11.april 2026

Arven

„til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer,“
1.Pet.1,4

Af Smith Wigglesworth
For det første er arven uforgængelig. For det næste er den ubesmittet. For det tredje visner og forfalder den aldrig. For det fjerde er den gemt i himlen til dig.

Visner aldrig! Åh, hvor er himmelen herlig, hvilken underfuld glæde, hvilken forsmag af himmelen hernede på jorden. Gå med glæde til det arbejde, du har at udføre og tænk på morgendagen, når du står foran Kongen, med Herren i evigheden, i en arv, der aldrig forgår eller visner. Effie Campbell oversatte

10.april 2026

Ingen fordømmelse

”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. ”
Rom. 8,1

En af vore værste fjender hedder ”Fordømmelse” til fornavn og ”Anklage” til efternavn. Lever vi under fordømmelse og anklage, så bliver livet surt. Både for os selv, såvel som for dem omkring os.

Dette emne er omtalt i Romerbrevets kapitel 7 og 8.

Svar du derfor fjenden, når han forsøger at angribe dig. Buddet lyder ikke skyldig, når du er i Kristus. Dine synder er betalt og tilgivet. Når du kan hvile i dette, så er meget faldet på plads i dit liv.

”Regnbuen” E. Campbell oversatte

9.april 2026

Intet til spilde

„sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.“
Es. 55,11

Agnethe Bach Frederiksen var LM missionær i Ulanga, Tanzania i Østafrika 1950-1969. En dag tog hun sin taske og fyldte den med Lukas-evangeliet og så kørte hun ind i Ulangadalen, satte bilen og begav sig så til at uddele evangeliet dér.

En afrikaner rev siderne ud af Lukasevangeliet som han lige havde fået. Med foragt kastede han siderne ned ad vejen.

Agnethe så det og blev umådelig ked af det. ”Det nytter ikke noget at så Guds ord,” hviskede en stemme til hende. ”Jo, det nytter!” hviskede en anden stemme. Gang på gang måtte Agnethe sukke til Gud: ”Herre, velsign dit eget ord!”

Da hun senere om dagen var på vej hjemad med sine nu tomme bibeltaske da bemærkede hun pludselig en lille hytte inde blandt buskadset, næsten helt gemt væk i det høje græs.

Hun kiggede indenfor dér men så blot en skoledreng. Han lå på maven nede på gulvet og syslede med nogle sider. Det viste sig at være sider fra Lukas-evangeliet, som han havde fundet og som han nu lå og forsøgte at lægge i rigtig side-rækkefølge. Han så frem til at læse bogen, når han havde fået siderne samlet rigtigt. Dette var utvivlsomt den første del af Bibelen, som han nogensinde hafde været i besiddelse af. Han fandt samtlige sider med undtagelse af kapitel to.

Da nu Agnethe nåede længere nedad mødte hun en anden skoledreng. Han stod bagved et træ og læste noget. Han havde fundet andet kapitel af Lukas og strålede af glæde over sin fangst. Det var ved juletid og han havde kort forinden hørt juleevangeliet fortalt ovre i skolen. ”Nu kan jeg selv læse om Jesu fødsel,” sagde han med et stort smil.

Da Agnethe kørte videre derfra måtte hun af hjertet takke Gud. Så var evangeliet som den anden afrikaner havde revet i stykker alligevel ikke gået til spilde.

Guds ord er som frø, der bliver lagt i jorden. Det vokser op og kan blive til noget stort. Er du en der eksempelvis uddeler (Søndagsbladet:“Kristen litteratur bragt gratis ud til alle husstande på Færøerne) eller anden kristen litteratur, så må du huske på, at du går ærinder for Jesus og han vil i sin time lønne dig for det. ”Men lykkelige I, der sår ved hvert vandløb og lader okser og æsler løbe frit omkring.” Es.32,20

E.Campbell oversatte

8.april 2026

Livet er kort

"Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster;"
Salm.103,15

Efter Billy Graham
I en radiotale, der blev afholdt 24.november 1963, to dage efter at den amerikanske præsident Kennedy blev skudt og dræbt taler Billy Graham alvorlige og advarende ord der ikke kun har bud til det amerikanske folk men til os allesammen. Et gammelt ord siger: „Overvej hvor kort livet er og om hvor sikkert det er, at du skal dø engang, og se så, hvor lang evigheden er.“

Vi nutidens mennesker giver os ikke tid til at tænke på disse ting, men mon ikke det ville have været godt, hvis vi gjorde mere af det. Meget ville have været anderledes i vores liv. Her vil vi gengive en lille del af Billy Grahams tale:

Bibelen nævner ofte hvor kort livet er og hvordan vi skal forberede os til evigheden. Det er nødvendigt at vi til stadighed bliver påmindet om, at døden pludselig kan ramme os allesammen. Bibelen har mange advarende ord om, hvor nødvendigt og vigtigt det er at forberede os på at møde vor Gud.

