24.marts 2023
Hvem sejrede?
“Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på
grund af mig, skal redde det.”
Matt.10,39
En dag kom der en ung pige på besøg hos Spurgeon, som også hørte til den
samme menighed som Spurgeon. Hun sagde at hun kom for at fortælle
ham den glædelige nyhed, at hun var blevet trolovet. Men Spurgeon syntes
der var noget i hendes tonefald, der antydede, at der var et men ved denne
trolovelse. Og da han kendte denne her pige som en oprigtig og helhjertet
troende pige anede han straks hvad det var, som plagede hende. Han
spurgte hende derfor direkte om hendes dreng var troende.
“Åh nej, ikke sådan rigtig,” svarede hun lidt tøvede. Men så skyndte hun
sig at tilføje: “Jeg er sikker på, at han snart bliver troende, for han er sådan
en ærlig og redelig og rettænkende mand og har mange gode egenskaber.
Jeg skal med Guds hjælp snart vinde ham for Kristus.”
Spurgeon kiggede alvorligt på hende og sagde så: “Træd op på dette
bord!”
Den unge pige syntes det var en underlig anmodning og kiggede
spørgende mod ham. Men Spurgeon gentog blot sin anmodning og da hun
vidste, at denne alvorlige mand ikke holdt hende for nar, så turde hun ikke
andet end adlyde ham. Hun trådte derfor op på sofaen og videre op på
bordet mens hun undrede sig over hvad det her nu var for noget.
Så stillede Spurgeon sig ved siden af bordet og bad hende løfte sig op på
samme bord. Det var naturligvis umuligt, da Spurgeon var en stor mand.
Den unge pige kunne ikke lade være at smile.
Da tog Spurgeon hende i sine arme og løftede hende ned på gulvet som var
hun en fjeder og spurgte så: “For hvem lykkedes det bedst, for dig at løfte
mig op på bordet eller for mig at trække dig ned på gulvet?”
Den unge pige vendte nu hjemad med alvoren mejset i sin sjæl og der gik
ikke lang tid til hun igen trådte ind på præstens gulv og sagde, at hun
foreløbig havde slået op.
Men alvoren i hendes kristendom og hendes opførsel kom som et chok for
hendes dreng. Han omvendte sig. Nogle år senere blev de gift og drog
afsted til Indien at forkynde evangeliet.
Effie Campbell oversatte
Hvem sejrede?
“Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på
grund af mig, skal redde det.”
Matt.10,39
En dag kom der en ung pige på besøg hos Spurgeon, som også hørte til den
samme menighed som Spurgeon. Hun sagde at hun kom for at fortælle
ham den glædelige nyhed, at hun var blevet trolovet. Men Spurgeon syntes
der var noget i hendes tonefald, der antydede, at der var et men ved denne
trolovelse. Og da han kendte denne her pige som en oprigtig og helhjertet
troende pige anede han straks hvad det var, som plagede hende. Han
spurgte hende derfor direkte om hendes dreng var troende.
“Åh nej, ikke sådan rigtig,” svarede hun lidt tøvede. Men så skyndte hun
sig at tilføje: “Jeg er sikker på, at han snart bliver troende, for han er sådan
en ærlig og redelig og rettænkende mand og har mange gode egenskaber.
Jeg skal med Guds hjælp snart vinde ham for Kristus.”
Spurgeon kiggede alvorligt på hende og sagde så: “Træd op på dette
bord!”
Den unge pige syntes det var en underlig anmodning og kiggede
spørgende mod ham. Men Spurgeon gentog blot sin anmodning og da hun
vidste, at denne alvorlige mand ikke holdt hende for nar, så turde hun ikke
andet end adlyde ham. Hun trådte derfor op på sofaen og videre op på
bordet mens hun undrede sig over hvad det her nu var for noget.
Så stillede Spurgeon sig ved siden af bordet og bad hende løfte sig op på
samme bord. Det var naturligvis umuligt, da Spurgeon var en stor mand.
Den unge pige kunne ikke lade være at smile.
Da tog Spurgeon hende i sine arme og løftede hende ned på gulvet som var
hun en fjeder og spurgte så: “For hvem lykkedes det bedst, for dig at løfte
mig op på bordet eller for mig at trække dig ned på gulvet?”
Den unge pige vendte nu hjemad med alvoren mejset i sin sjæl og der gik
ikke lang tid til hun igen trådte ind på præstens gulv og sagde, at hun
foreløbig havde slået op.
Men alvoren i hendes kristendom og hendes opførsel kom som et chok for
hendes dreng. Han omvendte sig. Nogle år senere blev de gift og drog
afsted til Indien at forkynde evangeliet.
Effie Campbell oversatte
Råb på Herren
“Samuel tog et spædlam og bragte det som heloffer til Herren. Han råbte
til Herren for Israel, og Herren svarede ham.”
1.Sam.7,9
“Den dag jeg råbte, svarede du mig, du fyldte mig med stolthed og gav mig
styrke.”
Salm.138,3
Til et husmøde jeg deltog i var der en kvinde der vidnede. Hun sagde, at
hun var i en sådan stor nød for sin bror. Han havde levet et hårdt liv med
drikkeri. Hun bad meget for ham og talte også med ham om dette. Så blev
broren syg. Han fik demens og sygdommen forværredes meget hurtigt, og
så kunne han ikke mere tale. Han talte ikke i tre år. Hun sad ved hans
sengekant og bad og bad og bad, og så græd og græd hun og så begyndte
hun igen at bede.
