12.juni 2021

FUNDAMENTET

og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der
bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.

1.Pet.2,5

Fundamentet i et hus er det vigtigste at få etableret ordentligt. Paulus har nogle tanker i
denne forbindelse. Han siger, at det åndelige fundament er bygget. Det er Jesus Kristus. Det
kan ikke blive mere solidt. Det er ham, vi bygger vores liv på.

Men spørgsmålet er så, hvilket materiale vi bruger til at bygge videre på dette solide
fundament, eller med andre ord, hvad vi bruger vores liv til. Bruger vi livet til at tjene Gud og
på den måde bygge videre med solidt og godt materiale, eller satser vi mest på os selv og
det, vi personligt kan få ud af livet? For så anvender vi byggematerialet træ, hø og halm. Det
bliver ikke stående i evigheden.

Lever vi for Herren, så skal vi ikke blot være levende sten i et åndeligt hus(1.Pet.2,5), men
der bliver lagt flere sten oveni, så Guds rige bliver et endnu større hus.

Dette kan du læse mere om i 1.Kor.3,10-17. Her bliver de seks forskellige byggematerialer
nævnt. De tre gode, der ikke forgår men bliver stående: guld, sølv og ædelsten. De tre
dårlige, der forgår og brænder op: træ, hø og halm.
Lars-Jep Elleby, LMH-blaðið. E.Campbell oversatte

 
 
 
 
 
11.juni 2021


HAN LÆGER DEM HVIS HJERTE ER KNUST

Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår.
Salme 147,3

Årsagerne til et knust hjerte kan være så mange. Sorg, skuffelser og modgang kan føre til at
vi bliver syge. Hvis det er tilfældet, så er det nødvendigt for det menneske ikke blot at blive
helbredt for sygdomssymptomerne – men fra årsagen, der forårsager sygdommen. Jesus
kom for at helbrede de knuste hjerter.


Jeg har kendt mennesker, der var så bitre på andre mennesker, at de blev syge af det. Jeg
har kendt andre, der var ”moralsk” syge og ikke havde en glad dag før Herren helbredte
årsagen til deres sygdom. Jeg har kendt nogle, der lod angst og bekymringer ødelægge
deres helbred.

Men hvad nu end der er årsagen til dine lidelser – så er Herren i stand til at helbrede dem.
Han ønsker at helbrede den smerte i dit hjerte, der er den egentlige årsag til smerten i dit
legeme. Han ønsker at helbrede den indre sygdom, der smerter dig. Han går til roden af
vanskelighederne og behandler den i stedet for symptomerne.

Se op til ham i dette øjeblik. Husk at Han kom til jorden for at tage dine lidelser og bære dem
op på korset, så du kan blive fri. Giv Ham lov til at tage dit knuste hjerte, og se så, om ikke
godt helbred bliver resultatet af det under, han gør i dit hjerte!

Helbred mit hjerte, Herre, og befri mig fra det, der gør mig syg. Jeg tror, at du gør det!
Oral Roberts. E.Campbell oversatte

 
 
 
 
 
10.juni 2021


GLEMTE LØFTER

De løfter, jeg har givet dig, Gud, vil jeg indfri med takofre.
Salme 56,13

Det er altid nemt at give løfter. Men når de skal holdes er det straks værre, for der er så
meget, der kan komme imellem og forstyrre eller vi kommer til at glemme. I første omgang
gav vi et menneske et løfte, der glædede det, men i anden omgang svigtede vi vort løfte.

En ung dreng møder eksempelvis en pige og de lover hinanden, at de skal have fremtiden
sammen og glæden er stor hos begge to. Men en skønne dag svigter den ene part løftet og
tilbage sidder den anden part totalt desillusioneret og med sorg i hjertet. To unge mennesker
bliver venner. De ønsker at være venner hele livet og vil stå sammen i kampen og sammen
tage del i medgang og modgang. Men i livet kom det ofte til at gå anderledes end vi havde
planlagt. Mennesker giver hinanden store løfter og bruger store ord. Men når ordene så skal
holdes og stå sin prøve, så viser det sig ofte, at der ikke var nogen dækning bag.