Den velhavende med al sin rigdom får ikke døden til at springe sig over og den fattige kan ikke tigge sig til en eneste dag ekstra. Skriften siger: „– I, som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort.“ Jak.4,14 Efter præsident Kennedys mord har mange mennesker, der før var tankeløse og ufølsomme tænkt dybere over livet og evigheden. Jeg er overbevist om, at tænkte man mere over døden, evigheden og den kommende dom, så havde de levet et mere helliggjort liv og at en større og stærkere vished om Gud ville have været resultatet. Alt for mange der kalder sig kristne skubber tanken om døden fra sig og den tanke, at samtlige Guds børn engang skal stå for Kristi domstol og fremlægge regnskab, hvor de påviser, hvordan de har brugt tiden her nede på jorden, ja den tanke er ikke populær. Job siger, at hans dage gik hurtigere end skyttelen(Job.7,6). Selv om du skulle leve til du er 70, 80 eller 90 år, så er det blot et øjeblik i evigheden. Læg din hånd på hjertet og mærk efter, hvordan slagene siger: „snart, snart, snart!“ Livet består blot af nogle ganske få korte år.

Om du lever til du bliver 70, så har du 25.000 dage at leve i. Er du i dag 35 år, ja så har du lidt mere end 12.000 dage endnu. Jeg er nu 45 år og hvis jeg lever til jeg er 70, så har jeg 8.000 dage tilbage, og så er livet her på jorden slut.

Bibelen lærer os, at livet er som en skygge, der går frem med solen. Salmisten siger, at vi er fremmede og udlændinge ligesom vore slægtninge. Verden er ikke vores blivende hjem, kun et foreløbigt hjem.

Dengang den engelske patriot Sir William Russel, gik op mod skafottet i 1683, tog han sit ur op af lommen og overrakte det til den læge, der var hos ham og sagde: „Vil de være så venlig at modtage mit ur – det har jeg ikke brug for mere – for nu har jeg med evigheden at gøre.“

Tiden løber afsted for os allesammen. Præsident Kennedy anede ikke den fredag morgen, da han sad og spiste sin morgenmad, at han kl.14 samme dag skulle være i evigheden. Vi ved aldrig, hvornår vi står for tur – men lad os huske på, at tiden den er kort og om hvor nødvendigt det er at være rede til at møde Gud hvert øjeblik det skal være.“

Jeg er overbevist om, at når et menneske er klar til at dø, så er det også klar til at leve. Livets største mål er at være klar til at møde døden. Alt andet burde komme i anden række.

Bibelen minder os på, at vore dage er ligesom græsset(Salm.103,15). Dagene er fyldte med små forgyldte minutter, der har evigheden i sig. Vi bliver bedt om at bruge tiden ret, for dagene er onde. Charles Studd skrev: „Kun ét liv, og det er hurtigt slut, alene det der er gjort for Gud vil bestå.“

Livet er en vidunderlig lejlighed hvis det bliver anvendt ret som en forberedelse til evigheden. Går vi galt og rammer ved siden af, så bliver vort liv en stor fejl også selvom vi skulle have lykken med os.

Vores liv er udødeligt. Gud skabte mennesket anderledes end andre skabninger. Han skabte det i sit eget billede – som en levende sjæl. Når vores legeme dør og vores jordiske liv slutter, så lever sjælen videre evigt. Om 1.000 år er du mere levende end du er nu. Bibelen lærer os at livet ikke slutter på kirkegården. Der er et fremtidigt liv sammen med Gud for dem, der har sat deres lid til Hans søn, Jesus Kristus. Der er også en fremtid i Helvede, en adskillelse fra Gud for alle dem, der nægtede at tage imod hans søn, Jesus Kristus.

Håbet or den kristne om den kommende verden er grundet på Jesu Kristi blod og retfærdighed. Intet andet vil være tilstrækkeligt. Intet andet kan fjerne dødens brod og sætte en regnbue i skyen vedrørende fremtiden. Vores anker er i Herren Jesus Kristus, der forbandede døden og førte liv og udødeligheden frem i lyset med evangeliet.

Jeg beder dig, tag ikke så let på livet. Jeg beder dig se langt ind i fremtiden. Lev ikke alene for denne her verden. Anvend de flygtende minutter og gør dig klar til evigheden.

