23. august 2019

GØR EN PAGT MED DINE ØJNE

Jeg sluttede den pagt med mine øjne, at jeg ikke ville kaste dem på en jomfru;
Job. 31,1

Satan fristede Jesus med ”alle verdens riger og deres herlighed ” men Jesus modstod fristelsen med et: ”»Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham
alene.‹ « ” Matt. 4,8-10

Satan ønsker også at friste os med verdens rigdom og herlighed. Derfor må vi ligesom Jesus lære at stå fast, tilbede Herren og tjene ham alene.
Guds ord siger: ”Anstreng dig ikke for at vinde rigdom,
det sætter din forstand ud af spillet;” Ords. 23,4

Der er ikke noget galt i at være rig, men der er en stor fare forbundet med det og den jordiske rigdom må ikke blive målet for de kristne. Vores mål skal være at tjene Gud med alt det, han har betroet os, og på det sted, hvor han har sat os.


Lad os minde hinanden på, hvordan det gik Akan, dengang de besejrede Jeriko(Josva 7). Israelitterne måtte ikke tage noget af det, de havde vundet, for det var alt sammen helliget Herren. Men Akan så en flot babylonsk kappe, 200 sekler i sølv og en guldtunge, der vejede 50 sekler. Han fik lyst til dette, han så, og han tog det. Han så, og fordi han ikke havde sluttet en pagt med sine øjne(ligesom eksempelvis Job gjorde i Job 31,1), blev dette hans fald. Hans tanker var besat af Satan, og han gjorde direkte imod Guds befalinger(Josva 6,18).

 

Akans tyveri blev årsagen til det store nederlag ved Aj, og som straf for sin ulydighed måtte han dø.

Verdens dyre tøj, sølv og guld fører mange mennesker i ulykke og er også grunden til mange kristne menneskers fald. Mange åndelige nederlag kan tilskrives skjult sølv eller guld.

 

I dag er der ikke stor forskel på kristnes og ikke kristnes hjem. Hos mange kan det nærmest ikke blive fint nok, og børn fra sådanne hjem, ja, det slår nærmest ikke fejl, at de tror, at lykken ligger i at besidde så mange af denne verdens rigdomme som muligt. Der bliver samlet skatte sammen, som møl og rust fortærer. I stedet for disse burde vi samle os skatte sammen, som ikke forgår, himmelske skatte. (Matt.6,19-21)
 

Kære venner! Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Herren under os alt godt. Han ønsker og magter at give os alt det, vi har behov for, ”Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt ” (2.Kor.9,8), men alt for ofte forgriber vi os på det, der er bandlyst, noget, vi slet ikke har godt af eller behov for. Akan går midt iblandt os, ja, han går måske endda i vore egne sko. Derfor er det så vigtigt for os at slutte en pagt med vore øjne.

Des mere vi samler os af denne verdens rigdomme og tingeltangel, des mere bundet bliver vi til det jordiske, og des mindre higer vi efter det himmelske.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

22. august 2019

HERREN GIVER VISDOM I DEN RETTE TIME

”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. ”
Jak. 1,5

En kirke skulle officielt åbnes i Kina og i forbindelse med denne begivenhed kom der to kommunistiske embedsmænd at tilse kirken. På den bagerste væg i kirken hang der et stort kors. Den ene af tilsynsmændene foreslog at hænge et billede af den afdøde formand, Mao og et billede af en anden kendt kommunistisk leder på hver sin side af korset.

Nu kom præsten i en betrængt situation, for han vurderede, at dette ikke ville falde i god jord af mange kristne kirkegængere. Efter at han i sit hjerte havde bedt Gud om vejledning og visdom, svarede han frimodig: ”Det ville ikke være særlig pænt gjort mod formand, Mao og den anden leder, for der står i Bibelen, at Jesus blev korsfæstet mellem to forbrydere!”

Begge disse kommunistiske tilsynsmænd var enige med præsten deri, at deres forslag måske ikke var så heldigt alligevel og at det derfor ikke skulle omsættes til handling. Det lettede for præsten at høre.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

21. august 2019

Kong Josija

”... I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig.« ”
1. Kong. 13,2


2. Krøn. 34-35
Dette navn har en helt særlig klang, fordi denne gudfrygtige konge tjente Herren af hele sit hjerte og hele sin styrke, og dette til trods for, at både hans far, Amon og han farfar, Manasse var meget onde og gudløse.

Josija var blot otte år gammel, da han blev konge, og han herskede i 31 år i Jerusalem, fra 639-608 f.Kr. Han havde både gode og gudfrygtige vejledere og embedsmænd, og der er også blevet fortalt, at han havde en gudfrygtig mor.

Endnu helt ung – blot 16 år gammel – begyndte han at søge Herren, og 20 år gammel begyndte han at realisere den mest omfattende reformation, Juda nogensinde havde set. Han arrangerede, at alle afgudealtre og afgudebilleder blev destrueret og fjernet. Vi forstår, at denne unge konge viede sig helt til Gud og fik styrke fra ham til
den store og gode tjeneste at fjerne afgudedyrkelsen i hele landet.


Forudsigelsen om Josijas fødsel og den tjeneste kongen gjorde for Herren var sagt cirka 345 år forinden. Vi kan læse om dette i 1. Kongebog 13. Det lyder frygtindgydende, da denne profet, denne Gudsmand, profeterer og råber mod alteret i Betel: ”I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig.«”

Og alt dette skete præcis sådan, som det var blevet forudsagt.

Dengang Josija var 26 år gammel blev lovbogen fundet i Herrens hus, og da kom der i sandhed gang i reformationsarbejdet, og samtlige onde ting, der var blevet lavet til afguderne, blev fjernet og ødelagt, og der blev forbedret og repareret på templet.


