17. februar 2020

STRENGEKORENE

Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag!
Salme 96,3
Den slags fordrives kun ved bøn og faste.«” Matt. 17,21

En mand talte ved et husmøde:
Strengekorene har haft en stor betydning. Al ungdommen i vores landsby var med i strengekoret. Vi rejste land og rige rundt til missionsugerne, hvor vi sang og vidnede. Vi bad meget og oplevede store undere; men de ældre var ikke så meget for at tale sammen om det, for de mente, at det var en sag mellem Gud og det enkelte individ, og det måtte vi så bøje os for og anerkende. Ellers siger Guds ord: ”Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag!” Salme 96,3
Vi brugte Jesu egen opskrift. Herren siger, at det ikke er alt, der fordrives uden ved bøn og faste(Matt.17,21). Så vi fastede også.

Det er af afgørende betydning, at vi holder os til ”ilden”. Begynder vi først at slække og give efter med bibellæsningen, bønnen og det at komme sammen i et fællesskab, så dør vores åndelige liv. Alle dem, der var med i strengekoret er bevaret i troen endnu den dag i dag, og mange er stadig aktive.

Flere færinge har været på bibelskolen i Staffelsgata i Oslo. Den kendte bibellærerinde, Elna Kvellestad, fortalte engang noget, som har fulgt mig gennem hele livet:

En gammel kvinde lå på sygehuset og var meget syg. Menigheden samledes omkring hende, og hver enkelt bad en bøn. Da den sidste person havde bedt begyndte den gamle kvinde selv at bede: ”Herre, lad en dør stå åben nu, når jeg kommer!”
De andre havde bedt Herren helbrede hende, men vi skal jo ikke være her altid, og den gamle kvinde havde forstået, at nu var hendes tid kommet.
Effie Campbell

 

 

 

 

16. februar 2020

FORSKELLIGE ARBEJDSMETODER

Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.
Jak. 1,17

I kap. 13 hos Mattæus ståd der 7 lignelser, som Jesus trak frem. Den første lignelse handler om sædemanden. Der kom ikke så megen frugt hos ham, da der opstod forskellige forhold, der ødelagde hans arbejde: Fuglene spiste noget, anden sæd havde ikke så megen jord under sig og fæstnede sig derfor aldrig helt med rod, og torne voksede også op sammen med noget og kvalte sædekornet.

Jesus selv fortæller om betydningen af denne lignelse. Sædekornet er Guds Ord. Satan er der straks så snart sæden bliver sået, og han stjæler sædekornet.

I den næste lignelse om ukrudtet i hvedemarken benytter Satan en helt anden arbejdsmetode, der er mere vanskelig og farlig og dog er højaktuel i dag. Ukrudtet bliver sået mens de kristne sover, står der(vers 25). Ukrudtet bliver blandet sammen med hveden.


Meget af det, Guds Ord advarer os imod, bliver ikke taget så tungt, og dette vinder efterhånden indpas i menighederne, som tiden går. ”Vær dog ikke så gammeldags,” siger man. Men hos Gud er der hverken forandring eller skiftende skygge(Jak.1,17), det, der tidligere var synd er også synd i dag.
Effie Campbell

 

 

 

 

15. februar 2020

NYT LIV I MISSIONSHUSENE

Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte og fortælle om alle dine undere.
Salme 9,2

Visjon Norge sendte optagelser fra det årlige mandestævne i 2017. En mand stod da frem og bragte sit vidnesbyrd:
”Der kom så få mennesker i vores lokale missionshus og bestyrelsen havde derfor bedt præsten sætte missionshuset til salg. Da fik min kone et ord fra Herren: ”I må ikke sælge huset. Jeg vil skabe vækkelse. Huset skal atter fyldes, og der vil være mange bønner der.”


Da hun fortalte mig dette sagde jeg, at det her måtte hun fortælle for præsten. ”Jeg gør ikke,” svarede hun. ”Jo, det må du,” sagde jeg, ”for vi har lovet, at vi altid vil være lydige mod Gud.”

”Ja, jeg skal sige det til præsten, men så må Herren mage det sådan, at jeg får et gunstigt øjeblik uden forstyrrelser med præsten.


Kort tid efter dette skulle min hustru til et møde, og præsten kom til at sidde ved siden af hende. Dette var det gunstige øjeblik, og min hustru fik nu sagt alt det, Herren havde givet hende at bringe videre.

Og hvordan gik det så missionshuset? Jo, det blev ikke solgt. Der opstod vækkelse, og huset blev fyldt med mennesker. Der bliver bedt meget i huset og vi oplever undere. For eksempel blev en kvinde, der kommer i missionshuset, alvorligt syg. Hun blev indlagt på sygehuset og døde. Hun forlod sit legee og fór til himmels. Der talte hun med Jesus, som sagde: ”Du skal ikke dø endnu, du skal drage ned igen på jorden, for dér har du arbejde at udføre for mig.” Og sådan blev det!

Dette her vidner jeg, fordi jeg ønsker at gøre Herrens navn stort. Skriften siger: ”Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
og fortælle om alle dine undere.” - ”Lovsyng Herren, der bor på Zion, fortæl folkene om hans gerninger!” Salme 9,2 og 9,12

 

Ja, vi har fået befaling om at fortælle om Guds store undere, og jeg agter ikke at sidde dette overhørig og dermed forpasse muligheden,” sluttede manden sit vidnesbyrd.
Effie Campbell

 

 

 

 

14. februar 2020

EN BIBELSMUGLER FORTÆLLER:

”»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« ”
Matt. 28,18-20


Min rejse til Kina som bibelbringer var alt andet end kedelig. Ugerne inden afrejsen skete der både det ene og det andet. Først blev relationen til en god ven afbrudt, og derefter fik jeg en sygdom, der gjorde mig magtesløs og uden styrke i lang tid. Jeg drog afsted i den vished, at jeg var fuldkommen bundet og afhængig af Gud i alle forhold. Al glæde var forsvundet. Ind imellem følte jeg, at jeg helt havde mistet fodfæste. Jeg bad indtrængende om, at Helligånden måtte fylde mig. Jeg længtes efter at være til stede og at overgive mig til denne opgave for Guds rige. Men glæden var ikke til stede.

