6.juli 2022

Hunden og mannakornet

Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst,
1.Kor.3,6

”Lige siden jeg var purung, har jeg altid godt kunnet lide at være på jagt
undir fjalla, og naturligvis var hunden ved min side. Mange gange
lykkedes det godt, og fangsten var også god. Men interesse, der kun angår
jordelivet, det stiller ikke menneskets åndelige krav. Sådan var det hos
mig. Guds kald kan komme på forskellig vis. Nu vil jeg fortælle dig,
hvordan Gud på en særlig måde kaldte mig:

En vidunderlig solskinsdag sad jeg oppe på bjerget i nogen afstand fra mit
hjem. Jeg var næsten 20 år gammel dengang. Mens småfuglene kvidrede
til Skaberens hæder, kom min hund, Vesla, løbende. Den slikkede mig om
hånden. Men hvad var nu det, der faldt ud af hundens mund? Et
mannakorn, der henviste til Es.43,1. Hvorfra stammede mon mannakornet
fra?

Der stod: ” Men nu siger Herren, han, som skabte dig, Jakob, han, som
dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved
navn, du er min.”

Da jeg så havde undersøgt det nøjere, fik jeg klarhed over, at mannakornet
stammede fra en affaldsdynge. Hunden havde været dér og havde taget
mannakornet i munden. Så kom han derfra til mig. Men Bibelordet fra
Esaja 43,1 tænkte jeg meget over.

Det blev vanskeligere og vanskeligere at modstå Guds kald. Og en dag fik
jeg lov til at se Kristi genløsningsværk, som jeg blev kaldet til. Guds veje
er ofte underlige, og jeg må tilføje: Senebuddene kan også være underlige.

Denne oplevelse betog mig. Muligvis begejstrer den også dig. Jeg må
vidne, at mit hjerte er fyldt af taknemmelighed og lovsang til ham, der gav
sig selv som løsesum for vores skyld. Dig der læser disse ord: husk på,
også for din skyld!

Det vidunderlige er, at Gud udvælger hvem han vil, til tjeneste. Det er
vigtigt, at vi er villige til at bringe det livgivende ord om Ham til andre
mennesker.

Paulus skriver til menigheden i Korint. ” Jeg plantede, Apollos vandede,
men Gud gav vækst,
så hverken den, der planter, eller den, der vander, er
noget, men det er Gud, som giver vækst.” 1.Kor.3,6
T.Frøjland / t.oversatte
 
 
 
 
 
 
 
5.juli 2022

Døren

Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå
ind og gå ud og finde græsgange.

Joh.10,9

Hvordan kommer man indenfor i et hus? Ja, men det er jo et tåbeligt
spørgsmål. Vi er jo alle sammen klar over, at hvis skal ind i et hus, ja, så
må du ind igennem døren. Naturligvis sker der også det, at tyve, der intet
har at gøre i huset forsøger at komme ind igennem et vindue. Men alle, der
er velkommen i huset, får ind gennem døren.

Hvordan kommer man ind i Guds rige? Hvordan bliver man frelst? Dette
er det store spørgsmål, som Jesus besvarer, da han siger om sig selv: ”Jeg
er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst;” Så har Guds rige
altså også en dør, som vi må passere ind gennem, hvis vi vil være frelst.
Døren ind til Guds riges glæde og herlighed hedder Jesus. Alene gennem
ham kan et menneske blive frelst og få sæde i Guds rige.

Mange mennesker tror, at der også er andre døre ind i Guds rige. Døren, de
fleste mennesker mener, fører derind er gerninger. Nogle mener, at de kan
få fred med Gud pga gerninger, som de ikke gør. De mener, at når man
ikke har begået nogen stor synd, der gør andre fortræd, så må der også
være et sæde for mig i Guds rige. Andre mener, at det ikke kan lade sig
gøre, det er for lidt blot at holde sig til et eller andet, som man ikke har
begået. Nej, mener de, det må være det gode, jeg har gjort, der er min dør
ind i Guds rige. For man mener, at Guds rige er for gode mennesker, som
virkelig har gjort et eller andet godt her i verden.

Men det forholder sig slet ikke sådan, her tager man fejl. For Jesus sagde
ikke, at han er en af dørene- ind i Guds rige. Nej, han sagde: ”Jeg er
døren.” Det betyder, at der ikke findes andre døre. Ingen får lov til at
komme ind i Guds rige, fordi der er synder, som man ikke har begået, eller
gode gerninger, som man har gjort. Men at Jesus er døren betyder, at alle,
der kommer til Jesus, præcis sådan som de er, for at få alting fra ham,
bliver frelst. Tar er nemlig kun igennem alt det, Jesus har gjort for os, at vi
kan blive frelst til et liv i Guds rige.