I sin smertelige nød begav hun sig til at RÅBE. Hun råbte til Herren og
sagde: “Jeg kan ikke nå ind til ham, men Skriften siger, at for dig er intet
umuligt. Du kan nå ind til ham. Frels ham, Herre. Han må ikke forlade
denne her verden før du giver mig et tegn om, at han er frelst.”
Da begyndte hans øjenlåg at vibrere og så åbnede han sine øjne og sagde
med et strålende smil: “Jeg har set HAM. – Jeg har set HAM. – Jeg har set
HAM.”
Søsteren sad fuldstændig målløs. Hendes bror havde ikke talt i tre år. – Vit
beder me forventer vi egentlig noget svar? Inden søsteren kunne nå at sige
noget spurgte broren: “Har du set HAM? - Har du set HAM? - Har du set
HAM?”
“Ja, jeg har set HAM!” svarede hun.
Kort tid efter dette døde broren. Han havde ikke talt i tre år, og nu gentog
han tre gange det, han ville sige til søsteren. Der blev en sådan glæde over
hende. Gud er trofast og god. Alt er ikke som det ser ud, selvom de ligger
som hjernedøde, så hører de alligevel. Ordene kommer ind gennem ørene
og op til hjernen. De koder ind men kan ikke kode ud, der er en løs
forbindelse.
Effie Campbell
Bøn
“Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive
dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på
jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi
forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det
onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.”
Matt.6,9-13
tilgivelse, om enhed osv. Men der findes kun een eneste bøn som Jesus
lærte os at bede, nemlig bønnen, “Fader vor”.
Når alt kommer til alt, hvem mon der så ved mere om bøn end han? Kan vi
overhovedet forestille os, at Jesus lærte os en bøn, som ikke ville røre ved
Guds hjerte, som ikke ville blive hørt af ham og få det nødige svar?
Effie Campbell oversatte
Et vidnesbyrd om helbredelse
“Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin
krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen.”
Markus 5,29
En norsk kvinde, der hedder Helga kommer med sit vidnesbyrd i bogen,
“Ennå er det håp!” Det er en bog, hvor Lise og Ludvig Karlsen beretter om
deres rystende og spændende liv før og efter, at de grundlagde
Evangeliesenteret.
Helga fortæller følgende: “Jeg havde multipel sclerose og var næsten
blind. Der var kun cirka 20 procent tilbage af synet. Min højre hånd og
arm var fuldstændig overtaget af sygdommen og jeg magtede kun lidt.
Jeg havde fået tildelt invalidepension i flere år. Lægerne kunne ikke hjælpe
mig, så jeg forberedte mig til et liv i mørke og i kørestol, hvor jeg blev
mindre og mindre selvhjulpen og var afhængig af at nogen hjalp mig.
Men gennem samtlige plager og depressioner lagde jeg alle mine
fortrædeligheder over i Jesu hænder. Jeg kunne ikke gøre andet end hvile i
hans løfter. Ikke en spurv falder til jorden uden at han ved det.
I sommeren 1982 til den nord-norske stævne på Sandvik Folkehøgskole
sad jeg på loftet til formiddagsmødet om lørdagen. Ludvig Karlsen talte
om Guds godhed og berørte her også nadveren.
Da jeg begyndte at tænke på fortællingen fra Markus 5 om kvinden med
blødninger. Hun rørte blot ved Jesu tøj og så blev hun helbredt i samme
øjeblik. Jesus sagde til hende: “Han sagde til hende: »Datter, din tro har
frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!«”
I dag får vi Jesu legeme og hans blod ved nadveren. Hvor har vi dog en
lille tro! Jesus er jo den samme i dag! Længere kom jeg ikke i mine
overvejelser.
Det var som et slør blev trukket bort fra mine øjne. Jeg så helt tydeligt og
præcist! Jeg kiggede ned i salen og genkendte flere mennesker. Ludvig der
stod og prædikede så jeg også helt tydeligt.
Glæden strømmede op i mit hjerte. I løbet af et øjeblik var jeg rask og
helbredt! Min højre hånd og arm begyndte så småt at fungere igen.
Jeg forlod mødet og følte mig så følelsesmæssigt grebet af alt, jeg nu så.
Planter og træer lyste så farverige imod mig. For at få det bekræftet, der nu
var sket, opsøgte jeg øjenlægen, der havde behandlet mig i mange år.
Jeg fortalte ham, at jeg nu atter kunne se. Han tvivlede men efter at have
undersøgt mig og taget synsprøven kunne han blot stadfæste, at jeg kunne
se lige så godt som han selv. Nu spurgte han så, hvad der var sket. Jeg
fortalte ham det og spurgte, om det var medicinsk muligt.
“Dette er en mirakel. Der er mere mellem himmel og jord end vi
mennesker er i stand til at forstå,” var svaret, lægen gav.
Nu er der gået snart fire år og synet er endnu lige godt! Foruden arbejdet
her i mit hjem med fire børn, arbejder jeg nu på halv tid som jordemoder.
Jesus tilkommer al æren. En inderlig hilsen til jer allesammen fra Helga”
Effie Campbell oversatte
Jesus var en bibelfundamentalist
“For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal
Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.”
Matt. 12,40
Vi lever i en tid, hvor mennesker er kritiske mod Bibelen; ja, endog kristne
sætter spørgsmålstegn ved mange af Bibelens fortællinger. Derfor er det så
stort for mig, at Jesus ALDRIG sætter spørgsmålstegn ved det Gamle
Testamente, som han kaldte Skrifterne – men at han altid bekræftede det,
der stod deri.