En morgen, jeg vågnede, oplevede jeg, at Gud sandelig besvarede mine bønner. Jeg følte mig stærk og rask for første gang i lang tid. For at ”højtideligholde” dette, besluttede jeg mig at fylde rygsækken med så mange Bibler som overhovedet muligt. Den blev så tung, at andre i gruppen måtte hjælpe mig med at få den op på ryggen. Da jeg rejste for endnu en gang at krydse grænsen ind i Kina var min bøn: Herre, giv mig din glæde at få lov til at bringe dit Ord ud til mennesker – og hjælp mig til at få lov til at beholde rygsækken på, for hvis jeg må tage den af, så har jeg brug for hjælp til at få den op på ryggen igen.

Jeg gik gennem tolden og op og ned gennem etager og korridorer. Det forekom mig, at alting gik som det skulle. Men da jeg kun manglede at komme igennem den ene kontrol, inden jeg nåede metroen, blev jeg standset. Jeg havde besluttet ikke at tage øjenkontakt med nogen. Jeg kiggede hele tiden ned i gulvet, mens jeg gik gennem kontrollen. Pludselig idet jeg skulle passere – greb en hånd mig, og jeg blev bedt om at lægge sækken på scanneren. Da rygsækken med den dyrebare skat var blevet scannet og belyst bad jeg om Guds besyttelse. Jeg gik om på den anden side for at tage min bagage.

 

Men den gik ikke. Vagten tog den ud af mine hænder og satte den til side, sådan at han kunne åbne den. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente – men alt, jeg kunne gøre her var at bede. Da han kiggede ned i rygsækken spilede han øjnene op. Han tog sig god tid til at se på Biblerne og bladre igennem dem. Den anden vagt bemærkede indholdet. Begge køer til scannerne gik fuldstændig i stå på grund af dette.
 

Det, vagten sagde henvendt til mig, idet han holdt en Bibel op, det overraskede mig voldsomt. Han sagde: ”Halleluja! Halleluja! Halleluja!”
Der stod jeg helt målløs og rystet. Han proppede Biblerne ned igen i rygsækken og løftede rygsækken op igen på mine skuldre. Da jeg vantro og skeptisk fortsatte sagde han ”Halleluja!” en sidste gang – Jeg svarede: ”Halleluja!” og fortsatte så mod metroen med tårevædede øjne. Da jeg vendte mig omkring så jeg, at tårerne også løb ned ad vagtens kinder.


Denne begivenhed forandrede min holdning fuldstændig. Da jeg så, hvor overrasket kontrolvagten blev ved at se så mange Bibler på een gang, forstod jeg, at behovet for Guds Ord var stort i Kina. Glæden, jeg så hjertelig havde higet efter at få kom helt naturligt nu. Det drejede sig nu ikke så meget om mig, men jeg så nu et større billede, som Gud nu viste mig. Senere samme dag sagde en af lederne, at der var over fem troende for hver Bibel i Kina. Det er derfor tydeligt og forståeligt, at det kinesiske folk tørster efter Guds Ord.

 

Vi hørte fortællinger om landsbyer, der forandredes, og om individer, der bad og fastede for at få en Bibel. Vores gruppe havde en uge tilbage i Kina, og jeg var så glad hver dag, jeg fik lov til at bringe Bibler ind i landet. Jeg mødte den samme kontrolvagt endnu en gang. Han greb mig og sagde det samme ord, han havde sagt, dengang vi mødtes forrige gang. Jeg hilste igen med det eneste ord, vi havde fælles: ”Halleluja!”

Ordet ”Halleluja” er et af de ganske få verdensomfattende ord, der lyder ens på mange forskellige sprog. Det betyder ”Pris Herren”, og sandelig har vi meget at prise Ham for!

Pris Herren for, at han Ord bliver distribueret og spredt om i Kina. Pris Herren, at Han kan bruge os til trods for, at vi føler os svage og uværdige. Pris Herren, at Han oprejser sig døtre og sønner i Kina. Pris Herren for, at Han fylder os med glæde igen og igen.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

13. februar 2020

HAN TALTE, OG DET SKETE, HAN BEFALEDE, OG DET STOD DER

Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.
Salme 33,8-9

Gunnar Andås
Guds ord har haft en central plads gennem hele historien. Da Gud skabte verden skabte Han den med sit Ord. ”Gud sagde: ”Bliv lys!” Og det blev lys.” Salmisten siger: ”For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.” Salme 33,9

Men Gud har ikke alene skabt alt og så sat det i gang for så blot efterfølgende at lade det køre rundt af sig selv. Nej, Han holder endnu i dag hele verden oppe og giver den ny kraft ved sit skabende og livgivende ord.

 

Vi genkender den samme skabende kraft i Jesu tale. Han siger til den spedalske: Bliv ren. Og til storm og bølger siger han, at de skal lægge sig, og det skete. Efter Jesu ord fik Peter mod til at træde ud af båden og gå på det oprørte vand. Dengang menighedens forstander, Jairus, havde mistet sin datter, talte Jesus mod ind i faren, og på Jesu ord kom livet tilbage til hans datter.
 

Det var denne kraft i Jesu ord, som officeren havde bemærket, dengang han sagde til Jesus: ”Sig blot et ord, så bliver min dreng rask.”

Jesus så engang en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Jesus sagde til hende: ”»Kvinde, du er løst fra din sygdom.« ” og straks rettede hun sig op. Ligeledes kalder han den døde Lazarus ud af graven, og efter Jesu ord måtte dødskræfterne slippe sit tag, og Lazarus blev levende igen.

 

Den samme Jesus sagde, inden han blev løftet op til himlen: ”»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. ” Han sagde også, at han ville være med os alle dage indtil verdens ende.


