29.januar 2022

BRYDER DU TILLIDEN?

 

Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder, den pålidelige skjuler
sagen.

Ordspr.11,13

 

Det kommer næppe bag på os, at nogen sladrer på værtshuset, hos frisøren
eller på arbejdspladsen. Men i kirken? Tror du det sker der? Tro blot om
igen? Det ses bare ikke så godt, for vi er så gode til at skjule sladderen.

 

Eksempel: En ven ringer og beder om hjælp fordi ægteskabet knirker, eller
fordi datteren har problemer med stoffer. Det første du gør er at ringe til
bønnekredsen, for det skal jo da deles med de andre.

 

Gud siger, at den retfærdige bryder ikke tillidsforhold. Sladder ødelægger
omdømme og venskaber. Sladderen får mennesker til at lade være med at
opsøge og bede om den hjælp, som de så hårdt trænger til. Derfor
kategoriserer Gud denne synd sammen med mord.(Jvf. Rom.1) Det lyder
voldsomt; men ”Tåbens mund bliver hans undergang, hans læber er en
snare for hans liv. Bagtalerens ord er som lækkerbiskener, de glider helt
ned i maven.
” Ordspr.18,7-8 Tankeløse og letsindige ord knuser hjerter!

 

Hvorfor er Gud så hård overfor sladder? Fordi sladder giver verdenen det
signal, at du ikke kan stole på Guds menighed. Nogle af de største syndere
er kirkeledere med løse tunger, der forsøger at vække undren fra andre ved
at afsløre hvordan mennesker kæmper.

 

Vi skulle skamme os! Vi har behov for at bede: ”Tag nådigt imod min
munds ord
og mit hjertes tanke, Herre, min klippe og forløser!
Salme 19,15

 

Kan du skjule andres hemmeligheder? Så bevis det!

”Et ord til dagen” Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
28.januar 2022

 

HERREN KOMMER

 


Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen
herlighed.

Luk.21,27

 

Den nye pagt er ikke sluttet endnu. Den Gamle pagt er sluttede den nat,
englene sang over Betlehems marker. Den nye pagts slutning kommer
også, og den bliver på samme måde som den gamle sluttede, at Herren
kommer.

 

Tænker vi på det kaos og den ufred, der hersker i denne verden i dag, så er
det ganske naturligt, at mange mennesker grunder over, om ikke Herrens
komme snart forestår. Jesus har givet os mange forvarsler om sin komme
– vi har Mat.Kap.24 i tankerne. Der bliver sagt, at når disse forudsigelser
bliver opfyldt, så skal Guds folk løfte deres blik op, da forløsningen
forestår.

 

Vi skal passe på og være opmærksomme på at vi ikke blot slår os til tåls
her på jorden. Når vi tænker på vore liv her, så er vi blot fremmede, for
vores borgerskab er i himmelen.

 

Når vi ser tegnene gå i opfyldelse, så skal de ikke gøre os til ufrostandige
drømmere, der ikke kan tale om andet end Herrens genkomst; det dette
skal virke i os en fornyet troskab i vores jordiske kald og en fornyet iver
og begejstring i vores kamp mod synden i vores eget liv og i vor verden.

"Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! ..."
Luk.12,37

 

 
 
 
 
 
 
27.januar 2022

 

FODSPOR PÅ GENESARETSØ

 

Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til
Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte
at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb
fat i ham
...”
Matt.14,29-31

 

Turisten stod på en altan på et hotel i Tiberias og mente sig at kunne se
fodspor ude på genesaretsøen.

 

Han så Peters fodspor. En stormfuld nat steg Peter på Jesu ord ud af båden
og gik på bølgerne, mens han befandt sig langt fra land. Han var klar over,
at under sig var der hundrede meters dybde. Det er ikke så underligt, at
han ængsteligt stirrede ned vandet og begyndte at synke.


Dernæst så turisten os allesammen til fods derude i Peters fodspor.

 

Måske befinder du dig også just nu langt derude, fjernt fra den hjemlige
kyst, ude på dit livs Genesaretsø. Muligvis hærger søvnløshedens storme
også dig, måske er det sorgen, der gør, at du er ved at synke, måske frygt
og smerte.

 

Da er det så nemt at gøre præcis som Peter: At stirre ned for sine fødder,
ned i det brusende vand, som du kæmper dig igennem. Problemer og ufred
tager al kraften fra dig og er ved at kvæle dig.

 

Men ligesom Peter har også du en ven ved din side; han rækker dig sine
hænder og kan holde dig oppe. Du skal ikke blive ved med at stirre ned for
dine fødder, men se derimod fremad mod Jesu hænder. Ligesom Peter kan
også du bede ham om at frelse dig, ham der har magt over vind og vejr.

 
 
 
 
 
26.januar 2022

 

I GUDS HÆNDER

 

Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.«
Da han havde sagt det, udåndede han.

Luk.23,46

 

En smuk eftermiddag en efterårsdag for ikke lang tid siden sad vi sammen
med nogle venner udenfor. Solens stråler gav stadig lidt varme fra sig
selvom det var sent.

 

Vi sad og snakkede sammen mens vi iagttog fuglene, der kappedes om de
madrester, vi havde smidt ud til dem.

 

Pludselig kunne vi høre et brag og et par meter fra mig lå der nu en fugl på
ryggen med vingene udbredte, som da den fløj i luften. Den havde fløjet
ind i et vindue.

 

Jeg tog den lille fugl op i mine hænder og lagde vingene ind mod kroppen,
pillede nogle løse fjer af den og ventede, til den skulle vågne op igen. Der
sad jeg så og strøg den forsigtigt langs fjerene og undrede mig over, hvor
smuk den var.

 

Men efterhånden indså jeg at den lille fugl havde trukket sit sidste
åndedræt. Den havde stødt så hårdt mod ruden at den døde!

 

Men jeg sad nu der med fuglen i mine hænder. Den var endnu varm og jeg
kunne ikke få mig til at lægge den fra mig.

 

Jeg begyndte at tænke på Gud. Hvordan var det for Ham at høre sin eneste
søn råbe på korset: ”»Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.«” Guds
hænder var i dødens stund klar til at tage imod ham.

 

Herre, jeg blev så glad for, at dine hænder også er klar til at tage imod os,
når vi trækker vores sidste åndedrag. Tak for, at du også bryder dig om os.
Også når livet er ved at ebbe ud!

 

Tårerne i mine øjne gjorde billedet af fuglen utydeligt for mig, men synet,
hvor du står der med åbne arme vendt imod mig, det står altid som
indhugget i mit hjerte.

 
 
 
 
 
25.januar 2022

 

LIDELSENS SKOLE

 

Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.
Rom.12,12

 

En mand har engang sagt, at Gud pakker altid sine bedste gaver ind i sort
papir. Disse ord betyder: under lidelse og modgang og skuffelse bor der
ofte en velsignelse fra Gud.

 

Det er en underlig virkelighed, at kristendom og lidelse ofte følges ad og
er tæt forbundet hinanden. Selv det, der er kristendommens kerne,
syndernes tilgivelse, blev vundet gennem smertefuld lidelse på et kors.
Derfor dvæler vi med undren og taknemmelighed ved Jesu
lidelseshistorie.

 

Er vi blevet Guds børn gennem troen på Jesus så bliver der altid en kalk
for os at drikke. Lidelsen har et formål: ”Det bøjede hjerte,” som der står
nævnt i Salmerne. Lidelsen virker udholdenhed og lydighed.

 

Og lad os huske, at vi bruger også ordet prøvelse om det, der er vanskeligt
for os. Gud forsøger at trække os hjem til sig gennem det vanskelige og
svære. Og skulle det lykkes for ham, så ville alligevel det allerbedste
komme til at ske for os.

 
 
 
 
 
24.januar 2022

 

VISDOM FRA GUD

 

Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os
fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning,

1.Kor.1,30

 

Al verdens visdom og samtlige verdens vise skrifter formår ikke at vejlede
os i tilværelsens største gåde, livets og dødens konflikt.
De formår ikke at svare hvorfra og hvortil.

