25.februar 2026
Utrolig kraft
"Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer."
Matt. 7,7
Elia var en stor leder, en Guds profet. Og dog var han et menneske som dig og mig. Han bad, så hele landet blev påvirket af hans bønner, og hele landets ledelse blev nødt til at regne med Herren, Elias' Gud.
I de sidste dage skal der komme svære tider, siger ordet. Vi har behov for at bede mere nu end nogensinde før.
Vi skal som troende bede for vore ledere og beslutningstagere, både landets og kirkens ledelse. Men ledelsen må også selv bede!
Gud give os bedende ledere! En leder, der beder, er kendt af alle som een, hvor alt kommer i orden. Herrens velsignelse og herlighed hviler over ham eller hende. En leder, der lever i tæt forhold til Gud gennem bønnen og Ordet, gennemløber mange kriser, men Herren går foran ham og
kæmper for ham. Ledere må være ligesom Daniel, der levede i bøn og til stadighed gik sejrende gennem prøvelser og kampe. Daniel kunne godt ”løse knuder” og tyde tidens tegn. Det har vi behov for i dag!
Paulus var en stærk leder, fordi han var en bedende leder. Samtidig var han ydmyg nok til at indrømme, at han til stadighed havde behov for forbøn fra de troende: ”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. ” Kol. 4,2-4
Gud give os forbedere for lederne! Vi har et meget stort ansvar, når det kommer til forbøn for ledere. Og lederne har et stort ansvar, at det er Guds ord og visdom, der fører kirken og vores land. Freden i vores land afhænger af vores forbønner, siger Paulus i 1.Tim. 2,2-4.
Der må der ikke være noget, der gør, at vi ikke får tid til at bede for øvrigheden i vores land og kirke.
Lederne er i særlig stor fare for djævelens angreb. Får han en leder til at gøre noget forkert og falde, så får han magt over en stor del af dem, der følger en sådan leder. Derfor må vi bede om, at Gud giver os stærke ledere i vore kirker, så kirke og menigheder bliver stærk.
Bed for Israels ledere! Hele verden er bundet af, hvordan Israel taler og agerer. Det har vi set de foregående år, og det vil vi komme at se mere til i fremtiden. Lad os derfor bede om visdom til Israels ledere. Bed for, at de må finde svar til deres vanskeligheder i Skriften, som de kender så godt i forvejen.
Bed også for ledere i verden. Hele verden vil vende sig mod Guds udvalgte folk, og der er mange ”Faraoer”, der vil bortskaffe dem og tvinge dem at trælle, som på Moses' dage. Faroe bad om Moses' forbøn, da han følte sig trængt, og Moses gik i forbøn for Farao, selvom han var umenneskelig ond mod jøderne. Vi må også bede for onde ledere, selvom det er svært at se, hvorfor man nu skal gøre det.
De troende i den første menighed bad for deres ledere, så jorden rystedes, og Helligånden faldt på dem. Måtte Herren endnu engang fylde sine mennesker med nådens og bønnens ånd, så vore ledere måtte blive gennemrystet og fyldt med Guds Ånd og med iver tale det, Gud lægger dem på hjerte at tale.
E. Campbell oversatte
24.februar 2026
Palmeolie til det sårede sind
”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.”
Salme 34,9
Missionæren Bodil Skjøtt fortæller følgende: ”Forleden passerede jeg et hus, hvor en kvinde sad udenfor på trappestenen, da jeg var ude at spadsere en tur i byen. Hendes højre arm var et stort sår. Al huden var revet i stykker, idet en gryde med kogende vand væltede ned over hende ude på gården. Hun havde indsmurt hele armen i palmeolie, men ellers var såret fuldstændig bart og åbent. Det var forståeligt, at armen gjorde det, som om hele kroppen føltes øm og sviende. Hun forsøgte at holde armen fuldstændig stille og passede godt på, når folk gik forbi hende, at de ikke stødte ind i hende.
Vi kender nok alle sammen til at have ømme steder i vore liv. Forhold som ved mindste berøring får det til at isne gennem hele vor krop og vi er med det samme klar over, hvis nogen ”bumper” ind i vore ømme steder.