Denne Jesus, som kalder og omskaber så mange liv, han forandrer endnu den dag i dag, menneskeliv, familier, landsbyfællesskaber og nationer, hvor han får lov til at komme til med sit kraftfulde ord. Engang i opstandelsen vil Ham, som kaldte Lazarus op af graven, også kalde alle de døde i Kristus op af deres grav. Da vil han ikke kun råbe på Lazarus, men han vil råbe på alle dem, som er døde i troen på Kristus. De vil da stå op for tid og evighed med Kristus.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

12. februar 2020

SYDØSTASIEN: SHARIF BLIVER FRELST

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Joh. 3,16-17

”Som ung dreng,” fortæller Sharif, ”blev jeg smidt ud af den muslimske skole, fordi jeg stillede vanskelige og besværlige spørgsmål til læreren. Læreren råbte henvendt til mig: ”Du er en synder, din krabat, og du ender i helvede!” Far blev rasende. Han smed mig ud hjemmefra og satte familien forbud mod at tale til mig.

En dag blev jeg overrasket, da en hvidhåret missionær talte til mig: ”Hej broder, vil du køre sammen med mig i denne her rickshaw?” Inden missionæren tog afsked med mig gav han mig et Ny Testamente.


Den aften læste jeg Ny Testamentet. Det forekom mig, at siderne nærmest bladrede helt af sig selv lige indtil solen stod op. Jeg læste evangeliet efter Johannes. I kapitel 3,17 stod der: ”For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

 

Flere år efter dette, da Sharif fortalte mig sin historie, løb tårerne ned ad hans kind. ”Ser du, jeg blev ikke dømt til helvede. Jeg blev en frelst synder. Jesus var kommet i verden for at frelse mig.”

De følgende 10 år måtte Sharif gennemgå svære trængsler for sin tro på Jesus. Hans far truede med at slå ham ihjel. En muslimsk bande gav ham voldsom prygl og efterlod ham to gange dødeligt såret og forslået. ”Men det har intet at sige,” sagde Sharif, ”Selvom de skulle finde på at skære mit legeme i tusinde dele, så vil hver del råbe: Jesus Kristus er Herre!”

 

Sharif førte senere sin far til tro på Kristus. ”Nu kommer der mennesker til gudstjeneste i vort hjem,” sagde Sharif.

I dag er Sharif en del af en bevægelse af muslimer, der er kommet til tro på Jesus Kristus. En bevægelse, som muligvis tæller mere end 100.000 troende.
“30 dage i bøn for den muslimske verden”

Effie Campbell oversatte.

 

 

 

 

11. februar 2020

Kambodjas vestlige Cham-folk

Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.
1. Tim. 2,1-4

Kandi var bange. Det var svært at få adgang til ordentlig lægebehandling, når man boede på landet i Kambodja år 2000. Manden havde forladt hende og havde efterladt hende at tage sig af deres børn alene. Derfor blev det hende til stor hjælp og trøst, da hun stødte på et kristent ægtepar, der var sendt af Gud til at møde hende på dette tidspunkt og sted af hendes livs rejse.

Ægteparret havde studeret hendes sprog og lyttede opmærksomt til hende. De bad sammen med hende og henviste hende til Mercy Medical Centre, hvor flere Guds folk tilbød billig lægebehandling til dem, der var meget fattige. Her lærte Kandi mere om Jesus og det fuldkomne offer, som Han bragte for alle mennesker.

Kandis folk blev kaldt cham-folket. De boede spredt over samtlige landsdele af Kambodja.

År 2000 taler Gud til een af sine tjenerkvinder om at begynde at bede for cham-folket een gang om ugen, at de måtte komme til tro på Jesus. En anden kvinde tilsluttede sig hende. I 2014 var der mindst 10 troende fra forskellige lande, der bad for cham-folket. Dette sker stadig den dag i dag og dette er nøglen til cham-folkets rejse at komme til tro på Jesus.

 

Adskillige år efter dette mødte dette ægtepar Kandi igen. Gud havde besvaret deres bønner og gjort Kandi rask. Hun var også kommet til sand tro på Jesus sammen med sin søn og ægtemanden var kommet hjem igen. Kandi havde mange spørgsmål, som andre havde stillet hende om troen, men hun var ikke i stand til at besvare dem. Ægteparret opfordrede hende til at opstarte en bibelgruppe i landsbyen, og hendes familie skulle være de første medlemmer. Og således fortsætter cham-folkets rejse frem mod en levende tro på Jesus!
“30 dage i bøn for den muslimske verden”
Effie Campbell
oversatte.

 

 

 

 

10. februar 2020

AT SØGE GUDS NÆRVÆR

”... Er Gud for os, hvem kan da være imod os? ”
Rom. 8,31

Et vidnesbyrd fra en troende mand med muslimsk baggrund:
Jeg blev født ind i en muslimsk familie. Nogle i familien troede ikke på noget og var blevet verdsliggjort, og andre var religiøse. Min far, der var sufist, var meget religiøs, og han havde en stor indflydelse på mit liv. Dengang jeg var 10 år gammel begyndte jeg at søge Gud. Jeg var så ivrig efter at søge Guds nærvær og gjorde alt, jeg kunne for at komme ham nærmere.

Som ung fortsatte jeg min søgning, og jeg blev endnu mere ivrig efter bede, faste og gå i moskeen. Jeg bad ikke kune de almindelige bønner, jeg påkaldte også Gud af hele mit hjerte. Disse år, hvor jeg søgte Gud i islam endte med, at det gik op for mig, at jeg ikke var kommet Gud nærmere – i virkeligheden forekom det mig, at Gud var mig fjern og meget langt fra mig. Da jeg fik alderen at begynde på universitetet var jeg holdt op med at søge Gud.

En aften, mens jeg var sammen med nogle venner, hørte jeg evangeliet for første gang. En genfødt kristen, som en fælles ven havde præcenteret for mig, vidnede for mig og delte budskabet om Jesus med mig på en af gaderne i Cairo. Ugen efter gik jeg i kirke sammen med ham – og blot fire uger senere modtog jeg Jesus som min personlige Frelser! Jeg oplevede præcis det, denne unge troende mand havde fortalt mig det: ”Kom selv og se – Jesus lever, Han helbreder og sætter mennesker i frihed.”