 

Derfor har mennesker vendt sig til Jesus Kristus, så han kan give svaret,
og han gav os også det, vi behøvede og det som vi spurgte om. Vi kommer
fra Gud og vi går til Gud. Vi er sat her i livet for at beredes til evigheden,
og hver dag, vi lever, er en skoledag, der skulle bringe os nærmere vores
formål; sjælens frelse derhjemme hos Gud.

 

Så er visdommen alligevel ikke, at vi skal nyde livet, men derimod at få
noget ud af livet, der kan gøre os modne og rede til høstdagen.

Når klokken ringer til skolen i dag, lad os da møde som lærelystne elever,
der ved, at hver enkelt dag er vigtig for formålet i Guds skole. Lad os lytte
– og lad os tage ved lære.

 

Og sammen med hvert enkelt af dagens krav og pligter ligger der også
styrke til dagen fra Gud.

 
 
 
 
 
23.januar 2022

 

JEG GIVER DEM EVIGT NAVN

 

for dem sætter jeg hånd og navn på murene i mit hus, som er bedre end
sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der aldrig slettes ud.

Es.56,5

 

Det er underligt at træde ind på en kirkegård, hvor alting ser mere eller
mindre forfaldent ud, og hvor alt er ved at blive visket ud, rækkerne bliver
ikke holdt og plejet og de ganske få ord, der endnu er mulige at læse, de
siger dig ingenting. Vi går videre og tænker, at sådan er vores lod også i
denne verden, hvor alting falmer og forgår.

 

Op imod dette dunkle syn har vi dette Guds løfte: ”... jeg giver dem et
evigt navn, der aldrig slettes ud.
” Det fortæller os for det første, at ingen
er glemt af Gud. I Guds tanker findes der ingen navnløs, men hver enkelt
af os har en umistelig værdi.

 

Mennesker skelner mellem værdige og uværdige mennesker – vi dømmer
og inddeler. ”En sådan!” siger vi om en skiderik – og fortsætter videre
forbi. Det samme gør Gud ikke, hos ham er der ingen forskelsbehandling.

 

”... jeg giver dem et evigt navn, der aldrig slettes ud.” Det betyder, at vi
har en helt ny situation. Der står, at dette er et navn ”som er bedre end
sønner og døtre
”. Det må altså være noget rigt og stort. Løftet bliver givet
til dem, der vælger det, Gud elsker, og som holder fast ved Guds pagt. Til
dem giver han evigt navn og til dem bringer han glæde. Mon ikke der er
en sammenhæng mellem de grå dage og den begrænsede glæde om det,
Gud giver os.

 

”... jeg giver dem et evigt navn, der aldrig slettes ud.” Guds pagt står ved
magt og hver gang, vi i vor elendighed og mismod omvender os med et
angrende hjerte, så er budskabet til os: Min kærlighed viger ej fra dig; jeg
er rede at begynde på ny ...

 

Kun dette kan antænde troen og forny frimodet. I stedet for at vurdere
trosforholdene smider vi os i hans arme, om hvem der står skrevet, at hans
trofasthed varer evindelig. Intet andet giver trøst. Intet andet frelser. Det er
godt at kunne stole på, at hos Gud er intet navn glemt.

 
 
 
 
 
22.januar 2022

 

JESUS ER SANDHEDEN

 

formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og
deres hjertes forhærdelse.

Ef.4,18

 

Det er uhyggeligt at opleve, hvor åndeligt afstumpede smarte og gaverige
mennesker kan være. De er dygtige på så mange områder og kan tale med
i de fleste forhold, men drejes samtalen ind på åndelige forhold, så bliver
der stilhed.

 

Man kan så spørge sig selv hvorfor det er sådan. Disse hæderlige
mennesker kan alligevel ikke være uvidende om, at kristendommen i mere
end et årtusinde har præget vores samfund. De kan heller ikke være
uvidende om, at mennesker gennem alle tider er og bliver den samme
hjælpeløse skabning og at, hvad så det oplyste fornuftige menneske mener
sig at være, så må vi alligevel erkende, at frygten har magten på jorden.
Hvordan kan det så være, at mennesker alligevel ikke vil vide af
sandheden?

 

At blive stillet foran sandheden som vi møder den i Jesus Kristus, det er at
blive ydmyget. Vi retter ryggen op, kommer med nogle billige
undskyldninger og fortsætter så uanfægtet videre.

 

Dem der fejer kristendommen væk fordi sund fornuft afholder dem fra at
tro sådan noget, kunne man godt tænke sig at spørge: Er I da sikker på at
fornuften er så sund? Det er værd at overveje salmisten, Hans Adolf
Brorsons spørgsmål: ”hvi holder I eder så ranke i stoltheds fordærvede
tanke! ”

 

Klogskab kan være god, men den er ofte så iskold, og det kan næppe siges
for tydeligt, at klogskab og livsvisdom ikke er det samme. I livets tunge
øjeblikke vender vi os ikke imod klogskaben. Hvor vender vi os så? Kun
een har sagt: ”Frygt ikke, tro kun, ...” Luk.8,50 Kun én kan tale om sand
fred. Om ham står der skrevet i Bibelen, at ”alle visdommens og
kundskabens skatte er skjult.
” Kol2,3 i Kristus og at dem, der ikke vil tro
ham, er tåber.

 
 
 
 
 
21.januar 2022

 

HISTORIENS HERRE

 

”... Jerusalem, for det er den store konges by. ” Matt.5,35
”... Så samles alle jordens folk mod byen. ” og ”men over Davids hus og
Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd,
...”
Zak.12,3 og 10

 

I mange lange århundreder lå Israels land øde og mennesketomt hen.
Jerusalem var en betydningsløs by, som ingen af de myndigheder, der
havde magten i landet, vurderede anså at være betydningsfuld nok til
centrum for administrationen i landet. Det jødiske folk var spredt, som
Jesus har sagt: ”Jerusalem, Jerusalem! ... Se, jeres hus bliver overladt til
jer selv, øde og tomt.
” Matt.23,37-38 og ”De skal falde for skarpe sværd
og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal
nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.
” Luk.21,24

 

Efter den historisk lange glemsel taler alle i vor tid om Jerusalem. ”jeg vil
fremskynde det, når tiden er inde.
” lyder et af de profetiske nøgleord i
Es.60,22 I det Ny Testamente er der mange profetiske ord om Jesu første
komme og de er allesammen gået ud. På samme måde vil mange løfter og
forjættelser gå ud i vore dage. Det faktum, at Israels rige er en virkelighed
i dag og at israelerne selv råder over Jerusalem, det er et eksempel på
dette. Vi kunne også nævne andre.

 

Gud viser sig som historiens Herre. Skriften må opfyldes, alt ander er
umuligt. Derfor er der så megen strid om Israel i vor tid. Det er Guds ords
sanddruhed, der er på spil. Djævelen ved, at hans tid kun er kort. Krisen i
Mellemøsten burde få os allesammen til at bede for Israel og prise Gud,
for det, at Han griber ind, er verdens eneste håb.

 

Læs det 12. og 13. kapitel hos Zakarias. Mange profetiske ord kan være
vanskelige; men her er der et profetord, der er helt klart. Enkelte detaljer
forstår vi muligvis ikke; men hovedtrækkene er soleklare.

 

Her bliver der talt om en tid, når det jødiske folk igen er vendt tilbage til
sit land. Samtlige verdens nationer vender sig imod dem. Dette sker
allerede nu via FN-resolutionerne, og vi skal ikke forvente, at det bliver
bedre. Byen vil blive omringet af alle verdens nationer. Jerusalem er
centrum; men de profetiske ord omfatter hele nationen. Også Juda vil
blive ramt, siger den nyeste bibeloversættelse.

 

Profetens budskab er følgende: Herren vil gøre Jerusalem til et ”berusende
bæger ”, en sten for alle nationer, og ”de, der forsøger at løfte den, vil rive
sig til blods.
” når de forsøger at løse konflikterne i Mellemøsten.