Vores præsident, Kennedy er død, men dig der hører og læser dette, du er endnu i live. Gud har givet dig dine muligheder. Han vil tilgive dig dine synder. Det var derfor Kristus døde på korset.

Det er min bøn at Gud vil bruge denne nationale tragedie til at tale til mennesker overalt på kloden. Du skulle falde på knæ lige nu og bede Gud om tilgivelse og lade Kristus komme ind i dit hjerte. Tag den beslutning, at du fra i dag af vil leve for Kristus.
“Kirkeklokken” , nr. 11, 1964. E. Campbell oversatte

7. april 2026

En kjortel uden sammensyninger

”Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; ”
Joh.19,23

Bibelen siger ikke meget om Jesu tøj – men en undtagelse er dog. Johannes omtaler dette, da han fortæller, hvad der skete på Golgata. ”Også kjortelen tog de; men den var uden sammensyninger; ét vævet stykke fra øverst til nederst;” siger han. Det var almindeligt for jødiske mødre, at de syede en sådan kjortel til sønner, der skulle rejse hjemmefra. Vi ved ikke, hvorvidt Maria mon har lavet denne kjortel til Jesus; men den var alligevel et dyrebart stykke tøj. Den var også betydningsfuld, fordi tøj gennem hele Bibelen var tegn på opførsel og karakter. Peter skriver: ”Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, ...” 1. Pet. 5,5

Paulus siger: ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. ” Gal.3,27 Og David siger os, at onde mennesker er iført: ”Han klædte sig i forbandelse som i en dragt, lad den trænge ind i hans krop som vand, i hans knogler som olie;” Salme 109,18

Jesus var ligesom hans kjortel, der var intet ”sammensyet” - Han var helskabt, fuldendt og fuldkommen. Ordene ”ét vævet stykke” antyder, at han var styret af Guds tanker. Han sagde: ”Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. ” Joh.5,19

Men da Jesus var blevet korsfæstet afgav han sin dyrebare kjortel, byttede plads med os, og iførte sig syndens dragt, der bar vore navne. Han døde som en gemen forbryder for overtrædelser, han aldrig havde begået, så vi kunne få lov at bære hans retfærdsklæder. Så at syndere som os kan komme videre, hvis vi søger hen til korset – kommer videre og siger: ”Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban, og som bruden fæster sine smykker.” Es.61,10

Tænk engang, Jesus har ikke alene beredt os en plads i Himmelen. Han har også sikret sig, at vi er passende iklædt til dagen!!
„ ... et Ord til Dagen“ Effie Campbell oversatte

6.april
2.påskedag

Jesus lever

”har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. ”
Hebr.7,24-25

Påsketiden er en rig og smuk tid, der bebuder liv, der begynder at spire og gro derude i naturen. Det er blevet forår!

Det minder også om det evige liv. Det taler til een, at den Gud, der har bevaret livets frø i jorden de kolde vinternætter og som atter lader det komme til syne, Han er også i stand til at vække det døde menneske på evighedens dag til et nyt liv. Dette viste Gud, dengang Han påskemorgen lod Jesus opstå fra de døde.

I begyndelsen var det her ikke nemt at forstå for Jesu venner. Men da de oplevede den åbne grav og at Jesus sidenhen åbenbarede sig for dem, og senere, da Helligånden kom og kastede lys over korset og graven, da fik de kraft og mod til at gå ud og forkynde, at ”Jesus lever.” Det her er også det bærende for den kristne tro, og derfor forstår vi godt de gamle, når de påskemorgen hilste hinanden med disse ord: ”Kristus er opstanden, ja, sandelig han er opstanden.”

Det største vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever og er virksom blandt os, det er Guds levende menighed på jord. Påskebudskabet fortæller os også at Jesus ikke kun er død engang på Golgata for vore synder, men at han nu lever derhjemme i himmelen og præstetjeneste for os. ”har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. ” Hebr.7,24-25

Dig der endnu ikke tør tro på syndernes forladelse, men går med en evig længsel i din sjæl efter at få fred, hvile og håb om evigt liv, til dig skal dette budskab lyde: Jesus går i forbøn i himmelen i dag, også for dig. Din synd er stor, men du skal ikke miste modet, for du har en Frelser med sårmærkede hænder, der træder frem for Gud og minder om, at dit gældsbrev blev sømmet fast til disse hænder og til korsets planker. Disse sårmærkede hænder har magt til at tage imod dig, rense dig og bevare dig, når blot du vil give ham lov til det.