Det er vidunderligt, hvad der sker med dem, der går ind gennem døren til
Guds rige. Vi kommer til Jesus som fortabte syndere, der kun har fortjent
dom og straf. Men gennem Jesus og hans gerninger for os kan vi gå ind i
Guds rige og komme frem for Gud som hans kære og elskede børn. Større
forandring kan du ikke udtænke. Og det her store sker for alle, der i dåben
og troen på Jesus går ind gennem døren.
 
 
 
 
 
 
4.juli 2022


FUNDAMENTET UNDER GLÆDEN

Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der
omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for
omvendelse.

Luk.15,7

Himmelen er det urokkelige fundament, hvorfra al glæde kommer
fra. Englene råbte af glæde, dengang jorden blev skabt. Job 38,7.
Englene bebudede glæden ved Jesus fødsel. Luk.2,10. Der er glæde i
himlen over én synder, der omvender sig. Luk.15,7


Himmelen vil være fyldt med glæde, og tænk engang, hvilke underfulde
ord der en dag vil komme til at møde os: ” Hans herre sagde til ham:
Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig
meget. Gå ind til din herres glæde!
” Matt.25,21.
Effie Campbell oversatte
 
 
 
 
 
3.juli 2022


BEGGE FADERENS SØNNER

Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig
overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et
kid, så jeg kunne feste med mine venner.

Luk.15,29

Sten Sørensen, redaktør
En af Bibelens kendteste tekster er fortællingen om den fortabte søn fra
Lukas 15.

Sønnen traf drastiske og usædvanlige beslutninger og krævede faderarven,
selvom faderen endnu var i live. Han tog sin afsked og havde planer om
aldrig at vende tilbage. Dette var helt ved siden af, så længe faderen endnu
var i live. Men faderen blev desværre nødt til at lade ham drage afsted.

Efter at have været i udlandet i rum tid, hvor han havde opbrugt hele sin
arv, hvor han endda til sidst sidder og spiser griseføde, gik han i sig selv og
drog hjemad for at spørge, om han kunne få lov til at blive en af faderens
tjenere.


Hjemme på gården befandt den anden søn sig. Han var ældre. Der er ikke
talt eller skrevet så meget om ham. Men hans holdning og opførsel har
også et budskab til os. For undersøger vi den hjemmeboende søn nøjere, så
ser vi, at faderen, når alt kom til alt, havde to sønner, der var gledet bort fra
ham. Den ene var kommet fra faderen og gået fysisk langt ud i den store
verden. Den anden søn var gledet bort fra faderen, mens han endnu
befandt sig hjemme på gården. Begge var således gledet bort fra faderen.

Da den yngre søn er blevet meget behandlet og omtalt vil jeg sætte
spotlyset på den hjemmeboende søn: Det kan godt lade sig gøre at gå i
kirke og alligevel at være i afstand fra Gud: Vi kan være så bundet af
åndelige aktiviteter og så alligevel miste relationen til Jesus.

Den hjemmeboende søn så ikke, hvad han allerede havde derhjemme.
Faderen var efterhånden blot blevet til en arbejdsgiver. Far-søn forholdet
var væk, hele den hjertelige og kærlighedsfulde relation. Sønnen var nær
fysisk, men alligevel langt væk. Hvor var det bedrøveligt.

Sønnen kunne have levet Herrens glade dage i visheden om, “at du er altid
hos mig, og alt mit er dit”. Dig der går i kirke og altid har gjort det, mist
ikke det sande faderforhold. Gud elsker dig og kender alt det gode, du har
gjort. Han værdsætter det. Men Gud ønsker din kærlighed og din nærhed.
Tab ham ikke af syne midt inde i menigheden.