I samtalen mellem begge disciplene fra Emmaus begyndte Jesus med
Moses og så alle profeterne og udlagde for dem fra hele Skriften det, der
stod skrevet om ham. Luk.24,27.
I Markus 2,25 siger Jesus: “Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad
David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne,” Jesus
stadfæster og bekræfter det som David siger i 1.Samuel 21,6.
I Matt. 12,40 siger Jesus: “For som Jonas var i bugen på havdyret i tre
dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre
dage og tre nætter.” Mange har det svært ved denne fortælling. Det havde
Jesus ikke. Han bekræfter det, Jonas oplevede i Jonas’ Bog.
Profeten Daniel så syner, der præcist maler den sidste del af endetiden for
os, og også om Antikristus og den Store Trængsel. Jesus stadfæster Daniels
åbenbaringer i bla. Matt.24,15-16, hvor Jesus siger: “Når I derfor ser
Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel,
stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – da skal
de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;”
Og i Matt.24,21 siger Jesus: “For da skal der være en stor trængselstid,
som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller
aldrig vil komme.” Jesus refererer bla til Dan.9,27 – 11,31 – 12,1 – 12,11.
Når Guds søn, min Herre og Frelser, er fundamentalist, da han bogstaveligt
tror på den Hellige Skrift, så er jeg selv tryg og skammer mig ikke over at
tro, at den Gud, der frelste en stædig og modvillig Jonas ud af havdyrets
bug – Han både kan og vil også frelse mig – og også dig, om du vil lade
Jesus frelse dig.
Effie Campbell oversatte
Enten eller
“Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden
eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både
Gud og mammon.”
Matt.6,24
En troende mand uddelte traktater til alle, der sad i samme togkupée som
han selv sad i. Alle begav sig straks til at læse. Efter en stund kiggede en
mand op og sagde, at han var uenig i det, der stod deri. “Opdelingen
mellem frelse og fortabelse er alt for skarpt slået op. Det kunne vel tænkes,
at der også er en slags mellemting.”
Manden der havde uddelt traktaterne svarede: “Det var min plan i dag at
møde min ven på jernbanestationen for det var meningen at vi skulle
følges på denne her rejse. Jeg var i god tid for at se efter og finde min ven,
men jeg kunne ikke se ham nogen steder. Muligvis er han alligevel
kommet med dette tog i sidste øjeblik. Det får vi at se, når vi om et øjeblik
forlader toget. Men hvorom alting er, så kan der aldrig blive tale om nogen
mellemting. Enten er han med på toget eller også så er hand et ikke. Enten
mødes vi, når vi stiger af toget eller også så gør vi det ikke.”
Der blev så underlig stille i kupéen efter denne ordveksling.
Effie Campbell oversatte
En forandring
“Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et
vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra
det ægte træs rod,”
Rom.11,17
“Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren,
som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.”
Joh.15,2
Engang var der en tornebusk, der stod i en grøft. En dag kom der en
gartner forbi med en spade. Han begav sig til at grave omkring
tornebusken. “Hvorfor gør han dog dette?” Er han ikke klar over at jeg
blot er en gammel værdiløs tornebusk?” sagde tornebusken overrasket til
sig selv.
Men gartneren tog ham nu med sig og plantede den ned blandt sine
blomster og mens tornebusken stadig snakkede for sig selv: “Han gør en
stor fejl, at han planter en gammel tornebusk blandt sine rosentræer.”
Gartneren kom atter til tornebusken. Med en skarp kniv skar han et snik
ind i barken og podede en rosengren ind i busken.
Da sommeren kom spirede der de yndigste roser på den gamle tornebusk.
Da sagde gartneren: “Din skønhed kommer ikke af det, der kom ud af dig,
men ud af det, jeg lagde ind i dig.”
Dette er præcis det, Kristus gør med mennesker. For os at se kan vi
forekomme fuldstændig værdiløse og uden nogen nytte til. Men så tager
Kristus os i sin hånd, forandrer os, løfter os op af støvet og lægger noget af
sit liv ind i os. Og snart begynder vi at ligne ham. Vi bliver små grene, der
bærer frugt.
Effie Campbell oversatte
Skårene knust – klinket sammen igen
“Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade. Vend vor skæbne,
Herre, som strømme i Sydlandet!”
Salme 126,3-4
“Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger
Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.”
Jer.18,6
Hvis vi ejede en kostbar og flot vase og uforvarende kom til at skubbe til
den, så den faldt på gulvet og gik i stykker, så ville vi nok smide
stumperne og skårene væk. Men i Japan har de en særlig måde at
restaurere stentøj. De samler først samtlige skår og limer dem så sammen
med lim, hvor der er blandet guldpulver i. På den måde kan det ses, at
denne vase har været i stykker, men dette indgreb giver den et nyt liv. Den
bliver umådelig flot og får endnu større værdi. Man hylder fejlene i stedet
for at gemme dem væk.
Dette er et godt billede på selve livet. Billedet minder os om, at det der går
i stykker i og hos os kan samles igen. Vi kan komme ud igen på den anden
side som stærkere end før efter at vi har fået sprækker, når vi var udsat for
pres, overgreb og smerte.
Vi bliver allesammen såret nu og da. Det er en del af livet, og vi har
stumper med glas, der klinkes sammen igen, men stumperne er også med
til at danne os, gøre os klogere, ældre, lettere at påvirke. Det er ikke
nødvendigt at gå og gemme de sår, vi har fået. Istedet kan vi omslutte dem
og gøre dem smukke og påminde os selv om, at afstanden mellem svaghed
og styrke er kortere end vi tror.
