det her på
„David spændte også hans sværd uden på dragten. Men han kunne ikke
bevæge sig, for han havde ikke prøvet det før. David sagde derfor til Saul:
»Jeg kan ikke bevæge mig med det her på, for jeg har ikke prøvet det før.«
Så tog han det af, “
1.Sam.17,39
Saul havde givet David sin rustning på, sat kobberhjelm på hans hoved og
iklædt ham rustning og forsynet ham med sit sværd. Og kunne denne unge
hyrde være bedre udrustet i kampen mod den store kæmpe? Nej, ikke
ifølge menneskelig vurdering. Men David sagde: ”Jeg kan ikke bevæge
mig med det her på...“.
Han kunne ikke bruge Sauls rustning. Det der efter menneskelig forstand
skulle være det bedste våben, var for David en forhindring og hæmsko og
ville have ført til usejr.
Sådan er det også altid i den hellige krig.
Guds folk kan ikke bruge verdens våben, selv om disse våben ser
fremragende ud for fornuften. Et sandt Guds barn, der vil strides i Herrens
navn, vil altid indrømme:
”Jeg kan ikke bevæge mig med det her på...“
Dig, der ønsker med i Herrens krig og tager kampen op mod Goliat – brug
ikke Sauls tøj. Gud har en rustning til dig: en hjelm(frelsen) og en brynje
(retfærdighed), et skjold(troen) og et sværd(Guds ord), Efesus 6, der gør, at
ingen kan besejre dig, selv om de ser nok så usle og sølle ud, ligesom
Davids slynge.
E. Campbell oversatte
Følger vi massen?
Det er menneskeligt at følge det store flertal, eller mssen og vælge den vej,
hvor vi møder mindst modstand. En hvilken som helst gammel, halvrådden
træstamme kan følge med strømmen, men derimod kræver det sandt mod
at tage en afgjort stilling for det, der er ret, og samtidig gå op imod alt det,
der er forkvaklet i vores tid, hvor der så ofte bliver gjort nødkompromiser,
når det drejer sig om verdslighed, frafald og vantro.
Lad os i denne forbindelse minde hinanden om, at aftenen inden
korsfæstelsen var der fire forskellige slags mennesker i Getsemane have.
Matt. 26,36-37
1. Jesus – alene i bøn. 2. De tre disciple – som Herren tog med sig ind i
haven. 3. De otte disciple – ved indgangen. 4. Drabsholdet – som nu
nærmede sig. Vi ser af dette, at jo længere væk, de var fra Herren, jo større
var flokken eller skaren af mennesker.
Følger du og jeg strømmen, flyder vi blot med, så den store skare river os
med sig, eller står vi faste ligesom Josva og siger: „ … Jeg og mit hus vil
tjene Herren.« “
Josva 24,15
Vi må vælge, fordi: „Ingen kan tjene to herrer ...“ Matt. 6,24
Judas solgte Herren for tredive sølvmønter. Hvad sælger du og jeg ham
for? Venner? Et godt job? For at blive populær?
Den, der i dag ønsker at leve et indviet og helligt liv bliver regnet som
gammeldags og forskruet i sin tankegang, foruden at blive anklaget for at
være snæversynet.
Men vores velsignede Frelser, Herren Jesus, er ophavsmand til den smalle
vej. Matt. 7,13-14
Satan, selv er ophavsmand til den brede vej, og når vi hører mennesker
rose sig af deres frisind og tolerance, så kan vi også ofte se, hvilken vej de
går på. E. Campbell oversatte
Ikke langt væk, men her
„Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive
dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på
jorden;“
Matt.6:9-10
Mennesker har en tendens til at stræbe efter det, de ikke opnår selv, mens
de glemmer det, der ligger lige for deres fødder.
Dem der bor på landet, ønsker at komme til byen og dem i byen ønsker at
komme ud på landet, læreren priser fiskeren lykkelig, mens fiskeren
misunder ham osv.
Mennesker har svært ved at fæste rødder i den jordlod, hvor de er plantet.
De har en tendens til at ønske sig helt andre steder, til at blive omplantet.
Men bliver de ikke tilfreds der, hvor de nu står, så bliver det svært at blive
tilfreds nogen steder.