Da der blev læst op for kongen fra lovbogen, ”flængede han sine klæder, ” fordi de ikke havde været lydige mod Herrens ord i mange år. Josija sendte derefter bud efter profetinden, Hulda, der sagde, at der skulle komme ulykker over landet som straf for, at folket havde svigtet Herren og i stedet havde dyrket afguder. Og hun fortsatte:

”Men til Judas konge, som sendte jer for at rådspørge Herren, skal I sige: Dette siger Herren, Israels Gud: Nu har du hørt ordene! Men fordi dit hjerte var ængsteligt, så du ydmygede dig for Guds ansigt, da du hørte hans trusler mod dette sted og mod dem, der bor her, fordi du ydmygede dig for mit ansigt og flængede dine klæder og græd for mit ansigt, så vil jeg også bønhøre dig, siger Herren. ” Så skulle straffen ikke komme i kong Josijas' tid; for Gud havde hørt hans bøn.

Derpå tog kongen op til Herrens hus og alt folket med ham, og han læste alt for dem, der stod i pagtens bog og indgik en pagt med dem, at de skulle holde sig til Herren og holde hans bud af hele deres hjerte og sjæl.

Blot 39 år gammel faldt kong Josija i slaget mod Ægyptens konge, Neko, og alt Juda og Jerusalem sørgede over ham. Profeten, Jeremias digtede sørgeord om ham, og alle sangere og alle sangkvinder har i deres sørgetoner talt om denne ædle og gudfrygtige konge, og dette har sidenhen været fast tradition i Israel.

Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

20. august 2019

VÆR TAKNEMMELIGE!

”Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. ”
Kol. 3,15

Er det nødvendigt at blive mindet om dette?

Bibelen minder os om dette i Kol. 3,15. Det er nemlig ikke naturligt for os at være taknemmelige – tværtimod.
Et taknemmeligt hjerte glæder Gud. Dette ser vi, da den ene spedalske mand, der blev helbredt, vender tilbage og giver Gud æren.
Der er tre måder, der kan hjælpe os med at være mere taknemmelige.

1. Erkende Guds nåde og barmhjertighed
Jo mere vi tænker over, hvad Herren Jesus har gjort for os – den pris, han betalte for os og dermed gjorde det muligt hos Gud at vise sin store nåde og barmhjertighed mod os – des mere vil taknemmeligheden vokse frem i vore hjerter. I sin nåde giver Gud os det, vi ikke har fortjent, og i sin barmhjertighed holder han den straf fra os, som vi vitterlig har fortjent. Dette kan kun frembringe taknemmelighed i de hjerter, som har det i tankerne.

 

2. Tælle vore velsignelser
Det er ingen selvfølgelighed, at vi i dag har kunnet spise os mætte. Det lille vers, som vi synger nok så frimodigt: ”Nogle har mad, men kan ikke spise, andre kan spise, men har ingen mad,” er jo en alvorlig sandhed og maner til alvor og taknemmelighed, hvis vi både kan spise og have mad.
Hvis vi begynder at tælle de små og store velsignelser, som vi har taget imod fra Herrens hånd, så vil de utvivlsomt skjule de vanskeligheder, som vi ellers så nemt bliver optaget af.



3. Interessere os for hinanden
”›Det er saligere at give end at få.‹ « ” Apg. 20,35 Disse ord går også imod vores natur, men det er en åndelig lov. Des mere vi er for andre, des mere taknemmelige bliver vi for, at vi selv måske ikke har behov for den hjælp, og vi vil komme til at sande, hvor nådig Gud har været imod os. Modsat vil egoisme og selviskhed gøre os gnavne og utaknemmelige.
Gid disse tre måder, som her
helt kort er omtalt, kunne fremavle det i vore hjerter, som først og fremmest glæder Gud, men som også vil få stor betydning for vore medmennesker – os selv og vor tjeneste.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

19. august 2019

HVAD BIBELEN SIGER OM FAMILIEN

Agtelse for forældrene
”Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. ” 2. Mos. 20,12

”En vís søn glæder sin far, et tåbeligt menneske ringeagter sin mor.” Ordspr. 15,20

Valg af kone
”Har man fundet en hustru, har man fundet lykke og opnået Herrens velbehag.” - ”...en klog hustru er fra Herren.”
Ordspr. 18,22 og 19,14


Indbyrdes forhold
”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, ” Ef. 5,21

 

Hoved i verdenen
I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. ” Ef. 5,22-23

Elsk din kone
”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den ... Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. ” Ef. 5,25 og 28

Hensyn til konen
”I mænd skal ligeså være hensynsfulde i samlivet med kvinden som den svagere part, og I skal vise jeres hustruer ære, så sandt de også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hindres. ” 1. Pet. 3,7

 

Hor (ægtesskabsbrud)
Du må ikke bryde et ægteskab. ” 2. Mos. 20,14
”I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. ” Matt. 5,27-28


Skilsmisse
”Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud. ” Matt. 5,32
”Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud. ” Luk. 16,18


Børneopdragelse
”Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning. ” Ef. 6,4

Fred i familien
”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.” Matt. 5,9

”Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme.” Ordspr. 15,1

Bibelen har altid svar på menneskelige behov. I mange forhold taler den klart og med myndighed. Den giver vejledning, fred og håb til dem, der ønsker at give agt på og lytte til dens budskab.
Bibelen siger meget vedrørende familien, for familien er en hellig, Gud-villet og Gud-given orden. Vi har derfor behov for at kende de Gud-givne forskrifter, agte på dem og rette os efter dem, hvis vi vil modtage den største glæde og blive rigeligt tilfreds i familielivet.
Gud vil højlig velsigne det hjem, hvor han bliver æret som Herre i huset og Herre for de enkelte personer i husstanden.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

18. august 2019

HAR VI SVIGTET?

" Jeg vil da heller aldrig begå den synd mod Herren at holde op med at gå i forbøn for jer. Jeg vil vise jer den gode og rette vej. "
1. Sam. 12,23

”Jeg kan fornemme, hvordan mennesker er holdt op at bede for Indien,” sagde en ældre missionær til mig for kort til siden. Jeg har ikke kunnet glemme denne bemærkning siden, dette har rystet mig.

Missionæren berettede om dette på følgende måde: Vi lider af en slags missionærdyrkelse, forstået på den måde, at når missionærer af den ene eller den anden årsag rejser fra et område, nå ja, så tænker vi ikke længere på dette. Vi glemmer, at en menighed, en kirke, en skole, et samfund er ladt tilbage der, hvor det også kommer til at stå alene.

