28. september 2020

HUNDENE?

så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«
2.Pet.2,22

En mand prædikede om ikke at synde på nåden. Jesus har købt os dyrt. Hvis vi rigtigt satte os ned og tænke over, hvad han måtte gennemgå for at købe os tilbage igen til Himmelen, så havde vi ikke trådt hans dyre frelsesværk sådan under fode. Han blev slemt tilredt og pint og foruden dette bar han en tung byrde på sin ryg, nemlig hele verdens synder, begået af samtlige generationer gennem alle tider. Vi har ikke den rette indstilling, hvis vi tænker: Ja, nu er jeg frelst så nu kan jeg leve, som jeg har lyst til. I så fald synder vi på nåden og den går ikke.

Da læste manden lidt fra sidste kapitel i Bibelen: ”Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. ” Åb.22,15 Det er dem, der ikke får lov til at komme ind i det Ny Jerusalem. Læs hele kapitel 21. og 22, her får du en grundig forklaring på det Ny Jerusalem.

Men lad os vende tilbage til skriftstedet. Hundene er dem, der først bliver nævnt ud af denne flok syndere. Hvem er da hundene? Peter kommer ind på det i 2.Pet.2,22: ”så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.« ” Det betyder, at mennesker, der er blevet frelst, går tilbage igen til verden og lever dermed, som de har gjort det tidligere. Men Jesus beder i den ypperstepræstelige bøn: ”Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. ” Joh.17,14 Vi lever i verden men er ikke af verden. Det kan ikke lade sig gøre at stå med det ene ben i hver lejr, for så falder vi ned imellem dem. Vi er kaldet til at være lys og salt i denne her verden. Jesus hader det lunkne. Jesus udspyr det lunkne ud af sin mund. (Åb. 3,16)
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

27. september 2020

MED JESUS I BÅDEN ER JEG TRYG MIDT I STORMEN

Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt.
Matt.14,26

Svein Andersen
Disciplene skreg af frygt: ”Det er et spøgelse!” Så kom han gående på søen til dem.

Nu er vi igen der, midt ude i en stor og stærk og uventet storm med bølger, der skyller over hele jordkloden, og Jesus hverken sover i båden eller kommer gående på ryggen af Coronabølgerne, nej..., Han bor ved troen i vore hjerter. Han er os nærmere end vor egen åndedræt. Han elsker os højere end vor egen mor, og Han beder mere for os end nogen anden, ja, Han lever for at gå i forbøn for os!

 

Har du brug for forbøn? Du har en forbeder, som sidder ved vor himmelske Faders højre hånd! Du og jeg kan trygt lægge os ned og få en god søvn uden frygt eller bekymringer for morgendagen, for den er allerede i Hans hånd! Han har givet sine engle befaling om at beskytte alle dem, der elsker Ham, ”for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje.” Salme91,11. Han har givet Helligånden befaling om at trøste og lede os, og Han har selv tilberedt os en bolig i Himmelen! Frygt ikke længere, og vær ikke bekymret, for alle dine tider er i Hans hånd, og alle dine dage var talte, langt inden nogen af dem overhovedet blev til!

Det er så befriende at lægge sit liv i Herrens hænder, når hav og bølger står i eet, og når stormen raser i den sjuskede coronakrabat. Det er frihed at bo i den Almægtiges skygge og at kunne synge med på salmen: ”Han er mit værn, min borg, min Gud, på hvem jeg stoler!”

Alvoren i den aktuelle verdensomfattende situation med ”sygdom, der sniger sig frem i mørke” giver mange mennesker en ny mulighed at standse op og se på livet og at finde tilbage til den fred i sindet, som kun en personlig andagtsstund med Ordet og bønnen kan give dagligdagen. En regnskabsoversigt over, hvordan jeg de sidste 10 år har brugt min tid og mine penge kommer måske til at forandre min finansplan, hvis Herren skulle velsigne os med nye år inden sin tilbagekomst.

Så fortsætter dagene i storm såvel som i solskin. Jeg begynder dagen med Jesus og Ordene fra Himlen, jeg takker og beder, jeg velsigner børn og børnebørn, og jeg giver fast til menighed og mission. Hvorfor? Fordi Han så ofte har givet mig nåde påny og mere nåde end jeg har fortjent og forventet, og fordi Han elskede mig – inden jeg kendte Ham!
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

26. september 2020

DU ER I GUDS VENTERUM

Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!
Salme 27,14

Gud gav sit folk en bemærkelsesværdig besked: ”Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt. Når jeg driver folkene bort foran dig og udvider dit landområde, skal ingen tilegne sig din jord, når du tre gange om året drager op for at se Herren din Guds ansigt.” 2.Mos.34,23-24

Overvej dette! Tre gange om året skulle de stoppe med alt arbejde og anvende tiden sammen med Gud, tilbede ham, søge hans ledelse og hans kurs for fremtiden. Kan du forestille dig, hvad der ville ske, hvis du gjorde det samme?

Læg mærke til ordene ”udvider dit landområde”. I stedet for at miste noget, så får du og i stedet for at det går tilbage for dig, så får du fremgang. Bemærk også ordene ”jeg driver folkene bort foran dig”. Mens du tilbeder Gud og venter på ham vil Herren kæmpe dine kampe. Og en af forskellene på dig og Gud er, at du er i fare for at tabe, men Han har aldrig tabt et slag.

Bemærk desuden ordene ”skal ingen tilegne sig din jord”. Du behøver ikke frygte konkurrence fra andre. Gud bruger denne ”tre gange om året pilgrimsrejse” til at lære sit folk dette hovedprincip: ”Hvis du bier på mig i tilbedelse, så arbejder JEG for dig.”

Hans ord siger: ”Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.” Es.40,31

Du har således to valgmuligheder: Fortsæt med at stresse – eller udnyt Guds styrke og hans planer, mens du bruger tid sammen med ham.
”… et Ord til Dagen”

Effie Campbell oversatte.

 

 

 

 

25. september 2020


SE PÅ EN NY MÅDE

”Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.”
Salme 27,13

Når du begynder at se på tingene ud fra Guds synsvinkel, så forander det dine følelser. Det eneste, der holder dine gamle negative følelser kørende er dine egne tanker.

I den gamle King James oversættelse af Bibelen står der:”...For as he thinketh in his heart, so is he:” Ordspr.23,7. Når du begynder at tænke de rette tanker, så begynder dit liv også at gå den rette vej. Men husk, du blev ikke negativ på én dag og at du næppe heller bliver positiv på en enkelt dag. Hvordan begynder du så?


1) Du skal tage ”det gode og rosværdige” Fil.4,8 og sætte det ind i stedet for negative tanker. Du skal behandle negative tanker på samme måde som fluer – vifte dem væk. Dette kommer at lykkes dig med vedholdenhed. Det er et bevidst valg, du foretager!
 