Stærkest virker det imidlertid, når vi gav Gud løfter men ikke holdt løfterne. Det sætter dybe
spor i vor sjæl. Et højstemt øjeblik kan vi sige: ”Jeg vil følge dig, hvad vej du end fører mig!”,
”Jeg vil give dig mine kræfter og min tid,” råber vi i nød, mens stormen raser. ”Jeg vil ændre
mit liv,” siger den dødsyge mand, ”hvis du vil give mig lov til at leve endnu en tid.” Men når vi
så vender tilbage igen til dagligdagen og sidder i en hyggelig stue sammen med vore kære,
så glemmer vi ofte de løfter, vi gav Gud mens sygdommen havde magten over os. ”De løfter,
jeg har givet dig, Gud,
” siger salmedigteren i Bibelen og han tilføjer: ”vil jeg indfri med
takofre.


Men glemmer vi, så husker Gud altid sine løfter. ”Vor Gud giver løter, vor Gud holder ord,”
synger vi i en sang. Vi kan aldrig helt stole på de løfter, vi mennesker giver hinanden. Men de
løfter, Gud giver, kan vi trygt grunde vort liv på under alle omstændigheder og forhold. Det
han gjorde mod os, da han gav sin søn, Jesus Kristus, til Frelser, det står urokkelig fast til alle
tider. Til ham kan vi komme med alle vore svagheder og vore svigt og der hos ham bliver de
gemt og glemt.
Notabene. Torkil Beder oversatte

 
 
 
 
 
9.juni 2021


AT KENDE SIN BESØGELSESTID

Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på
denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne.

Luk.19,41-42

Mange mennesker kæmper med minder og forhold i livet, der skulle have været anderledes.
Det kan være noget, der ikke skulle have været sagt og som gav livet en anden retning, end
det skulle have haft, eller der forårsagede ulægelige sår. Eller det kan være de lejligheder, du
ikke anvendte, de venlige ord, du ikke fik sagt, de blomster, du ikke fik givet og den
opmærksomhed, du ikke fik vist.

Sådanne minder kan være særlig bitre på det åndelige område. Mange har oplevet at Gud
ved en bestemt lejlighed kom dem særlig nær med sit kald. Senere lider de under dette, at de
ikke accepterede. Livet kunne have været helt anderledes, hvis de havde brugt den gyldne
mulighed til at overgive sig til Gud. Sådan noget er til at græde over.

Det var det Jesus Gjorde. Han græd over Jerusalem, da han nærmede sig byen for sidste
gang og lod sit blik falde over den. Dette var sidste mulighed, byen fik for at tage imod ham
som Messias. Det kunne have været den helt store forvandling for byens indbyggere, men
sådan blev det ikke. De tog ikke af muligheden. ”»Vidste blot også du på denne dag, hvad der
tjener til din fred.
” siger Jesus, idet han græder over byen. Freden, Jesus tilbød dem, viste de
fra sig.

Desværre gentager historien sig, når Jesus også i dag kalder på vort folk og alle folkeslag.
Det underlige er, at Jesus fortsætter med at vise os omsorg og tilbyde os sin fred. I dette
ligger vores mulighed, men det drejer sig om at bruge den, så det ikke også skal kunne siges
om os: ”Men nu er det skjult for dine øjne.

 
 
 
 
 
8.juni 2021


JESUS ER EN PERSONLIG GAVE TIL DIG

Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden
ved mig.

Joh.14,6

 

Forsøg at læse Johannes' evangelium, som om du var den første i verden, der læste dette.
Ombyt altid ordene ”I”, ”jer” og ”Jeres” i kapitel 14, 15, 16 og 17 med dit eget javn og læs det
så som et personligt brev fra din Skaber.

Det er en ufattelig gave fra Gud, der venter dig. Lad ikke alt det mennesker pakker gaven ind
med, bobleplast og farverigt papir – skræmme dig.

Pak det ud og se på gaven! Den er sandelig værd at leve for!

Muligvis er du blevet svigtet og skuffet af de troende, de har gemt Jesus for dig. Gå til
selveste originalen, gå til Jesus. Hvis en kage smager dårligt, så behøver der ikke være
noget galt med opskriften. Den kan være bagerne, der har taget fejl.
David Åleskjær. E.Campbell oversatte

 
 
 
 
 
7.juni 2021


DET DER SPØRGSMÅL HAVDE JEG IKKE FORVENTET

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og
påkaldelse med tak.