Mon ikke vi alle sammen kender noget til, hvad forbønnen har af betydning for os individer. Når vi føler kulde og tomhed ved tabet af et menneske, som bad for os – hvor meget mere må da ikke afsavnet blive, hvis forbønnen bliver taget bort fra et helt folk? De er vore kristne brødre – og man holder vel ikke op med at bede for sin egen familie?

Vi må huske på, at Jesus knytter store løfter til bønnen. ”Bed om hvad som helst i mit navn,” siger han. Og en anden har engang sagt: ”Bøn flytter den hånd, som flytter verden.”

Det kan godt være, vi synes, det er håbløst at bede for Indien, Rusland, USA eller Færøerne; men i vor forbøn er der en konge, vi kommer til, og som vi må forvente store ting fra.

Lad os derfor se til, at vi er trofaste i denne store tjeneste og udøver det store arbejde, som forbønnen er, så at ingen bliver svigtet, fordi vi var troløse.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

 

17. august 2019

DÅRLIGE DRØMME

”Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning.”
Salme 18,3

Jeg talte med en troende mand, som i sine unge dage havde deltaget i mangt og meget. Han fortalte mig, at han var plaget af dårlige drømme. ”Jeg drømmer denne her samme drøm fra tid til anden, nemlig at de kaster en håndgranat efter mig. Jeg drømte også drømmen her i nat. Det underlige var, at granaten ikke eksploderede. Jeg var i stor knibe og tænkte, at jeg måtte skynde mig, tage granaten og kaste den så langt væk, som jeg overhovedet kunne, inden den eksploderede. Problemet er blot det, at jeg gør det også i virkeligheden, og jeg ender ude på gulvet og har skubbet radio og andet på natbordet ud på gulvet. I nat slog jeg øjet mod spidsen på natbordet,” fortalte han og pegede på sine øjenbryn.

Jeg tog et ark frem og skrev et vers ned på det og rakte ham det så. ”Bed denne her bøn hver aften, inden du lægger dig til at sove,” sagde jeg. Verset lyder således:

Sæt vagt omkring min tanke

og gærde om mit sind,

så meget ondt og urent

vil snige sig derind.

 

Dette vers dukkede pludselig op fra mine underbevidsthed. Jeg var en lille pige sad i min mors skød, dengang hun sang dette vers en to – tre gange for mig. Hun havde lært det hos spejderne i K.F.U.K.


Når nogen sagde noget så jeg det ofte for mig i billeder, og det er nok derfor, jeg husker det efter så mange år. Jeg forestillede mig, at nogle engle kom og stillede sig som vogere for mig omkring mine tanker, og der stod de så ranke, så intet ondt havde nogen som helst mulighed for at komme ind. De havde sågar opført et stakit omkring mit sind, så det var umuligt, at noget ondt kunne komme og forstyrre mig.
Du skulle måske også bede den der aftenbøn, så du faldt i en stille og rolig søvn og blot drømte gode drømme.
Effie Campbell

 

 

 

 

16. august 2019

JESUS HAR OMSORG FOR DEN ENKELTE

”for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.
Es. 55,8

Emanuel Minos
Under anden verdenskrig var jeg i modstandsbevægelsen og oplevede mange rystende begivenheder der. Efter krigen mente jeg det var bedst at tage til Sverige for at lægge alt dette bag mig. Jeg bød mig frem som evangelist og sendte 20 ansøgninger til forskellige menigheder. Jeg fik 20 svar, ingen ville ansætte mig.


Jeg var enormt skuffet. Jeg tog de 20 svar og gik en tur ud på kirkegården. Der lagde jeg mig på knæ og gjorde ligesom kong Hizkija gjorde(Se 2.Kong.19,14), jeg lagde brevene åbent for Herrens åsyn, og så begyndte jeg at bede. ”Herre, hvorfor fik jeg intet positivt svar?”

Straks hørte jeg Herren svare: ”Gå du hen ov vidn for Svend!”
Svend var min barndomsven; men han var ateist og han var opvokset i et vantroende hjem. Jeg husker fra mine børneår, at han sagde, at vi stammede fra aberne. Jeg blev rasende, og jeg råbte: ”Det kan vel være, at din far stammer fra aberne; men det gør min far ihvertfald ikke!!”

Jeg havde vidnet for ham flere gange, men han ville ikke vide af noget af det. Jeg lagde dette frem for Herren; men Herren gentog blot: ”Gå du hen og vidn for Svend!”

 

Så gik jeg over til ham, ringede på døren hos ham. Kommende søndag var jeg spurgt, hvorvidt jeg kunne tale i Frelsens Hør, og dette anvendte jeg som påskud. Jeg vidste, at Svend var meget musikalsk og elskede musik, så dan han åbnede døren sagde jeg: ”Svend, jeg skal tale hos Frelsens Hær på søndag. Der bliver masser af musik, hornorkester, solosang og duetsang. Vil du ikke nok komme med mig?”

 

Han betragtede mig et øjeblik, men så sagde han endelig: ”Jeg går med dig på søndag, hvis du også kommer med mig at stå på ski på lørdag.”
”Ja, det er i orden,” sagde jeg glad, ”Så er det en aftale.”

 

Søndagen oprandt. Jeg rejste mig og gik op på talerstolen, og jeg kunne se, at Svend gik op på loftet og satte sig på bagerste bænk, direkte under en lampe, hvorpå der stod Exit, udgang. Han forekom at være meget utryg og bange. Han havde aldrig været til et kristent møde før, så han vidste ikke, hvad han kunne forvente sig, og derfor satte han sig ved nødudgangen, så han til enhver tid kunne flygte.

Jeg glemte alt om ham og begav mig til at tale helt simpelt om evangeliet, og hvad Jesus havde gjort for os. Da mødet var færdigt, ser jeg, at to mænd står og beder ved siden af Sven. Jeg skyndte mig op på loftet, hvor Svend står og halvgræder og siger: ”nu er det kortsluttet for mig!”

”Hvad er kortsluttet?” spørger jeg nervøst.

 

”Aberne!!” siger han.