2) Inden du træder ind i fremtiden, så mind dig selv i tankerne på Guds trofasthed i fortiden. Shakespeare sagde: ”Lad hverken dag eller nat passere i vanhelligelse, men husk altid på, hvad Herren har gjort.” David sagde: ”Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!” Salme27,13-14

Vi har ikke flere vanskeligheder end andre mennesker, vi tænker blot mere over dem. Hvis du vil opleve en følelse så må den først skabes i tankerne, inden du kan ”fremstille” den. Dette er revolutionerende, dette er livsforandrende information – og den vil forandre dit liv, hvis du handler i overensstemmelse med den!
”… et Ord til Dagen”

Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

24. september 2020

STÅ FAST PÅ DIN OVERBEVISNING – OG GUD VIL ÆRE DIG

”... Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« ”
Dom.11,35

I måneder øvede Eric Liddell helhjertet og var fast besluttet på at vinde 100 meter løbet til OL i 1924. De fleste idrætsfolk mente, at han ville vinde. Men da han ankom blev han klarover, at løbet ville finde sted på en søndag. Dette var et stort problem for ham, for han mente ikke, han kunne ære Gud, hvis han løb på Hans hellige dag. Han meldte derfor afbud og hans fans blev rystet over hans beslutning.

Nogle, der tidligere havde rost ham til skyerne, kaldte ham nu for et stort fjols. Der blev lagt et stort pres på ham, men han stod fast på sin beslutning.

Så kom der et afbud til 400 meter løbet. Dette løb skulle finde sted på en dagligdag og man bød Liddell den ledige plads. I virkeligheden var dette ikke hans favorit disciplin. Afstanden var jo fire gange så lang som den, han i lang tid havde forberedt sig til. Alligevel kom han over målstregen som vinder og satte desuden ny rekord på 47,6 sek. Han vandt OL-guld og viste, at han ikke var til at rokke fra det, han mente var ret, når det drejede sig om sin tro, og hans historiske bedrift blev senere gengivet i den prisbelønnede film, ”Chariots of Fire”.


Eric Liddell blev endnu mere kendt, da han blev missionær i Kina, hvor han senere døde i en koncentrationslejr i 1945. Han var ligesom Jefta, der sagde: ”... Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« ” Dom.11,35

Budskabet, der skinner så klart gennem livet hos denne mand, er: Stå fast på det, du er overbevist om er ret – og Gud vil vise dig ære.
”… et Ord til Dagen”

Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

23. september 2020

JESUS GRÆD

Jesus brast i gråd.
Joh.11,35

Kan vi blive så helt elendige og håbløst fortvivlede, når vi mister én, vi har kær, når vi samtidig også tror på opstandelsen, hvor alting engang skal blive smukt og lykkeligt?

Ja! For det første har Gud skabt os som mennesker med følelser.

Hvis ikke vi accepterer disse følelser, så kommer vi i problemer med at være hele mennesker. Vi ville være uærlige mod os selv, hvis ikke sorgen og måske også usikkerheden og tvivlen ramte os. For det næste, så er det præcist sådan, Jesus selv gør i verset herover. Og Jesus kender naturligvis særdeles godt selv den vidunderlige plan, der blev lagt i Himmelen om syndefaldet. Han ved, at han selv har magten til at gøre levende igen, og han ved allerhelst, at det vil han også gøre få minutter efter dette øjeblik! Og alligevel græder han. Han græder, fordi han ser. Han ser smerten, lidelsen, håbløsheden, og han føler på sig selv, hvor ondt du har det, når døden tager livet fra os.

Vi kan således godt græde over lidelsen, samtidig som vi klamrer os til håbet.
For også Gud selv græder – også med dig i dag.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

22. september 2020

HERREN LAVER VAND TIL VIN

”Se, jeg er Herren, alle menneskers Gud. Er noget umuligt for mig? ”
Jer.32,27

De sad sammen under nogle træer i plantagen. - Nogle af dem var berusede. Enkelte var alligevel ved deres fulde fem og de snakkede engageret. Men samtaleemnet var hele tiden: Mere at drikke.

Ind imellem blev de højrøstede og nogle anvendte upassende sprog, og skreg og hylede.

Pludselig kom der en ædru og smukt påklædt ung mand over til dem. Han smilede og sagde: ”Nå, drenge, hvordan går det?”

Alle vendte sig mod ham og kunne kenkende ham: ”Jamen, er det ikke dig, Ole?” Det var nu mindst to år siden, de sidst havde set ham. Alle havde hørt, at han var blevet ”meget religiøs”. En af dem var derfor hurtig på aftrykkeren og spurgte. ”Ja, ja, Ole, selvom du nu er omvendt, så er du vel ikke også så tåbelig, at du tror, at vand kan blive til vin?” De berusede unge skar i en rå latter. ”Nej, sådanne undere er det rene fup!”

”Sådanne undere!” Deres gamle ven bliver meget oprørt og hård i stemmen og siger højstemt: - ”Hør nu her, - min Frelser kan gøre langt større undere end det! Kom bare med mig hjem og se!!!

Alkoholet er forandret til et lykkeligt hjem, en god kone, tøj, møbler og en hel familie!”

”Se, jeg er Herren, alle menneskers Gud. Er noget umuligt for mig? ” Jer.32,27
”For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. Nu, da I ikke længere styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser, undrer de sig og spotter jer for det, ” 1.Pet.4,3-4
”Tro & fakta” E. Campbell oversatte

 

 

 

 

21. september 2020

KIRKETJENERE

”... Vi vil ikke svigte vor Guds hus. ”
Neh.10,40

Blandt Jesu forfædre skifter navnene konstant fra kendte personer til personer, vi ingenting ved om. Sådan læser vi hos Matt.1,13: ”Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, ” Zerubbabel var en meget kendt mand. Han var en af dem, der førte jøderne hjem fra eksilet i Babylon. Hvad hans efterkommere Abiud og Eljakim angår, så ved vi ingenting om, hvem disse mænd egentlig var.

Inde i sakristiet i nogle kirker hænger der billeder af samtlige præster, der har stået på prædikestolen, men ingen billeder af kirketjenere som degne eller organister. Hvorfor? Bibelen nævner ikke kun konger og præster, men også sangere og dørvogtere. 1.Krøn.16,13 og 9,17.

Gud værdsætter og anerkender dem, der arbejder i forreste række i offentligheden; men han ænser og værdsætter så sandelig også dem, sine ydmyge tjenere, der arbejder i det mere ukendte bag kulisserne.

Vær ved godt mod, du troende! Selvom ingen bemærker dig og din gerning, så har Gud dig på sin rulle oppe i Himlen, og déroppe venter din løn dig.

”For de, der har passet deres tjeneste godt, opnår godt omdømme og stor frimodighed i troen på Kristus Jesus. ” 1.Tim.3,13
E. Campbell oversatte

 

 

 

 

20. september 2020

SKAM DIG IKKE OVER JESU NAVN

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.
Matt.10,32-33

Jeg er nu blevet 78 år gammel og det er med tak i hjertet, at jeg undrende kan se tilbage på, hvordan Herren, min Gud, har ledt mig helt fra mine ungdomsår.

Den store dag i mit liv – dengang var jeg godt 40 år gammel – kom som et resultat af, at Herren to gange greb ind i mit liv og viste sin guddommelige kraft. Jeg kan naturligvis ikke forklare, hvordan det kunne være, at disse begivenheder fandt sted; men én ting er i hvert fald sikkert: Begivenhederne fandt sted! Og her vil jeg gerne fortælle dig om alt dette, til ære for Herren, og med bøn om, at også du må få lov til at møde ham!