En plante må have fred. Hvis den ustandselig bliver flyttet fra sted til sted,
så bliver den syg og kommer aldrig til at bære den frugt, den var bestemt at
bære. På samme måde med mennesker, der flakker fra sted til sted, fordi de
tror, at vækstbetingelserne er bedre andre steder, at græsset er grønnere på
den anden side af hegnet, at lykken altid er langt væk. De får aldrig det ud
af livet, de i virkeligheden skulle have fået.
Det er her og nu, vi skal søge lykken. Det er her i vores hjem, omringet af
vore kære, her i vores gerning, der venter os hver morgen, her i de
omstændigheder, der er os så velkendt, det er her, at vi skal fæstne rod,
blomstre og bære frugt til glæde både for de andre, vi lever sammen med,
og for os selv.
Lykken findes ikke langt væk, men lige for vore fødder, hvis vi ellers går
med åbent sind og øjne. Det er her, vi finder alle de små glæder, der gør
livet rigt for os – barnets leg og smil, hyggen og stilheden i hjemmet, den
samme rytme dag efter dag, naturen, der til stadighed forandres,
blomsterne langs vejen, så- og høsttid, alt det, der bliver rigere og rigere
for os, des mere vi tænker over det og bliver bevidste om det. Da bliver der
ingen plads til misundelse, men alene taknemmelighed for Guds godhed
mod os fra dag til dag.
E. Campbell oversatte
Bered dig til at møde din Gud
„Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel, og fordi jeg vil gøre sådan mod
dig, Israel, skal du berede dig til at møde din Gud.“
Amos 4,12
Når nogen ønsker at rejse til et fremmed land og blive der for en tid, så er
det almindeligt, at vedkommende gør sig en præcis rejseplan, taler om
rejsen, tilegner sig viden om landet og folket og levemåden dér. Dag efter
dag vokser håbet, og tanken om alt det nye, han dér kommer til at opleve,
får glæden til at flyde over hos ham.
Når vi har dette i tankerne, så forekommer det meget underligt, at et
menneske, der regne med, at hans livsrejse ender i Himmelen, aldrig taler
om det eller leder efter oplysninger og viden om landet eller vejen dertil i
Guds egen vejledende bog, Bibelen.
At berede sig til, at forberede sig til at møde sin Gud har først og fremmest
noget at gøre med at finde frem til vejen, der fører til Himmelen. Jesus
siger: ”Jeg er vejen...” (Joh.14,6) og derfor er det nødvendigt at følge ham.
Vi må omvende os fra fortabelsens vej til Jesus, idet, vi i tro tager imod
ham. Og når vi først er kommet ind på himmelvejen, så vil det ses ved at vi
fortæller den underfulde nyhed, der venter os til andre.
„For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til
frelse, “
Rom. 10,10
Denne fortælling bliver fortalt om en adelsmand og en spasmager, der var i
hans hus. Adelsmanden døde lige pludselig, og spasmageren, der var hos
ham, skyndte sig ud til tjeneren for at fortælle, at deres herre var død.
”Hvor mon han er taget hen?” spurgte spasmageren temmelig alvorligt.
”Til Himmels, naturligvis,” svarede tjeneren.
”Nej,” svarede spasmageren, ”jeg tror ikke, han er kommet til Himmels,
for Himmelen er langt væk, og hver gang herren har været ude på en lang
rejse, så har han altid talt om den og forberedt sig til den lang tid inden. Jeg
har aldrig hørt ham omtale Himmelen med eet eneste ord eller set ham
forberede sig til at komme dér, så jeg er overbevist om, at han ikke er
kommet til Himmelen.”
Det er sandt, at vi bliver frelst af nåde ved tro på Jesus Kristus og ikke
fordi vi taler meget om det. Men hvis vi aldrig omtaler vores Frelser eller
viser vores glæde over engang at skulle mødes med ham, så kan årsagen
være den, at vi slet ikke er på vej til det himmelske land.
Men uanset hvilken vej vi er på, så vil den dag oprinde, når vi skal møde
vores Gud. Hvordan vil dette møde blive? Vil vi høre disse velsignede ord
fra hans mund:
„Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i
det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! “ Matt. 25,21
Eller vil vi være blandt dem, der får at høre: „Men han svarede: Sandelig
siger jeg jer, jeg kender jer ikke. “ Matt. 25,12
Har vi gjort de nødvendige forberedelser til vores sidste rejse?
E. Campbell oversatte
Afguder
”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens
snigløb.”
Ef.6,11
Den udviklede vestlige verden bar kristendommen til Afrika, hvor
menneskene dyrkede guder, lavet i træ, guld, sølv osv.