Fil.4,6

Livet har ikke helt været det samme siden den søndag, da jeg kom hjem fra kirke og min
hustru spurgte mig: ”Bad du for mig i kirken i dag?”

Jeg blev lidt forvirret og ikke så lidt skamfuld. Jeg blev nødt til at fortælle sandheden, at det
havde jeg faktisk ikke tænkt på.

”Jamen, hvorfor går du da i kirke?” spurgte hun. ”Jeg beder altid for dig, når jeg er der.”


Der var ikke anstrøg af beklagelse at spore i hendes stemme, blot en mild undren. Hun havde
ligget syg hele ugen, men da ugen var ved at gå på hæld var hun blevet så meget bedre, at vi
ikke længere var bange. Da søndagen kom satte jeg mig på min plads i kirken – og, da jeg
kom hjem derfra var det, at hun spurgte: ”Bad du for mig?”

I samme øjeblik var jeg klar over, at alt var ved at blive en vane. Jeg fulgte med i sangen og i
skriftlæsningen og kunne det hele udenad.

Måske er det et lignende spørgsmål, nogen af os trænger til at høre fra vor ægtefælle, fra en
ven eller fra verdenen omkring os: ”Bad du for mig?”
”Kirkeklokken”. E.Campbell oversatte

 
 
 
 
 
6.juni 2021


HARME OG GLÆDE

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for
skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Joh.15,5


En søndag holdt Filip Melancton sin prædiken om ordene, Livet er den rene jarme. Denne
prædiken har næppe været særlig opløftende at sidde og lytte til. Efter gudstjenesten sagde
Martin Luther til ham: ”Det der var en sørgelig prædiken, som du holdt for os i dag, Filip!”

Den følgende søndag skulle Luther prædike og han prædikede om ordene, Livet er evigt, og
livet er den rene glæde.

Hvilken af disse to reformationister havde mon ret? I virkeligheden dem begge to. Det
afhænger alt af, hvorvidt mennesket har bundet sig til Jesus Kristus, har betroet ham alt, som
siger: for skilt fra mig kan I slet intet gøre – eller om mennesket ser sig i stand til at kunne
leve alene. For om livets Herre ikke er med os, så er livet kort og sørgeligt.

Det er ikke rigtigt, at vi jamrer og klager om det almindelige menneskeliv, for det kan være
meget smukt og rigt. Men kort, det er det. Den gamle digter har ret, når han siger om
mennesket: ”Det er som græsset. Om morgenen gror det og blomstrer, om aftenen er det
blevet til hø.”

Og sørgeligt – det sagde Melancton også, at liver er. Han sagde endda: ren jammer. Muligvis
lidt rigeligt udtrykt, for livet giver os også glæder og opgaver. Men alligevel tænker vi på os
selv og vore muligheder, så har han ret. Meget af det, vi gør og meget af det, der sker med os
er sørgeligt. Og vores endelygte er også sørgelig.

Nej, uden Jesus Kristus formår vi kun lidt, når det gælder dette brogede liv og den vanskelige
død.

Men Luther har også ret: Livet er evigt, og livet er ren glæde – men kun, når mennesket har
overgivet sig til Livets Herre. Livet er evigt – men det betyder ikke, at vi af den grund slipper
for alting, der har med sorg, forkrænkelighed og død at gøre. Men tilhører vi Herren får døden
ikke det sidste ord han har lovet at give enhver der tror, evigt liv.

Og ren glæde. Det betyder ikke, at de kristne slipper for alting, og at deres liv bliver nemmere
end andres liv. Men livet i Jesus bringer os en glæde og en fred, der holder, hvordan end
vores liv kommer til at forme sig. Lad os tage nogle fangers historier med, fanger, der lige
inden deres egen henrettelser skrev hjem til deres kære:
”Tror vi på Gud, så er der intet at frygte” - og så signerede de deres afskedsbrev med – Jeres
lykkelige søn.