Dengang jeg var 17 år tjente jeg hos Martin Breidal og hans hustru. De boede i Lågendalen i Larvik i Norge. Disse tre år, hvor jeg tjente hos dem havde jeg det godt i enhver henseende. Det vil sige, der var een ting, der lå som en tung byrde for mig: Jeg var dødsens bange for ”alt kristeligt”.

Denne holdning fra min side nagede dette ægtepar for deres store ønske og bøn var jo, at jeg skulle komme med til møderne og der høre om Jesus og blive en personlig kristen. Men for mig var alene tanken om dette mig mere end nok!

At bekende troen på Gud skabte en rædsel indeni mig og jeg gik altid i stor bue udenom dette. Men ved denne tid fik jeg mæslinger, og jeg blev helt dårlig. En af nætterne, hvor jeg lå syg kom mit blik til at falde på væggen og da så jeg med store guldbogstaver ovenover min seng: Matt.10,32-33.


Jeg fattede ikke, hvordan skriften kunne komme på den her måde. Men jeg vidste, at det, jeg så, havde et eller andet at gøre med Bibelen, en bog, der ellers var mig helt ukendt.

Morgenen efter fortalte jeg konen i huset, hvad jeg havde set. Hun elskede sin Bibel og fandt hurtigt skriftstedet frem. Da hun så, hvad der stod der blev hun umådelig rørt for hun kendte til den frygtelige menneskefrygt, der plagede mig. Hun læste nu højt: ”Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. ” Matt.10,32-33
Til trods for, at jeg havde fået denne direkte ”Hilsen fra Himmelen”, tog jeg alligevel ikke nogen afgjort stilling. Årene gik nu, og jeg holdt mig stadig ”neutral” og vovede aldrig at bekende Herrens navn.
- - - - - -
Der gik nu 25 år, og situationen var stadig uændret. Men så skete der igen noget en nat: En eller anden vækkede mig og sagde, at Martin Breidal var død og at jeg måtte tage afsted den følgende morgen til Lågendalen til begravelsen!

Dette undrede mig. Naturligvis havde jeg aldrig kunnet glemme disse ædle mennesker, som jeg i mine ungdomsdage havde tjent hos. Men havde manden virkelig levet lige indtil nu? Og hvilken betydning ville det også få, at jeg nu skulle afsted til hans begravelse?

Men, kære ven, fordi denne ”besked” kom til mig tre gange denne samme nat, blev jeg nødt til, sagt ligeud, bare at adlyde.

Rejsen varede i tre timer. I sandhed en underlig rejse... Da jeg endelig nåede frem viste det sig, at jeg lige akkurat kom i rette tid til Martin Breidals begravelse! Begravelsen skulle være kl.11 fra menighedshuset. Denne enestående kristne broder og missionær var blevet 99 år gammel. Han var kendt vidt og bredt og meget afholdt. Mange mennesker var kommet til begravelsen og salen var stuvende fuld.

Så skete der det helt mærkværdige,

at begravelsen blev til et sandt ”læsermøde”, som i gamle dage med vidnesbyrd og glad sang! Der blev ingen ”begravelsesatmosfære”. Mennesker priste Herren for det evige liv, og de lovede hans hellige navn. Guds ånd
arbejdede og mange mennesker lovede Gud med høj røst!

Alt det her burde være mere end nok til at gøre mig rædselsslagen. Men det skete aldrig. Tværtimod! Et eller andet indeni mig smeltede, og for første gang i mit liv rejste jeg mig for at vidne og bekende Jesu navn!

Jeg vidnede om ordene, jeg fik som 17 årig dengang jeg tjente hos Breidal, og om de 25 år, der var gået siden dengang i ulydighed imod hans konkrete kald. Jeg fortalte, hvordan jeg forrige nat blev vækket tre gange og fik besked på at tage afsted til denne her begravelse, og hvordan jeg endelig dér havde taget en helhjertet beslutning for min Frelser.

Da jeg senere kom hjem blev alting nyt for mig, og jeg har aldrig efter denne her store begivenhed skammet mig over at bekende Jesu dyrebare navn! Ham tilhører al æren!
”Tro & fakta” E. Campbell oversatte

 

 

 

 

19. september 2020

LØFTERNE

Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken.
Es.35,5-6

Dale trådte frem og steg baksende op på prædikestolen med en gigantisk bog med tykke sider. En af de ældste indstillede mikrofonen til ham mens Dale bladrede frem i bogen – omtrent midt i bogen. Han satte de mørke briller en anelse bedre på næsen, som om han var i stand til at se, og så begyndte han at læse: ”Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke, sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke!”


Jeg genkendte straks ordene fra Esaja, kap.35. Dales store klodsete bog var Bibelen, skrevet i blindskrift. Men det var ikke hele Bibelen. Den del, han læste fra denne morgen omfattede kun nogle få bøger fra Gamle Testamente. Den største del af Bibelen lå stadig derhjemme hos Dale, for han kunne ikke løfte alt på én gang!

Den blinde mand fortsatte med at læse med hænderne løbende på bogsiderne hvor han lod fingrene glide langs små prikformede forhøjninger i papiret. Han læste flydende og med myndig stemme. Ind imellem stoppede fingrene da de stødte på en hæfteklemme på siden(Det var hans måde at understrege et ord).

Dale forekom lille bag den gigantiske bog på den store prædikestol; men i mine øjne var han en stor person.

Bibelen må være enormt dyrebar for Dale, når man har i tankerne, hvor mange kræfter han bruger og hvor meget energi det kræver af ham at læse den, at understrege et ord eller blot det at få den flyttet fra hans hjem og over i kirken! Jeg undersøgte min egen Bibel, som jeg sad med i skødet, og blev klar over, at jeg fra denne samme dag havde fået et lidt anderledes syn på Bibelen.

Hvor dyrebar er Bibelen for dig?
Er det ikke på tide, at du får øjnene åbnet, så du ser, at Bibelen er Guds ord, et helligt budskab fra din himmelske Fader?

Prøv at læse Esajas' kap.35 i dag og læg mærke til den sandhed og det håb, der ligger gemt til os i Guds ord.

Himmelske Fader, tak for at du elsker os så meget, at du har åbenbaret dig for os gennem dit ord. Hjælp mig i dag at læse det, som om det var første gang.
Joni Eareckson Tada

 

 

 

 

18. september 2020


AT ARBEJDE

”... Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. ”
Joh.9,4

Der findes mennesker, som ikke gider arbejde. Dengang Paulus levede rejste han fra landsby til landsby og underviste hedningerne om Gud. Han skrev også breve til de steder, han havde besøgt.

I Bibelen står Guds vilje nedskrevet, og nu vil vi læse lidt fra eet af Paulus' breve i Bibelen: ”For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. ” 2. Tess.3,10

Gud har givet os et sundt legeme, for at vi skal bruge det og ikke lade andre gøre arbejdet for os. Et menneske som ikke arbejder det synder mod Gud.