 

Til de politiske forhandlinger (sidste sommer) var håbet stort om at finde
frem til en fredelig løsning. Men så gik alt i hårdknude. Samtlige medier
var enige om årsagen: Jerusalem var det eneste, man ikke kunne finde en
løsning på og sidenhen er konflikten blot blevet værre.

 

Når konflikten imellem partene går i hårdknude giver profeten en klar
udgang: Herren slår hærene, der omringer Jerusalem, med blindhed, men
Han åbner øjnene for det jødiske folk. Han eliminerer de angribende hære,
men Han beskærmer sit folk.

 

Alt slutter med en national vækkelse. Nådens og bønnens ånd bliver
udgydt over Davids hus, og Jerusalems indbyggere bliver i særlig grad
nævnt. Hele folket bliver grebet af en sand sorg og omvender sig til Israels
Gud.

 

Det fortsætter med en forjættelse om en kilde imod synd og urenhed, der
vælder frem i Jerusalem, en kilde, der også fjerner al falsk gudstro.
Der er håb forude... Bed om Jerusalems fred!

Hør Herrens ord, I folkeslag, forkynd på de fjerne øer, og sig: Han, som
spredte Israel, samler dem, han vogter dem som hyrden sin hjord.

Jer.31,10

 
 
 
 
 
20.januar 2022

 

ARRET

 

De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde
til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min
finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«


Joh.20,25

 

Den fem år gamle pige, Menhale fra Æthiopien flygtede sammen med
andre jøder tværs over Sudan på vej hjem mod Israel. I nattens mørke sneg
de sig langs landevejen. Da Menhale ikke havde kræfter at gå satte
rejselederen hende ovenpå det, som han bar på ryggen. Men uden at nogen
bemærkede det, faldt hun ned og kom således væk fra de andre. Forgæves
ledte de efter hende i hele to dage.

 

Rejseholdet måtte så fortsætte deres rejse – men uden den lille jødiske
pige – for ellers kunne de risikere allesammen at miste livet. Men de
nåede hjem uden problemer. Dette skete under det, der går under navnet
”Operation Moses,” hvor hele slægtflokke nåede hjem til løfternes land.

 

Afsavnet var forfærdende hos forældrene og det kastede lange skygger ind
over deres liv. Men de israelske myndigheder fortsatte søgningen efter
pigen og ni år senere fandt de hende!

 

Nu står forældrene i lufthavnen og venter spændt på deres datter, som er
blandt de 45 ætiopiske personer, der kommer hjem denne dag; hun er
blevet 15 år gammel, nu hvor hun står der i sin hvide kjole.

 

”Det må være hende der!” skriger moderen og styrter frem. Hun griber
med begge hænder om hendes hoved og stirrer på panden. ”Jo, det er
hende, min lille datter.” Moderen genkender hendte på arret i hendes
pande, som hun fik engang, hun faldt som lille pige. Hendes egen lille
datter er genopstået! Hun tager med begge sine arme og omfavner hende
for første gang i ni meget lange år, mens hendes tår løber ned ad kinden.

 

”Det her var som en opstandelse fra de døde,” sagde moderen. Hun
genkendte sit barn på arret i panden.

 

Herre, når jeg kommer at stå overfor dig i himmelen, så vil jeg søge
naglemærkerne i din hånd og således blive sikker på, at det er dig, der led
korsets død for mine synder!

 

 
 
 
 
 
19.januar 2022

 

SELVOPTAGETHED

 

Men Hizkija sagde til Esajas: »Det ord fra Herren, som du har talt, er
godt!« For han tænkte: »Der vil være fred og tryghed i min levetid.«

Es.39,8

 

Kong Hizkija havde i sin nød bedt til Gud og Gud havde besvaret hans
bøn ved at spare ham for en smertefuld død og havde lagt femten år til
hans liv. Da kong Hizkija var kommet sig af sit sygeleje havde Gud
desuden lovet ham, at assyrerne ikke skulle få lov til at indtage hans rige.
Sådan blev kong Hizkija dobbelt velsignet af Gud.

 

Men kong Hizkija var ikke velsignelsen værdig. Det han satte højest var
sin egen ære og det, at han havde det godt selv. En dag kom der nogle
udsendinge fra Babel for at besøge Hizkija, for kong Merodak i Babel
havde hørt, hvor underfuldt kong Hizkija var blevet helbredt. Kong
Hizkija viste udsendingene sine forrådskamre med guld og sølv og våben
– som forsøgte han at opfordre babylonerne til angreb og få alt dette som
krigsbytte. Da så udsendingene var draget afsted igen sagde Gud til
Hizkija, at al kongens skat og hans egne børn en dag skulle blive bortført
til Babel.

 

Svaret som kong Hizkija gav Gud viser, hvor egoistisk han var. Profeten
havde kort forinden fortalt ham, at Israels folk om ikke så lang tid ville
komme i krig og tabe krigen og blive ført i eksil i Babel. Landet Israel
ville blive udslettet af landkortet. Kongens egne efterkommere skulle blive
slaver i den babyloniske konges borg. Men al denne elendighed rørte ikke
kong Hizkija, for han tænkte: ”... »Der vil være fred og tryghed i min
levetid.«
” Es.39,8 Det anfægtede ham ikke at hans eget folk ville komme
til at lide, når blot han selv slap for at lide. Han græd ikke om den
kommende skæbne for Guds folk, men var blot glad for at han selv slap
helskindet igennem.

 

Ingen kan bruge en selvoptagethed som den, kong Hizkija viser her til
noget som helst. Blot fordi vi selv muligvis lever i en tryg tid har vi ingen
ret til kun at tænke på os selv og således være ligeglade ved de kår
kommende generationer kommer at leve under. Og vi kan ikke blot skubbe
alt ansvar over på præster og lærere. Hver enkelt af os må beskytte og
passe på troens forrådskammer og sørge for at tage beslutninger, som også
vil blive dem til gavn, der kommer efter os. Vore arbejdsevner, ejendom
og bønner – disse må allesammen bruges til at beskytte og forsvare vore
efterkommere, så den gudløse verden ikke sejrer over dem og tilintetgør
dem.

 

Herre, lad mig ikke i ren egoisme være tilfreds med at få fred i min livstid.
Lad mig hellere give slip på det, der letter for mig i dag, hvis andre derved
kan leve i tryghed i morgen.

 
 
 
 
 
 
18.januar 2022

 

TIL NÅDENS BRYLLUP

 

Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik.
Kol.4,5

 

En mand, der rejste rundt i Danmark og solgte Bibeler og kristne bøger i
1916 fortæller følgende:

 

Engang kom jeg til en gård. Jeg skulle lige træde indenfor da manden
mødte mig i gangen. Uvenligt spurgte manden mig: ”Hvem er du og hvad
vil du?”

 

Jeg svarede roligt tilbage: ”Jeg har nogle Bibler og kristne hæfter og jeg er
kommet her for at invitere mennesker til nådens bryllup. Kan jeg få lov til
at sælge Dem en Bibel?

 

Manden svarede: ”Nej, gå du nu hellere hen og lav noget nyttigt, for
gadesælgere har vi nok af.”

 

Jeg tillod mig at sige: ”Guds ord siger: ”For hvad hjælper det et menneske
at vinde hele verden, men bøde med sit liv?
...”” Matt.16,26 Med dette i
tankerne kan jeg ikke andet end spørge Dem: Er De rede til at møde Deres
dommer? Af alt det, mennesker her på jorden kalder for arbejde har vi eet
arbejde fra Herren, og det arbejde er at forkynde frelsen for vore udødelige
sjæle, så de kunne slippe for den evige undergang.”

 

Manden afbrød mig og sagde: ”Ja men jeg køber så ingenting. Tror det er
bedst for dig at komme væk herfra inden jeg forgriber mig på dig.”

 

Jeg fortsatte alligevel: ”Jamen, kan jeg få lov til at give Dem dette hæfte
om Jesu kærlighed? Hvis ikke vi mødes igen i denne verden, måtte vi så
på den store dag stå sammen med dem, der står til højre. Farvel!”