Jeg måtte smile. Al hans ateisme var forsvundet som dug for solen efter blot et øjeblik. Han blev troende og var det til sin døende dag. Men dette her er lige præcis Jesus. Han ser ikke mennesker i skarer og grupper. Han ser den enkelte og har kærlighed og omsorg for den enkelte.
Effie Campbell

 

 

 

 

15. august 2019

 

 FORBØN

”Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op.”
Joh. 2,7


Vi har omsorg for hinanden, eksempelvis gennem regelmæssig forbøn. Forbønnen er en gave og en omsorg, som vi giver hinanden. Vi har ofte lange lister med bønneemner: syge og lidende mennesker, vores familie, naboer, vore missionærer i udlandet og lokale missionærer, den lokale kirke såvel som den globale kirke, forbøn for de forfulgte osv.


Ind imellem bliver forbønnen en tung byrde, der er jo so mange at bede for, mennesker, der fik en hård skæbne, forhold, der forekommer uløselige osv.


Herunder vil jeg give dig nogle sætninger, som har været en stor hjælp for mig, så jeg nu kan se, at forbønnen ikke er nogen tung byrde, som om det er vi, der skal bære verdenen på vore skuldre. Der er én, som allerede har båret alt og som til stadighed vil bære.
Sæt dig ned i fred og ro og grund nøje over følgende sætninger i stilhed:


-Forbøn er ikke at trygle og plage Gud til at gøre noget, men at stå i Guds nærvær på vegne af en anden.

-Forbøn er ikke, at du mander dig op til at samle dine tanker om noget, men det er en hvilende opmærksomhed.

-Du skal vide, at Gud har arbejdet længe før du kom på banen, og han virker stadigvæk og i dette øjeblik.

-Vi skal fylde karrene med vand – det er hans gerning at omdanne vandet til vin.

-Vi skal flytte sten, det er ham, der siger: ”»Lazarus, kom herud!« ”
LMF-bladet
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

14. august 2019

UNDERET

”Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« ”
Luk. 23,43

Jeg vil meget gerne fortælle om en forbryder, som blev frelst.
Dengang Jesus blev korsfæstet var der også to forbrydere, der blev korsfæstet sammen med ham, én ved hans højre side og én ved hans venstre side. Til den ene af disse sagde Jesus: ”... I dag skal du være med mig i Paradis.«” Luk. 23,43

Hvorfor kom den ene forbryder til Himmels mens den anden gik fortabt?
Hvad gjorde han, som blev frelst for at frelse sin sjæl?
Husk, hans arme og ben var jo naglet fast til korset, derfor kunne han

  • ikke gå til alters

  • ikke lade sig døbe

  • ikke blive medlem i nogen kirke eller menighed

  • ikke give penge til kirken eller til andre gode hensigter

  • ikke rose sig af et godt liv

  • ikke forsøge at forbedre sig

  • ikke sende bud efter nogen præst

     

    Kort sagt, han kunne intet gøre at det, mange mennesker anser som nødvendigt for at blive frelst og som de mener er en ”adgangsbillet” til Himmelen.

    Alt dette udelukkede ham ikke fra Himmelen. Hvorfor? Fordi han gjorde det, han kunne – det, som er nødvendigt for at blive frelst.

     

    1. Han angrede
    Han erkendte sin synd, da han sagde: ”... vi (forbrydere)får kun løn som forskyldt, ” Luk. 23,41. Bibelen siger: ”... men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. ” Luk. 13,3

     

2. Han troede
at Jesus Kristus var både hans og verdens Herre og Frelser.
Bibelen siger: ”De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« ” Apg. 16,31

3. Han bekendte

sin tro på Jesus Kristus som Guds skyldfri søn, dengang han sagde: ”... men han(Jesus)har intet ondt gjort.« ” Luk. 23,41.
Bibelen siger: ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. ” Rom. 10,9

Læg mærke til, at det, den angerfulde forbryder gjorde, det kan også du gøre.

  • Du kan angre dine synder

  • Du kan tro på Jesus som din personlige Frelser.

  • Du kan åbent bekende Jesus Kristus for dine venner og din familie.

Men vent ikke ligesom forbryderen indtil du ligger for døden. ”... Det hedder jo: Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! ” 2. Kor. 6,2
Jesus Kristus sagde: ”... »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. ” Joh. 14,6
Alene, hvis du

  • omvender dig til Kristus

  • tror på Kristus

  • bekender Kristus
    får du fred i hjertet og Herrens vished for, at du skal være med Ham i paradiset.
    Ønsker du at tage disse tre betydningsfulde skridt i dag?
    Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

13. august 2019

TVANGSTANKER

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. ”
Matt. 11,28

En troende kvinde ringede til mig og sagde, at hun pludselig havde fået nogle tanker frem i sit sind. Hun tænkte tilbage på noget forfærdeligt, der var gjort imod hende, dengang hun var en purung kvinde. ”Jeg har for lang tid siden tilgivet den pågældende person hans gerninger imod mig og jeg har slet ikke haft dette i mine tanker i en halv menneskealder før nu, og jeg er ikke i stand til at komme af med det. Det kører rundt i mit hoved og binder mig fuldstændig,” sagde hun.

”Dengang Jesus hang på korset,” sagde jeg, ”havde de sat en tornekrone på hans hoved. Hvordan ser en krone ud? Den er rund, en cirkel. Hvad var der så indeni denne her cirkel? Der var hjernen, og det er derfra, at al tankevirksomhed kommer fra. De pressede da kronen ned over hans hoved. Den borede de spidse torne ind i hovedet, og blodet strømmede ned over Jesu ansigt. Hans blod beskytter mod alt ondt, også det, der vil trænge sig ind i tankerne. Det er det, tornekronen forestiller. Dette gjorde han for os, og nu kan vi komme til ham og bede, at Jesu blod må beskytte alle vore tanker.
Gerningen på Golgata er fuldgjort, også angående dette.”
Effie Campbell

 

 

 

 

12. august 2019

DU KOMMER IKKE UDENOM HAM

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. ”
Joh. 3,16

Du kommer til at møde ham – før eller senere.
Om ham – hvem er han?
Jo, det er han, der i dette øjeblik gør, at du kan se alt omkring dig, at du er i stand til at trække vejret, at du føler vinden, solstrålerne osv. Bibelen siger os, at det er Jesus Kristus, der opretholder alt liv, og at alting i himmelrummet er blevet til ved ham.