Herren kalder mildt på os og siger: ”Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. ” Matt.21,28, og Jesus forklarer os, hvordan det sker i Himmelen. Dér daser og dovner man ihvertfald ikke: ”Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« ” Joh.5,17

Der har altid eksisteret driverter, også i Paulus' tid: ”Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved. Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold. ” 2.Tess.3,11-12, og et andet sted siger han: ”og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det, ” 1.Tess.4,11

Vi bør lære vore kommende generationer glæden i at arbejde. Det at besidde store formuer og meget gods er ingen forudsætning for at være lykkelig. Lykken er selveste arbejdet, selveste tjenesten, altså det at få lov til at være der, hvor Gud har sat os.
E. Campbell oversatte

 

 

 

 

17. september 2020


”JEG ER DIN, LIGE IND I DØDEN...”

Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle.
Luk.12,8

Rachel var den midterste af 5 søskende. Hun var en glad ung pige – grebet af Jesus. Hun drømte om at blive skuespiller og missionær – og det blev hun.

På den anden side av jorden står hendes far med hendes dagbog og læser over telefonen det, hun skrev på selveste årsdagen, året efter, at hun blev likvideret og således blev martyr.

”Jeg ved ikke hvad det her er; det føles som om der kommer et mørke. Det er så hårdt, så tungt og koldt. Dem der har været mine venner vender mig nu ryggen. Jeg ved ikke hvorfor. Men Gud, jeg stoler på dig, og du ved, at jeg har overgivet mig til dig. Jeg vil give dig hele mit liv og ikke kun leve for dig når alt er nemt og bekvemt. Jeg er din, lige ind i døden...”

Det der skete:
20. april 1999, på Adolf Hitlers fødselsdag, trængte to væbnede elever ind på Columbine High School i Littleton i USA og dræbte 13 mennesker og bagefter sig selv.

Blandt de døde var Rachel Scott, en 17 år gammel kristen pige, der stod for en ungdomsgruppe i menigheden og Cassie Bernall, der 2 år forinden var blevet frelst fra misbrug og åndedyrkelse.

Deres liv blev hårdt og brutalt taget fra dem med skud, efter at de havde besvaret spørgsmålet, hvorvidt de troede på Gud med ordene: ”Ja, jeg tror!”

Dette affødte chokbølger og blev en sand trosprøvelse for de øvrige i ungdomsgruppen. Mange forventede, at dem, der stod udenfor, ville sige, at dette var bevis for, at Gud ikke eksisterer eller at han ikke kan beskytte dem, der tror på ham.

Men det var det stik modsatte der skete. Jesus taler om hvedekornet, der falder i jorden og dør. Men efter kort tid lader Gud livet spire frem igen – tusinde gange større og stærkere end, hvis det ikke var noget, der faldt i jorden og døde.

Naturligvis var det ikke Guds vilje, at Rachel og Cassie og 11 andre på skolen skulle blive skudt til døde. Men månederne efter har Han gang på gang vist, at Han er en Gud, der kan vende selv det forfærdeligste til sejr og frelse. For inden der var gået et år var der næppe nogen kristne unge i USA, der ikke var påvirket af martyrernes mod til at stå fast på sin tro, uanset om det ser ud til at kunne koste livet.

”Ja, jeg tror!” er blevet et slagord i ordets sande betydning. Tanken om at være rede til enddog at miste livet for sin tro, hvis det skulle komme dertil, har antændt en sådan brand i tusinder af unge, at man ikke tidligere har set dette fænomen i hverken USA eller i den vestlige verden som helhed.

Darrel, Rachel Scotts far, rejser rundt til skoler over hele USA og fortæller om sin datter og bruger hendes vidnesbyrd til at spørge de unge, om de virkelig er rede til at vinke dette liv farvel uden at have fred med Gud.

Sammen med ham er også Rachels yngste bror, Craig. Craig var også på samme skole og han så sin søster og en anden blive skudt men overlevede selv mødet med drabsmændene, fordi han spillede død, da de gik forbi ham.

Rachel Scott kendte begge mændene, der skød. Blot een uge inden havde hun vidnet for dem om Jesus.

De skød Cassie Bernall med det samme, da hun havde sagt ja på spørgsmålet hvorvidt hun troede på Gud. Men da mændene nåede frem til Rachel Scott vidste de allerede, at hun var frelst. De affyrede da fire kugler ind i hendes legeme, dog således, at hun ikke skulle kunne dø af dette. Så gik den ene over til hende og spurgte, om hun stadig troede på Gud. Hun svarede: ”Ja, jeg tror på Ham.” Herefter dræbte de hende med et skud i hovedet.

Den 16. april, blot 4 dage inden massakren, skriver Rachel i sin dagbog:
”Hvis du skulle dø i dag. Hvad sker der så?
Hvor ville du ende?
Du har intet løfte om at se morgendagen, kun en mulighed.
Muligvis får du den ikke.
Efter døden, hvad kommer så?
Hvor bliver du i din evighed?
Får du et evigt liv sammen med en Fader, som elsker dig, eller skal du i tid og evighed leve borte fra Gud?”

 






 

 

16. september 2020

RELATIONEN

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Joh.3,16


Da krigen brød ud i 1940 arbejdede Karla Stokke som officer i Frelsens Hær i Lakkegata 15 i Oslo.

Olga Brustad var hjælper og hun har fortalt om denne begivenhed:

En dag virkede telefonen ikke. Det var umuligt at få forbindelse til nogen. Der blev sendt bud efter hjælp fra en mand til at reparere telefonen men han kunne blot bekræfte, at forbindelsen var blevet afbrudt.

- Sig mig, unge mand, har du relation med Gud? Spurgte Stokke.

Dette spørgsmål kom bag på manden, som forbløffet fremstammede, at det havde han ikke.

- Det er det betydningsfuldeste af alt på jorden, unge mand, sagde Stokke. - Husk endelig på det, for har vi ikke et forhold til Gud her nede på jorden, ja, så bliver der heller intet forhold i evigheden!

Og sandelig, relationen kom i stand. Det endte med, at Stokke og den unge mand bad til Gud sammen.

Ja, relationen må blive etableret på denne side. Det er ikke noget, der bliver etableret, når vi er kommet på den anden side.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

15. september 2020

TÅRER

for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«
Åb.7,17

Engang jeg for mange år siden lå på sygehuset bemærkede jeg noget underligt. Selvom jeg vidste, at de kvinder, der lå på min sygestue havde store smerter, så græd ingen af dem. Ind imellem lå jeg vågen hele natten og ønskede at græde; men jeg frygtede at vække de andre på stuen, og så kunne de måske også finde på at drille mig i fysioterapien den følgende dag. Altså holdt jeg gråden tilbage.

Da jeg var udskrevet hørte jeg om David, krigerkongen, der græd. Siderne i Salmerne er saltede og våder med hans tårer. Jeg hørde om den store, stærke Peter, der græd bitterligt, da han blev klar over sin synd. Om Jesus står der ”... opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. ” Hebr.5,7

Da jeg hørte om alt dette fra Bibelen turde jeg selv græde. Tårer var ikke længere noget, jeg burde skamme mig over eller tegn på svaghed. Og jeg er overbevist om, at Gud en dag skal tørre alle mine tårer.