Denne tankegang hjælper os til at komme igennem tab og kriser, for den
viser os, at vi kan samle stumperne og når rejsen er ved vejs ende, så står
vi tilbage med et bedre resultat. Dette lærer os også, at alting ikke behøver
være perfekt og uden fejl, og at vi ikke skal være glatte og uden rynker,
men snarere at vi er smukkest, når vi viser at vi er HELE mennesker
selvom vi har ar at vise frem.
Effie Campbell oversatte
En underlig forespørgsel
“Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes
op for jer.”
Matt.7,7
Den kendte evangelist, Gipsy Smith stødte en dag på en ung mand, der
ofte havde været til hans møder men som endnu ikke var blevet kristen.
Idet de skiltes og Smith hørte, at manden var forhindret at komme til
mødet den aften sagde han: “Men så må du love mig at du i stedet for vil
bede for mig.”
Manden blev overrasket og sagde: “Ved du ikke at du beder een bede for
dig, som ikke engang kan bede for sig selv?”
“Åh, jeg skal lære dig, hvordan du skal bede!”
Han tog nu et stykke papir og skrev derpå: “Gud, velsign Gipsy Smith i
aften og hjælp ham at forkynde dit evangelium i Åndens kraft, så syndere
kan blive frelst. Hør mig for Kristi skyld. Amen.”
Så sagde Smith: “Vil du ikke i aften bede denne her simple bøn? Den kan
blive mig til stor hjælp.”
Den unge mand stod tavs et øjeblik. Men så svarede han: “Jo, jeg vil!” Og
så skyndte han sig videre.
Den følgende aften bemærkede Smith ham siddende ved mødet og han gik
over til ham.
“Du har nok vidst hvad du gjorde,” sagde den unge mand.
“Jamen, holdt du dit løfte?”
“Ja, og da jeg skulle til at bøje mine knæ for at bede slog det mig, at jeg
var et dårligt menneske på jorden. I mange år har jeg ikke spurgt efter min
Gud og Fader. Jeg var så dødbange, at jeg ikke kunne fremstamme ordene,
du havde skrevet til mig. Jeg måtte bare råbe: “Gud, forbarm dig over mig,
store synder!” Han hørte mit råb og gav mig fred. Herefter var jeg i stand
til at bede for dig.”
Effie Campbell oversatte
Tiden
“Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans
hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder
ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele
jorden, deres ord til verdens ende. På himlen har han rejst et telt til solen,”
Salme 19,2-5
Rolf Slot-Henriksen, sognepræst
Urene på vore dage giver mennesket det falske håb at tiden på denne jord
er uden ende. Viserne på uret standser ikke deres vandring når de kommer
een gang rundt på skiven. Derimod minder menneskets timeglas om at
engang vil det sidste sandkorn være løbet ned og livet sluttet. Det sidste
sandkorn er menneskets sidste øjeblik.
Oplevelsen af det guddommelige og storheden i “nu-et”, i øjeblikket – er
noget, alt for få mennesker kender i vor tid, hvor ikke alene erhvervslivet
sidestiller tiden med penge. Skumringstimerne eller de stille øjeblikke er
fremmede for de fleste af os i vor tid. Tiden bliver “slået ihjel” med TV og
underholdning. Trivial- og overfladisk underholdning og manglende
stilhed og bøn sløver os og gør menneskesjælen dvask og ligegyldig.
Vor tids livsrytme er fuldstændig anderledes end i det gamle
bondesamfund, der ikke kendte noget til vor tids maskiner og
hjælpemidler: mennesket levede i sit eget stille sind dag efter dag, år efter
år og gav sig tid til at lytte til stilheden og tænke på evigheden som noget
helt naturligt. Det er ikke kun to tider, der står uforenelige overfor
hinanden, men det drejer sig om to helt forskellige måder at forstå tiden og
livet på.
Effie Campbell oversatte
Sandheden om retfærdigheden
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres
de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.”
Rom.3,23-24
Det er sandt, at jeg ikke er retfærdig – men Sandheden(dvs. Jesus)
bebuder, at jeg er retfærdig!
Dengang Martin Luther var munk i Wittenberg, cirkulerede hans tanker
om følgende: “Hvordan finder jeg en nådig Gud?” Luther fandt svaret,
dengang han læste Paulus’ brev til Romerne. Der opdagede han, at
mennesket bliver retfærdiggjort ved troen alene, og kun i tro og ikke i
gerninger.
Det er livsnødvendigt, at Gud også åbenbarer det for os, som Luther
opdagede. For ellers vil vi altid forsøge at leve op til Guds standard – uden
at lykkes – og istedet havde vi så levet under et mørkt fordømmelses åg.
“Der er nemlig ingen forskel på mennesker. Ingen lever som Gud ønsker
det, og alle er kommet på afveje” “for alle har syndet og har mistet
herligheden fra Gud,” Rom.3,23 Og desto mere vi forsøger at leve op til
Guds standard ved at holde bud og bestemmelser, desto mere odager vi
sandheden i Rom.3,20: “Gud modtager og godtager os ikke fordi vi holder
loven. Men tværtimod er loven givet os for at vi skal vide, at vi
allesammen bryder den.”
Så mennesket, Satan og jeg selv kan nemt finde fejl og dumheder hos mig
– i tanke, ord og handling – og sige, at jeg ikke er et retfærdigt menneske –
målt ift. Menneskelig standard.