Guds søn kom i menneskeskikkelse herned på jorden. Den eneste, der var hellig, ren og skyldfri satte sig lavt og var lydig indtil døden på et kors. Gud har gjort ham til Konge og Herre, idet han oprejste Jesus fra den mørke grav og satte ham som arving til alle ting og alle troende kristne som hans medarvinger.

 

Dette er mildt sagt et revolutionerende budskab, der endnu den dag i dag vises som en Guds kraft til frelse for enhver, som vover at tro, det vil sige, som tillader dette budskab at trænge ind i sin sjæl og sind. Min ukendte ven, ved du, at du er værdifuld for Gud, ja langt mere, du er elsket – selvom du hverken tror eller føler noget som helst af dette.


Du er medarving til Guds rige, men arven må naturligvis blive modtaget.

Jesus Kristus tog vore synder på sig, den rene og skyldfri blev på korset behandlet som selveste synden og måtte lide straffen for den, så at vi, der var skyldige, blev benådet. Jesus gik af egen fri vilje ind i alt dette for vores skyld. Dommeren tog selv dommen på sig.


Det er den kærlighed, der er stærkere end døden. Hvis ikke denne kærlighed eksisterede, så havde vi ikke haft andet end blot evig tomhed og adskillelse fra den hellige Gud; men når du bøjer dig for Jesus Kristus, som nu er Herre og Konge, og påkalder hans navn og beder med et rent sind, så vil du se Jesu uransagelige kærlighed, der omfavner dig.
Guds velsignelse være med dig.
”Kirkeklokken”
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

11. august 2019

AGTELSE

”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.
Ordspr. 22,6

Hvordan kan vi som forældre give børnene større agtelse for Gud, kirken, os selv og andre børn?

Der findes to måder, som utvivlsomt kan hjælpe os her. Først og fremmest er der vores eget eksempel, og dernæst, at voksne viser agtelse for børnene.

 

Det er sørgeligt at skulle være nødt til at indrømme dette, men i mange hjem, selv i kristne hjem hører du voksne tale nedsættende om kristne arbejdere, ja endog om prædikanter og præster, mens børnene er til stede og hører det. Børn lærer af det, de lever med. Dette er mere end blot en norm, dette er en chokerende virkelighed.

 

Ikke alene dette, men eksempelvis politiet, brandvæsenet, skolelærere og andre personer med myndighed, som vi gerne så, at børnene så afgjort havde respekt for, de bliver hånet og latterliggjort og omtalt meget usympatisk. Hvordan skulle vi kunne forvente noget som helst andet fra vore børn, når de hele tiden er under denne påvirkning?

 

Mon ikke løsningen på dette netop ligger i, at vi voksne udviser større agtelse for sådanne myndighedspersoner i vores eget hjerte?

Hvis vi partout ønsker at omtale deres svagheder, så burde vi nok se til, at vi holder disse samtaler privat, og når vi så omtaler dem, mens børn er tilstede, så husk på at give dem den agtelse, de skal have. Derudover, hvis vi ønsker at vække sand agtelse for Gud, land, ledere og lærere i vore børns hjerter så må vi selv lære at håndtere selv et lille barn med agtelse. Når barnet kommer og kræver, at vi skal lytte til det på et ubelejligt tidspunkt, husk da på, at det drejer sig om en person, der lærer af det, han oplever og lever med, og vær da mod barnet, som I ville have været mod jeres bedste ven.

 

Stop op et øjeblik med det, I har gang i, uanset hvor vigtigt dette end måtte være, tag så venligt om barnets skuldre, mens du smilende siger: ”Hør, jeg står lige midt i noget andet her, som skal være færdigt, men så snart, jeg er færdig med dette, så skal jeg sætte mig ned sammen med dig og svare på dit spørgsmål. Er det i orden?”
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

10. august 2019

VÆR FRIMODIGE

”... »Vær frimodige, ...”
Matt. 14,27

Hvordan er det muligt at være veltilpas, når stormene raser?

Vi ved jo allesammen, at når lyset forsvinder, så bliver der mørkt. Når lyset skinner, forsvinder mørket. Det samme gør sig gældende med mod og modløshed. Modløshed forsvinder, når modet kommer til os.

 

Hvad siger Bibelen om emnet? Det er interessant at se, at der står, ”Vær frimodige,” mange steder i Bibelen. I Salme 27 i Bibelen, vers 14 læser vi: ”Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!” I Salme 31,25 står der en næsten tilsvarende påmindelse: ”Vær stærke, fat mod, alle I, som venter på Herren!


Jamen, hvad så med modløshed og tvivl? Ja, det står også i Bibelen. I Hebr. 12,3 læser vi: ”Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.” Paulus skrev til Kolossenserne: ”Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet. ” Kol.3,21


Konklusionen må være, at Bibelen ikke tillader tvivl og modløshed. Samtlige skriftsteder mod modløshed siger: ”Lad ikke modløsheden sejre over dig. Lad dig ikke løbe overende.” Du kan sejre med Guds nåde. Få hjertet med dig og gør det, Gud siger. Hav godt mod uanset, hvordan omstændighederne ellers er, som du befinder dig i. Modløshed fremmer ikke din sag hos Gud. Det får dig til at tage synd i dig selv, at føle dig uglad, tilsidesat og som en unyttig nitte. Men Gud siger, at vi skal hæve os op over sådan noget.


Hvis modløshed er mangel på mod, så må vi være aktive og gøre noget for at live os op. Vi må prise Gud, fordi vi ved, at han elsker os. Vi må sige: ”Tak Herre,” fordi vi ved, at han vil gøre alting til vores eget bedste. Vi må tro, at han både kan og vil hjælpe os frem til endelig sejr. Når vi råber til Gud om hjælp, så spilder vi i virkeligheden tiden, hvis ikke vi tror, at han hører os og vil svare os. Vi må tro, at ” ..., at han er til og lønner dem, som søger ham. ” Hebr. 11,6 Derfor må vi inderligt søge Gud og sige: ”Giv mig nåde og styrke. Giv mig kraft til at besejre modløsheden.” - Så tror vi, at han vil og Gud giver os den nødvendige styrke.