 

Den aften bad jeg for første gang. Jeg spurgte Ham: ”Hvor er vejen? Er Kristus vejen til Gud?” Svaret var ”Ja”. Jeg sagde i mit hjerte, ”OK”, og oplevede i samme øjeblik Guds nærvær – en himmelsk fred og glæde. Jeg blev kristen i samme stund, jeg sagde ”ok” til Jesus!

Nogen tid efter dette forfulgte og angreb min familie og landsbyfolket mig på groveste vis, men Hans nærvær var så stærk indeni mig, at jeg var ligeglad med de tab og den fare, der fulgte da du bliver en Jesu discipel.
”30 dage i bøn for den muslimske verden”
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

9. februar 2020

AKTIEMÆGLEREN, SOM REDDEDE 669 BØRN

”Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det.”
Ordsp. 3,27

Det forekommer utroligt, men det lykkedes den engelske aktiemægler, Nicolas Winton, at redde 669 flygtningebørn, der var på vej til Hitlers udryddelseslejre i 1938. Da denne krigshelt døde i 2015, 106 år gammel, var hans henstilling den samme: ”Du skal turde hjælpe, og du skal ikke vente på andre, for da kan det blive for sent.”

Dengang en 29 år gammel aktiemægler fra London skulle på skiferie i Sweiz i december 1938 ringede en ven i Prag til ham: ”Jeg har en ufattelig spændende opgave til dig, og jeg har brug for din assistance. Tag ikke skiene med dig.”
Da Winton nåede destinationen blev han spurgt, om han ikke kunne hjælpe til i en flygtningelejr. I lejren boede tusindvis af mennesker, der flygtede fra Hitler og boede under kummerlige kår.

Der havde været afholdt en konference i München i september 1938, hvor Hitler havde krævet Sudentenland, et område i Czeckoslovakiet, hvor der boede et stort antal tyskere. Winton var overbevist om, at tyskerne snart ville besætte resten af landet. Nyhederne om Krystalnatten og hvad der skete der den 9. - 10. november samme år havde nu også nået til Prag, og mennesker der var uønsket og hadet forsøgte nu at redde sig ud af landet. Men i modsætning til andre østeuropæiske lande havde Czeckoslovakiet ingen flygtningeaftale med resten af Europa.

”Jeg bemærkede, at børn af flygtninge og andre menneskegrupper, der var Hitlers fjender ingen tilsyn fik.” sagde Winton. ”Jeg besluttede mig for at forsøge at opnå opholdstilladelse til dem i England. Men kravene blev for store og vanskelige for de fleste familier. Myndighederne krævede 50 pund for hvert barn, og du skulle have en familie, der var rede til at tage imod samtlige børn. Dette var en hjerteskærende situation. De fleste flygtninge havde ikke penge til et måltid mad.
Forældrene var helt desperate at få børnene væk til et sted, hvor de var i sikkerhed, da de ikke havde nogen mulighed for at få udrejsetilladelse til hele familien. Det var der, jeg begyndte at forstå, hvor store lidelserne var, hver gang soldaterne kom marcherende forbi.”

Familier i venteposition
Winton åbnede et kontor i Prag, hvor han begyndte at registrere børn af familier, der ønskede at bringe deres børn i sikkerhed et eller andet sted. Hurtigt var der hundredvis af familier, der stod i venteposition udenfor hans kontor. Han henvendte sig til flere lande for at forhøre sig hvorvidt de var villige til at modtage børn under 1i år, hvis Winton fandt et hjem til dem, og hvis han deponerede 50 pund som pant til hvert barn. Dette skulle så dække deres hjemrejse efter krigen.

Fordi han ønskede at redde så mange børn som muligt flyttede Winton tilbage igen til London. I London arbejdede han på børsen i London om dagen, mens eftermiddagene og aftenerne blev brugt til flygtningearbejdet. Han fik sin mor, sin sekretær og nogle få frivillige til at hjælpe sig.

Winton var nødt til at samle penge ind og at finde fosterhjem. Han annoncerede i britiske dagblade, i kirker og synagoger. Han printede billeder af børnene og sendte disse så ud over hele landet. At finde fosterhjem til børnene var blot én af mange vanskeligheder, sådan at han kunne få de nødvendige dokumenter fra tyskerne og fra de britiske myndigheder.

”Myndighederne i England var så omstændige og sløve til at godkende indrejsetilladelserne. Vi forsøgte at presse på men de svarede blot: ”Hvorfor sådan et hastværk? Der sker da ikke noget i Europa.” Dette var blot nogle få måneder inden krigen brød ud. Så vi måtte bare skrive nogle falske indrejsetilladelser,” siger han.

Toget der forsvandt
Den 4. marts 1939 fløj den første af Wintons børnetransporter fra Prag England. Winton nåede at organisere sammenlagt syv transporter, de fleste med tog og skib til Liverpool, hvor de engelske fosterforældre stod og ventede på børnene.
Den sidste togtransport med Wintons børn kørte 2. august 1939, og dermed kom det samlede antal børn op på 669 børn. Det er ikke vanskeligt at forestille sig forældrenes belastning og sindsbevægelser, der nu sendte deres børn væk velvidende, at de muligvis aldrig mere ville se hinanden mere. Og frygt og sindsbevægelsen har næppe været mindre for børnene, der nu tog afsked med deres kæreste og nærmeste i livet, til fordel for et helt ukendt og fremmed land.