Der fortælles om en biskop, der levede i oldkirken, at da han lå på sit sygeleje og ventede på døden stod hans nærmeste præstevenner ved hans seng og fulgte spændt hvordan han forholdt sig sin seneste stund på jord. Engang sukkede han dybt og da siger de til hinanden: ”Nu dør han!” Men biskoppen samlede da sin sidste styrke og åbnede øjnene endnu engang og sagde højt og tydeligt: ”Nej, min ven, først nu begynder jeg at leve”.
Det blev hans sidste ord på denne side af evighedens tærskel.

Sådan kan den leve og dø, der tror på Jesus. Han ved og tror, at Jesus døde på Golgata som løsesum for synden, og han opstod af graven påskemorgen og er nu ved Guds højre hånd som vores forbeder. Jesus lever!
C.Eliasen

5.april 2026

Påskedag

”Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! ”
Mark.16,6

Påsken er vor største højtid, selvom børnene anser julen som den største. Fra vor børnelærdom husker vi, at det israelske folk afholdt påske som for at mindes, at Herren havde frelst dem fra døden og løst dem ud af trællekår i Egypten. Det gjorde Han ved at lade dødens engel forbigå deres hus i Egypten, som han kendte af blodet, de havde smurt på dørstolper og overligger.

Den kristne påske er ligeledes en mindehøjtid om, at Herren har frelst os – ja, endog hvert eneste menneske på vor klode fra evig død og løst os fra syndens trældom. - Del i frelsen og forløsningen fik de af Israels børn, der i lydighed mod Ordet havde smurt lammets blod på dørstolperne. Således får heller ikke vi del i forløsningen og frelsen til evigt liv uden at vi i tro modtager påskelammet, den korsfæstede og opstandne Frelser, Jesus Kristus. Det er vor tids tegn for dødens engel. Mange mennesker lader påsken gå forbi deres hus og deres hjerte. De mener ikke de har brug for frelsen. Men i påsken trådte den store pagt i kraft mellem Gud og mennesker. Al vor synd blev lagt på Jesus. Det var denne vor synd, han blev straffet for og måtte lide korsdøden for langfredag, for at vi kunne gå fri og få fred. Det gjorde han med en kærlighed, som verden hverken tidligere eller senere nogensinde har været vidne til.

Hans ”tilgivelse” og ”fuldbragt” lød dengang og genlyder endnu i dag, også for dem, der ønsker at slå ham ihjel.

”Mennesker aldrig sig selv frelse kan,
og dræber sin eneste frelsermand.”

Men Jesu kærlighed kan ingen slå ihjel. Påskemorgen stod han op sådan som han tidligere havde sagt og besejrede mørke og død. Påskemorgen viste han os, at alt er fuldbragt, at vor syndeskyld er betalt, at døden skulle ikkeholde ham som offerlam. Gudskelov for påskemorgen. - Nu var pagten beseglet og Frelseren drog tilbage til Gud, som havde sendt ham, for at tilberede mennesker en bolig i de eviges land, alt mens Helligånden skulle virke og vejlede mennesker til sandheden. Sådan som han opstod dengang skal også vi opstå – så mange, som tog imod ham – til liv.

Lad ikke Helligånden med påskebudskabet i år blive låst udenfor for nogen af os. Lad os fryde os over at pagten kom i stand og blev gyldig og døden er ikke mere! Lad os takke og lovsynge Gud for frelsen i Kristus Jesus.

4.apríl 2026

Påskelørdag

”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.”
Es.53,5

Påskelørdag er en speciel dag i påsken.

Der står ikke skrevet nogen steder, at man skal holde gudstjeneste, så det kan hurtigt blive en dag, man måske glemmer lidt i hele forløbet. Man skal måske til påskefrokost eller sørge for at få købt ind.

Men fra gammel tid har der været tradition for, at man påskelørdag har holdt voksendåb eller vågedag. Dagen efter, (læs. altså) påskedag opstår Jesus jo fra de døde og det er det, man har holdt vågedag på. Man har set frem mod håbet og lyset.

Dagen før, langfredag, blev Jesus korsfæstet og dør og enhver der har prøvet at være et sted, hvor der er megen smerte ved også, at der altid er en ”dagen derpå”. En dag hvor man ikke rigtig kan forstå, at livet går videre, hvor man ligesom venter på, at smerten skal fortage sig.