Vi hører ofte mennesker spørge, hvordan du lever, men de burde snarere have spurgt,
hvordan du administrerer livet. Ja, sådan er det! Og knytter et menneske sit liv til Jesus
Kristus, så bliver livet – når du tænker dig grundigt om – den evige og rene glæde.
Johannes Muller. TH oversatte

 
 
 
 
 
5.juni 2021


KOM NED

Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal
jeg være gæst i dit hus.«

Luk.19,5-6

Mange mennesker vil helst se på Jesus sådan lidt med afstand. De stiller sig sådan, at de er
ligesom på en tilskuerplads, hvorfra de så kan gøre sig deres iagttagelser. Så kan han
passere forbi uden at det får nogen som helst konsekvenser for dem, og livet går så sin
sædvanlige gang. Hvis han kommer dig for nær kan det lede til, at han vil dem noget.

Zakæus havde fundet sig sit udkigssted. Det er ikke godt at vide, hvad Zakæus havde
forventet. Men Jesus kom allerhelst nærmere end han ville have ønsket sig det. Pludselig
stod han lige under træet og bad Zakæus skynde sig ned. Jesus ønskede at gæste hans hus.
Zakæus handlede resolut og positivt, skyndte sig ned ad træet og tog med glæde imod
Jesus. Han forlod sit udkigssted og inviterede Jesus hjem til sig og ind i sit liv.

Hvorfor har mange mennesker så svært ved at gøre som Zakæus? Selvom Jesus kommer
dem så nær, at de hører hans kald, så forbliver de dog siddende oppe i træet og ønsker ikke
at komme ned derfra. Er en af årsagerne måske, at de just må komme ned derfra, hvis de vil
møde ham? De har positioneret sig sådan, at de med god afstand fra ham kan gøre sig deres
vurderinger af ham – langt over den standard, de bør være på, hvis de vil møde Jesus. De
mener, at de kan forhandle med ham og bede ham komme med et godt tilbud, der gør, at de
kan fortsætte med at være tilskuere.

Jesus ønsker at få os ned af tilskuerpladsen. Det kan komme til at koste, ikke mindst fordi det
indebærer, at livet forandres, sådan som det skete med Zakæus. At invitere Jesus indenfor
betød, at Zakæus måtte gøre op med sin gamle levevis og lade Jesu vilje bestemme. Han
havde nu mødt ham, der gav sig livet – ikke som tilskuer på en tilskuerplads, men i følge med
ham. Det samme tilbud overrækker Jesus os i dag.

Vælg i dag om du vil stride
troens rene, gode strid?
Vælg i dag, om du vil lide
korsets spot her en kort tid.

 
 
 
 
 
4.juni 2021


TOMRUMMET

Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden
ved mig.

Joh.14,6

Det var prins Charles fra England, der sagde, at selvom videnskaben er nået langt, så er der
dybt nede i sjælen endnu en konstant uro, der fortæller, at der mangler noget, noget, der gør
livet værd at leve.

Der er et hul, et tomrum indeni mennesket, og uden hensyn til, hvor meget mad og drikke,
man fylder det med, uanset hvor mange biler og TV-apparater, artige børn og trofaste venner,
man sætter frem ved kanten til hullet, så smerter det stadigvæk, for tomrummet er der jo
stadig.

Nej, ingen objekter og ingen venner kan nogensinde tilfredsstille vort dybeste behov. Det er
fordi, vi er skabt til at leve i fællesskab med Gud. Jesus sagde: ”Jeg er vejen...” Han er den
eneste, der kan føre os ind i et forhold til Gud, der holder helt ind i evigheden.

 

Dengang jeg var barn havde vi et sort-hvidt TV-apparat. Billederne var uklare og utydelige og
ofte var der også striber på TV-skærmen. Men vi var tilfreds, for vi vidste jo ikke bedre. Men
en dag forstod vi, at vi havde brug for en udendørs antenne. Pludselig så vi, at det kan lade
sig gøre at få billedet fuldstændig skarp. Oplevelsen at se på TV forandredes fuldstændig.
Livet uden et forhold til Gud gennem Jesus Kristus er ligesom et TV-apparat uden antenne.

Jesus kom for at give os evigt liv. Evigt liv er en livskvalitet, der opstår fra livet, du lever i
fællesskab med Gud og Jesus Kristus(Joh.17,3). Jesus lovede aldrig nogen af få et nemt liv,
men han lovede liv i overflod(Joh.10,10)

Bed Jesus tilgive dig dine synder og inviter ham ind i dit hjerte, så fylder han tomrummet.
Læs Bibelen og bed f.eks to, tre gange om dagen. Gå i kirke og til møde, for da styrkes dit
barneliv i Gud.
E.Campbell oversatte

 
 
 
 
 
3.juni 2021


MODIG OG STÆRK

Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på
dine synder.