Nu dyrker vi fra den samme vestlige verden selv både guld, sølv og
lignende. Vi er så optaget af at tjene og vinde penge og købe os diverse
”ting”, at der ingen tid bliver tilbage til Gud.
Alt det, du sætter højere end Herren, det har du som afgud.
e.c oversatte
Fængslet
”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. ”
Johannes 8:36
Livet er ét stort fængsel! Det er, hvad mange mennesker siger, eller i det
mindste tænker, både mænd og kvinder.
Du drømte engang, at livet ville blive rigt - ikke rigt på gods og guld, men
rigt på livsglæde - nu opdager du, at livet blot var et slidsomt slæb, grå
dage, og alle de smukke visioner forsvandt gradvist. Hvad er formålet og
meningen med alt dette? Lidt adspredelse indimellem - men ellers tomhed
og atter tomhed.
Du har fået et hjem! Tumultarisk lykke og kærlighed - men som tiden gik,
blev mange af dem dog mere som et fængsel end en sikker havn.
Mennesket vågner om morgenen og forbander det elendige, tomme,
meningsløse liv, der leves. Hvad godt gør det hele? Så mange dage, uger,
måneder og år fremover - måske, og hvad så?
Tre fod under græstørven!
Min ukendte læser! Hvis du er en af disse, der føler sådan, så har jeg et
budskab at bringe dig til en frihed, hvor det igen er værd at være
menneske. Og det er fra livets Herre, Jesus Kristus, ham der sagde: ”Hvis
altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. ” Johannes 8:36
Og disse ord er stadig gyldige, selv i dag - også for dig, hvis altså du
accepterer dem.
Der er lænker, der binder dig. Du ved det! Det er ikke altid de andre, der er
skyld i, at livet blev gråt for dig. Lad Jesus befri og løse dig.
Dit hjem blev et fængsel. Du har muligvis dig selv at bebrejde for det!
Men læg det bag dig og lad Jesus komme ind i dit hjem, og du skal se, at
alt bliver nyt.
Låst inde! Ja, det er djævelens værk! Du er måske klar over det! Men Jesus
kan befri dig ud af dette fængsel, og det er han den eneste, der kan gøre.
Tag derfor Jesus på ordet, og du vil komme til at se, at hans løfter er sande.
Prøv det!
I dag!
E. Campbell oversatte
Der er magt i de små foldede hænder
”Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive
dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader
vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit
er Riget og magten og æren i evighed! Amen.”
Matt.6,9-13
Sangens historie: "Der er magt i de små foldede hænder"
Tryk på dette link for at høre sangen
Vi lader forfatteren Trygve Bjerkheim selv fortælle, hvordan denne sang
blev til.
For nogle år siden sad jeg i Forbundsshallen i Oslo en søndag formiddag
og hørte en ung missionær tale. En sætning han brugte skrev jeg ned. "Den
stærkeste supermagt i verden til enhver tid, det er fronten med de små
foldede hænder."
Det lille dekorerede kort med denne sætning var i mit franske
nytestamente, og sådan blev jeg konstant mindet om disse ord ved at se
dem igen og igen. Jeg ønskede at skrive en sang om den sætning, og
således rumsterede det uophørligt i mit sind.
2 - 3 år senere - eller måske var det 4, vågnede jeg en nat og kom til at
tænke på ordene "den stærkeste supermagt" - de foldede hænder. Og
sætningen "Der er magt i de foldede hænder."
Der var to vers. Jeg var næsten færdig med sangen, da jeg tændte lyset og
skrev dem ned. Disse vers blev derefter trykt som et lille digt i
Missionsforeningens årbog i 1955: "Dybere ned". De passer godt til
forsiden - en lille kinesisk pige stående med hovedet bøjet mens hun holdt
hænderne sammen i bøn.
Da denne bog kom til Dronningborg College i Grimstad i begyndelsen af
1956, opdagede lærer Haugen dette lille digt, og straks fik han en melodi,
der matchede digtet. Denne melodi gjorde sangen kendt. Men sangen har 3
vers. Lidt senere kom en pensioneret officer fra Frelsens Hær, oberst
Linderud, op på mit kontor i Mollergata 19.