Gud give dig håb, selvom du synes det er vanskeligt at holde tårerne tilbage. Bibelen siger, at ”De, der sår under tårer, skal høste med jubel.” Salme126,5 Det betyder, at der ud af din sorg vil Gud give dig glædens løn, der varer i al evighed.

Gud, ind imellem ser det ud, som om smerten og vanskelighederne aldrig får en ende – Tak at du i dag minder mig på, at tårerne kun varer en begrænset tid.

Hvor jeg dog glæder mig til den dag, da du selv skal tørre tårerne fra øjnene af os alle.
Joni Eareckson Tada

 

 

 

 

14. september 2020

LØGNEN

Du må ikke vidne falsk mod din næste.
2.Mos.20,16

Vi kender dette skriftord. Det er et af de ti bud, og betydningen af det er, at vi ikke må lyve på nogen andre. Bryder vi buddene, så slår naturen tilbage.

Vi ved, hvor vi skal hen! Bibelen er som en kompas. Den viser os den rette vej. Den viser os vejen til Himmelen.

I USA anvender man løgne-detektorer i retssager. Når mennesker lyver – enddog de mest hårdkogte forbrydere – så stiger blodtrykket, og det giver udslag på løgne-detektorerne. Hvorfor? Fordi vi og vores krop ikke er skabt til løgn. Løgnen skader både os selv såvel som andre. Derfor siger det ottende bud, at vi ikke må lyve. Hvis vi lyver, så slår naturen tilbage med højt blodtryk, for legemets natur svarer igen på løgnen.

Det her læste jeg for nylig i bladet ”Troens bevis”. Først tænkte jeg: ”Ja, så avanceret er teknologien altså blevet.” Men så kom jeg til at tænke på en fortælling, jeg havde hørt for nogle år siden, og som viser os, at vore forfærdre også vidste, at kroppen svarer igen på løgnen. Fortællingen er følgende:

For mange århundreder siden var to mænd anklaget for en stor forbrydelse. Begge mænd mødte op i retsbygningen, hvor kaliffen skulle træffe afgørelse i sagen.

De fik begge to ordet og forsvarede sig selv forbilledligt. Begge to sagde, at de intet overhovedet havde med denne forbrydelse at gøre. De befandt sig angiveligt slet ikke på det pågældende sted, da forbrydelsen fandt sted, og de havde ikke så meget som hørt om den.

Kaliffen sad stille en stund. Så råbte han en tjener ind. Han hviskede et eller andet i tjenerens øre, som så forlod lokalet igen. Et øjeblik senere kom tjeneren tilbage med to skåle ukogt ris.

Kaliffen befalede nu, at begge mænd skulle tage en ske ris op i munden og tygge risen godt i munden. Mændene gjorde nu som kaliffen sagde, for de turde ikke andet. De forstod intet af alt dette og fandt det meget underligt; men tjeneren havde ofte gjort dette tidligere, så han vidste, hvordan det her skulle slutte.

 

Mændene tyggede nu godt og grundigt. Risen var hård for den var jo ukogt. Efter at have tygget godt og længe sagde kaliffen, at de skulle spytte risen ned igen i skålen.

Kaliffen rejste sig nu og gik over til hver af mændene og undersøgte nøje risen hos begge to. Så satte han sig ned igen, pegede på den ene af dem og sagde, ”Du må gerne rejse dig og gå hjem, du er uskyldig.” Manden sprang glad op på benene og forlod hurtigt bygningen.

Herefter sagde kaliffen til den anden: ”Det er dig, der har gjort dig skyldig i forbrydelsen.” Manden vedgik nu sin forbrydelse, men det overgik hans forstand, hvordan det kunne lade sig gøre, at kaliffen kunne kende sandheden.

Mennesket er sådan skabt, at hvis vi bliver bange, lyver og har dårlig samvittighed, så producerer munden mindre spyt. Kaliffen havde undersøgt risen, som mændene havde spyttet ud, meget nøje. Den førstes ris var lidt våd, mens risen fra den anden var knastør, og derfor var der ingen tvivl om hvorvidt den anden var den skyldige.

Bibelen giver os et godt råd. Den siger: ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. ” Ef.4,25

- - - - - -

Satan bliver kaldt løgnens fader, for han var den første, der fandt på at lyve. Vi skal ikke efterligne ham og blive hans disciple. Jesus er derimod sandheden. Vi skal flygte fra løgnen og holde os til sandheden.

Jesus taler i Åbenbaringen meget om løgnen, og han advarer os hårdt imod den. ”Hvem er de, der den ene dag står udenfor porten til det ny Jerusalem?” spørger Jesus. ”...enhver, der elsker og øver løgn.”(Åb.22,15), og ”Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog. ”(Åb.21,27). Og så siger han noget, der er så uhyggeligt, at vi næsten ikke tør nævne det: ”...og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.« ” (Åb.21,8)

Og når vi nu tænker over det, så forstår vi godt, at det ikke kan lade sig gøre at have løgnere i himmelen. Det er slet ikke godt, hvis der går mennesker deroppe og lyver. Så er det ingen himmel længere. Derfor er det at lyve så alvorligt.

Vi må bede Gud hjælpe os til sandheden, og har vi sagt et eller andet forkert, så må vi rette det og bede Gud om tilgivelse. Da har vi også løftet, at Jesu blod renser os hvidere end sne.
Effie Campbell

 

 

 

 

12. september 2020

MATERIALISMEN

Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Matt.6,24

Bjørn Heimstad
Den religion der vokser hurtigst i verden i dag er ikke islam eller kristendommen men materialismen.

Men er materialismen en religion, en gudsdyrkelse? Ja, det holder jeg fast på, og guden i materialismen hedder mammon. Jeg har mødt modløse og forskræmte fædre, der er forvirrede, fordi den unge generation ikke går i moskéen undtagen ved helt særlige lejligheder. De sidder hellere derhjemme og ser musikvideoer, hvor de ser velhavende kunstnere fra den vestlige verden og Indien, fra Hollywood og Bollywood.


Hver eneste uge ringer forældre her på kontoret, som har nød for og er bekymrede for deres voksne børn. Børnene har gode jobs og er økonomisk uafhængige, men de har ingen interesse for at høre Guds ord.

Bibelen advarer os. Jesus siger tydeligt i sin advarsel: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. ” Matt.6,24

Gennem hele Israels historie i det Gamle Testamente ser vi et mønster, der gentager sig: I vanskelige tider omvendte de sig og søgte Gud. Gud var nådig og straffede dem mildest muligt – og velsignede jøderne på alle områder, også materielt. I gode tider glemte de ofte at søge Gud. De fandt ro i dagligdagens ting, verdslige ting – og høstede derfor negative frugter. Paulus siger til dem, der er materielt rige i menigheden: ”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. ” 1.Tim.6,17

Det bliver sagt tydeligt gennem hele Skriften, at Gud har intet imod, at vi har overflod på alle områder, også økonomisk og materielt. Fattigdomsforbilledet stammer ikke fra Bibelen men fra middelalderen.

Penge er en god tjener men en hård og frygtelig herre. Det er ikke farligt at have penge hvis ikke det er sådan, at det er pengene, der har os.

Vi blev alle rystet over terrorangrebet 11.september 2001. De mest optimistiske skimtede her en mulighed for vækkelse blandt amerikanere.