Den 1. september 1939 skulle den største børnetransport finde sted, men denne dag indledte Hitler sit angreb på Polen, og samtlige landegrænser, som Tyskland kontrollerede blev lukkede. Dette blev slutningen på Wintons redningsaktion. Senere sagde Winton, at det billede, der plagede ham mest alle disse efterfølgende år var ansigterne af de hundredvis af børn på togperronen i Prag, der skulle med dette sidste tog. Toget med alle børnene forsvandt sporløst. ”Blot timer efter Hitlers invasion var bekendtgjort forsvandt toget. Man hørte eller så aldrig efterfølgende noget til nogen af de 250 børn ombord på dette tog. Vi havde 250 forventningsfulde familier, der ventede på børnene i Liverpool, der aldrig nåede frem. Hvis toget var kørt afsted dagen før, så havde det nået sin destination i Liverpool. Ingen hørte nogensinde noget fra eet eneste af disse børn. Det var en rystende tanke at bære på.”

Skæbnen for dette sidste tog, der forsvandt, understreger betydningen af Wintons aktion. Desuden omkom de fleste af de reddede børns forældre og søskende i udryddelseslejre.

Fortiede redningsbedriften
Efter krigen tav Nicholas Winton om det, han havde gjort. Ikke engang hans hustru vidste noget om dette, før hun et halv århundrede senere i 1988 fandt en bog i loftsrummet. I bogen var der billeder af samtlige børn og en komplet navneliste, nogle få breve fra forældrene og andre dokumenter. I dag befinder bogen og dokumenterne sig i Holocause museet i Jerusalem Israel.

 

Da historien om krigshelten kom ud i offentligheden varede det ikke lang tid til at de reddede børn begav sig til at skrive takkebreve til Winton. Der kom breve til ham fra nær og fjern overalt på kloden og mange kom og ringede på hans dør for at takke ham personligt.
”Hans ord til os i dag er, at hvis der er et behov for, at du gør noget for dine medmennesker, så må du gøre det,” sagde den engelske Lord Dubb, der var seks år gammel, dengang Winton reddede ham.
”Min fars allerstørste ønske var at tilskynde og opfordre folk til at gøre en forskel og ikke vente på, at andre skal gøre det. Det var dette, han forsøgte at få frem i sine taler og i sin bog om sit liv,” siger Nick, Wintons søn.

Prægede verden
Iblandt dem, der blev reddet, er der en verdenskendt filmregisør, journalister, medlemmer af regeringen, politikkere og en af dem, der etablerede det israelske luftvåben. Lige frem til hans dødsdag i juni 2015 i en alder af 106 år gik Winton med en ring, han havde fået fra flere af børnene med en indskrift indeni fra den jødiske Talmud: ”Red et liv, red hele verden.”
Effie Campbell oversatte

Se video om Nicolas Winton

 

 

 

 

 

8. februar 2020

HVORDAN FORSTÅR VI GUDS ORD?

Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp?
1. Kor. 14,8

Guds Ord bliver ofte brugt således, at det, der er sandt for dig, ikke nødvendigvis er sandt for mig. Vi bestemmer selv ud fra forstand og livsanskuelse, hvad der er ret, og vi vælger glade det fra, der ikke passer os.

Der er en reel mulighed for, at vi hæver os selv op til at være facit, resultatet, og at vi vender og drejer Guds Ord for at få det til at passe ind i egne forestillinger og tanker. Vejledningen hos kirken bliver svag og vigende, fordi opfattelsen går i mange forskellige retninger. Hvis kirkens vejledning bliver utydelig, så skaber det blot kaos, splid og forvirring. Der hvor to kristne mødes er der pludselig tre meninger.

 

Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? ” 1. Kor. 14,8 At samle soldater sammen om det vigtige og gode kirkens mål går i vasken, fordi mennesker alle sammen løber i hver sin retning. En spredt og rådløs kirke mister troværdighed. Hvorfor skulle vi dog lytte til den? Den ved jo ikke ikke engang, hvad den selv mener. Det bliver meningsløst, for der er så mange inbyrdes modstridende meninger, der udligner hinanden. I 2000 år har kirken forkyndt ”syndernes forladelse – ikke syndernes tilladelse”.

Engang sagde Jesus til Peter: ”Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. ” Matt.16,17

For at forstå Guds Ord har vi brug for Guds Ånd. Det er afgjort en fordel at invitere ham ind i vores læsning. Vi kan ikke tyde Guds Ord alene, uafhængige af Ham. Han er Hjælperen, der vil vejlede os til hele sandheden. Uden Ham er vi ”lost in space”, og tanker og meninger bliver derefter. Vore tanker, meninger og udlægninger af Guds Ord bliver som ukrudt og vildskud på marken, hvis ikke vi får hjælp af Helligånden. Når Helligånden får lov til at vejlede os i Ordet, så bliver frugterne: fred, retfærdighed, ret og frelse. Kyrie Eleison.
Frank Erlandsen, pastor
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

 

7. februar 2020

DEN UMULIGE BØN

Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg.
Es. 65,24

Bliv her styrket og oplivet af fortællingen fra missionærlægen, Helen Rosevear i at tro på bøn, omend det forekommer fornuftsstridigt!



En nat i den Centralafrikanske Republik havde jeg arbejdet sent om aftenen med en børnefødsel på fødestuen. Men til trods for, at vi gjorde vores yderste så døde moren under fødslen og efterlod sig en alt for tidlig født baby og en grædende to år gammel datter. Det ville blive vanskeligt at holde babyen i live. Vi havde ingen kuvøse og ingen hjælpeinstrumenter, så vi kunne give babyen mad. Og selvom vi var i nærheden af ækvator, så var nætterne ofte kolde og trækvinden farlig.

 

En pige, der uddannede sig til jordemoder, gik for at hente æsken, som vi plejede at lægge nyfødte børn ned i. En anden gik for at tænde op, så hun fik varmt vand til varmedunken. Men hun var hurtig tilbage og var helt rystet, for da hun skulle til at hælde varmt vand i dunken, så sprang dunken læk. Gummi rådner hurtigt i tropisk klima. ”Og dette var endog vores sidste vanddunk,” sagde hun helt dårlig tilpas. I den vestlige verden har vi et ordsprog, der siger, at vi ikke skal græde over spildt mælk. På samme måde kan man i den Centralafrikanske Republik sige, at det ikke nytter noget at græde om en revnet varmedunk. Men disse vokser sandelig ikke på træerne her, og der findes ingen butikker eller apoteker i junglen.
 