Bibelen fortæller om mennesker, der har oplevet svære tider, og det kunne nemt have ført til modløshed. Tænk engang på Job. Hvordan tog han den situation? Han sagde: ”... Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.«” Job 1,21 Det var fuldstændig mørkt omkring ham; men han tabte dog ikke modet, for troen var bygget på Gud, som altid holder sit ord. - Eller tænk engang på Paulus og Silas, dengang de blev kastet i fængsel. De sang lovsange for Herren, og så skete der noget.


Hvis modløsheden kommer snigende, så tag dig ikke af den. Det er sjælefjenden, der trænger sig ind på os og angriber os. Alle mennesker oplever dette fra tid til anden. Den eneste måde at komme ud af dette er at sige: ”Eg vil være glad og se fremad.” Se på Guds løfter. Bed om sejr og tro, at du får dette. Stol på, at Gud besvarer bønner.


Sommetider er vi selv skyld i, at modløsheden vender tilbage; men Bibelen siger os, hvordan vi skal stille os overfor dette. David svigtede Gud. Han stjal en anden mands kone og fik manden slået ihjel. David så sin forfærdelige synd og råbte til Gud om nåde og tilgivelse. Gud tilgav ham, og han blev atter et Guds barn.


Uanset hvordan du har opført dig, så er der nåde at finde hos Gud. Bekend alt for ham og bed om hans nåde. Han vil aldrig vende dig ryggen, hvis du kommer med et ærligt og angrende hjerte. Hans kærlighed er i stand til at nå alle, der kommer til ham.


Lev ikke i frygt for, at du vil falde. Jesus overvandt døden, helvede og graven, for at vi skulle sejre. Han giver os kraft og håb i dette liv og et håb om en evigheden sammen med ham. Husk på, at Bibelen påminder os: ”Vær frimodige” Og husk på, at Bibelen ingensteder tilskynder til modløshed.

Se derfor på Jesus! Vi sejrer ikke i egen duelighed; men vi kan sejre i hans kraft. Hans løfter til os er, at han vil give os den styrke og nåde, vi har for nøden hver en dag.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

9. august 2019

NUTIDS MENNESKET

”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.”
Matt. 7,7

Han var en dygtig kirurg og arbejdede på et af landets største sygehuse. Han var en mand med ideer og visioner og elskede sit arbejde. Han havde omsorg for mennesker og gav sig helt hen i arbejdet for at hjælpe andre. Han havde megen overtid.

Han følte ikke den tomhed, mange nutidsmennesker gør. Hans liv forekom ham at være meningsfyldt. Hver dag gav han alt, han havde i sig for at hjælpe andre mennesker. Operationer, operationer, operationer … han oplevede glæden af at se hundredvis af mennesker forlade sygehuset, raske og rørige, klar til at starte livet på ny. Men alligevel var der noget, der plagede ham. Midt i sin meningsfulde dagligdag og sit hjælpearbejde for mennesker følte han en nagende frygt.


Især når han var alene kom der en ufred og en indre uro på ham. Han forstod det ikke, frygten slog med alderen ind på ham tilsyneladende uden nogen grund.

Han søgte menneskelig hjælp hos psykiatere og psykologer, men dette hjalp kun lidt. Han tog sig en lang ferie. Han forsøgte sig med religioner. Han mediterede. Intet hjalp.


Så vendte han sig til mig og bad mig om en samtale. Jeg aftalte tale med ham efter aftensmødet.

Han var helt fra sig selv. ”Dette er mit allersidste håb,” sagde han. Denne aften talte jeg om ”Manden fra Nazareth”, at Guds frelse er ikke en religion, men en person. Denne person lever i dag, og Gud har givet os ham til frelse, styrke, fred og inspiration. Jesus ønsker at give os sin fred. Han ønsker at lade sin Ånd og kraft bo indeni os.


Efter mødet sagde han: ”Jeg har skimtet ham i aften. Jeg forstår nu, at Jesus lever og ønsker at være mig nær. Jeg ønsker at tage imod ham som Frelser og Herre i mit liv!”

Den aften, mens vi bad sammen i et enrum mødte denne 45 årige kirurg Jesus fra Nazareth og ”hørte” ham på ny sige sine kendte ord, sum han til enhver tid har sagt til mennesker i stormvejr og med en indre uro: ”Frygt ikke!”

 

Den aften stillede Jesus stormen i kirurgens liv, ligesom han engang stillede stormen på Genesaret søen. Ufred og frygt forsvandt, og freden fyldte hans indre menneske.
”Kirkeklokken”
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

8. august 2019

FORMÅLET ER SJÆLENES FRELSE

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, ”
Matt. 28,19

Desværre er sjælenes frelse ikke det væsentligste for mange menigheder og fællesskaber i dag. Hvis det var tilfældet, så ville de have anvendt mange flere penge og energi for at nå ud med evangeliet. Vi glemmer for hurtigt, at det drejer sig om evigheden, om himmel eller helvede, denne forfærdende virkelighed. Uden Jesus, så går mennesker fortabt. Når vi bliver klar over, hvor få menigheder og fællesskaber der er interesseret i radio, TV og sociale medier, så er det rystende, og dette forhold fortæller os, at vi slet ikke har forstået budskabet.

Det er Guds kald til os, ikke at underholde de kristne, men at gøre det, Jesus har sagt, nemlig at forkynde evangeliet og gøre mennesker til disciple.

Mange mennesker har Facebook og er at finde på andre sociale medier. Dette er også et værktøj, vi som kristne burde gøre mere bevidst brug af, netop for at nå ud med evangeliget, så mennesker kan blive frelst. Jeg har selv haft op til 20.000 besøgende på min Facebook-side om døgnet. Det almindelige er, at 1-2000 mennesker læser det, jeg dagligt skriver.

 

For at kunne nå målet, sjælenes frelse, så må vi være der, hvor mennesker er. I bilen, på arbejdspladsen, i hjemmet, på gaden, og der hvor mennesker ellers befinder sig må vi være tilstede med vidnesbyrdet om Jesus, som ønsker at frelse alle og enhver. Derfor søger vi til stadighed nye muligheder for at nå mennesket med evangeliet.