Han sagde, at han var blevet meget glad for digtet, og at han havde skrevet
en melodi til dette. Så spurgte han, om han kunne få lov til at bruge denne
sangs digt-tekst. Naturligvis fik han det, men så tilføjede han: "Min kone
og jeg ville ønske, at du skrev et ekstra vers, hvor du inkluderede forældre,
der beder for deres børn." Jeg lovede at prøve. Da han var gået, skrev jeg et
nyt vers: "Du, der beder for dit barn, dine kære ..."
Oberst Linderud kom igen et par dage senere og fik så dette nye vers. Det
var sidste gang, jeg så denne ejendommelige mand. Kort tid efter var han
sammen med sin kone og besøgte nogle gamle venner i Egersund.
Før han skulle forlade huset til et møde i sognehallen senere om aftenen,
sad han og slappede lidt af i en dyb lænestol. Pludselig faldt hovedet
baglæns, og han døde. Efter begravelsen blev der holdt en stor
mindehøjtidelighed, hvor sangen blev sunget med hans melodi.
E.Campbell oversatte
Verdens mægtigste magt – bønner
”Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive
trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og
var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang
på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!
Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke
frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke
til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun
kommer og slår mig i ansigtet.« ”
Lukas 18:1-5
Dette er den lignelse, som Jesus selv fortalte os om, at vi altid skal være
vedholdende i bøn og ikke give op.
For nogle år siden var der et par i Sverige, som havde en halvvoksen søn.
En dag skulle han et ærinde til en naboby. Det var vinter, og da drengen
havde forladt sine forældre, spændte han sine ski fast og tog afsked. Men
tiden og timerne gik uden at han vendte tilbage, og moderen blev mere og
mere bekymret, fordi hendes søn ikke dukkede op. Hun åbnede døren igen
og igen for at se, om hun kunne se noget til ham udenfor. Men nej. Aftenen
oprandt, men stadig ingenting, og nu var alt mørkt udenfor. Den følgende
morgen var drengen endnu ikke kommet tilbage, og derfor gik faderen ud
for at lede efter sin søn sammen med landsbyens mænd. Eftersøgningen
blev udført meget grundigt, og de ledte overalt, men forgæves. Drengen
blev ikke fundet.
Det er altid tragisk at miste et barn, men det bliver mange gange værre, når
man ikke ved noget om, hvad der er sket og om det værst tænkelige er
sket, så hvilken slags død ens barn har haft.
En dag siger manden til sin kone: "Jeg er desperat efter at vide, hvad der er
sket med vores søn, og hvilken slags død han har haft. Derfor skal du hver
morgen, når du beder din morgenbøn, bede Gud om at vise os den død,
som vores søn har fået. Jeg vil gøre præcis det samme. Sådan vil den
samme bøn komme til Guds trone to gange om dagen. Det kan tage tid,
men du må ikke miste troen.
Årene gik. Faktisk 7 år, uden at noget skete. Gud havde ikke givet dem,
hvad de havde bedt om. En dag siger manden til sin kone: "Fra nu af vil vi
også bære denne bøn til Gud i vores aftenbønner. Så vil den samme bøn
komme til Guds trone 4 gange om dagen. Vi må holde ud i bøn, ligesom
enken, så vil Guds svar komme, dette har Jesus lovet os."
Så bad de trofast den samme bøn hver morgen og hver aften. ”Hvor mange
år der gik sådan, kan jeg ikke huske, men en dag besvarede Gud vores
bøn.”
Vejret var så godt, at manden havde slæbt båden ud af bådhuset.
Han skulle ud på en sø der i nærheden for at fiske. Det var om foråret,
solen skinnede på den tomme og rolige sø. Pludselig bliver faderen
opmærksom på noget på bunden. Han kaster så fiskenettet ned og trækker
det op. Han finder ud af, at det er et menneskeskelet. Han kastede nettet
ned flere gange for at få det hele op og bemærkede, at der var et fragment
af en sok på det ene ben. På kanten af denne sok læste han meget tydeligt
deres søns påsyede initialer. Hans kone plejede altid at sy navnet på
sokkerne. 'Da stod det hele helt klart for faderen indre blik. Sønnen havde
ønsket at tage en genvej til nabobyen og havde valgt skiløb hen over søen.
Isen havde ikke været tyk nok og havde givet efter, og sønnen var druknet.
Alle disse år havde han været dér og var for længst opløst, men en del af
sokkerne med initialerne havde Gud ladet være intakte til forældrene, der
havde været så vedholdende i bøn for at vide, hvilken død deres søn havde
fået. Faderen foldede hænderne og takkede Gud. Ja, sandelig, Gud er i al
sin storhed, og han hører alle bønner. Mist ikke modet, men vær
vedholdende. Så vil også du få Guds svar.