 

Jesus Kristus kom til vor verden for at gøre syndere salige, og han sendte
sit vidne til denne landmand for at invitere ham til glæden i Himlens
fadershus. Men desværre, manden forkastede tilbuddet selvom vi får det
gode råd at bruge det gunstige øjeblik godt. Vi ved jo ingenting om,
hvornår vores nådetid er slut.

”Budskab fra Naadens Rige” Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
17.januar 2022


HVIS FAR HOLDER I HÅNDEN

 

og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.
1.Pet.5,7

 

En lille dreng skulle opereres og han vidste, at han ville komme til at få
ond. Hans far tog ham med til lægen. Drengen blev meget bange, da han
bemærkede alle lægens instrumenter, der lå på bordet. Og nu skulle han så
sætte sig i stolen ved bordet.

 

Nei, under ingen omstændigheder! Det her skulle ingen få ham til! Men til
sidst lystrede han alligevel og tog sin far i hånden mens han sagde til
lægen: Hvis far holder mig i hånden, så kan De gøre hvad De har lyst til.”

 

Da drengen følte hans fars stærke greb om sin lille hånd blev han tryg og
modig. Denne hånd havde hele hans liv aldrig gjort ham andet end det
allerbedste.

 

Kunne vi ikke lære noget af denne her lille dreng? Hvorfor er vi så
bekymrede og bange, når nød og modgang rammer os? Har vi da ikke en
magtfuld Fader i himmelen? Hvorfor griber vi ikke om hans hånd? Den
beskytter os meget bedre end nogen jordisk hånd kan gøre det.

 

Intet menneske har endnu været skuffet, der gav sig selv i Guds hænder.

 

Lad os derfor med frimodighed sige:

”Lad blot nød og modgang ramme os, for min himmelske Fader holder
mig i hånden, så jeg kan være tryg.”

TDH oversatte

 
 
 
 
 
16.januar 2022


AT KENDE DEN HELLIGE SKRIFT

 

og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom
til 
frelse ved troen på Kristus Jesus.
2.Tim.3,15

 

Der er blevet sagt og skrevet mangt og meget nedsættende om
betydningen af bibelkundskab, men det er vigtigere at gøre opmærksom
på, hvor afgørende vigtigt det er at kende sin Bibel.

 

I de Hellige Skrifter er der visdom til frelse ved tro på Jesus Kristus.
Bibelen er den sjældneste bog i verdenslitteraturen, og i vores egen
lutherske kirke må vi ikke glemme, at intet må sættes højere eller ved
siden af Skriften.

 

Kristus er centrum i den Hellige Skrift. I det Gamle Testamente bliver der
peget frem imod Kristus, og i det Ny Testamente læser vi vidnesbyrdet om
ham. Kristus er selveste midpunktet og ikke før Kristus levende træder
frem får vi den næring fra Skriften, der er livsnødvendig, hvis vores
åndelige liv skal udvikles. Skriften åbner sig ikke blot ved at åbne
Bibelen, og derfor er bønnen i Salme 119 altid aktuel: ”Luk mine øjne op,
så jeg kan iagttage underne i din lov.” Salme 119,18

 

Der fortælles om en fremførsel af en sang med udgangspunkt i Salme.23 i
Det Gamle Testamente. To personer skulle hver for sig synge denne salme.
Den ene var en kendt sanger og den anden en ukendt mand.

 

Bagefter skulle en eller anden bedømme disse opførelser. Konklusionen
blev, at den første kendte sangen og sang den meget flot. På den andens
sang kunne man klart fornemme, at han kendte ham, der blev sunget om.

 

Den Hellige Skrift vejleder os, så vi ikke farer vild. Det at nogen mister sit
fodfæste af forskellige strømninger udefra er et tegn på, at de ikke kender
Skriften.

Den Hellige Skrift giver os ikke svar på alt, vi kunne tænke os at spørge
om, men den giver et tydeligt og klart svar på spørgsmålet: Hvad skal jeg
gøre for at blive frelst? Gennem Bibelens ord bliver det lys tændt, som
fører Guds menighed fremad og hjem på livets vej.

Tag Bibelen frem! Brug den! Slid den op! Stands ikke!

 
 
 
 
 
15.januar 2022

 

TROEN ER EN GAVE

 

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er
Guds.

Ef.2,8

 

Den onde forekommer os ofte at gøre hårdere og voldsommere anslag
mod os desto ældre vi bliver, så tvivlen ligesom lettere kan ramme os.
Derfor er det afgørende dagligt at bede om at blive bevaret i troen på vor
Herre Jesus Kristus. Troen er en gave, vi må passe godt på.

 

Johannes døberen havde også fået troens gave givet men alligevel
hærgede tvivlen ham i den mørke fængselscelle. Derfor sendte han sine
disciple til Jesus med spørgsmålet. ”Er du den, som kommer, eller skal vi
vente en anden?”

 

Han ville så gerne have bevis eller en bekræftelse på, at han havde valgt
ret, men den fik han ikke. Heller ikke vi får dette bevis men det samme
svar, som Johannes fik: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,
overbevisning om det, der ikke ses.
” Hebr.11,1

 

Troen er nøglen til livets hoveddør, og derfor må den altid være
disponibel. Vi kender alle til situationen at komme hjem efter at have
været ude at rejse eller på forretningsrejse. Vi står der med kufferten i den
ene hånd, pose i den anden og måske også en pakke i hånden og kan ikke
huske, hvor vi lagde nøglen.

 

Der er kun eet at gøre, og det er at sætte det altsammen fra os og så at søge
efter nøglen. Troens nøgle finder vi på samme måde ved at sætte alt fra os,
som vi til dagligt går rundt og slæber på.

 

Dermed ikke sagt, at vi blot skal smide alting fra os, som Gud i rigt mål
har velsignet os med. Vi skal blot ikke blive så optaget af det, at det fylder
hele vores liv, men snarere dagligt kæmpe imod det onde.

 
 
 
 
 
 
14.januar 2022

 

NÅR DET GÅR MOD ENDEN

 

Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette
dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være
opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er
din brod?

1.Kor.15,54-55

 

Jeg føler på mig, at jeg bærer det evige liv i mig. Jeg ligner en skov, der
mere end een gang er hugget ned. De nye spirer er stærkere og mere
spiredygtige end de gamle.

 

Der bliver sagt, at sjælen er trukket ud af materialet, men hvordan kan min
sjæl være så ung, når nu min livskraft svækkes. Vinter er i min skalde,
men evig sommer i mit hjerte.

 

Desto mere jeg nærmer mig livets afslutning, desto tydeligere hører jeg de
udødelige toner fra evighedens verden. I et halvt århundrede har jeg nu
strøget om mig med vers, historier, filosofi, drømme og sang.

 

Men nu indser jeg, at jeg har ikke frembåret så meget som en tusindedel af
det, der bor indeni mig. Når jeg engang bliver lagt i graven, så kan jeg
sammen med mange andre sige:

”Jeg har sluttet min dagsværk, men jeg kan ikke sige, at jeg har sluttet mit
liv.”

 

Dagen begynder igen dagen derpå. Graven er ikke en uvejsom afgrund,
men en alfarvej. Porten bliver lukket om aftenen, men bliver åbnet igen,
når evighedens morgen gryr i øst.

TDH oversatte

 
 
 
 
 
 
 
13.januar 2022
 
 
 
 
 
 
BETYDNINGEN AF BLODET

 

For kødets liv er blodet, og det har jeg givet jer til at komme på alteret
for at skaffe soning for jer; det er blodet, der skaffer soning, fordi det er
livet.

3.Mos.17,11

 

Der er mange troende, som ikke ved, hvilken betydning blodet har.
Skriften siger, at sjælen er i blodet: ”For blodet er livet i alt kød; ...”
3.Mos.17,14

 

Vi får tilgivelse for vore synder og bliver renset gennem blod: ”Ja, efter
loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted,
uden at der udgydes blod.
” Hebr.9,22

 

I Getsemane have svedte Jesus blod: (Luk.22,44) Det sker, når man er
meget stresset. Jesus tog vores stress på sig.