Der er kun én vej til Himmelen, og han hedder Jesus. Jesus er vejen, sandheden og livet. Derfor må Herren bruge de kristne, som brænder for, at mennesker skal blive frelst.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

BRØDET OG LIVET


”Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: ›Det er saligere at give end at få.‹ « ”
Apg. 20,35

Melodi: Jeg ved en lærkerede

Et brød kan ikke gemmes

og stadig være godt,

men det kan altid deles

omend det synes småt.

 

Da Jesus delte brødet,

Han bud gav hver en sjæl:

at dele med hinanden

er livets milepæl.

 

Vort liv kan ikke gemmes

og sen're leves vel,

  Det dagligt må anvendes

  Den stund er ideel.
EC

 

 

 

6. august 2019

TRØST FRA HIMMELEN

”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.”
Åb. 21,4

For mange år siden var der en kvinde nordenfjords, der tabte et 9 måneder gammelt barn. Hun var enormt ked af det og sørgede slemt. En nat drømte hun, at hun befandt sig inde i landsbyens kirke. Da ser hun sin lille søns vugge stå inde i koret. Der var et lille hul i taget, og en lysstribe fandt sig vej ned gennem hullet og direkte ned på sønnen.

Kvinden tager og vender sønnen og siger så: ”Ja, nu ligger du godt der!”
I samme øjeblik høres en stemme fra Himmelen og siger: ”Han har det bedre her end der!”
Da vågnede kvinden og blev ikke så lidt trøstet. Senere fik hun flere børn. Et barnebarn, som er gammel i dag, har fortalt mig denne begivenhed.
Effie Campbell

 

 

 

 

5. august 2019

FIK KALDET INDE PÅ EN ØLSTUE

”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« ”
Apg. 4,12

På sidste møde vidnede en mand. Han fortalte således:

En nat ved to-tiden om natten bankede det på døren. Jeg rejste mig og åbnede døren. Udenfor døren stod der en fuld mand. ”Jeg må tale med dig,” sagde han. Jeg inviterede ham indenfor, og det første, han sagde, var: ”Du, jeg må blive frelst med det samme!”

”Har du været på et møde, eller hørt en tale, eller har du læst en traktat?” spurgte jeg.

”Nej, jeg kommer direkte fra ølklubben, Tórshøll,” svarede han.

”Hvad siger du?” sagde jeg undrende.

”Midt i al spektaklet derinde, blandt talende og drikkende mennesker hørte jeg en tydelig og hård stemme sige til mig: ”Omvender du dig ikke nu, så går du fortabt.” Jeg blev så forskrækket. Jeg løb udenfor og direkte op hertil. Nu må jeg blive frelst!”


Så faldt han ned på knæ, og jeg faldt på knæ sammen med ham. Vi bad sammen, og jeg læste skriftsteder for ham og han blev herligt frelst, og han har tjent Herren lige siden.”
Effie Campbell

 

 

 

 

4. august 2019

SKJOLD OG PILE


”Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. ”
Ef. 6,16


En far fortæller, at i familieandagten havde de læst en moderne udgave af ”Pilgrimsrejsen”. De brugte noget tid til at fortælle, hvordan det var gået Pilagrim, dengang han mødte Apollyon, der angreb ham og sendte brændende pile efter ham.


Pilagrim forhindrede derimod pilene med sit skjold og fik hastigt fat på sit tveæggede sværd.

Her fortalte de deres søn, at i Guds ord er pile et billede på fristelser og skjoldet et billede på vores tro på Gud, og sværdet er Guds ord. De foreslog, at de skulle spille legen, ”Skjold og pile” sammen, og de skulle kontrollere, hvornår de stod overfor en pil(en fristelse), og hvordan de skulle modstå den med skjoldet(troen på Gud). De ventede spændt på, hvorvidt deres søn havde forstået Efeserbrev 6,16.

En dag var sønnen kommet hjem og havde sagt, at hans bedste ven havde forsøgt at få ham til at gøre noget, som han vidste var forkert. Da havde han løftet troens skjold – og havde sejret.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

3. august 2019

VI BEHØVER EN BIBEL-VÆKKELSE

”... og sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven, og profeterne,”
Apg. 24,14

Sten Sørensen
Bibelen svækkes på mange samfundsområder. Det er både sørgeligt og alvorligt. For Bibelen er en vejledning i, hvordan alting begyndte – og hvordan alting vil ende. Ja, mere end det: den kan lede os til tro. Det er befriende og trosstyrkende at læse, hvad Paulus skriver til sin unge ven og arbejdskammerat: ”... og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” 2. Tim. 3,15-17


Paulus siger i sin forsvarstale til den romerske landshøvding, Felix: ”... sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven, og profeterne,”
Apg. 24,14 Dette er en fællesbetegnelse for alt det Gamle Testamente. Jesus er enig i dette og siger i Luk.24,25: ”»I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt.”

 

Hvis ikke Bibelen er vores myndighed i liv og lære, så er det mest sandsynligt, at vi kommer til at fare vild og føre andre i vanskeligheder.

På mit kontor i Troens Bevis har jeg to Bibeler liggende, som Aril Edvardsen brugte. Begge Bibeler er meget slidt! Aril sled mere end 30 Bibeler op. Du bliver fyldt med agtelse og ydmyghed blot ved at bladre i disse to Bibeler. Der er understregninger overalt, og kommentarerne står ude i margenen. Aril elskede Bibelen. Allerede som nyfrelst var han en mand, der sultede efter Bibelen. De to første uger efter hans omvendelse brugte han til at læse Bibelen igennem bare for at skabe sig et overblik. Derefter læste Aril Bibelen fra ende til anden mere end 200 gange.

 

Jeg sulter også efter Bibelen, og efterhånden som tiden går, så vokser min agtelse for og min tillid til Bibelen blot mere og mere. Jeg er afhængig af at læse Bibelen regelmæssigt, hvis jeg vil være åndeligt sund. Bibellæsning er ikke en pligt, men en glæde. Guds ord er mad for min sjæl! Og jeg er glad for, at Bibelen blev en afgørende kilde i mit kristenliv helt fra mine år som ung.