Effie Campbell
Det rigtige valg
”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der
fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er
ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få,
som finder den! ”
Matthæus 7,13-14 NIV
Hver dag står vi over for valg, uanset om vi skal vælge dette eller hint. Når
vi er ude at handle er spørgsmålet ofte: hvad ville være det bedste at købe
nu, det billigste eller det lidt dyrere og bedre?
Men der er også tidspunkter, hvor vi står over for valg af langt større
betydning, som kan have alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke vælger den
rigtige vej. Gud har givet os valget om at gå den brede vej, der fører
fortabelsens vej til helvede, eller den smalle vej, der fører til himlen. Der er
"ingen mellemvej", som det så ofte hævdes. Her er det et enten – eller.
"Men hvordan kan jeg vide, hvad der er rigtigt?" siger mange. "Der er så
mange religioner og mange forskellige kristne kirker. Hvordan ved jeg,
hvilken af disse har den rigtige lære?"
Jesus sagde til Pilatus: ”... Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« ”
Joh. 18.37
Pilatus sagde til ham: "Hvad er sandhed?" V. 38
Han stod faktisk lige overfor ham, der sagde: "Jeg er vejen, sandheden og
livet" (Joh. 14:6), men "... Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas "
(Mark. 15:15), og derfor overgav han Jesus til folkemængden for at blive
korsfæstet.
Og mens han (Pilatus) "sad på dommersædet", sendte hans hustru bud til
ham og sagde: ”... »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat
haft mange onde drømme på grund af ham.« ” Matt. 27.19 NIV
Gud havde advaret ham, og flere gange havde han (Pilatus) sagt til
mængden, at han ikke fandt nogen fejl hos Jesus, men ikke desto mindre
valgte denne præfekt det forkerte. Han var mere bange for at gå imod
folket end at gå imod Guds vilje.
Alle kan finde Gud, blot ved at søge ham af hele deres hjerte. Dette står i
Jer. 29.13 og i Matt. 7.7. Jesus siger til os: ”... søg, så skal I finde ...”
Så der er ingen undskyldning for at vælge det forkerte. Gå derfor på den
smalle vej, der fører til himlen.
E. Campbell oversatte
Siger du nej?
”Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i
denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har
lovet dem, der elsker ham? ”
Jak. 2:5
En bandeleder i USA blev arresteret for nogen tid siden. Han var meget
hørehæmmet, så han måtte bruge høreapparat. Hver gang han blev kørt ind
i retssalen, og hans sag blev behandlet, dæmpede han sin hørelse, så han
ikke hørte noget af det, der blev sagt.
Ingen kunne forstå, at han var så rolig, og at intet syntes at røre ham af det,
der blev sagt. Så kom den sidste dag, hvor hans sag skulle behandles. Dette
var dagen, hvor han skulle dømmes. Da han nærmede sig retssalen,
skruede han ned for lyden, så han ikke kunne høre. Så blev dommen
afsagt. Han blev dømt til døden i den elektriske stol, men han hørte intet af
det, der blev sagt, så han var helt upåvirket af omstændighederne.
Da dagen kom, hvor han skulle henrettes, kom vagterne efter ham. Han var
helt rolig. Han vidste ikke, hvor de skulle hen. Men da de ankom, og han
bemærkede den elektriske stol, blev han helt ude af sig selv. Han råbte og
skreg som en gal, for nu gik det op for ham, hvor dum han havde været,
fordi han ikke ville lytte og derfor havde skruet ned for høreapparatet.
Gud kalder på os på mange måder, og han bruger enhver lejlighed, fordi
han elsker os med en evig kærlighed. Gud kan kalde dig gennem en anden
person, en salme, en traktat eller enhver anden kristen litteratur. Hvis du i
dit hjerte føler en varm, dragende kraft, og du har et ønske om at være god
og ren, så er det Gud, der kalder på dig. Hvis du, mens du har det sjovt
med andre, føler, at alt er tomt og værdiløst, og du er overvældet af en
længsel efter at være fri for synd, som kun hæmmer og binder, så er det
Gud, der kalder.
Al længsel efter det gode kommer fra Gud. Han vil gerne i kontakt med os.
Men ret ofte er vi som denne ovenstående mand. Vi afviser og ønsker ikke
at høre. Så han ind imellem bliver nødt til at sende modgang, sygdom og
sorg gennem et nært familiemedlems død, så nære relationer bliver afbrudt.