Men da træder Sandheden (Dvs. Jesus) ind på scenen og pga Jesu
fuldkomne værk på Golgata siger han til alle og enhver, der tror på Jesus
Kristus, Guds søn: “Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov,
bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus
Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel;” Rom.3,21-22
Og vers 26: “... han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på
Jesus.” Og vers 28: “... et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden
lovgerninger.” Selvom det er sandt, at vi ikke står mål med og kommer til
kort, så husk på dette:
Sandhede (dvs. Jesus) bebuder og siger, at du er retfærdig ved troen på
Kristus! Og der er “ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.”
Rom.8,1. Gud hjælpe og styrke dig i at gribe om denne velsignede og
frigørende sandhed!
Effie Campbell oversatte
Bibeludbredelse – Sædekornet er Guds Ord
“Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af
Kristi ord.”
Rom.10,17
Gunnar Andås
I 1936 lå en amerikaner, der kaldtes William Chapman, alvorligt syg på et
sygehus i Chicago. En ælstebroder i hans menighed tog på besøg hos ham
på sygehuset og han bad Gud skåne Williams liv og føre ham ind i aktiv
tjeneste for Herren. William ønskede at blive rask men den anden del af
bønnen var han knap så glad for.
Som timerne gik forbedredes Williams tilstand mere og mere og da lavede
han den aftale med Gud, at hvis Han ville gøre ham raski gen, så ville han
anvende resten af sit liv i Herrens tjeneste. I 1938 købte William og hans
hustru, Betty, 1.000 Bibeler, og begav sig fra den dag at gå fra hus til hus
for at spørge folk, om de ejede en Bibel. Hvis de svarede nej spurgte de
videre: “Hvis jeg nu giver dig/jer en Bibel, vil du/I da love mig at læse i
den?”
Som tiden sluttede flere og flere mennesker sig til dette arbejde og i dag
arbejder denne organisation, BLI(Bible League International) i mere end
40 lande i verden. De arbejder med bibeloversættelser, at uddele Bibeler,
de fremstiller materiale til bibelforskning og kurser, der er fremstillet
således, at bibelteksterne er velegnet til at oplære mennesker, der er
analfabeter i kunsten at læse disse tekster.
Mange levende beretninger og vidnesbyrd bliver indsendt til BLI, der
vidner om den kolossale betydning, dette missionsarbejde har.
Effie Campbell oversatte
Et bønnesvar
“Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes
op for jer.”
Matt.7,7
Som diakon(hjælpepræst) gruede jeg ofte for arbejdets udkomme. Lønnen
timer i skolen og på den måde fik jeg lidt ekstra. Men pengene var ikke
tilstrækkelige.
Især en bestemt hård vinter var vi i vanskeligheder. Det var en lørdag,
mens jeg sad og overvejede søndagsprædikenen. Da kom min hustru ind
med flere regninger fra bager, slagter og flere andre. Ialt var der tale om
mere end 100 rubler. “Ja, jeg skal betale dem,” sagde jeg, men jeg havde
ikke en eneste rubel tilbage i kassen til at betale med. Og jeg fortsatte
skriveriet. Men bekymringerne forstyrrede mig. Jeg rejste mig og gik over
mod vinduet. Da kom der en ravn flyvende med et stykke kød. Ravnen
satte sig på et tag lige overfor mig og begav sig til at æde. Jeg sukkede:
“Herre, du der giver ravneungerne føde, giv også os det, vi trænger til!
Amen!”
Efter denne bøn faldt der fred over mig og jeg kunne atter sætte mig ved
kontorbordet. I samme øjeblik bankede der på døren og naboen, en rig
forretningsmand, kom ind. Han hilste høfligt og spurgte, hvordan vi havde
det og om der var noget, han kunne hjælpe os med. Hvis jeg var i
vanskeligheder, så skulle jeg bare sige ham det, for så skulle jeg få det jeg
behøvede.
Jeg var alt for stolt til at fortælle denne mand om min situation, især fordi
jeg vidste at han aldrig kom i kirke. Og skuffet måtte han gå sin vej. Men
det varede ikke længe, til samme mand var tilbage igen. Han lagde en
konvolut på bordet og sagde nærmest bestemt: “Værsgo, denne skal være
her!” Og så gik han. Jeg åbnede konvolutten og kunne forbløffet
konstatere, at der lå 100 rubler deri. Det var præcis det, jeg havde brug for.
Søndag morgen gik jeg over til samme nabo for at takke ham for den
kærkomne gave. “Herren, vor Gud, har brugt Dem til en engletjeneste,”
sagde jeg. Da han spurgte mig hvordan, fortalte jeg ham historien om
ravnen og hvordan Gud havde bønhørt mig.
“Er det muligt,” råbte han, “at Gud er så levende, så nær, så mægtig?” Og
så fortalte han mig, at da han talte pengekassen op dagen før, havde han
pludselig fået den tanke: “Du må tage nogle penge med dig.” Og det
gjorde han så uden egentlig at vide hvorfor. “Idet jeg spadserede forbi
her,” fortsatte han, lødd er: “Du må gå hen og spørge hvordan naboen har
det,” og jeg var parat til at hjælpe Dem på een eller anden måde. Men da
de så bestemt afviste min hjælp vovede jeg ikke at tilbyde Dem noget
bestemt. Men efter at have gået nogle få skridt fra dit hus lød der en
bestemt stemme i mit indre: “Du skal straks give naboen de 100 rubler,”
og så gav jeg Dem pengene, som du havde bestilt fra Gud.”