Når man holder vågedag, så er det for at man glæder sig til at lyset og håbet må komme tilbage. I mange kirker er der natten mellem påskelørdag og påskedag også vågenat, hvor menigheden på skift læser højt fra Bibelen og mange steder er der musikgudstjeneste efter solnedgang.
Kilde: Folkekirken.dk

3. april 2026

Lang fredag

”Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne og satte den på ham. ” og ”De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham.  Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.”
Mark.15,17 og 19-20

Nogle ting er bitre og gode på én og samme tid. Nogle frugter kan både være sure og søde på én og samme tid. Og hvordan er det egentlig med kvinden, der skal føde. Hun føler en stor smerte, ja, og alligevel også en glæde. På lignende måde kan et menneske føle to modsatte ting samtidig. Sådan er det også med det, der skete langfredag: for os var det godt, men samtidig var det forfærdeligt.

Som barn var jeg altid meget bevæget i vores lille reformerte, episkopale kirke, til gudstjenesten langfredag. Tjenesten var alvorlig. Nogle gange var den hvide alterdug erstattet med en sort. Salmerne var melankolske og alvorlige.

Det jeg allerbedst husker var da vi forlod kirken i lutter tavshed. Den dag standsede ingen op til snak i forkirken, som man gjorde normalt. Det var den ene dag i kirkeåret, hvor menigheden ikke viste nogen tegn på glæde i kirken, kun alvor. Dagens alvor brændte sig ind i mit børnesind. Og det er jeg glad for. Glade og opmuntrende skriftord og salmer passer godt til påskedag, da Kristus opstod; men langfredag bør vi allesammen huske på syndens onde, knusende tyngde, som Kristus tog med sig op på korset.

Prøv i dag at tænke på Golgata. Hav korset i tankerne. Forsøg at forestille dig den smerte, som Frelseren skulle gennemgå for at sikre os muligheden for at synge glædes- og lovsange for Gud.

Herre, lad mig aldrig glemme, hvad langfredag kostede dig.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det frelser af din nåde!
Stå mig bi, når fjenden frister,
ræk mig hånd, når øjet brister
Sig: Vi går til paradis.
Joni Eareckson Tada

Skærtorsdag

”og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, ”
Luk.22,15

Skærtorsdag husker vi, at Jesus indviede nadveren. Jesus begyndte med ordene herover i Lukas 22.

Hvis vi intet andet vidste, så ville vi snarere have gættet, at Jesus aftenen inden sin egen død ville have sagt nogenlunde følgende: ”Jeg har sandelig været bange, ja, i virkeligheden skrækslagen...”

Hvad var det Jesus længtes efter? Han længtes efter det al kærlighed higer efter – ikke mindst den ofrende, stridende og lidende kærlighed. Kærligheden længes efter at få lov til at give, den længes efter det øjeblik, hvor den kan få lov til at give sin elskede frugterne af sit offer, sine kampe, sin selvfornægtelse. Det kærligheden lever for og lever af de mange og lange timer i kampen, det er drømmen om engang at kunne nærme sig sin elskede og sige ”Se, her er jeg – og alt, det jeg kan gøre for dig, det har jeg gjort. Her er min gave, tag imod den.”

Dette er indholdet i nadveren. Husk på det næste gang, du deltager i nadveren.
Flemming Kofod-Svendsen ”Dansk Europamission”, Effie Campbell

1.april 2026

Ifør jer Guds fulde rustning

„Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. “
Rom. 13,12

Der er ting i vort åndelige tøjskab som vi må forkaste og andre, som vi må iføre os – og det første er lige væsentligt som det sidste. Vi er kaldet til at iføre os Guds rustning. Hvad består den kristnes rustning af? Det får vi besked om i Ef.6,11 og i de følgende vers. Her nævnes sandheden som bælte, retfærdighed som brynje, villighed som sko, troens skjold, frelsens hjelm og Åndens sværd.

I denne „Iføringsliste“ er der ikke antydning af noget nattøj, festtøj eller idrætstøj. Tværtimod står der: „Tag derfor Guds fulde rustning på ...“ (Ef.6,13) Her lyder der altså et kald til at udruste og mobilisere tropper. Vær rede til kamp!

Vi trænger til at høre dette kampråb i vore kirker i vor tid. Der er alt for mange der er kaldet ind i Herrens hær der aldrig møder op til tjeneste men snarere sidder i hyggen derhjemme og „fyrer deres krudt af“.

Vi har brug for folk der ønsker at være på selve slagmarken og møde fjenden, mennesker der vil kæmpe i Herrens kraft og med Hans våben. Og lad os ikke glemme, at det drejer sig om en kamp på tre fronter: mod verden, mod kødet og mod djævelen. Lad os ligesom Paulus Stride troens gode strid og bevare troen.

Lad os også huske, at vore våben ikke er verdslige. Uden hidsighed, sladder, sammensværgelse eller lumske kneb. Alt dette må fjernes – vi må handle som lysets børn. „Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud … vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, “ 2.Kor.10,4-5
E.Campbell oversatte