På vore dage er findes der flere Bibel-oversættelser. Dette beriger vores daglige andagtsliv, for en sætning, sagt på flere måder, gør bibelteksten levende og åbner vore øjne. Elisabeth og jeg arbejder med ”Hverdagsbibelen”, så bibeltekstene bliver nemmere at forstå for dem, der ikke kender Guds ord så godt.
”Hverdagsbibelen” kan ikke erstatte den almindelige Bibel, men den er et frisk supplement. Mine råd er: Læs så meget som muligt i Bibelen. Guds ord påvirker os, og det er afgørende vigtigt for et sundt og godt kristenliv.

 

I gamle dage var det kun præsterne, der havde en Bibel. Det gjorde lægfolk ligeglade og umyndige. Derfor var det et både stort og vigtigt fremskridt, dengang vi fik vores Bibel på vort eget modersmål. Derfor kunne den jævne kristne både læse og forstå Bibelen og stå fast i sin tro.

 

I dag er det afgørende, at vi kristne kender Guds ord, så vi ikke bliver kastet både her og der af strømninger og tankesæt. Det vi hører det må vi vurdere med afsæt i Guds ord. Bibelen bliver angrebet. Her får det en større betydning at tro det, Gud har sagt i Bibelen, end det, angriberne kæmper for.

 

Vi behøver en regulær Bibel-vækkelse. Ikke før dette sker kan vi være lys og salt i samfundet og tjene folket gennem en sand og ægte tro.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

2. august 2019

Jesu tilbagekomst i skyen og menigheden bliver rykket bort i luften

 

For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden,
Tit. 2,11-12

I denne tilbagevenden til verden vil han åbenbare sig for sine egne, de troende. Det bliver et ”familiemøde”, et ”privatmøde” i luften. Verdens mennesker vil, så vidt jeg ser det, ikke se selve bortrykkelsen, bortset fra, at de troende pludselig er forsvundet fra jorden.

Personlig tror jeg også, at alle børn vil forsvinde på denne bestemte dag, fordi de tilhører Herren Jesus Kristus på grund af hans offerdød. På den dag vil der igen lyde et ”Ramaskrig” ud over hele jorden.(Matt.2,18)

Ingen af dem, der bliver tilbage, vil se selve bortrykkelsen. Sådan var det også, dengang Jesus opstod, ingen af hans modstandere fik lov til at se Ham, efter at Han var opstået. Alle vantroende mennesker er, som du ved, åndeligt blinde. Et forbillede på dette har vi i det Gamle Testamente. Ingen af Sodomas indbyggere fik lov til at se, hvordan Lot skyndsomst forlod byen. Herren havde slået dem med blindhed. På samme måde får ingen af denne verdens mennesker, der bliver tilbage, når dette sker, lov til at se Herren på den dag.


”Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han(Kristus) åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. ” 1.Joh. 3,2

For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. ” Tit.2,11-14


Dette var bortrykkelsen. Men når Jesus kommer igen og stiger ned på Oliebjerget, så vil de hellige komme med ham, og da skal hvert et øje på jord se Ham.
”Karmel”
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

1. august 2019

SEJRENDE BØN
S.G.Elton, præst, Nigeria


”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.”
Matt. 18,19

Vores bønnearbejde er af afgørende stor betydning – hvadenten det er fællesbøn eller i mindre grupper.

To eller flere troende, der er enige i bønnen, er en mægtig kraftkilde, og når de beder i enighed og i tro, så bliver deres bønner besvaret.


Den første menighed udførte store ting imod den ondes planer, fordi de alle sammen havde det samme, ét – sind og var samdrægtige og enige i bønnen. (Apg.2,42-47)

I Apg. 12 læser vi, at de troende var kommet sammen for at bede for Peter, der var i fangenskab og ventede på at blive henrettet. Selvom deres tro ikke var stærk, så resulterede deres vedholdende bøn i, at Peter blev løsladt.

 

Herren ville selv have fuldt fællesskab i bønnen, derfor bad han sine disciple at våge sammen med sig i Getsemane have. Man skulle tro, at Herren ville være sig selv nærmest i bønnen, men han ønskede deres hjælp fuldt og helt. Da han fandt dem sovende bebrejdede han dem: ” ... »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? ” Matt. 26,40


At være ét i bønnen er Bibelens måde at behandle særlige vanskeligheder på, og den måde, hvor mange troende deltager, og blive undervist og velsignet, fordi de oplever, at bønnen bliver besvaret.

I vore dage findes der mange mennesker, der aldrig har villet deltage på bønnemøder, og Herren må nok en dag spørge dem: ” ... »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? ”


Der er en vældig kraft i Jesu navn: ”og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. ” Joh.14,13-14
”... Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.” Joh.16,23
Hvis vores bønsliv skal lykkes, så må vi forstå kraften i Jesu navn. Det var dette navn, der gav disciplene kraft.


Når vi beder i Jesu navn, så agerer vi som hans repræsentanter eller udsendinge. Dengang Peter sagde til den lamme mand, der sad ved helligdommens dør, at han skulle rejse sig i Jesu navn, da stoppede han ikke engang op for at bede for ham. Han havde allerede bedt, og Herren havde givet Ham myndighed, og Peter brugte ham og sejrede.


Hvad er din nød? At din ægtefælle bliver frelst? At en eller anden i din familie skal blive helbredt? Den ondes angreb på en af dine slægtninge? Søg ind til Guds løfte, der er til dig i Bibelen og hold fast ved Gud og vær vedholdende, indtil svaret kommer – for det vil komme.
 

Vi må have tro på Gud: ”Men uden tro er det umuligt at behage ham(Gud);
Hebr. 11,6 - ”Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« ” Mark. 9,23 Tro betyder, at vi modtager Guds ord som pålidelige. Det, Gud siger, det vil han også gennemføre,

Gud efterlyser i vore dage bønnemedarbejdere, der har forstået, hvor dybt alvorlig, tiden er, som vi lever i, og som ønsker at arbejde sammen med Gud og bruge tid og kræfter til at bede for land og folk.
Effie Campbell oversatte