Jeg behøver ikke tilføje mere. Bønnesvaret, den saligste vished, at Herrens
øjne hvilede over mit hus, var ikke blot trosstyrkende for mig men blev
også en hjælp for min ven.
Effie Campbell
Opgaven
“Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde
alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil
verdens ende.«”
Matt.28,19-20
disciple.
Selvom det er muligt at nå langt i TV og sociale medier, så er det
nødvendigt at udsende mennesker blandt folkeslag og kulturer for at
opbygge et netværk så mennesker kan blive disciple og få et fællesskab i
kirker.
Gud sendte ikke en e-mail, han sendte en budbringer, sin egen søn. Jesus
åbenbarede sig for Paulus på vejen til Damaskus, men Jesus havde brug
for en discipel, der kaldtes Ananias til at bringe evangeliet til Paulus. Gud
anvender ikke engle som missionærer. Han bruger mennesker. Jesus blev
kød og blod og tog bopæl iblandt os.
Effie Campbell oversatte
I en gammel slidt Bibel
“Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.”
Salme 119,11
I en gammel slidt Bibel fra et dødsbo stod disse linjer nedskrevet:
– Guds ord er stemmen jeg forsøger at høre og følge.
– Guds ord er vejlederen gennem denne komplicerede verden.
– Guds ord er helbredelse, mad og drikkelse til en syg og hungrende sjæl.
– Guds ord er klippen og på denne klippe bygger jeg håbet for mit evige liv.
– Guds ord er kraften i kampen for Herrens ære og menneskets frelse.
– Guds ord er fristed for den trætte vandringsmand.
– Guds ord bærer den troende sjæl gennem døden.
– Almægtige Gud! Tak for dit ord!
Et Ord med på Vejen – Effie Campbell oversatte
At tage sig anstød af evangeliet
“For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os,
der frelses, er det Guds kraft”
1.Kor.1,18
fra synd?”
Den anden svarede: “Du er enig med apostelen Paulus!”
“Hva?” spurgte ateisten forbløffet.
“Jo, læs du blot 1.Kor.1,18!”
Ateisten læste: “For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der
fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft” 1.Kor.1,18
„Tro & Fakta“ – Effie Campbell oversatte
Jesus døde for mig
“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at
enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Joh.3,16
Lige inden den kendte prædikant, Charles Spurgeon døde kom en ven for
at besøge ham. De talte sammen om de forskellige teologiske strømninger
i vor tid. Da sagde Spurgeon: “Min teologi er blevet meget enkelt. Den kan
udtrykkes med fire ord. For en prædikant kan dette forekomme lige lovlig
forenklet og kortfattet, men i døden er det nok: Jesus døde for mig.”
e.c.oversatte
Du er aldrig alene
“Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds
med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og
svigter dig ikke.«”
Hebr.13,5
En mand vidnede til Missionsugen i Tórshavn 2007. “Selv når du befinder
dig i en stor menneskemængde og er sammen med mange mennesker, så
kan du alligevel føle dig alene. Jeg havde i lang tid kæmpet med dette og
det nagede mig.
En dag jeg var “yviri við Strond” i byen parkerede jeg bilen og tog en
spadseretur ud i naturområdet, Boðanes. Jeg så mig omkring men kunne
ikke se et menneske og derfor begav jeg mig til at bede højt, for det falder
mig nemmest.
“Kære Gud, nu må du svare mig. Når jeg føler mig alene, er jeg så også
alene eller er du også der hos mig? Kære Gud, svar mig inden jeg er
kommet til slutningen af denne her smalle sti.”
Jeg fortsatte da min vandring og nåede to store sten, der stod sammen. Nu
så jeg, at en flaske sodavand i plast lå der med et eller andet indeni. Jeg tog
den op, skruede låget af og trak det ud. Det viste sig at være et
andagtsstykke, der var klippet ud af et magasin eller en avis og lagt ned i
en plastlomme og så rullet sammen som en cigar og til sidst var der sat to
clips i.
Da jeg foldede arket ud og læste overskriften, stod der: Du er aldrig alene!
Da kunne jeg ikke lade være med at love og prise Gud for hans store
kærlighed og omsorg. Han havde svaret min bøn direkte på mit spørgsmål.
Priset skal han være. Ære være hans hellige navn.”
Da manden havde sat sig ned igen på sin stol sprang der en anden mand op
og sagde: “Jeg havde ingen planer om at sige noget i aften, men nu føler
jeg at jeg må sige noget. Jeg er manden, der placerede flasken der. Jeg har
ikke klippet andagtsstykket ud og lagt det der i flasken, men jeg fandt
flasken med andagten i et helt andet sted. Da jeg havde læst andagtsstykket
fik jeg en stærk fornemmelse af, at jeg skulle lægge flasken dér i det
smukke naturområde, Boðanes og jeg syntes, flasken lå så godt der
imellem de der to store sten.”
Så omfavnede de to brødre i Herren hinanden dér midt på gulvet. Det var
et hjertegribende øjeblik.
Et af Jesu navne er Immanuel, og det betyder: “Gud med os.” Matt.1,23.
Gud siger: “... »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«”
Hebr.13,5.
Tro det og lev i det!
Effie Campbell
Korsets evangelium
“Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med
mig i Paradis.«”
Luk.23,43
På et sygehus bemærkede overlægen, at en patient, der lå på sit dødsleje lå
og vendte og drejede sig frem og tilbage i sengen. Overlægen, der var en
god menneskekender og en venlig mand forstod, at patienten havde
sjælelige smerter. Men han vidste ikke hvad han skulle sige til et
menneske, der frygtede at møde Gud i evigheden.