Bibelen er fuld af ”palmeolie” til sådanne ømme sind og sårede forhold. Med fortællinger om Gud, dens bønner og undervisningen i at leve livet sammen med Gud kan Bibelen i sandhed komme til os som en salve, der lindrer smerte og tort eller tager presset af en byld. Det at være i stand til at læse og at have fri adgang til Guds ”uendelige lager”, det er sandelig et privilegium.”
Det indledende skriftord lyder: ”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.” Hvordan kan vi smage, at Herren er god? Ved at tage imod den føde for sjælen, som Han har givet os, sit eget ord, Bibelen.
Effie Campbell oversatte
23.februar 2026
En dag ad gangen
„Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. “
Matt.6,34
Hun var blevet enke og sad nu tilbage med en flok småbørn og de timelige kår var begrænsede. Men hun holdt sig dog flydende og det gik år efter år. En dag spurgte en gammel veninde hende hvordan det er gået alle disse år hvor hun nu havde været enke. Da smilte hun og svarede: „Åh, jeg har blot været enke en dag ad gangen.“
Veninden kiggede da spørgende mod hende. Så sagde hun: „Dengang min mand døde tyngede tankerne om at skulle være alene igennem livets kampe mig til jorden. Men jeg kom da til at tænke på Jesu ord: Vær ikke bekymrede for dagen i morgen og hver dag har jeg haft disse ord i mine tanker og forsøgt at gøre min pligt og mine opgaver en dag ad gangen. Og sådan er det gået lige siden med Guds hjælp.“
Effie Campbell oversatte
22.februar 2026
Hjemrejsen
„Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, “
Matt.28,19
Daniel Kort fra Tyskland arbejdede i mange år på et trykkeri i Sri Lanka, der udgiver Bibler, dele af Bibelen og kristen litteratur, og forsøger at sprede evangeliet på den måde. Han er nu rejst tilbage igen til Tyskland men rejser stadig jævnligt til lande i Asien for at holde konferencer og møder, hvor han fortæller, hvor vigtigt det er at oversætte Bibelen eller dele af Bibelen og anden kristen litteratur til samtlige sprog og at kanalisere det ud i verden.
Han fortæller følgende: „Jeg havde deltaget ved en konference og skulle nu hjem igen. Da jeg kommer til lufthavnen og ser alle disse mennesker tænker jeg: „Hvordan kan du videregive Guds kærlighed til disse mennesker, som allesammen har så travlt og ikke ønsker at noget må forstyrre dem?“
Jeg kom nu ombord på flyet og kommer til at sidde ved siden af en jøde, der ikke var troende. Han tog selv skridt til en samtale. Samtalen gik godt imellem os, så vi talte sammen under næsten hele overfarten, der varede 11 timer.
Han ville gerne høre og jeg fortalte ham, hvor mægtig Abrahams Gud er, når vi får et personligt forhold til Ham. Vit talte om, at Gud hører os, når vi taler til Ham, og Han taler ligeledes også til os. Han gør endnu den dag i dag mirakler blandt os. Jeg fik også fortalt ham om dele af min rejse sammen med Herren og hvordan jeg har oplevet, at Han besvarer vore bønner. Da han også havde visse helbredsmæssige problemer bad vi sammen og bad Jesus møde ham og helbrede ham. Inden vi tog afsked med hinanden udvekslede vi telefonnumre og jeg er ganske sikker på at Heren vil møde denne person på en eller anden måde i livet.
Effie Campbell oversatte
21.februar 2026
143 gange taler sit eget tydelige sprog
„og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. “
Rom.3,24
Når den mand, der troede Jesus var en svinder og bluffmager fik ansvaret for at skrive næsten halvdelen af det Ny Testamente, anvender formuleringen „I KRISTUS“ og „I HAM“ 143 gange, så må disse udtryk være noget meget mere end blot ord. De er snarere NØGLEN til det sejrende liv Paulus levede.
Et sejrende liv? Ja, til trods for forfølgelse og det der ofte forekom andre som nederlag. Har du nogensinde læst det Paulus fik at se?