Es.43,25

Modig og stærk. For den modige og stærke er det nemt at leve. Den tvivlsomme, usikre og
modløse derimod ofte må bøje sig og lide nederlag. Sådan er det i den åndelige kamp og i
kristendommen. Modet styrkes. Men den modløse svækkes og livet falder ham tungt.

Har vi ret til at være modige kristne mennesker? Absolut, for Bibelen tilskynder os til det. Det
er ikke blot sagt en enkelt gang men mange gange.


Således også til Josva, dengang han skulle føre det israelske folk ind i landet, der var
Abrahams, Isaks og Jakobs, fædrelandet:
Vær modig og stærk, for du skal give dette folk det land i eje, jeg lovede deres fædre at give
dem.
” Josva 1,6
Ingen vil kunne holde stand imod dig, så længe du lever. Ligesom jeg var med Moses, vil jeg
være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.
” Josva 1,5

Og dette løfte bliver gentaget i det Ny Testamente: ”Lad ikke kærlighed til penge bestemme
jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i
stikken og svigter dig ikke.«
” Hebr.13,5

Vær ved godt mod! Ja, men dette er jo lettere sagt end gjort, sukker du. Og det er sandt. Der
er så meget, der kvæler modet. Både indeni os og omkring os. Jeg føler, at jeg formår så lidt
både kristeligt og i andre sammenhænge. Vore evne slår ikke til. Vi er for svage. Vi råder over
så lidt. Jeg kommer ikke ud af stedet.

Og især vore gerninger, vores livsførelse, fort liv – de forslår ikke, når det drejer sig om Guds
vilje og lov. Men den dybeste sandhed er den, at synd tilintetgør modet.

Alligevel tilskynder Guds ord os: Vær ved godt mod og vær stærk! Vi læser disse ord mange
steder i Bibelen. Jesus bruger dem endda selv, og du må ikke tro, at han sagde dem for sjovs
skyld.

Læg mærke til disse ord, Jesus sagde dem særligt til dem der var ulykkelige og ildestedt:
”Søn, datter – vær ved godt mod!

Og hvad var årsagen? Jo, årsagen var: Dine synder er dig tilgivet! På dette fundament skulle
de få lov til at være ved godt mod.

Synd kvæler modet. Når vore synder er tilgivet, så får vi modet tilbage. Og da vi ikke formår
selv at tilgive synder, men kun Jesus, for ingen undtagen han kan sige disse livssalige ord –
så kommer modet ikke af det, jeg formår og magter, men af det, Jesus formår. Det er knyttet
til hans nåde, som har sagt: ”Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen
skyld husker jeg ikke på dine synder.
” Es.43,25

På disse løfter og på dette fundament kan jeg være ved godt mod. Og når denne sandhed
går op for mig, idet, Guds ånd skinner på den, da får jeg godt mod.
TDH oversatte

 
 
 
 
 
2.juni 2021


SID DER HVOR ANDRE SIDDER

Jeg kom til de landflygtige i Tel-Abib, dem som boede ved floden Kebar, til det sted, hvor de
boede. Blandt dem sad jeg syv dage stiv af rædsel.

Ez.3,15

Da jeg en aften havde holdt en forelæsning kom der en udviklingshæmmet mand over til mig
og gav mig et kys.

Vi talte sammen mens han stod ved siden af mig og rullede sit slips mellem fingrene. Jeg
spurgte ham om kirken, han kom i og om vennerne. Pludselig smilede han, spændte brystet
frem og sagde: ”Ezekiel 3,15 ... det er det, jeg holder af med vennerne!”

Dette forekome mig lidt underligt, så jeg spurgte ham, hvad særligt, der var ved dette vers?
Så citerede han det stolt: ”Jeg kom til de landflygtige i Tel-Abib, dem som boede ved floden
Kebar, til det sted, hvor de boede. Blandt dem sad jeg syv dage stiv af rædsel.


Jeg kiggede forvirret på ham og så sagde han: ”Forstår du ikki dette? Jeg blev siddende
blandt dem og det var syv fantastiske dage!”