Vend dig ikke væk fra ham, lad være med at være rebelsk. Han ønsker kun
det allerbedste for dig. Han ønsker at fylde dit liv som kristen. Og snart
kommer han tilbage og tager sine med hjem, fordi de er arvinger til hans
rige. (Jakob 2:5)
E. Campbell
Sandelig Jesus kommer
”Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får
blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt
dette, at han står lige for døren.”
Matt. 24:32-33
Har du nogensinde oplevet en vinter, der aldrig syntes at slutte? Det føltes
som om foråret aldrig ville komme.
Måske er det derfor, Jesus valgte at bruge præcis billedet fra Matt. 24:32
for at forsikre os om, at han virkelig kommer.
Tidligt i marts, mens vi stadig har frakker knappet op til halsen på, og
mens vi stadig går på is og sne, så ser vi pludselig et træ med udstående
grønne knopper, og vi føler os lidt varmere, fordi disse knopper fortæller
os, at foråret er nært forestående.
Jesus kender denne følelse. Han længtes selv efter foråret. Og han lover, at
han vil komme tilbage efter os, lige så usvigeligt sikkert som at forår
kommer efter vinter.
E. Campbell oversatte
4.november 2025
Invitation til et bryllup
”Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu
er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede.
Kom til brylluppet! ”
Matt.22,4
En præstekone fortalte mig engang følgende historie:
Der var en gammel mand, som drømte, at han døde.
Englene kom og bar ham op til himlen. Jesus selv tog imod ham, og mange
mennesker, der var gået hjem før ham, strømmede til ham og bød ham
velkommen.
Den gamle mand huskede pludselig én person, som han ikke så nogen
steder. "Hvor var George?" spurgte han.
Da fyldtes Jesu øjne med tårer. "Ingen har inviteret ham," sagde Frelseren.
"Åh, giv mig venligst tilladelse til at komme ned til jorden et kort øjeblik,
så jeg kan invitere George!" sagde den gamle mand.
I det øjeblik han vågnede, løb han straks hen til den hidsige og irritable
smed, som næsten ingen turde tale med.
"Jeg hilser dig fra Jesus og inviterer dig til himlen," sagde den gamle
mand.
Først blev smeden vred, men gæt hvad. Det endte faktisk med, at han
modtog invitationen og begyndte at vandre på Himmelvejen.
Du kan ikke sige, at du ikke er inviteret med. Men i dag sender han dig
endnu engang en ny hilsen: "Kom til bryllupsfesten" (Matt 22,4)
Du er inviteret til en evig fest og frelse. Ved du, hvor ofte ordet "kom"
gentages i Bibelen? En ivrig mand fandt ud af, at ordet "kom" forekommer
479 gange!
E. Campbell overs.
3.november 2025
Fire ord til overvejelse
”Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel, og fordi jeg vil gøre
sådan mod dig, Israel, skal du berede dig til at møde din Gud.”
Amos 4,12
For nogle år siden sad jeg i en bus, der kørte gennem Londons
gader. Da lagde jeg mærke til en mand, der gik og fejede gader.
Han bar et skilte på ryggen, hvorpå der stod: Uden Gud intet
håb.
Det samme år så jeg i Skotland et broderet billede, der hang
på en stuevæg. På billedet stod: Bered dig til at møde din Gud.
Da jeg var kommet hjem igen så jeg de samme ord i Bibelen.
Det stod i Amos 4,12.
Engang så jeg i en dans lærerindes Bibel. På det første opslag
stod: Denne bog vil holde dig i afstand fra synden, eller vil
synden holde dig i afstand fra denne bog.
Bibelen er vinduet, hvorigennem du ser din Herre.
Effie Campbell
2.november 2025
Allehelgensdag
Fødselsdag og død
M.P. Horban
Allehelgensdag har vi mulighed for at se på virkeligheden, som den er. Der
er to dage, som alle mennesker oplever: fødselsdagen og dødsdagen.
”Hellere et godt navn end fin salveolie, hellere dødens dag end fødslens
dag.” skriver den vise kong Salomon i Prædikeren 7,1. Hvilken mærkelig
udtalelse! Og alligevel var Salomon ikke alene om denne vurdering.