I 2.Kor.11,23-27 skriver han:
„Er de Kristi tjenere? Jeg taler rent afsindigt: Jeg overgår dem! Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. “ Og Paulus nævner meget andet.
Alt dette skete for ham mens han var „I KRISTUS“. At være „I KRISTUS“ betyder ikke, at så kommer vi udenom prøvelser. Men fordi Paulus var „I KRISTUS“, så blev han bevaret, og muligvis var det Paulus' seneste ord, som han skrev i 2.Tim.4,6-8, mens han ventede på at blive henrettet.
Han skrev til Timotheus: „Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. “
I KRISTUS ER VI BEVARET HELE VEJEN HJEM! LÆNGES DU TIL AT KRISTUS SKAL KOMME IGEN?
Moses Hansen, Effie Campbell oversatte
20.februar 2026
Det evige livs ord
”Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, ”
Joh. 6,68
Dette ord fra Simon Peter er som genlyd fra sukkene i et fortabt hjem efter liv og frelse.
Hvem skal vi gå til?
Og den blinde verden vender sig snart denne her vej, snart den anden – ledende og falmende.
Til Buddha, men Buddha har ikke helbredelse mod synd. Til Muhammed, men den falske profet er kold mod sukkene efter fred fra syndere. Til et millionantal af afguder; men de står der truende og uden ord, og den søgende sjæl går sin vej, som den kom – med trællens bævende frygt.
Til verdens mange brønde, hvor den fredløse menneskeslægt tror, de kan finde livets vand, men de er alle ”brønde med sprækker” - og den søgende finder derfor kun tomhed og håbløshed.
Men ”... Du har det evige livs ord, ” Joh. 6,68 bekender apostelen. Dette er kristendommens sejr, fryd og glæde over samtlige såkaldte religioner.
Sukket og længslen bor i hver eneste menneskesjæl; men Jesus lever og kommer med helbredelse og frelse.
Åh, hvis blot alle verdens sukkende og søgende sjæle ville komme til ham.
E. Campbell oversatte
19.februar 2026
Herren taler gennem sit eget Ord
„På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos' søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!« “
Esajas 38,1
Engang hvor Ludvig Karlsen prædikede i Bjørbekk kirke spurgte han Herren som han plejede at gøre, hvad han skulle tale over. Han fik da teksten fra Esajas 38,1-8. Han holdt mest af at tale om positive tekster, men Herren bestemmer og vi skal blot adlyde Ham og handle i overensstemmelse med Hans besked, for der sidder muligvis nogen, der har behov for at høre lige præcis dette budskab. Han læste først teksten, som i korthed handler om kong Hizkia, der blev dødsyg.
Profeten Esajas kom til Hizkia og sagde: „ ... »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«“.
„Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Herren. Han sagde: »Ak, Herre! Husk dog på, hvordan jeg har vandret for dit ansigt, trofast og helhjertet, og altid har gjort det, som er godt i dine øjne.« Og Hizkija græd højt. Da kom Herrens ord til Esajas: »Gå hen og sig til Hizkija: Dette siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, og jeg har set dine tårer. Derfor giver jeg dig endnu femten år at leve i,“ Esajas 38,2-5
Da fortalte Ludvig om en bestemt begivenhed i forbindelse med denne tekst: „Jeg og Lisa var engang forstanderpar for en menighed i Midtnorge. En dag hvor jeg sidder på kontoret ser jeg en mand komme gående hen imod mig. Jeg kunne se, at manden var blind, fordi han brugte den hvide stav som blinde anvender. Hans hustru havde kørt ham og hun gik udenfor mens han trådte indenfor.
„Jeg kommer med en hilsen fra Herren,“ sagde han, „du skal prædike over Es.38,1-8. Men jeg skal fortælle dig noget vi som familie har oplevet med denne tekst, for Herren har selv talt til mig gennem teksen. Det er noget jeg selv har oplevet.