Og ganske rigtigt. Den første søndag efter 11. september var kirkerne stuvende fulde over hele USA. Men det der forbløffede mange var, at der kun skulle gå 2-3 uger efter angrebet til at besøgstallene i kirkerne igen var som normalt. Alt var som før. Vi overlevede og vi har mad på bordet hver dag. Materialismen overlevede 11.9.

Terroren i USA afslører, hvor sårbare vi mennesker er. Alt kan ske og alting kan gå galt efter blot få sekunder.

Men så længe vi har brød og underholdning, så klarer vi alting selv uden Gud. Materialismen er den seneste krykke, vort folk tilbeder og klamrer sig til. Vort folk har allerede en religion de tilbeder, og så længe, den eksisterer, ja så behøver de ikke evangeliet. I hvert fald ikke før de kan skimte deres egen begravelse og ligklæder uden lommer.

Efter 1945 opbyggede vi velfærdssamfundet samtidig med at vi ”byggede” Gud ud af vore daglige liv. Dette er den allerstørste ulykke, der har ramt vort land i nyere tid.

Hvad er materialisme? Materialisme er at forsøge at mætte vort behov med materielle ting. Da søger vi også tryghed i det materielle i stedet for at have vor tryghed i Gud og i hans løfter. Materialismen har også medført, at mennesker flygter ind i voksende arbejdsbyrder for at bedøve det åndelige tomrum.
E. Campbell oversatte, 62,21

 

 

 

 

11. september 2020

KRISTUS OG SANDHEDEN

Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Joh.14,6

Jeg tror, at intet så smukt findes, intet så inderligt og forunderligt, intet så sandt, ingen så klog, så dristig og så fuldkommen som Jesus Kristus.

Jeg siger til mig selv, at hans lige findes ikke og kan ejheller findes.

Hvis nogen kan bevise for mig, at sandheden om vore liv ikke var hos Kristus – så ville jeg hellere fulgt Kristus end sandheden.
Fjodor Dostojevski, 62,20

 

 

 

 

10. september 2020

SE PÅ HAM ALENE

Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.
Joh.1,29

Der er fortalt om perserkongen, Kyros, at han under et felttog tog en fyrste, hans kone og børn til fange. Da de blev ført frem for Kyros spurgte Kyros fyrsten:
”Hvad giver du mig, hvis jeg giver dig friheden tilbage?”

”Halvdelen af mit rige,” svarede fyrsten.

”Og hvis jeg frigiver dine børn?” spurgte Kyros.

”Hele mit rige!”

”Men hvad giver du mig så, hvis jeg giver din kone friheden?”

”Mig selv!”

Dette svar kunne Kyros godt lide, og så gav han dem allesammen friheden uden at kræve nogen løsesum. På hjemvejen spurgte fyrsten sin kone, om hun havde bemærket, hvor højsindet, ædel og smuk Kyros var. Hun svarede:

”Jeg så kun ham, som var villig til at give sig selv som løsesum for min frihed.”

Havde blot Guds børn lært at se til Jesus, som ikke alene var villig til at give sig selv som løsesum for os, men som også gjorde det.

Lad os se ham som vort store forbillede i ydmyghed og sagtmodighed, i tro og kærlighed, i bøn og arbejde. Lad os se på ham, som er troens fuldbyrder og ophavsmand – ikke på os selv, verden eller de kristnes fejl og mangler.

Lad os se til Jesus og ham alene, som sejrede på Golgata og i vort hjerte, så vi kan leve vore liv til ære for vor Gud.
TDH oversatte

 

 

 

 

9. september 2020

EN KONFIRMANTHISTORIE

O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!
Rom.11,33

En præsts fortælling:
Engang havde jeg blandt mine konfirmanter en dreng, der var så rå og grim i munden, så jeg ikke oplevede andre som ham. Han var anledning til, at jeg ofte mistede tålmodigheden, desværre.

Kun den ene gang blev jeg blød om hjertet, det var, dengang jeg efter konfirmationen hilste ham farvel. Han skulle sejle på verdenshavene. Da sagde jeg med tårer i øjnene: ”Jeg har en fornemmelse for, at du vil komme i stor trængsel og i dyb nød; men skulle det blive tilfældet, så betænk, kære ven, at også du kan søge til Frelseren og at han allerede længe har ledt efter dig.”

Drengen drog afsted, tilsyneladende lige så kold, som han var kommet.

Så gik der nogle år. En søndag aften havde jeg gudstjeneste. Jeg sad i sakristiet og forberedte mig til at gå op på talerstolen. Pludselig kommer der en prægtig ung sømand ind til mig. Med stor fart styrede han direkte over mod mig, greb mine hænder så fast, at jeg kunne have skreget og spurgte: ”Genkender De mig ikke? De ejer livet i mig, og takket være Dem er jeg salig.”

Han var just den slemme dreng, som jeg har fortalt om herover. Der var ikke tid til mange ord, for når salmen var sungen færdig skulle jeg op på prædikestolen, og min matros skulle skynde sig ned igen til skibet ved kajen. Med få ord fortalte han mig om sine rejser og farer, om sine lidelser og glæder. Prygl og hårde ord havde i lang tiden kendetegnet hans dagligdag. Så en dag blev de ramt af en forrygende orkan. Skibet gik ned og næsten hele besætningen druknede, og min stakkels dreng drev i to døgn på havet i en tønde. Hvert øjeblik troede han, at bølgerne skulle gribe ham.

”Under denne rædsomme prøvelse,” sagde han, ”tænkte jeg meget om det, De, kære præst, sagde til mig, dengang vi tog afsked med hinanden.” Og han gentog nu ordret og med tårerne løbende ned ad kinden det, jeg sagde til ham dengang. ”Ja, fra den dag af har jeg bedt hver eneste dag, og jeg ved nu også, at jeg har en Frelser, og jeg er så lykkelig.”

Vi græd begge to, og jeg gav denne prægtige unge mand en knuser, idet vi sagde farvel til hinanden.

Menigheden var nu allerede i gang med at synge det sidste vers. Jeg blev nødt til at gå op på talerstolen, og han hastede ned til båden. Og hvem ved, på hvilket verdenshav han nu driver rundt. Men jeg er lykkelig.

Hvorend denne unge mand nu mon befinder sig, og selvom jeg muligvis aldrig kommer at se ham igen på denne jord – så har jeg den klippefaste overbevisning: Herren har vundet ham!
Gerh. Haaland, ”Himmelveien” Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

8. september 2020

KRISTNE UDSAT FOR ANGREB MED BOMBER

så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.
Salme 103,12

Reese Kauffman
Satan elsker at angribe os og ”kaste bomber” over unge og ældre troende vedrørende synd. Vi må med omtanke se på Guds fuldkomne tilgivelse vedrørende vort eget liv, så vi bliver stærkere mod disse angreb. Vi vil nu se på 4 klare billeder fra Bibelen, der viser, hvad Gud har gjort med vore synder.