Da forstod jeg, ”Åh,” sagde jeg, ”nu ved jeg, hvad du mener. Du er så glad, fordi vennerne
ikke sætter sig selv så højt og taler nedlandende til dig? Og fordi de forsøger at se tingene
sådan som du ser dem.” Han nikkede anerkendende og betaget og påmindede mig om,
hvordan de indsatte på Ezekiels tid vitterlig må have været glade for vennerne, der blev
siddende i deres midte i hele syv dage. Det var lang tid at blive siddende og fornemme
andres lidelser.

Da manden forlod mig var jeg taknemmelig for at have set, hvor stor en hjælp der kunne
komme ud af selv det mindste vers. Hvem havde i sin vildeste fantasi drømt om, at Ez. 3,15
kunne have noget at gøre med det at lære venner det store at vise medfølelse.

Herre, hjælp mig til ikke at tale nedladende til dem, der lider i dag. Hjælp mig at vise dem
barmhjertighed, der er i nød. Du gjorde det... Ezekiel gjorde det... Den udviklingshæmmedes
venner gør det hver dag. Og jeg kan også gøre det.

Gjør det lille du kan, og glem aldri at Gud
bare troskap hos alle vil se!
Og vær glad du får gå med det ringeste bud,
for han selv vil bestandig gå med.
Hvilken fryd om en dag Herren sier til deg:
Hva du gjorde, du gjorde mot meg!
Joni E. Tada

 
 
 
 
 
1.juni 2021


KANAAN-SPROG

Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden
ved mig.

Joh.14,6

En ung dreng, der søgte meningen med livet, havde bemærket, at de troende havde noget,
som han ikke havde. Han kom derfor til et møde.

Han forstod kun lidt af det, de sagde; men han havde set en ældre mand, der også var til
stede ved mødet. Han kendte manden en smule og havde tillid til ham. Da mødet sluttede
passede han det således, at han kom til at følges med manden.

”Jeg forstod meget lidt af det, de sagde,” sagde drenge. ”De siger: Kom til Jesus, eller: Da jeg
kom til korset faldt al min syndsbyrde til jorden. For mig lyder det som det rene volapyk, for
hvordan kan vi komme til Jesus, når han nu er i himmelen. Korset stod engang på Golgata;
men nu er der ikke længere noget kors der.”

Manden smilede. ”Du har fuldstændig ret,” sagde han. ”De troende anvender nogle faste
vendinger – Vi kalder dem kanaan-sprog efter landet Kanaan, som jo var landet, Herren
lovede Abraham og hans efterfølgere. Dem der plejer at gå til møde, de forstår, hvad der
menes med. Men det er bestemt ikke nok. Naturligvis bør taleren forklare, hvad han mener,
så alle kan forstå budskabet.

Men nu skal jeg forklare dig den rette sammenhæng. Dengang Jesus gik rundt her i vor
verden, da kunnu han kun være på eet sted ad gangen; men efter at være opstået til himmels
har vi fået den fordel, at han er allevegne på een gang med sin Helligånd. Du kan komme til
ham hvorsomhelst. At falde på knæ nede ved korset kan derfor være at falde på knæ ved en
stol eller en seng.

Hvis du af hjertet beder Jesus tilgive dig dine synder og beder ham kommeind i dit hjerte, så
er du frelst. Men så begynder dit liv først sammen med ham. Hvis du holder op med at spise,
så dør dit legeme. På samme måde er det også med sjælen. Den behøver åndelig føde.
Derfor må du læse Bibelen og bede hver dag. At bede er at tale til Jesus. Du går på det
nærmeste ind i hans tronsal og fremlægger det foran ham, der ligger dig på hjerte, og takker
ham for alt det, han har gjort for dig. Jeg beder selv omtrent tre gange om dagen. Bibelen og
bønnen er det for sjælen, som mad og drikke er for legemet.

Du bør også samles sammen med de troende til kirke og til mødet. Dette styrker dig. Gør det
til din vane. Det gjorde Jesus. Der står skrevet om ham, at han gik ind i synagogen, som han
plejede. Skik og gode vaner må vi ikke undervurdere.”

Drengen gjorde nu efter mandens råd. Han følte, hvordan han modnedes og blev stærkere
og han lærte også meget om, hvem Jesus var, om hans natur, hvad han har gjort for os, og
hvad vi ejer i ham.
E.Campbell