En morgen, hvor min hustru var taget afsted på arbejde og jeg er alene derhjemme, da ringer telefonen. Jeg famler mig da mod telefonen og hører en stemme sige: „Det er sygehuset! Din bror har været indblandet i en trafikulykke, hvor han er påkørt og ligger nu på dødslejet. Hvis du ønsker at se ham, så må du komme straks, det haster!“
Jeg famler mig da over mod garderoben for at finde en skjorte og andet tøj. Jeg mente da også, at jeg burde have et Guds ord at sige til min bror også. Jeg har en blindebibel men den er ikke indbundet og har kun løse ark. Jeg fandt da et ark på kontorbordet og læste: „„ ... »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«“.“ Es.38,1 Jeg går da ind i soveværelset for at hente pengepungen, så jeg kunne betale for taxa'en og jeg famler mig frem for at nå natbordet og finder nu et andet ark, hvorpå der stod: „ … »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!« “ Jamen, er det ikke den tekst, jeg fik for et øjeblik siden? Jo, det var det, men nu stod det i 2.Kongebog 20,1. Jeg går da mod telefonen og vil ringe efter en taxa og finder nu igen et løst ark i telefonbogen, som er fra 2.Krønikebog 32,24, og sandelig handler dette også om kong Hizkia, der var dødsyg. Nu blev jeg klar over, at Herren ville have mig til at sige dette til min bror. Han havde nu tre gange givet mig det samme skriftsted.
En sygeplejerske førte mig nu til min bror. „Er det dig, der ligger her?“ spurgte jeg. „Ja,“ kom det grændende fra ham. „Ja, jeg har fået et ord fra Herren til dig. „ ...»Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«“. Han vendte sig mod væggen og begyndte at græde. „Men hvis du omvender dig og beder om Herrens tilgivelse, så vil Han give dig 15 år mere at leve i. Gå nu straks hen og bed om det,“ sagde jeg.
To sygeplejersker kom nu løbende til og gennede mig ud derfra, for der blev nu et vældigt postyr derinde. Men ligemeget, nu er der gået 7 år og min bror lever stadig. Jeg ved naturligvis ikke, om han vil få 15 år, men min bror lod sig omvende og er nu frelst og går til kristne møder. Når du prædiker om denne her tekst, så kan du fortælle denne beretning, for dette her har jeg selv oplevet.“
Effie Campbell oversatte
18.februar 2026
Hvad er dit største ønske?
„Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.“
Salme 73,28
Ofte bliver vi spurgt, „Hvad ønsker du dig?“, når vi har fødselsdag eller andet og vi ønsker at markere noget.
Men noget er større end disse dage og det er selve livet. Vi burde egentlig i stedet spørge: „Hvad ønsker jeg mig ud af livet?“
Kong David besvarer dette spørgsmål i Salme 27,4: „Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel.“
Jeg tror ikke at hans ønske kan understreges stærkt nok: „KUN ÉT ØNSKER JEG FRA HERREN … AT BO I HERRENS HUS“
Vi både kan og skal have mange ønsker for livet, men mit HØJESTE ØNSKE må og skal være at VÆRE GUD NÆR.
Salmedigteren Asaf siger i Salme 73,28: „Men at være Gud nær er min lykke...“
Moses Hansen. Effie Campbell oversatte
17.februar 2026
Pelle fra skoven
„Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« “
Joh.8,12
Ludvig Karlsen, der stiftede Evangeliecentret, beretter:
Jeg var en tur i Sverige og besøgte en mand, kaldt Erik Heldin. Erik driver et arbejde af samme type som det vi gør. Han fortalte mig følgende beretning:
Der var en ung dreng, som kom der på centret. Han havde været alkoholiker og udeligger, men så blev han frelst. Der findes ingen, der er så brændende til at vidne om Kristus, som nyomvendte mennesker. Denne unge mand drog afsted op mod skoven, hvor han havde en ven, der boede i en jordhule. Manden kaldtes Pelle og havde været udeligger i 30 år. Han havde ikke skiftet tøj i måneder, måske år og han stank fælt og råddent, nærmest som et omvandrende lig.
Den unge mand gik ind til Pelle, der næsten ikke kunne genkende ham, da han nu var så ren og fin. „Ja, jeg har mødt Jesus, og han har gjort alting nyt. Nu må også du komme.“
„Nej, det nytter ikke noget med mig. Jeg er gammel og fordærvet. Jeg har været udeligger i 30 år. Det er anderledes med dig. Du er ung.“
„Ja, men kom nu med og forsøg alligevel.“
De tog da med toget mod Stokholm. I toget fik de kupeen for sig selv, for de øvrige rejsende flygtede fra den voldsomme stank.