 

Jesus fik en tornekrone presset ned over sit hoved.(Matt.27,29). Tornene
repræsenterer al forbandelse. Dengang Eva og Adam faldt i synd sagde
Herren: ”Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af
det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din
skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel
skal jorden lade spire frem til dig,
...” 1.Mos.3,17-18

 

Nu bar Jesus denne forbandelse på vore vegne. Han fik tornene stukket
ned i sit hoved, og derfor kan vi byde al forbandelse, som f.eks.
depression, eller hvad det nu hedder alt sammen, at vige tilbage i Jesu
navn, for Jesu blod løb ned ad hans hoved og skjulte altsammen.

 

Pilatus hudflettede Jesus.(Joh.19,1) Den pisk, som romerne anvendte, var
lavet af flettede læderremme, hvor jern- eller benkløer var flettet ind i. Vi
ser altid korset fra forsiden af; men hvis vi i ånden går bagom korset, så
vil vi se, at hele Jesu ryg hang i laser og lignede en pløjet mark. Bibelen
siger: ”... ved hans sår blev vi helbredt.” Es53,5 Jesus bar vore sygdomme
op på korset(Vers.4), og vi blev helbredt ved hans sår.

 

Hans hænder blev naglet til korset og blodet dryppede ned fra dem. Hvad
har vore hænder gjort? Klamret sig til en brændevinsflaske, slået nogen,
stjålet eller gjort noget langt værre endnu? Jesu hænder blev
gennemstukket, og det blod, der flød derfra, renser vore hænder, om vi
angrer og beder om tilgivelse.

 

Jesu fødder blev også naglet fast til korset og det blod, der løb derfra
renser vore fødder for de forkerte skridt, de har betrådt, inde på kroer og
barrer, bordeller osv. hvis vi angrer og beder om tilgivelse.

 

En romersk soldat stak et spyd ind i Jesu side.(Joh.19,34) Blod og vand
løb ud af såret og har utvivlsomt ramt spydskaftet og soldatens arm. Han
blev tilsølet med blod. Men hvad betyder alt dette? Jo, ser du, dengang
Gud havde skabt Adam tog han et ribben ud af Adams side og skabte
bruden, Eva, ud af ribbenet. Når vi angrer, så renser Jesu blod os fra al
synd.(1.Joh.1,7) De troende er Jesu brud. ”... »Kom, jeg vil vise dig
bruden, Lammets hustru.«
” Åb.21,9 Jesu blodløskøbte brud blev også
taget ud af hans side, og hun blev renset ved blodet, der løb ud af hans
side.

Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
12.januar 2022

 

GUDS OPSKRIFT TIL FAMILIELIVET

 

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet
usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den
finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler
alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

1.Kor.13,4-7

 

Mikael Leirgul var gæst i Kanal 10 og skulle forklare, hvordan Gud havde
tiltænkt, at familielivet skulle leves. Guds hjerteslag siger: fællesskab,
nærhed og harmoni. Djævelen har en anden dagsorden. Han skiller mand
fra kone, børn fra forældre. Børn bliver sat i institution som småbørn.

 

1.Kor.13 kaldes også kærlighedskapitlet. Der ståri vers 5: ”(Kærligheden)
søger ikke sit eget” Nej, den er midtpunktet, som alt hjulet drejer omkring.
Den tjener andre. Sådan skal det være mellem mand, kone, børn og så
videre ud i familien. Ægteskabet skal ikke være et forhandlingsforum,
hvor jeg kommer med mit og hustruen med sit. Nej, jeg nedlægger mit liv
for hende og tager det aldrig tilbage og hun gør det samme for mig.

 

I hjemmet råder Guds kærlighed, og Guds fred kommer ind. Den kan vi
ikke selv skabe. Vi kan sørge for, at der ikke volder uro og tumult. Men
Guds fred er håndgribelig, den kan fornemmes, når du træder ind i et
hjem. Du kan komme ind i et hjem, hvor du tydeligt fornemmer, at her har
der været sagt hårde ord. Jesus sagde, at når du kommer ind i et hjem skal
du ønske Guds fred over det, men hvis det ikke er det værd, så skal freden
vende tilbage til dig. Freden får overtaget, når vi ikke bekæmper hinanden
med hinandens roller, men derimod blot godkender dem.

 

Manden er legemets hoved, men han skal ikke være magtsyg og
diktatorisk, for det fører til oprør. Både oprør og det at ”herske” og være
enerådig er ikke ret. ”Sådan gør man ikke i mit rige” siger Jesus. ”Vi
bærer os ikke ad ligesom verden.”

 

Hovedet skal være et værn mod storm, en støtte, en paraply. Jeg skal stå
ved indfaldsvejen eller passet og beskytte min hustru og mine børn i bøn.
Samtlige angreb skal standses hos mig. Jeg beskytter dem med mine
bønner. Når de lever i oprør, så unddrager de sig fra paraplyens værn. Når
de er voksne, så beskærmer Gud dem. Men alt det, Gud gav vore
allerførste forældre, det gav de til fjenden og gjorde sig dermed skyldig i
grov synd og svigt. Da kom Gud og sagde: ”Dette skal jeg tage mig af.”
Da kom Jesus og betalte for al verdens synd.

 

Kristus er menighedens hoved. Manden er familiens hoved. Min hustru
skal få lov til at hvile og føle sig tryg. Hun skal have lov til at være mor og
hustru. Freden flytter ind og dette skal børnene få lov til at vokse op i.
Som far tegner jeg hver dag et billede af Gud dybt inde i børnenes sjæl.
For Gud siger, at han er vor Far, og så tænker børnene: ”Hvilke oplevelser
har jeg af far? Da er det min måde at være far på, der tegner billedet af
Gud for dem. Dette er et stort ansvar. Således kan jeg ikke leve som en
egenrådig tyran i hjemmet. Jeg må ydmyge mig og bede mine børn om
tilgivelse, når jeg har gjort noget forkert imod dem.

 

Dette billede bliver overført til menigheden. Jesus er hovedet. Legemet er
menighedens medlemmer. Hvis de siger, at de ikke har brug for hovedet,
så går der et hovedløst legeme rundt inde i menigheden. Da er situationen
ikke god i menigheden.

Effie Campbell

 
 
 
 
 
11.januar 2022


DEN ONDE FORHINDRER OS I AT BEDE

 

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem
for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Fil.4,6

 

Når vi beder sætter Gud sin vældige kraft i gang, for han har lovet os
bønnesvar. Djævelen ønsker derfor ikke, at vi skal bede, for det forhindrer
ham i at udføre sine onde planer med os. Og hvis vi beder, så vil han kun
have os til at bede nogle ganske små bønner om småting, der ikke har den
store betydning i den åndelige verden.

 

Men vi må være tapre og vise stor frimodighed: ”Lad os altså med
frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed
og finde nåde til hjælp i rette tid.
” Hebr.4,16


Den onde forsøger at bilde os ind, at der er noget galt med vore bønner: vi
lægger ikke nok kræfter i bønnen, vore bønner er for korte til at kunne få
nogen virkning osv.

 

Har du oplevet dette? Så skal du vide, at næsten alle bønnerne, der står i
Bibelen er korte og præcise. Den korteste bøn er måske Moses´ bøn, da
han bad Gud helbrede sin søster Mirjiam, der var blevet spedalsk. Der
står: ”... »Ak nej! Gør hende dog rask!« ” 4.Mos.12,13 Syv dage senere
var hun helbredt for sin spedalskhed.

 

Gud kender vore hjerter. Han ser, at vi i sandhed mener det. Det er ikke
nødvendigt, at vi føler, det er sådan. Vi skal blot vide det og tro det, for
Guds ord binder ikke følelserne sammen med bønnesvar. De er alene
bygget på Guds løfter.

Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
10.januar 2022

 

HÅB FOR VERDEN

 

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er
kærligheden.

1.Kor.13,13

 

Anfinn Clementsen

Håbet har stor betydning for mennesker. Forsvinder håbet, så går også
livsgnisten ud. Håbet om en bedre dag i morgen har fået mennesker til at
holde ud gennem tider med stor modgang. Håbet om at blive rask, når
sygdom rammer, håbet om fred, hvor krig nu hærger, håbet om hjælp der
hvor fattigdom findes, håbet om fred og fordragelighed, hvor der nu findes
uenighed og strid, håbet om et bedre liv efter et mislykket liv o.a. Selvom
ikke alting bliver som man havde håbet, så har håbet alligevel været til
stede som en livskraft i dagligdagen. Jeg vil råde dig til at holde fast i
håbet, også når det ser meget mørkt ud!

 

Vores Gud er håbets Gud. Paulus skriver i Rom.15,13: ”Håbets Gud fylde
jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved
Helligåndens kraft!
” Håbet er en del af Guds natur, og han har givet håbet
som en indre drivkraft og styrke til alle mennesker.

 

Tro, håb og kærlighed hører sammen, og når disse tre får lov til at virke
sammen, så bliver livet godt. Kærligheden er
størst, siger Bibelen. Der er håb i kærligheden, og troen virker i
kærligheden. Vi håber det bedste for dem, der står os nær og som vi holder
af, og når alt håb er ude, så fortsætter vi med at tro på fremgang og sejr. I
Rom.4,18 læser vi: ”Med håb imod håb troede han, at han skulle blive
fader til en mængde folkeslag,
...” (Abraham).

 

Mange mennesker er utrygge ved fremtiden og det med god grund. Der er
mange mørke skyer på tidens horisont. Klima, fattigdom, krig, flygtninge,
uenigheder. For mange er også det personlige håb reduceret eller
udslukket gennem livets kampe. Jeg tror på Bibelens ord om endetiden og
prøvelser, der rammer jorden og menneskeslægten, men jeg tror også på
samtlige Bibelens ord om håb og tro på fremtiden. Midt i alt dette lever
håbets Gud, og vi har et budskab om fremtid og håb. Så længe vi lever på
denne klode skal vi strides for en bedre fremtid og så håb og tro og se
positivt fremad.

 

Jesus kom for at bringe frelse, frihed, glæde og håb ind i en mørk og
fortabt verden, og Bibelen siger: ”til hans navn skal hedningerne(alle
mennesker) sætte deres lid.” Hver gang vi forkynder evangeliet, så sår vi
håb! Og det kristne håb er ikke blot for dette liv, men det er et håb, der er
funderet i Jesu opstandelse fra de døde. Det betyder, at det ikke alene er et
håb for dette liv men også det kommende.

Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
9.januar 2022

 

AT VÆNNE SIG TIL NOGET

 

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik
bort og ud til et øde sted og bad dér.

Markus 1,35

 

Jeg vil vænne mig til eet, som er så frigørende – og det er et dagligt liv
sammen med min himmelske Far. Det er det bedste, vi kan blive bundet
af. Det er ikke en religion, men en person, du daglig har forbindelse med.
Om Jesus står der i Luk.4,16: ”Han kom også til Nazaret, hvor han var
vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han
rejste sig for at læse op.
” Efter sædvane=som han plejede.

I Markus 1,35 står der: ”Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt,
stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér.

 

Jesus havde vænnet sig til at gå sammen med sin Far – i gudstjenesten og
ansigt til ansigt.

Salme 88,14: ”Jeg råber til dig om hjælp, Herre, hver morgen kommer
min bøn til dig.

 

Kong Darius i Babel bekendtgjorde en lov, hvor der blev slået fast, at alle
skulle tilbede ham i 30 dage. Man blev dømt til døden for ikke at gøre
dette. Men denne lov bekymrede ikke Daniel, for han havde vænnet sig til,
at det var Israels Gud, der var dén sande Gud. Der står skrevet, at ”... og
tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham;
sådan havde han altid gjort.
” Dan.6,11

 

Daniel lod sig ikke true til at bede til en afgud. Han var så vant til et liv
sammen med Israels Gud, at selv ikke truslen om at blive kastet for
løverne ændrede noget, for han var vant til at bede og takke Gud tre gange
om dagen, sådan som han altid havde gjort.

Hvilke vaner har du og jeg?

Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
8.januar 2022

 

HVEM SIGER FOLK MIG VÆRE?

 

Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?«
Matt.16,15

 

Dette spørgsmål satte Jesus disciplene en dag, hvor de var på vej ud til de
små landsbyer omkring Cæsarea Filippi. De gav ham forskellige svar.
Mange mente, Jesus var en profet, men at han skulle være Guds søn, det
kunne de ikke godtage.

 

Men spørgsmålet blev også sat direkte til selve disciplene: ”»Men I, hvem
siger I, at jeg er?«

 

Det drejer sig ikke om, hvad de andre svarer til dette spørgsmål, men hvad
iger du – præcis du. Hvem siger du Jesus være? Ingen mennesker kommer
udenom dette spørgsmål. Vi bliver afkrævet svar.
Peters svar er ganske enkelt: Du er Kristus.

 

Selvom der var meget, disciplene ikke havde forstået, så måtte de alligevel
efter årene, hvor de havde været i følgeskab med Jesus bekende, at han
måtte være Messias.

 

7.Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng
N.F.S. Grundtvig 1837.  

Sandt er det, at Jesus er Kristus – vor frelsermand, hvis vi tror på ham. Det
evige liv har han vundet os. Det er fuldbragt! Jesus siger det selv:
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. ” Joh.6,47


Vi har det evige liv allerede nu i troen på Jesus. Dette kan også blive din
virkelighed allerede nu, og engang skal vi leve det evige liv fuldt ud
sammen med ham hjemme i Guds rige.

 
 
 
 
 
7.januar 2022

 

TOGREJSEN

 

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af
Kristi ord.

Rom.10,17

 

En missionær fra den norske Indre Mission(IMF) fortalte engang om en
oplevelse, han havde haft på en togrejse. Han sad i en lille passagerkupé.
Der var to bænke og et bord under vinduet. Han sad på den ene bænk og
overfor ham sad der en mand. De kiggede på hinanden og mente sig at
kunne kende noget ved hinanden, og så viste det sig, at de to som børn
havde leget sammen.

 

”Og hvad laver du?” spurgte missionæren. Jo, han var kontorchef i et
ministerium.

 

”Og dig – hvad laver du?” ”Jeg er missionær i Det norske
Indremisjonsforbund,” svarede den anden.

Ud af dette møde udviklede der sig en åben samtale, hvor kontorchefen
vedgik, at han forgæves flere gange havde forsøgt at blive kristen.

 

Da tog missionæren en kuglepen frem og bad kontorchefen forsøge at få
den til at stå på bordet. Kontorchefen mente det var nytteløst. Ingen kunne
få en kuglepen til at balancere på et bord, der ryster og bevæger sig, mens
det kører. Men missionæren gav ikke op og for at fortsætte samtalen
forsøgte han selv – og naturligvis lå kuglepennen et øjeblik efter på
bordet. ”Prøv du nu engang,” sagde missionæren! Nej, det var dog
nytteløst. Til sidst gav kontorchefen efter og forsøgte, men med det
samme resultat.

 

Da tog missionæren fast omkring kuglepennen med sin store hånd og satte
den på bordet. ”Ser du nu, at det kan lade sig gøre?” sagde missionæren.

 

”Men jeg troede ikke, det var sådan, du mente,” svarede kontorchefen.

 

”På samme måde, som du forsøgte dig med kuglepennen,” svarede
missionæren, ”har du forsøgt at tro, men det kommer du aldrig til at kunne
klare!

At tro er ikke noget, vi kan skabe, men det er at lade Gud komme til i vore
liv – at lade den almægtige holde os fast i sin hånd.

Omfavnet af Guds stærke hånd er det ikke vanskeligt at tro, forstår du,”
sagde missionæren.