Paulus skrev: ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. ” Fil 1,21
Og han ønskede og sagde, ”Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes
efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste;
” v.23. Johannes skrev: ”Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv:
Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. ...” Åbenbaringen 14,13
Døden er aldrig en tragedie for den troende. Da DL Moody var kritisk syg,
sagde han: "Snart vil I læse i aviserne, at Moody er død." Tro dem ikke, for
jeg vil være mere levende, end jeg er nu." Det er, hvad Bibelen lærer.
Døden er begyndelsen på herligheden.
Når vi dør, kommer vi til en bedre verden. Jeg er så glad for de ord, Jesus
sagde til den døende røver: ” ... I dag skal du være med mig i Paradis.« ”
Lukas 23,43
Vi ved, hvor de troende vil gå hen når de dør. Himlen er et virkeligt sted,
og Jesus er dér. Her er døden en udgang eller en vej ud, men der er døden
en destination, advent.
Når vi dør, kommer vi fuldt ud ind i Guds familie. Vi får lov til at være
sammen, og vi kommer til at elske hinanden dybere end her på jorden. Den
største kærlighed og glæde, vi kan dele her på jorden, er blot et frø eller en
lille smule af den himmelske lykke og fællesskab. Gud skabte os til
kærlighed og venskab. Intet bør forstyrre dette.
Når vi dør, får vi et bedre legeme. Vores dødelige kroppe ældes og slides,
og vi forlader kroppen, når vi dør. Men vi kan ikke lide at være "afklædte",
men snarere "klædt på" 2 Kor. 5,4
Vi fortsætter med at have et stærkt og bæredygtigt liv. Bibelen fortæller os,
at vi får den form, der svarer til det legeme, vi har nu - som Samuel,
Moses, Elias og andre fik. Vi vil arbejde bedre end nogensinde før, dog
uden svaghed og smerte.
Den sidste velsignelse vil være, når det legeme, vi nu har, kommer til at
opstå, når Jesus vender tilbage. Der er et legeme, der svarer til Guds
kærlighed, visdom og kraft. Takket være Jesu opstandelse kan vi være fuldt
ud sikre på dette.
Har du en, du elskede, og som allerede er gået hjem for at være hos
Herren, og som nu venter på dig? Fordi de kendte Jesus som deres Frelser,
kan du lade toner af lovprisning blive hørt, toner af sejr og håb, fordi Jesus
stod op og lever.
Kirkeklokkerne E. Campbell oversatte
1. november 2025
Blot et ord om Jesus
”– troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til
verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. ”
1 Tim.1:15
Omkvædet i en af Fanny Crosbys salmer lyder:
Nu blot et ord om Jesus,
'Det vil hjælpe os på vejen!
Et lille ord om Jesus,
Åh, tal, eller syng, eller bed!
Ja, det er så sandt, som det er sagt. Hvis vi siger et ord om Jesus, så kan det
være til frelse for nogen, ofte måske uden vores viden om det.
Sådan var det med den engelsktalende Spurgeon. Han skulle holde en
prædiken i Crystal Castle i London for en stor folkemængde. Før han
skulle live på podiet, ville han gerne vide, hvordan hans stemme lød i
denne enorme sal. Dagen før prædikenen gik han ind i salen, trådte op på
talerstolen og sagde højt og tydeligt følgende ord:
”– troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til
verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. ”
Spurgeon udtalte disse ord to gange og vendte derefter hjem. Han var
overbevist om, at publikum ville kunne høre ham.
25 år senere blev en af Spurgeons ansatte bedt om at komme på besøg hos
en gammel arbejder, der var døende.
"Er du parat til at dø?" sagde prædikanten.
"Ja, Herren være lovet," svarede patienten glad, og så begyndte han at
fortælle, hvordan han var blevet omvendt, og hans ansigt strålede af glæde.
"Jeg var en dygtig arbejder, der var beskæftiget med at lægge blytage. For
mange år siden arbejdede jeg under kuplen på Krystalslottet. Dengang var
jeg ikke troende. Jeg levede mit liv uden Gud og uden håb." Jeg troede, jeg
var alene i bygningen, men så hørte jeg en stemme høj og tydelig, som jeg
næsten troede kom fra himlen, der sagde: ”– troværdigt er det ord og al
modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og
af dem er jeg den største. ”
Disse ord overbeviste mig om, at jeg var en synder, og at Gud er
barmhjertig. Jeg lærte at stole på Jesus i troen, og fra denne dag har jeg
bygget hele mit håb op om frelsen i ham."
E. Campbell