På Centret tog de hans tøj af ude i korridoren, dernæst fik de ham i bad og gav ham så nyt tøj på. I fire uger madede de ham med en ske, fordi han hele tiden faldt sammen, alt imens alkoholen forlod hans legeme. Ingen troede han ville overleve.
Så en dag stødte jeg på en herre, der vaskede ude i korridoren. Han var høj, fattet, barberet og iført pænt tøj.
„Hvem er du?“ spurgte jeg ham.
„Pelle fra skoven,“ svarede han.
Han fortalte mig så, at de unge på centret der bad for ham hver eneste dag, og klokken tre om natten kom Pelle ind og vækkede ham og sagde: „Vi må bede.“ - „Og nu er jeg i stand til selv at bede,“ sluttede han.
Ja, vi har en Frelser, der sagde: „Følg mig.“ Når vi adlyder ved at gøre det, så går det opad og hjemad. Effie Campbell
16.februar 2026
Bønnens beskyttelse
„Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen. “
2.Tim.4,18
Det afgørende for kirke- og kristenliv er det åndelige liv sammen med Kristus, som hver enkelt kristen lever. Det er dette, der afgør fremtidens kristendom og intet andet.
En enste enkel, sand, bedende kristen er stærkere beskyttelse end hundredvis af videnskabelige forlæsniniger. Hver eneste af os står ved denne beskyttende mur.
Eivind Berggrav, biskop – Effie Campbell oversatte
- Fortsættelse fra Irenes bønnekrog(1)
15.februar 2026
Bønnesvar(2)
Så fortalte Håkon tre bønnesvar, han havde oplevet:
1. Vi var i England for at besøge min søster, men 2 km fra hendes bolig standsede bilen. Det var en særlig varm sommer dengang, og jeg var barei svømmebukser. I samme øjeblik kom der en bilmekaniker, som sagde, at køleren var utæt og dryppede. Jeg skulle så gå hjem til hende og hente noget vand. Kort inden dette havde jeg hørt om en jeg kendte. Han var draget afsted til Afrika og blev bidt af en hund og fik hundegalskab(rabies), og døde. Jeg kom da gående kun med svømmebukser og da møder jeg en meget stor sort hund farende ned af bakken med åben kæft. Det var som i en drøm, hvor du har mareridt og jeg forsøgte at flytte mig men var som lammet og kunne ikke bevæge mig. Da siger jeg: „Herre, vær mig nær nu!“ - Hunden standsede i samme øjeblik og vendte på en tallerken og løb op der hvor den var kommet som var den blevet slået med en pisk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en engel, der var sendt for at hjælpe mig. Hunden ikke så meget som snusede til mig..“
2. Vi deltog på santallejren i Sotra. Det var en ungdomslejr for 4.-6.klasse. Vi plejede at lytte til nyheder, og dér sagde man, at vi stod umiddelbart foran en færgestrejke. Der blev holdt fast med disse nyheder helt frem til kl.18. Så turde vi ikke være der længere, fordi skulle strejken blive en realitet så havde vi ingen mulighed for at komme fra øen. Men det var trist for der var lørdag og dette var den helt store dag for de unge. Men vi turde ikke vente længere og forlod derfor lejren. Idet vi kom til den første landsby blev jeg ramt af en stor indre uro. Jeg tog min Bibel og åbnede den. Ved du hvad der stod? „Ad den vej, han kom, skal han vende tilbage ...“ 2.Kong.19,33 Når man får en sådan besked, ja så har du intet valg.
Og klokken 10.30 var strejken afblæst.
3. Den tredje episode er om en af mine søstre, der havde boet på institution i 70 år. Hun havde intet sprog og kunne derfor ikke give andre nogen besked. Hun døde dengang Corona pandemien ramte først i 20'erne. Mine brødre kunne ikke deltage til begravelsen men der skal jo 6 personer til for at bære kisten. Tre kom fra institutionen, og en søsterdatter og så bad jeg en af mine venner deltage også, så at vi kunne bære kisten ud. Også dér var Herren til stede.