2.Eg er i Herrens hender
kva enn som med meg skjer,
når hjarta uro kjenner
og augo vonfullt ler.
Om enn eg ofte vandrar
på mørk og vanskleg veg,
frå himlens høge salar
hans auga fylgjer meg.
*Salme af Erling Tobiassen i 1932

 
 
 
 
 
6.januar 2022


TRO ER AT GÅ IGANG

 

Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som
skal arve frelsen.

Hebr.1,14


Et af troens store gerninger er bønnen, troens bøn! Du kan komme ind i
menigheder, hvor der står et prægtigt orgel, hvor man har en dygtig
organist, hvor strengekoret lyder som en hel hær i angreb, når de synger.
De har talrige talere. Alt er bare i orden; men hvor mange beder? Hvor
mange er gået ind i denne guddommelige tjeneste for Herrens hellige sag?
De er så helt afgjort i mindretal, og alligevel er det lige dér, at kampen den
står. Det er i bønnens verden, at sejren skal komme i hus.

 

Hvor længe kan vi stå og blot se på som tilskuere mens hele denne
vældige arbejdskraft går til spilde? For enhver gerning, der ikke er båret
frem til nådens trone på bønnens vinger, det er bortødslet arbejdskraft. Og
værre endnu er det, at tiden også bliver spildt, for den kan man ikke få
tilbage.

 

Vi leger, hvis ikke bønnen får hovedpladsen i vor tjeneste. Skulle det være
nødvendigt, at vi føres gennem grufulde trængsler for at få fat på denne
børnelærdom, dette begyndelsens fundament for alt, ikke kristendom men
kristenliv.

 

Det er i bønnen, der sker! Stå tidligt op om morgenen og giv Herren din
bedste tid på dagen til bøn. Uden bøn er alt arbejde nytteløst. Det er
ganske enkelt forspildt arbejde. Lad os holde op og stoppe alt arbejde i
kirken, hvis ikke vi vil ofre os i bønnens tjeneste til Gud. Uden bøn sker
der intet. Vi kan hverken prædike, spille eller synge en vækkelse frem;
men det kan lade sig gøre at bede en underfuld vækkelse frem i vort folk.

 

Gud, lad vækkelsen komme. Lad vækkelsen begynde i mig! Ja, lad
bønnens ånd få lov til at råde i mit liv, så er der endnu en kilde på denne
jord, hvor vækkelsen kan vælde frem.

 

- - -

 

Jeg vågnede tidligt en morgen og kiggede på klokken. Den var præcist lige
så meget, som den plejer at være, når jeg står op. Denne morgen derimod
blev jeg liggende; men den lange viser på klokken var vågen og snart
havde den vandret fem minutter, og kun et øjeblik senere var der gået 10
minutter. Jeg blev liggende.

 

Da ramte en kærlighedens stemme mine ører: ”Hvorfor står du ikke op?
Skal du ikke op i dag?” Og jeg svarede mildt: ”Nej, jeg tror jeg er så træt.”
Den kærlige stemme talte igen til mig: ”Jo, men ser du ikke alle englene
omkring dig?”

 

”Engle, hvor er englene henne?”

 

Og i samme øjeblik åbnedes mine øjne – stuen var fyldt med engle. ”Hvad
laver alle de der engle her?” spurgte jeg.

 

Den kærlighedsfulde stemme svarede: ”Så mange engle plejer du at bruge,
når du beder. Nu er de kommet her for at gøre Guds vilje, når du sender
dem at udrette den.”

 

I ét spring kom jeg op af sengen, og om jeg aldrig tidligere havde bedt, så
bad jeg denne her morgenstund. Jeg følte, at jeg havde magt sammen med
Kristus i det himmelske, og jeg udsendte engle, først én og én til mine
nærmeste pårørende, dernæst i små grupper til menigheder og bibelskoler
og så i massevis til lande, hvor krig og ufred hærger og
missionsstationerne. Der var stadig engle, der ventede på at komme på
arbejde.

 

Herrens ord fra Matt.28,18 ”... »Mig er givet al magt i himlen og på
jorden.
” blev så virkelig for mig den morgen. Han har sandelig magten;
men fordi de hellige svigter er magten ikke synlig i hans hånd. Men den
kan blive synlig! Antallet på de udvalgte bliver fuldtallig, og Herrens
komme bliver fremskyndet med vor bøn!

 

Når vi har det i tankerne, som Herren siger om de 12 legioner af engle, og
de 100 millioner engle, der bliver omtalt i Åb.5,11, og når vi samtidig gør
os klart, hvilken ufattelig magt, hver enkelt engel besidder, at en engel
stillede sig imellem israelerne og ægyperne(2.Mos.14,19), og at en engel i
løbet af én nat tilintetgjorde 185.000 assyrere(2.Krøn.19,35), så må vi
sige, at Herren har givet os en magt sammen med sig, når vi sender ”dem”
(englene), der har så stor magt, ud at hjælpe vore medarvinger.(Åb.18,1)

 

Lad os bruge den magt, som er os givet i bønnen. Så vil den gå til en
underfuld sejr.
”Kirkeklokken” Effie Campbell oversatte

 
 
 
 
 
5.januar 2022


GUD SER PÅ HJERTET

 

”... mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på
hjertet.«

1.Sam.16,7

 

Vi bliver så hurtigt betaget og forledt af det der glimter, vi glemmer, at
ikke er alting guld, der glimter. - Gud udvalgte drengen, der passede får, til
konge i Israel. Gud bestemte, at en ukendt pige i en landsby i Galilæa
skulle føde verdens Frelser. ”og det, som verden ser ned på, og som
ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er
noget, til ingenting,
” 1.Kor.1,28

 

Sådan virker Gud, for Han ser på hjertet. Derfor er det vigtigt for os at
kunne skelne, hvad der er ægte.

 

Gud søger de rene af hjertet. Bemærk, hvilke løfter den Hellige Skrift
giver til de oprigtige!

Gud er mit skjold, han frelser de oprigtige.” Salme 7,11

For Herren er retfærdig, han elsker ret, de retskafne skal se hans ansigt.
Salm.11,7

 

retten kommer på ny til sin ret, og alle de oprigtige skal følge den.
Salme 94,15

 

Lys stråler frem for de retfærdige og glæde for de oprigtige.” 97,11

 

For de retskafne bryder lys frem i mørket, han er nådig, barmhjertig og
retfærdig.
” Salme 112,4


Forudsætningen for, at Gud kan få os i tale er, at vi er villige til at bøje os
for sandheden.

Gud ser på hjertet, og for Ham er intet skjult. Han ved, hvad der bor i
mennesket, og en dag bliver det alt sammelt afsløret. Så er skuespillet slut.
- Gud ser på hjertet, og derfor mister vi ikke modet. Troen er måske lille
og glæden ligedan. Men een ting tør vi dog sige: Herre, hvem skal vi gå
til? Du har det evige livs ord.

 

Een ting higer vi efter, at Herren holder os fast indtil vor tid er ude. Een
ting ved vi, at Guds kærlighed i Kristus Jesus er urokkelig.

 
 
 
 
 
4.januar 2022


TRÆSTUBBEN

 

Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve
bryder ind og stjæler.

Matt.6,19

 

En dag står der en mand ved en stor træstub i skoven. Dér stod der engang
et smukt fyrretræ, men nu står der altså kun stubben tilbage. Her er blevet
så mærkelig tomt. Han troede ikke, at det fyldte så meget, mens det endnu
stod der blandt de øvrige træer, men efter det er der nu en stor tom plads!
Kun stubben står der endnu.

 

Han bøjer sig ned og undersøger åringene og tæller efter, hvor mange år
træet har på bagen. Det er så underligt at se på åringene. De fortæller os
træets historik. Nogle år voksede træet meget, som også ses på åringenes
vidde/bredde, andre år derimod er der næsten ingenting og det var år, hvor
væksten var lille.