Jamen,” sagde jeg, ”Så må du lægge spædbarnet så tæt på bålet, som du kan, og så må du sove mellem barnet og døren, så du beskytter det mod trækvinden. Din opgave er at holde barnet varmt. Ved middagstid den følgende dag gik jeg over til børnene på børnehjemmet. De ønskede at bede sammen med mig, og dette gjorde vi de fleste dage. Jeg kom med flere forslag til de yngste om, hvem de kunne bede for, og jeg fortalte dem om spædbarnet. Jeg fortalte dem om vore vanskeligheder med at kunne holde barnet varmt, og jeg fortalte om varmedunken, der gik i stykker. Spædbarnet kunne nemt dø, hvis detblev koldt. Jeg fortalte dem også om den to år gamle søster, der græd, fordi hendes mor var død.

Under bønnesamværet bad den 10 år gamle Ruth fortrøstningsfuldt og ligetil, sådan som afrikanske børn gør det: ”Kære Gud, vær sød at sende os en varmedunk. Det er for sent i morgen, Gud, for så er barnet dødt, så vær rar at sende den til os allerede i eftermiddag i dag.” Mens jeg gispede indvendig over denne her umulige bøn, tilføjede hn nogle ord: ”... og mens du er i gang, så du så ikke også nok være flink at sende en dukke til den lille søster, så hun kan vide, at du virkelig elsker hende?”

Som så ofte tidligere, når det drejede sig om børnebønnen, så blev jeg sat på en hård prøve. Kunne jeg i sandhed sige ”Amen”? Jeg troede bare ikke på, at Gud kunne gøre dette. Og jo, jeg ved jo, at Gud kan gøre alting, for det fortæller Bibelen os, men der er begrænsninger, er der ikke? Den eneste måde, hvorpå Gud kunne svare denne bøn var gennem en pakke fra hjemlandet. Jeg havde været i Afrika i fire år, og jeg havde aldrig modtaget en pakke hjemmefra. Hvis nogen sendte en pakke, hvem skulle da finde på at lægge en varmedunk deri? Jeg boede jo ved ækvator!

 

Hen på eftermiddagen, mens jeg stod og underviste sygeplejersker, fik jeg besked på, at der stod en bil udenfor hoveddøren ved min bopæl. Inden jeg nåede at komme dertil var bilen forsvundet, men på verandaen stod der en pakke på 11 kg! Jeg følte, hvordan tårerne pressede sig på bag mine øjne. Jeg orkede ikke pakke op alene, så jeg sendte bud efter børnehjemsbørnene.

I fællesskab tog vi båndet af, mens vi forsigtigt løste alle knudene. Vi lagde papiret omhyggeligt sammen og passede godt på, at det ikke gik i stykker. Spændingen steg! Omtrent 40 par øjne stod og stirrede på æsken. Øverst lå der nogle farverige hjemmestrikkede trøjer. Børnenes øjne lyste, alt imens jeg delte dem ud. Så var der hjemmestrikkede bind til de spedalske patienter, og børnini begyndte så småt at kede sig. Så kom der en æske med rosiner, så vi skulle nok få nogle gode boller her til weekenden. Da jeg så stak hånden ned i æsken igen følte jeg, at der lå en ... kunne det virkelig være rigtigt? Jeg tog omkring pakken og tog den op. En splinterny varmedunk! Jeg begyndte at græde. Jeg havde jo ikke bedt Gud sende den, for jeg troede ikke, at han kunne. Ruth stod allerforrest og betragtede det hele. Hun sprant frem til æsken og råbte: ”Når Gud har sendt en varmedunkt, så må Han også have sendt en dukke!”

Efter at have søgt nede i bunden af æsken trak hun endelig en lille men yndig dukke. Hendes øjne glimtede. Hun havde aldrig været i tvivl. Idet hun kiggede på mig spurgte hun: ”Må jeg komme med dig, mor, til at give den lille pige dukken, så hun kan vide, at Jesus virkelig elsker hende?”

Pakken havde været hele fem måneder undervejs. Min tidligere søndagsskoleklasse havde pakket den. Lederne havde været lydige mod Guds påmindelse og havde derfor sendt mig en varmedunk til trods for, at jeg boede det varmeste sted på jorden ved ækvator. En af pigerne havde lagt en dukke deri til et afrikansk barn på fem måneder, inden en 10 år gammel piges bøn overhovedet var udtrykt, hvor hun bad om at få alt dette ”her i eftermiddag i dag”.

Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg.” Es. 65,24
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

6. februar 2020

HVAD SLUKKER SJÆLETØRSTEN?

”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”
Joh. 14,6

Det var Moody, der i en af sine bøger sagde, at hvis du smider en håndfuld savspåner ud på gårdspladsen findes der næppe en fugl, der skeler i den retning, men smider du eksempelvis en håndfuld brødkrummer, så er fuglene der med det samme for at spise det op.

Når vi tænker på åndelig føde, så føler et Guds barn forskellen på verdens savspåner og brødet, der kom ned fra himmelen, Jesus Kristus. Hans ord er det eneste, som kan slukke tørsten for en tørstende sjæl. Drik ikke fra verdens mudderpøle, men lad dig i stedet fylde med det klare, rene kildevand, som Jesus har at give dig, sit Ord.

Gennem hele sommeren bliver der afholdt verdslige arrangementer i weekenderne, ja egentlig er der både to og tre af disse at vælge imellem. Men når larmen og støjen fra disse forstummer så går også glæden ud, for der er ikke sand glæde at finde i larm. Det færøske ord for morsomhed, "stuttleiki" siger egentlig alt: det betyder en kort leg.

 

Nej, Jesus tilbyder den ægte vare, han fylder livet med mening og indhold. Når vi tager imod Ham i tro og inviterer Ham ind i vore hjerter, så får vi syndernes tilgivelse, et evigt liv, fred og den sande glæde.