Men så kom han i tanker om at lidt god litteratur og læsning måske kunne
dreje tankerne væk fra den syge og det der gjorde ham bange. Derfor gik
han over mod sit bogskab og tog en digtsamling frem af Goethe, som han
lagde på patientens dyne.
Patienten tog bogen, kastede et hurtigt blik i den og lagde den så fra sig
igen. Overlægen forstod at der intet stod i den store digters bog, der kunne
tilvejebringe trøst i døden for en bange sjæl.
Men overlægen kendte en hjælper, som de andre sagde, tilhørte “de
hellige”, og nu bad overlægen ham kigge forbi hos den syge. Hjælperen
kom. Han satte sig ned ved sengen hos den døende mand og tog straks fat
på vanskelighedernes kerne og sagde: “Du har hørt om Jesus, der døde på
korset for vore synder, og du ved også, at han modtog forbryderen, der bad
om nåde. Den samme Frelser vil også gerne drage dig til sig, tilgive dig alt
og føre dig ind i sit rige.”
Da han havde udtalt det faldt han på knæ ved sengen og takkede Jesus for
den frelse han havde tilvejebragt alle mennesker og for at han er så villig
til at tage imod enhver synder i nød.
Et skær af glæde og fred bredte sig over den syges ansigt, og der faldt fred
over ham. Han blev helt stille og et øjeblik senere sov han ind som et barn
i sin mors arme.
Effie Campbell oversatte
En familie med dårlig hukommelse
“Husk sabbatsdagen og hold den hellig.”
2.Mos.20,8
arbejdstøj.
“Har De mødt min søn?” spurgte landmanden. “Han kørte denne vej med
river og høgreb.”
“Ja, det har jeg,” sagde læreren. “En ung mand med dårlig hukommelse, er
det ikke sandt?”
“Dårlig hukommelse! De kan da ikke se det på ham, at han har dårlig
hukommelse.”
“Jo, det kunne jeg se, og jeg tvivler ikke på, at han tilhører en familie, der
også har en dårlig hukommelse.”
“Hvordan kan De dog sige sådan noget?” spurgte landmanden.
“Fordi Gud har sagt: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig.” Dette har
både fader og søn glemt.”
Mia Hallesby – Effie Campbell oversatte
Frygt ikke
“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem
for Gud i bøn og påkaldelse med tak.”
Fil.4,6
Rita Aasen
Under 2. Verdenskrig angreb Japan Kina og besatte en landsdel efter
anden. Missionærfamilier fra mange forskellige lande, der tjente i Kina,
blev nødt til at tage flugten. Men mens de sådan flygter i stor hast hærger
japanerne og agerer særdeles voldsomt overfor dem, de tager til fange.
Det amerikanske missionærpar, Margareth og Dick Hillis (1913-2005) og
begge deres børn boede dynt inde i landet i en lille landsby. Nyheder
indløb hver dag om at nu var japanerne nær og alt imens situation nu er
yderst kaotisk får Dick blindtarmsbetændelse. Han var klar over at hvis
han skulle kunne overleve så måtte han under lægehånd hurtigst muligt.
Der var langt til det nærmeste sygehus. Han forlod hjemmet i en cykeltaxa.
Margareth var bange for sin mand, børnene og sig selv.
Margareth tog afsked med sin mand 15. Jan. 1941. Lige efter kom den
kinesiske oberst med nyhederne at fjenden nu var meget nær og at
indbyggerne måtte flygte. Men Margareth forstod at hun kunne ikke tage
flugten med et ét år gamle Johnny og to måneder gamle Anne, og hun
valgte derfor at blive på stedet.
Den følgende morgen rev hun stykket af kalenderen og læste: “Når jeg
gribes af frygt, stoler jeg på dig;” Salme.56,4. Den dag blev landsbyen
mennesketom. Margareth var aldeles ulykkelig og følte sig ladt i stikken.
Den følgende dag stod der på arket hun rev af kalenderen: “... du svigter
ikke dem, der søger dig, Herre.” Salme.9,11. Den tredje dag hørtes skud.
Da blev Margareth bange og begyndte da at bekymre sig for, hvordan hun
mon skulle kunne få mad til børnene. Da stod der i billedkalenderen:
“Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.« Og han trøstede
dem og talte kærligt til dem.” 1.Mos.50,21. Og pludselig kom en gammel
kvinde med en fuld spand af varm gedemælk og en anden person kom med
en kurve med æg.
Efterhånden som dagen forløb tog larmen mere fra kampene til og hele
natten igennem bad Margareth Gud redde dem ud af denne livsfarlige
tilstand. Da morgenen brød frem og hun påny læste kalenderbladet for
dagen stod der: “Men den dag, jeg råber, skal fjenden vige. Det ved jeg:
Gud er med mig.” Salme 56,10 Beskydningen tog stadig mere til og
invasionen kunne finde sted hvad øjeblik det kunne være. Margareth
kunne ikke lægge sig til at sove og den følgende morgen var der dødstille.
Landsbyens indbyggere begyndte så småt at vende tilbage til deres hjem.
Obersten bankede på døren og fortalte Margareth, at af en eller anden
årsag havde japanerne taget flugten. Ingen forstod hvorfor. Men faren var
over og de kunne igen være trygge.
Hendes ægtemand blev opereret og vendte tilbage igen og Margareth
takkede den eneste sande og levende Gud af hjertet. Hun følte det som
havde hun læst Hans egen håndskrift hver eneste dag.