 

Sådan er det også med vore liv. Vi har gode dage, hvor vi trives og har det
godt og glæder os. Andre år ramte modgangen os og livet blev besværligt.
Og når vi så skulle herfra, så står der kun ”træstubben” tilbage. Der bliver
tomt efter os, når vi er væk – og alene minderne står tilbage.

 

Og hvad blev der så af fyrretræet? Manden tog det med sig til hus.
 

Tak, Herre, at du også tager mig med hjem – til dig, når jeg en dag bliver
revet bort fra ”din skov” og hvor kun ”træstubben” står tilbage efter mig.
Tak, Herre, for håbet, du har givet mig – det bærer jeg med mig som en
hjertens skat.

 

Og når mig fælder døden stærke,

og alt i grav er skjult og glemt,

giv, Gud, du da dit navnemærke

i mit hjerte finder gemt.

 
 
 
 
 
3.januar 2022

 

ET DÅRLIGT BYTTE

 

Du må ikke følge mængden i at øve ondt. ...”
2.Mos.23,2

 

Kulturen og udviklingen her i den vestlige verden fejede de afskærmende
moralbud hos den jøde-kristne om kønsliv, ægteskab og trofasthed til side.
Man kastede dem fra sig, selvom det var de selvsamme bud, der havde 
løftet den vestlige verden op på det høje udviklingsstade, hvor vi befinder
os i dag.

Mennesker og dets ledere havde den fejlagtige opfattelse, at man blot
kunne bytte og erstatte disse bud med sort humor og udskejelser – det at
leve præcis sådan som du selv ønsker det uden at vise hensyn og omtanke.
Man mente, at det sagtens kunne lade sig gøre, og at du alligevel kunne
bevare de beskærmende regler og buddene mod løgn, pædofili, lovbrud,
bestikkelse, råddenskab og mod det at være uærlig i drift af forretning, i
bankvirksomhed, i arbejdslivet, i den financielle verden og på
aktiemarkedet.

 

Men i dag får flykaprere asyl i Norge. Internationale koncerner i USA og
EU rystes af råddenskab, løgn og snyd, der fylder lommerne op hos
lederne og plyndrer og flår småopsparere for deres opsparing, så de mister
alt.

 

Industri og financielle ledere bevilger sig selv faldskærme, hvis værdi
løber sig op i 2-cifrede millionbeløb, mens sygeplejersker og hjælpere i
ældreplejen må kæmpe for nogle få kroner i lønstigning.

 

250 dårlig tilredte eller voldtagne kvinder sidder på krisecentre rundt om
Norge. De tør ikke flytte hjem igen, da voldsmanden, der forbrød sig imod
dem, stadig går frit omkring mens han i måneder venter på at hans sag
kommer for retten.

 

Advokater lærer indvandrere at lyve, og skraber millioner til sig selv ved
at hægte flygtninge til sig, som de kan berige sig på. En forretningsmand,
der havde indrettet sig et ”fængsel”, så han kunne fange butikstyve, der til
stadighed forbryder sig mod ham, og tilbageholde dem indtil politiet
ankommer, de bliver truet med fængsel og dom for selvtægt af
myndighederne.

 

Tusindvis af børn græder ned i puden om natten, fordi far og mor ikke
ønsker at leve sammen mere, og mange af disse børn bliver en kastebold
mellem retsvæsen og børneværn. Unge i titusinder ødelægger deres liv
med stoffer, alkohol og tobak. Disse og andre livsstilssygdomme, der er
opstået som følger af forkert livsstil foruden forkert indre livsopfattelse,
de koster vore velfærdssamfund milliarder i stadig stigende skattetryk.

 

Hvad er der sket med vort samfund?

 

Jo, borgere og lederne i den vestlige verden forstod ikke, at det ikke kan
lade sig gøre at vælge og vrage blandt Guds og naturens beskærmende og
beskyttende moralbud, som er et gode for os. Moselovens beskyttende
moralbud hænger sammen som en helhed.

 

Bibelen siger: ”Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på
ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.
” Jak.2,10

Jovist har vi lavet et dårligt bytte. Men der er endnu tid til omvendelse.

Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje,
bliver til evig tid.
” 1.Joh.2,17

 

jeg belærer dig om visdommens vej, jeg fører dig ad retskaffenheds spor.
Når du går, bliver dine skridt ikke hæmmet, når du løber, snubler du ikke.
Hold fast ved belæringen, slip den ikke, tag vare på den, for den er livet
for dig.
” Ordspr. 4,11-13

 

Det er retfærdighed, der løfter en nation op. 
”Troens bevis” E.Campbell løst oversat

 
 
 
 
 
2.januar 2022

 

DANIEL

 

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til
bjælken i dit eget øje?

Luk.6,41

 

Når unge mennesker bliver involveret i vold, misbrug og synd af
orskellig slags, så er det ofte de hjemlige forhold, venner og gruppepres,
der får skylden.

 

Daniel i det Gamle Testamente var omtrent 20 år gammel, dengang han
blev tvunget i eksil til et fremmed lnd, hvor omstændighederne var
fuldstændig anderledes. Man han lod sig ikke påvirke af dette. Han satte
sig høje mål og levede i henhold til disse. Men han lod ikke
omstændighederne beskadige sig. Daniel var fyldt af Gud. Det var Frank
Mangs, der sagde: ”Der var for megen ånd og for lidt kød i Daniel, derfor
kunne han ikke blive løvemad.”

 

Da Daniel var 90 år gammel, profeterede han om slutningen. Du er ikke
godt nok informeret, hvis du kun læser aviser og magasiner og lytter til
radio og TV. Nej, vi må læse det profetiske ord. Læs 12. og 13. kapitel i
Zakarias' bog. Verden må læse aviser og lytte/se TV for at orientere sig
om, hvad der skete i går. Guds folk læser i Bibelen og får at vide, hvad der
sker i fremtiden.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

 

1.januar 2022


LAD GUD VÆRE BYGMESTEREN

 

Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke
Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.

Salme 127,1

 

Selvgjort er velgjort, bliver der sagt, men det er ikke altid sådan. Det vi
bygger bliver let nedbrudt og ødelagt. Sandborgene børnene bygger så
lystigt en sommerdag nede på stranden ødelægger bølgerne nemt; solidt
byggede huse knuses, når jordskælvet rammer og hvor godt vi end
forsøger at sikre os, så ved vi alligevel, at livet hænger i en tråd, og tråden
er tynd.


Vi er smede, der er forpligtet til at gøre vort ypperste, hvor vi er sat at
virke, og en hjertens tak til alle håndens og ånden arbejdere, som
utrættelig virker for at opbygge. Der er rigeligt at rive i og vi har al mulig
grund til at være taknemmelige for gode kår.

 

Men – og læg mærke til dette ”men”, alt vort eget får til sidst en ende,
bliver ødelagt og går til grunde. Det er betegnende, at det første store
byggeri, som mennesker påbegyndte, det fik også en synderlig ende. ”De
sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!«

Sagde de og gik i gang med arbejdet ”»Lad os bygge en by med et tårn,
som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt
ud over hele jorden.«
” 1.Mos.11,3-4 Der er løbet meget vand i åen siden
dengang og vi har høstet mange bitre erfaringer og alligevel fortsætter
byggeriet. Men selvgjort er ikke altid velgjort.

 

Hvis ikke Herren bygger huset, så får det en dårlig slutning. ”Jeg ved en
tryg grund, jeg ved hvad der holder.” Tør du sige det samme? En
urokkelig grund er blevet lagt. Kristus og hans død og opstandelse. En
plan er lagt for vore liv, og i dåben fik vi løfte om, at Herren bygger huset,
hvis vi lader ham råde.


Du giver mig din frelse som skjold, din hjælp giver mig styrke.” Står der i
Davids lovsang fra 2.Sam.22,36. Hans tanker er allerhelst det, at det
største af alt er, at den Almægtige bøjede sig ned til mig og tog sig af mig.
Siger du det samme? Giv Gud lov til at være bygherre og huset bliver
stående.

Jer hus bygge på Ordets klippegrund.

Da væggen står urørlig i livsstormens stund.