1. Gud har fjernet vore synder fra os, slettet dem. I Salme 103,12 står der: ”så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.” Salme 103,12 – Hvis du bevæger dig nordpå fra et hvilket som helst sted på denne planet, så kommer du til nordpolen, det kan ikke undgås, og uanset hvilken retning du vælger fra nordpolen, så går du mod syd, men hvis du går mod øst eller mod vest, så går du altid mod øst eller mod vest. Disse to mødes aldrig. Så langt har Gud fjernet vore synder fra os. Ikke pga et eller andet, vi har gjort os skyldige i, men alt af Guds nåde.

2. Synderne ses ikke. Et andet billede af tilgivelsen finder vi hos Esajas 38,17: ”Min bitterhed er blevet til fred, du skånede mig for ødelæggelsens grav; for alle mine synder kastede du bag dig.” - Når du kaster noget bag dig, hvad gør du så? Fjerner det af syne. Det er just det, Gud har gjort. Han ikke blot vender ryggen til, og det var ikke tilfældigt, at vore synder kom bag ham. Han kastede vore synder bag sig.

3. Det er ikke muligt at få dem frem igen. De er fjernet for stedse. Billedet i Mika 7,19 siger: ”han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!” - Der er dele af verdenshavene, der er for dybe for mennesket at undersøge. Dybden der er mange kilometer, og intet skib kan kaste anker dér. - Vi kender ikke meget til de dybe have. Alligevel har Gud brugt dem til at forklare, hvad han har gjort med vore synder. Han tabte dem ikke bare fra en båd ved kajområdet. Han kastede dem med vilje derud, hvorfra de aldrig kan komme tilbage. En fuldkommen og urokkelig handling.

4. Synderne er slettet. Lad mig få lov til at bringe et nyt eksempel fra Esajas 43,25: ”Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder.” Først sletter Gud vore synder. At de er slettet betyder, at de er fjernet fra listen. De er slettet i al evighed.

Jeg læste om en mand fra Canada, der i sine ungdomsår gjorde sig skyldig i en alvorlig forbrydelse. Han blev dømt, og det kom til at stå på hans straffeattest. Han blev voksen og blev en moralsk og hæderlig mand; men hans forbrydelse figurerede endnu på hans straffeattest. Senere viste dronningen ham nåde, og forbrydelsen blev slettet fra straffeattesten. Skulle en eller anden efter dette have bestemt sig for at undersøge hans straffeattest, så kunne de blot konstatere, at den var helt ren og blank. Det er dette, der står i Esajas tekst. Selv om overtrædelsesregisteret kan være nok så lang, så sletter Gud alt deri. Det bliver slettet og fjernet af listen.

Den anden del af verset siger: ”... husker jeg ikke på dine synder.” Det betyder ikke, at han glemmer vore synder. At glemme er en passiv handling, ikke at huske er en aktiv handling. Han vælger ikke at huske vore synder. Når Gud ikke længere husker vore synder, så er vort forhold til ham forandret.

Når Gud viser os nåde, så vælger han aktivt ikke at huske vore synder. Det er som om vi ikke har syndet. Det er nødvendigt, at vi grunder over, hvor ufattelig stor Guds nåde i virkeligheden er, når han tager sig af vore synder.

Af Guds nåde er vore synder fjernet så langt fra os, som øst ligger fra vest. Gud har med vilje kastet vore synder bag sig. På grund af det, Jesus Kristus har gjort for os, er vore synder kastet ned i den dybeste del af verdenshavene, og derfra kan de aldrig komme for dagens lys igen. Vore overtrædelser er fuldstændig fjernet fra listen, og han husker ikke mere på dem.

Fællesskabet, der blev afbrudt, er kommet i stand igen. Guds tilgivelse er fuldkommen!
”Vogt mine lam” Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

7. september 2020

GUDS OMSORG

Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, et menneskebarn, at du regner det for noget?
Salme 144,3

Som Jesus ej nogen her på jorden var,
så mild var ingen som han,
og ej sådan en ven, nogen synder har,
som frelse den håbløse kan.

Hvadenten du er svag eller stærk, som en helgen eller du slås med tvivl og fristelser, så har Jesus alligevel omsorg for dig. Jeg ved, at du muligvis tænker: ”Ja, Jesus har i det store og hele omsorg for mig på samme måde som han har for hele verden; men når der er tale om enkelte personer, så er det andre, han har større interesse for. Jeg kan ikke finde ud af at bede højt, og forstår dårligt Bibelen, og det viser sig, at jeg har svært ved at slippe gamle og dumme vaner. Jo, vist ved jeg, at han har omsorg for mig, men ikke så meget som for dem, der er mere lydige end mig.

Nej, sådan forholder det sig ikke. Herrens omsorg for dig afhænger ikke af din indsats og bedrifter. Hans omsorg for dig har intet at gøre med de personlige problemer og vanskeligheder, du kæmper med. Det går ikke godt for dig med at bekende og tjene Herren, for du taber altid dagligdagens kampe. Det er ikke afgørende. Som et Guds barn har du betydning. For du, kære troende, er omfattet af den evige kærlighed, og den følger dig både nat og dag. En kærlighed fuld af betingelsesløs omsorg.


”og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer. ” 1.Pet.5,7

Hvilken anden ven har du, som har dig i tankerne hvert eneste sekund, både dag og nat? Hvilken anden ven tilgiver halvfjerds gange halvfjerds gange og mere til? Der findes sandelig ingen, der i sandhed nogensinde har haft en sådan omsorg for dig som Jesus har!

O, største under, glæden meste,
at Gud, som hersker over rum og tide,
mig lille støvfnug gav det bedste
gav budskabet, ordene så blide:
”Du er mit barn, jeg Fader din,
i al evighed, du er min.

 

 

 

 

6. september 2020

EVANGELIET

Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.
Joh.19,30

Evangeliet er underfuldt. Jeg har modtaget tilgivelse for alle mine synder. Gud har gjort det. Nu har jeg evigt liv i Jesus. Jeg er købt fri og står retfærdig overfor Gud.

Jesus råbte på korset: ”Det er fuldbragt.” Men inden det skete havde han en hård kamp i Getsemane have, og på korset udstod og led han meget for dine og mine synder. Jeg ønsker at takke ham for frelsen og beder om kraft til at kunne leve efter hans vilje.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

5. september 2020

HIMMELEN HER OG NU

Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet,
Hebr.12,22-23

Ser du noget underligt ved dette skriftord? Det er tiden, udsagnsordet står i. Hebræerbrevets forfatter siger, at vi ”er kommet” til Himmels. - Løftet om opstandelsen var ikke skrevet til en fjern fremtid, men til tiden her og nu.

Gud ønsker, at vi skal føle glæden og spændingen her og nu, at vi skal have en forventning om Himmelen, som om den var os nær. Han ønsker, at vi skal tro, at vi allerede er kommet til det himmelske Jerusalem. Han ønsker, at vi skal være klar over, at vi allerede sidder sammen med Kristus i Himmelen, at ”vor borgerskab er i Himmelen.” Som Gud ser det, er Jesu genkomst umiddelbart forestående, så den kan komme hvad øjeblik det skal være.