Tiden vi lever i er ikke blot en nådens tid, det er også en trængselens tid og
her må de troende have mod og styrke og være vedholdende. “Her kræves
der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og
troen på Jesus.«” Åb.14,12.
Effie Campbell oversatte
Bekymringer
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil
give jer hvile.”
Matt.11,28
Menneskelivet er så skrøbeligt at der altid vil være noget at frygte eller
være bekymret for. Du kommer aldrig til et tidspunkt i dit liv, hvor der
ikke længere er usikkerhed eller farer for, at et eller andet kan gå galt. Det
er derfor Gud i Bibelen igen og igen anmoder os til at tro på Sig og at
lægge vore liv i Hans hænder.
Troen på Gud er en skærm imod dine bekymringer. Byg troen stærk ved at
lægge dine “bekymrings-byrder” i Guds hænder og takke Ham for, at Han
er med dig og ønsker at hjælpe dig.
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil
give jer hvile.” Matt.11,28
Tag imod dette tilbud og læg dine byrder på Gud. Han vil tage dem og
hjælpe dig igennem den situation, du befinder dig i.
“Præsten og Psykologen! – Effie Campbell
2.marts 2023
For der står skrevet!
“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.”
Rom.8.1
Jeg læser og hører ofte disse kapitlerne 3-8 i Romerbrevet.
Det var i denne del af Ordet, at de religiøse Martin Luther erkendte, at
livet med Gud ikke er religion – men en relation(et forhold) – der alene
bygger på troen på Kristus. Det er godt at læse disse kapitler langsomt og
flere gange: at grunde over, understrege, sætte spørgsmål, måske læse flere
forskellige oversættelser.
Der står angående Satan i Åb.12,10: “Og jeg hørte en høj røst i himlen
sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans
salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han, som dag og nat
anklagede dem for Gud.”
Et af Satans mest effektive våben er at anklage og fordømme. Det gør han
24/7 – dag og nat. Hvis ikke vi har en solid åbenbaring af hvad frelsen i
virkeligheden er, så vil anklageren underdænge os med med anklager som:
- Du er ikke god nok!
- Du beder ikke tilstrækkeligt!
- Du læser ikke nok i Bibelen!
- Du vidner ikke nok!
- Du svigtede i går!
- Osv – Bla – bla – bla!
Men denne bla-bla-bla anklage er særdeles effektiv, hvis jeg baserer min
frelse på at være et godt menneske, hvor frelsen er en godtgørelse for at
være god.
Det er livsnødvendigt, at jeg løfter troens skjold og aktivt bruger Åndens
sværd, der er Guds Ord(Ef.6,10-20), som i denne her sag siger i Rom.3,28,
at der står skrevet: “For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro,
uden lovgerninger.”
Vi gør ligesom Jesus i Matt.4,1-11, da Satan fristede ham: “Da svarede
Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet:” Og så gengav han
Ordet. Jeg kan sige: “Vig bort, Satan! For der står skrevet, at jeg er frelst af
NÅDE – ved TRO. FRELSEN ER GUDS GAVE – og kommer IKKE af
GERNINGER.(Ef.2,8-10).
Og der står skrevet: “Så er der da nu INGEN FORDØMMELSE for dem,
som er i KRISTUS JESUS.” Rom.8,1. Tak Jesus, at jeg er din – købt og
renset i dit blod!
Effie Campbell oversatte
1.marts 2023
Kort proces og i stor hast
“for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.””
Rom.9,28 Bibelen på hverdagsdansk
Jesu tilbagekomst bliver kun lidt omtalt og dette hænger sammen med, at
Israel ikke bliver omtalt. Af den årsag at Israel er et barometer, et tidsur, så
har vi intet ur, hvis ikke vi hører om Israel i forkyndelsen. Bibelens tegn
går mere og mere i opfyldelse. Tiden for Jesu genkomst nærmer sig. Det er
svært at forestille sig, at vanskelighederne angående Israel kan udsættes
længere. Desværre hører vi aldrig forkyndelser om profetierne vedrørende
Israel, jøderne og Jerusalem, og dette gør os nærmest til får uden hyrde.
Vi lever indenfor kirkemurene, som om det var det evige liv på jord. Men
udenfor kirkevæggene udspillser begivenhederne sig med voldsom
hastighed. Bibelen siger om os, at i den inden Jesu genkomst vil
begivenhederne ske i hast. Vi kan f.eks nævne Esajas 60, der er et kapitel
om endetiden, der omtaler jødernes hjemkomst og at Israel skal
genoprettes. Gud slutter kapitlet sådan,: “... Jeg er Herren, jeg vil
fremskynde det, når tiden er inde.” Es.60,22 Jamen tiden er nu. Jøderne er
hjemme og fortsætter med at vende hjem endnu den dag i dag. Derfor
befinder vi os i den tid, hvor Gud gennemfører alt i hast. Vi lever i en
voldsom tid, og derfor har det stor betydning, at vi med Ordet ved, hvad
der kommer til at ske, så vi ikke bliver angst og forskrækket – men lever i
tryghed.
I Rom.9,28 står der: “for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over
landet til ende.”” Rom.9,28 Bibelen på hverdagsdansk
Altså har Gud informeret os. Men vi forbigår glædeligt disse informationer
for ikke at skulle gøre nogen bange, så vi kan fortsætte med vores
hyggelige kirkeidyl. Men Gud siger: “Vær lys i mørket og salt midt i
råddenskaben og fordærvelsen. Afslør sandheden og gø ren forskel!”