 

Han er Vejen, Sandheden og Livet. Ingen kan tilegne sig dette uden at overgive sig til Jesus. Han venter på dig og ønsker alt det bedste for dig.
Effie Campbell

 

 

 

 

5. februar 2020

Smith Wigglesworth og vækkelsen

Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Apg. 2,4

Smith Wigglesworth var engang årsag til, at der opstod vækkelse ombord på en stor passagerfærge. Han var ombord på dette skib, der sejlede mellem Southhampton til Cape Town. Da passagerene hørte, at en berømt missionær var med ombord spurgte de ham, om han ikke ville deltage i en koncert, der skulle afholdes ombord. En skibskoncert var noget af det mest upassende, der kunne finde sted dengang. Udenfor tremils-grænsen var alting tilladt.

 

Smith forstod, at man ville forsøge at gøre grin med ham og få noget grinagtigt ud af det, at han ikke have en tone skabt i hovedet og heller ikke kunne finde ud af udtalge bogstavet H. Men han var tidligere blevet hånet og holdt for nar, så han havde til hensigt at bruge muligheden til at vidne om Gud.

 

Ok,” sagde han, ”men jeg har to betingelser. Den første er: Jeg vil være først på scenen i aften. For det næste vil jeg have lov til at synge.”
Alle var enige, og i mange dage blev der nu talt om denne koncert. Alle lo og fornøjede sig, da de hørte, at Smith Wigglesworth skulle synge.”

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad han skal synge den aften,” var der en kvinde der sagde. ”Måske 'ellig, ellig, 'ellig, 'erre, almægtige Gud.” og alle morede sig lysteligt.

Koncertaftenen kom, og Smith Wigglesworth trådte frem og sang, ”Fortæl mig historien om Jesus” foran 1500 passagerer. Helligånden kom over ham, og han sang sådan som han aldrig tidliger har sunget. Da han var færdig med sangen var der fuldstændig stille i hallen, og han begyndte at tale. Guds Ånd faldt over folket og vækkelsen brød ud umbord, og den varee lige indtil skibet nåede havn.

Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

4. februar 2020

FEM BETYDNINGSFULDE SVAR

”Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? ”
Rom. 8,31

Paulus fremsætter fem vigtige spørgsmål:
1) ”Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? ”
Visheden om Guds nærvær giver dig alle fordele. Så uanset, hvad du kæmper med i dag, så kan du minde dig selv om, at Gud er med dig.


2) ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? ” (vers 32)
Overvej dette: Skulle Gud først ønske at frelse din sjæl, og så senere slå hånden af dig? Eller skulle Han ønske at tage sig af dine evige behov og ikke af dine jordiske behov? Nej!


3) ”Hvem vil anklage Guds udvalgte? ...” (vers 33)
Ingen – For Gud har selv givet os lov og ret til at stole på Ham. Ingen anklagende stemme, ej heller din egen, bliver regnet for noget ved den himmelske domstol. Guds godkendelse overgår alt. Den overgår langt det, at andre er afvisende og forkaster os – Han antager dig, fordi Han ser dig ”i Kristus”.


4) ”Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. ” (vers 34)
Når dem, der anklager dig rejser sig og taler imod dig, så vil Jesus, din forsvarsadvokat, få dem til at tie. Hvorfor? Fordi hans blod skjuler dig!

 

5) ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – ” (vers 35)
Paulus besvarer selv sit eget spørgsmål:
For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. ” (vers 38-39)

 

Kendskab til disse fem sandheder vil hjælpe dig til endnu mere at nyde din dag og at sove bedre om natten!
“... et Ord til Dagen”

Effie Campbell oversatte.

 

 

 

 

3. februar 2020

LAD IKKE BITTERHED KOMME IND I DIT HJERTE

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
1.Kor.13,13

Carl-Gustav Severin
”Vi har en Frelser, der elsker os og som gav sit liv for alle mennesker. Gud hader synden, men elsker synderen. Mennesker kommer og mennesker går, men der er tre ting, der aldrig forsvinder: Tro, håb og kærlighed.” Størst af alle er kærligheden.

Gud elsker at bryde logikken. ”Det største, Bibelen omtaler, det er kærligheden. Der er håb for dig, der befinder dig i en håbløs situation. Der er ét, der er det væsentligste af alt, nemlig at gå i kærlighed.” I 2. Mos. 15 befriede Gud det israelske folk efter mere end 400 år under Ægyptisk slaveri.

”Et helt folk drog afsted til fods, helbredt gannem lammets blod, i sejrsglæde med sølv og guld. Ingen anden har oplevet noget lignende. Gud var til stede der i en skystolpe om dagen og i en ildsøjle om natten. Han kløvede havet i to, en utrolig begivenhed, men Gud elsker at bryde logikken.

De vandrede tværs gennem havet, dansende og syngende lovsange, mens de gik. Men på den anden side af havet kom de til Mara, hvor vandet var bittert. Det blev ikke sådan, som de kunne tænke sig det. Det samme kan også ske for os mennesker. Der kan komme forskelligt ind over vort liv og så blive liggende der, gemt væk i de inderste hjertekroge.

Hvis dette sted bliver bittert, så kommer det efterhånden til at påvirke hele vort liv. Det der begyndte godt kan udvikle sig til problemer og genvordigheder. Men vi må videre i livet og ikke standse op ved bitterhedens vande. Der er ingenting, der stinker værre end bitre kristne mennesker.

 

Du må have en pumpe indeni dig, hvis der er kommet bittert vand ind i dig. Bibelens Josef er et fremragende eksempel om lige præcis dette. Josef bevarede sit hjerte fra bitterhedens fælde gennem hele livet, og dette førte til store velsignelser for mange mennesker.

Josef fik drømme og åbenbaringer. Brødrene blev rasende og smed ham ned i en brønd og solgte ham så til Ægypten. Men på vej til Ægypten satte Josef ”Lænsepumpen” til og kom dermed af med det bitre vand.