Hvis vi lærer at bruge vore dage i evighedens perspektiv så bliver opstanelsesglæden noget, der vedrører nutiden. Hvis vi ransager os selv, vore planer, ord og gerninger, at sikre os, at vi bygger på klippen, så vil Himmelen forekomme os lige nær som hjerteslaget. Det der tilhører fremtiden, det fjerne og tågede vil komme os nær og forekomme os virkeligt. Guds rige er midt iblandt jer og indeni jer, sagde Jesus, og dette nærer vor længsel efter, at Guds rige skal komme i al sin herlighed – hvad øjeblik det skal være.

Et levende håb om Himmelen vil fremkalde de ting, som de fleste kristne kalder usynlige og fjerne. Et sådant håb vil åbenbare de himmelske boliger, de glædesfyldte haller og de tilbedende skarer. Dette håb åbner dine ører, så du hører de himmelske toner og englesangen.

Ord efter Lydia Lithell
Jeg har hørt om en Stad i det høje,
over jord livets brusende vande,
langt fra lidelser farer og møje
og engang, ja engang er jeg der.
Jeg med undren og glæde må synge,
når jeg tænker på Himlen og Staden.
Mange trin kan blive trætte og tunge,
men engang, ja engang er jeg der.

 

Jeg har hørt om et land uden tårer,
uden sorg, uden sygdom og smerte,
ingen synd som mig knuger og sårer,
og engang, ja engang er jeg der.
I Guds Himmel, der glædes vi alle,
der al længsel og tvivl er forsvundet,
aldrig mere vi snuble og falde.
Vi er hjemme, ja hjemme hos Gud.

 

Jeg har hørt om de snehvide klæder,
som hver hjemkommen sjæl skal iføres.
Jeg har hørt om de evige glæder,
og tænker: O, var jeg blot der.
Når den frelste og hvidklædte skare
står for tronen med harper og palmer,
de med jublende lovsang vil svare:
Du vor Konge, vor Herre og Gud.


Tryk her for at høre

 

 

 

 

4. september 2020

JESUS ALENE

Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
Matt.17,8

Et sted fortæller biskop, O. Olsen, om en rundkirke i et bjergpas i Alperne. Midt inde i rummet hænger der et kors, og rundt om ved væggene i kirken står der statuer af profeter og apostle, og under hver enkelt statue står der en bibeltekst.


Her står Esaja og peger hen mod den korsfæstede, og vi læser:
”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser ...” Es.53,5

Der står apostelen Peter og rækker sine hænder ud mod Frelseren med ordene:
”på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden ...” 1.Pet.2,24

Der står Johannes døberen og peger med sin stav på det:
”... »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. ” Joh.1,29

Og under Jeremias læser vi:
”Rører det jer ikke, alle I, der går forbi? Se jer omkring, om der findes en smerte som den, der ramte mig ...” Klag. 1,12

Også Paulus står der og vidner for tilskuerne:
”... det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; ...” Apg.13,38

Men da tilskuerne forlader kirken igen læser de ovenover inderdøren:
”Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.« ” Apg.10,43

Hvad siger vi – hvad siger du – om ham?
Hvor trænger vi ikke til at have Jesus som den samlende kraft i vort liv og tilværelse.

Måtte han også få lov til at være drivkraften i alt vort arbejde, så vil vi utvivlsomt komme til at se hans velsignelser.
”Et ord med på vejen” E. Campbell oversatte

 

 

 

 

3. september 2020

TAK GUD FOR EN UUDSIGELIG GAVE

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Matt.11,28

Hvis du skulle udtrykke den ordlyd eller formulering, der bærer i sig selv det tyngste i menneskelivet, så ville formuleringen lyde: til intet. Hele menneskelivets forgængelige lidelse og smerte sukker og stønner i denne ordlyd.

Og hvis du skulle nævne udtrykket, der indebærer det vanskeligste i menneskelivet, så ville det utvivlsomt blive: slippe fri. Menneskelivets slag og kampe ryster og skælver i dette udtryk. Men hvis du derimod skulle nævne ordet, der bærer på det lyseste og rigeste, bedste og smukkeste på jorden, ville mennesker da overhovedet kunne blive enige om det?

Og ville muligvis ikke dem, der grundede dybest og længst om denne sag, blot have opgivet og indrømmet, at det, de havde længtes mest efter, det de havde forsøgt at få fat på i de lyseste, rigeste, bedste og smukkeste øjeblikke, ja det findes der ikke et menneskeligt udtryk for eller ord for. Det kan den menneskelige tunge ikke udtrykke, for det er uudsigeligt.

Men dem, som fik sprog til at synge Gud en ny lovsang, dem, som blev reddet ud af håbløshedens dynd, hvor der med dødens og undergangens skrift står skrevet: til intet.

Dem, som af Guds nåde blev reddet og slap fri – dog ikke uden kamp – ja, de ved, at de lyseste, rigeste, bedste og smukkeste i livet er ikke blot et eller andet, vi svage higer efter, som er uudsigeligt, men derimod noget, som er åbenbaret og forkyndt for os i ham, Guds ubegribelige gave, Jesus Kristus.

Han er vejen, sandheden og livet. Ham, som med al Guds kærligheds fylde i hjertet rækker sine arme ud til alle lidende og sukkende mennesker: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt.11,28
TDH oversatte

 

 

 

 

2. september 2020


JESUS – MENNESKESØNNEN

For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,
1.Tim.2,5

Tænk, hvor gode venner Jesus og Johannes var. Deres venskab var inderligt, stærkt og smukt. Mens de var på jorden var de altid sammen. Johannes er den eneste mand under korset.

Også mellem Jesus og Marie, Marthes søster, var der et særligt venskab. Han lyttede til hende, og dengang hun havde vasket ham om fødderne med sine tårer sagde han endda, at mennesker over hele jorden skulle huske hende for det.

Når vi ser disse inderlige venskaber, så kan vi ikke andet end fyldes av lovsang, for Jesus var .. et menneske. Et menneske af kød og blod. Hans hjerte følte medlidenhed. Ømhed lyste ud af hans øjne. Hans arme favnede og hans læber smilede. Hænderne rørte. Jesus var et menneske.

Han beder os opfatte sig som Menneskesønnen.
Kernen i kristendommen er at kende Herren, Jesus Kristus som ypperstepræst og konge, som hyrde og livgiver. Han er hovedhjørnestenen i kirken. Kirken bliver også nævnt hans legeme, hans brud. At kende menneskesønnen i alle disse sammenhænge, det er at være afhængig af ham. Ja, det at vi elsker Gud og elsker mennesket, Jesus.

Tak for, at du som menneskesøn forstår enhver entusiasme i mennesket, at du føler enhver smerte og har medfølelse med os, lad din velsignelse hvile over os.

 

 

 

 

1. september 2020

GUDS LØFTER

I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.
Jak.4,7

Guds ord er en mangfoldighed af trosstyrkende løfter. Men ofte er der lagt betingelser ved. De er som en matematikopgave, der skal gå op. Et eksempel er Jakobs brev 4,7: ”I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. ”

Er det ikke vidunderligt, at med Guds ord er vi i stand til at modstå vor sjælefjende? Uanset hvor stærk han forekommer os at være, så kan vi besejre ham, der har til hensigt at vildlede os, at føre sorg ind i vore liv, at fjerne alt håb og at sende os i evig fortabelse. Vi kan gøre modstand og sejre! Vi takker Gud for sådanne ord.
Effie Campbell oversatte