To af disciplene sagde farvel til Jesus, da de troede, at det nu var slut med
ham. De var på vej til Emmaus. Da kommer Jesus selv til dem og bliver
end el af deres rejsetrup. Afstanden blev til nærhed. Deres hjerter brændte,
da han brød brødet og åbnede Skrifterne for dem. Der ligger noget godt og
velsignet i Jesu nærvær – og når Skrifterne bliver levende for os. Det
skaber nærhed og giver barnekår! Husk nu på det: “Vi er sønner og døtre,
ikke slaver!
Effie Campbell oversatte
 
 
 
 
 
 
 
2.juli 2022

JESUS VIL HJÆLPE DIG

Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.
Salme 50,15

Ludvig Karlsen
Den Gud, der har al magt i himmel og på jord, Han siger disse ord til dig i
dag og muligvis er det just i dag, du har behov for at vide dette. Nu
påminder jeg digom, at du har én at gå til med din nød uanset hvad nu din
situation er.

Muligvis er du alene, eller du er syg. Kan også være, at dine børn eller din
ægtefælle har problemer. Måske har du vanskeligheder med at finde et sted
at bo eller dine finansielle forhold er dårlige, eller du kæmper med din
gudstro?

Intet er for lille eller for stort til at komme til Jesus med; men det er ikke
altid, at løsningen på problemerne kommer med det samme. Alligevel
begynder der at ske nogen, når vi træder frem for Gud i Jesu navn og beder
om hjælp og visdom til at løse vore problemer.

Det sker ind imellem det, at Han sender den hjælp, vi har brug for, gennem
andre mennesker, eller at Han anvender vor nød til vores eget bedste.
Måske bruger Han vores nødsituation til at påminde os om bønnens magt.
Han påminder os om, at vi må have vores bønsliv intakt!

Ofter bliver der sagt, at nødtider er Gudstider, og Bibelen fortæller os, den
der beder, han skal få, og bønnesvaret kommer, så sandt som vi ikke
trættes eller opgiver. Jeg kender en moder, der havde bedt i 40 år om, at
hendes søn måtte blive frelst og en dag kom bønnesvaret. Det var blevet en
vane for hende at bede for ham, og på samtlige møder, hun deltog i, bad
hun for sin søn. Denne mor blev efterhånden en gammel dame og hendes
hukommelse var begyndt at svigte. Drengen var nu blevet en voksen
mand; men Gud besvarede alligevel bønnen!

Kald på Ham i dag og læg al din nød frem for Ham, der har omsorg for
dig.

Nogen har sagt, at Guds alarmnummer eller kaldenummer, det er Salme
50,15, så vi bedre skal kunne huske. Altså Herren inviterer dig og siger: ”
Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

 

 

 

1.juli 2022


HVAD BLEV DER AF VÆKKELSESRÅBET?

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes
med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af
mennesker.  I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke
skjules. 

Matt.5,13-14

Bibelen siger klart og tydeligt, at inden Jesus kommer igen, vil der komme
et stort frafald fra konservativ kristen tro.

Alt der har med kristen tro og moral at gøre, er i færd med at forsvinde og
forgå ud af vores samfund. Mange kirker og menigheder er ved at gå i
opløsning. For freds skyld lægger kristne ledere sig fladt ned for den
antikristelige ånd. De orker ikke at stå imod det stadig tiltagende tryk og
forfølgelsen og accepterer derfor efterhånden vranglære angående bibelsk
tro, liv og lære. Dette er et at endetidens klare tegn.
 
Men inden Antikrist træder synlig frem bliver samfundet forberedt til hans
komme. Derfor siger Paulus: “Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først
skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares,
fortabelsens søn,
” 2.Tess.2,3 Senere vil det her ske: “For allerede nu
virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen,
først fjernes.  Da skal den lovløse åbenbares;
...” 2.Tess. 2,7-8 Paulus
tidsbestemmer bortrykkelsen og siger, at den kommer INDEN Antikristus
træder frem.

Ifølge Jesus skal vi være, “Jordens salt” og “Verdens lys” Matt.5,13-14. Vi
skal vise vejen til Frelseren, og vi skal bremse og forhindre fordærvet i
samfundet. Fordærvet kommer fra vranglæren og brud på Guds lov. Flyder
vi blot med strømmen som en død fisk, eller modstår vi trykket og viser, at
vi ejer livet i Gud?

Jesus kommer igen pludselig og uventet: “Men ved midnat lød råbet:
Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! 
” Matt.25,6 Hvad blev der af
vækkelsesråbet – forkyndelsen om Jesu genkomst i vores menigheder?
Blot 10% af dagens prædikanter taler om Jesu genkomst. Profetierne om
Jesu komme er udfordrende og de får os til at vågne og får os til at tænke
os om. Bibelen er en profetisk bog.
Effie Campbell oversatte