I Ægypten blev Josef solgt til Potifar, en af Faraos hofmænd. Senere kom Potifars kone med falske anklager mod Josef, og han blev smidt i fængsel. Men selv i fængslet bevarede han sit hjerte fra al bitterhed. Da han så mange år senere kom ud af fængslet kom han ikke ud derfra som en bitter og vred mand, men snarere som en mand fyldt med Guds Ånd og kraft.

Josef fik ikke del i nogen bitterhed. Han var sand og ægte, og dette gjorde, at han blev indsat som landets statsminister i den tid, hvor hungersnøden ramte Ægypten. Dette førte sluttelig til, at Josef fik lov at komme sammen igen med sine brødre og sin øvrige familie. Hvordan kunne dette lade sig gøre? Jo, fordi Josef ikke lod bitterheden få overtaget.

Jeg har ét ord til alle kristne overalt i Skandinavien: Kan vi ikke holde inde med at anklage hinanden? Det største og vigtigste, vi kan gøre er at omfavne hinanden åndelig set og så komme videre, sådan at vi kan vinde verden for Jesus.
Der er én, der viser vej: Jesus Kristus. Han blev korsfæstet og døde for alle vore synder og fejltagelser. Hans kærlighed til syndere er stærkere end hadet, der hersker i Europa i dag. Jesus elsker alle mennesker, og vi bør gøre præcis det samme.

Se til, at du ikke dør som uven ed noget menneske, men tag et opgør med al bitterhed og alle skuffelser i aften.”

”Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” og ”Men størst af dem er kærligheden.”
1. Kor. 13,7 og 13
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

2. februar 2020

EN LEVENDE BOG

Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den; da vil det gå dig godt, da vil du have lykken med dig.
Josva 1,8

Sten Sørensen, redaktør
Jeg vil opfordre alle mennesker til at læse Bibelen. Ingen bog har større betydning og er mere levende end den! Gud taler til os gennem Bibelen, og når vi fylder os med Ordet, så bliver vi omskabt.


Vi må læse Bibelen gennem hovedpersonen, Jesus Kristus. Jesus finder vi i samtlige af Bibelens bøger, og når vi møder Jesus i Skriften, så bliver den en levende bog! For det næste, så er Bibelen ÉN bog. Vi må se den som et sammenhængende hele, og den må altid læses og forstås ud fra sit hovedbudskab: Vejen til frelse, og hovedpersonen: Jesus Kristus! For det tredje, så har vi fået en Vejviser. Bibelen er den eneste bog, vi kan læse, hvor forfatteren findes indeni Bogen. Helligånden, som bor indeni os, er vor vejleder.

Har du noteret dig, at Jesus ikke efterlod sig noget skrift eller tekst, som Han selv skrev? Det var ikke nødvendigt for Ham. Han er selve Ordet, og hele Skriften vidner om Ham! At tro på Ham er ikke det samme som at tro på en tekst eller at underskrive en troskabserklæring. Efter at have siddet 14 år i fængsel og efter at været pint for sin tro sagde den rumænske pastor, Ricard Wurmbrandt om Salme 23, at salmen selv aldrig gav ham nogen hjælp, men derimod Hyrden, som salmen omtaler, hjalp trofast gennem alt. Troen er det personlige møde med Kristus. Det er denne bibelanskuelse, der gør, at vi nærmer os Bibelen med forsigtighe, ærbødighed, agtelse og ømhed.


Hvordan vi lytter til en prædikant siger noget om, hvordan vi forstår Bibelen. ”Baserede han sin tale på Bibelen?” tænker nogle undrende, da de lytter til en prædikant. I dette tilfælde bliver Bibelen ”noget” at tage sit udgangspunkt i, et springbræt for i det følgende at få sagt noget. Andre igen spørger sig: ”Hvordan var prædikanten, gik han ind i teksten?” Pludselig er Bibelen blevet til et gigantisk landskab, du kan trænge ind i. Så bliver Bibelen levende og kraftfuld.


Jeg har haft den glæde og ære at få lov til at se nogle af de gamle Bibler efter Aril Edvardsen. Bare det at bladre igennem disse Bibler gør, at du får følelsen af at stå på hellig grund. Han læste og opsled mere end 30 Bibler. Aril Edvardsen læste med pennen sådan at siderne er understreget og bemærkninger er skrevet i margen. Hver eneste af disse Bibler er opslidt.


Allerede som nyfrelst var Aril Edvardsen en bibelhungrende mand. De to første uger efter hans omvendelse brugte han til at læse hele Bibelen fra ende til anden. Efter dette læste han Bibelen fra start til slut mere end 200 gange.

Bibelen gav Aril en levende tro. Bibelen har formet, dannet og præget mange mennesker. Den er uden sammenligning verdens betydeligste og vigtigste bog. Men nu behøver vi en bibelvækkelse her i landet.
Effie Campbell oversatte

 

 

 

 

1. februar 2020

PÅFYLDNING I ÆGTESKABET, FORDI DET ER UTÆT

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed.
Gal. 5,13

Vi har behov for påfyldning ind i ægteskabet, fordi der er utætheder. Evangeliet er en hjælp til at leve i nåden og tilgivelsen. Løsningen, Bibelen kommer med, når det drejer sig om synd og det ikke at magte bestemte situationer, den er nåde. Men nåden passer og duer kun for de ydmyge, ikke for den hovmodige, forfængelige, stolte eller den overlegne. Paulus formaner os i Gal.5 til at leve et liv i Ånden. At leve i Ånden er at leve bundet til Gud. Derfor er evangeliet den bedste påfyldning ind i et ægteskab. Vi skal ikke kræve og forlange af hinanden men selv vedgå og indrømme vore dumheder og fejl og bede om tilgivelse.

Du må erkende, at du er beskidt, inden du kan bede om en sæbe. Jesu blod renser os fra al synd. Jeg har behov for præcis den nåde hver eneste dag.

Vi magter ikke at leve efter alle de regler, der findes om, hvordan et godt ægteskab virker. Her har det den allerstørste betydning ikke at kræve, at den anden part forandrer sig, men snarere at vi ønsker selv at blive forandret.
Effie Campbell oversatte