Da tænkte jeg, at jeg ville synge en sang om sjælen, der trænger til hvile. Jeg ville spørge præsten, der kom fra ældrehjemmet, om ikke hun kunne holde sin prædiken over verset: „Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. “ Matt.11,28 Da oplevede jeg noget jeg aldrig tidligere og ej hellere efter dette har oplevet. Herren talte til mig og sagde: „Nej, Håkon, det skal du ikke gøre. Det vil jeg gøre.“ Jeg var spændt. Præsten holdt andagten over Matt.11,28. Hun fortalte om Thorvaldsens Kristusfigur i Vor Frue kirke. Først havde Thorvaldsen ladet Kristus stå med armene højt hævet over hovedet, men eleven lavede den fejl at lægge et vådt stykke tøj over figuren da arbejdsdagen var slut.
Den følgende morgen havde armene sænket sig. Da indså Thorvaldsen, at Jesus nu forekom så indbydende, som ville han sige: „Kom til mig, alle...“ Dette blev så stærkt for mig!
Effie Campbell oversatte
14.februar 2026
Irenes bønnekrog
„Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? “
Matt.26,40
Irene Krokeide Alnes sang i mange år sammen med Marit Stokken. De var velkendte på Færøerne. Irene har lanceret en udsendelse i Bedehuskanalen under navnet, „Irenes bønnekrog“. Hun har altid en gæst med i sin udsendelse.
En aften var Håkon C. Hartvedt gæst. Han præcenterede sig som „Visergut for Jesus“, (Bydreng for Jesus), og så fortsatte han: „Man siger, at det der kan redder nationen, det er mødre og bedstemødre, der lærer børnene at bede. Susanne Westley havde mange børn og mistede også flere børn. Hun bad hver dag en time for hvert enkelt barn. Det gjorde hun mens hun lavede det daglige husarbejde og vi ved, hvad resultatet af dette blev. Sønnene John og Charles Westley lagde fundamentet under methodistkirken.“
„Håkon, du bor udenfor Bergen ved Fitjar. Der er megen bøn der.“ siger Irene. - „Ja, der bliver bedt 7 X 24.“
Mennesker indskriver sig på en liste til tider, der passer dem, f.eks. Er der et ægtepar, hvor hustruen beder i 15 min. Derefter overtager hendes mand og beder de næste 15 min. Det gør en stor forskel til møderne og gør en mærkbar forskel. Dem der beder diskuterer ihvertfald ikke på det tidspunkt. Jeg læste Aril Edvardsens bog, „Timen, som forandrer verden (og dig selv)“.
Det påvirkede mig meget. I Matt.26,40 siger Jesus: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? “ Lønkammeret er det mindst brugte privilegium for den kristne.
2.del fortsættes...
13.februar 2026
Altid anledning til at vidne
”Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig.”
Salme 32,1-2
En mand stod engang og kiggede ind gennem et butiksvindue. I vinduet lå der ur, klokker, guld- og sølvting. På den indre side af vinduet var der klistret et stk papir, hvorpå der stod: ”Vi har ikke råd til at give kredit. Læs Salme 32.1-2.” Denne mand var troende. Han trak på smilebåndet, for han vidste godt, hvad der stod i Salme 32.
Han åbnede døren og gik ind i butikken, og kom i snak med sælgeren, der fortalte ham, at mange mennesker kom ind og spurgte, hvad der stod i Salme 32. Så gav han dem et kort, hvorpå han havde ladet trykke disse vers. Han viste manden to bunker med små hæfter, som han plejede at give nysgerrige folk, når de kom indenfor at spørge. Det ene hæfte var Salmene, så de havde mulighed for at læse samtlige salmer af David, og det andet hæfte var Johannes' Evangelium. Denne vidnestjeneste var blevet til stor velsignelse, mennesker var blevet genfødt, og de begyndte trofast at møde til gudstjenester og møder.
Når vi virkelig går ind for sagen, så er der mange måder at vidne på. Men hvad står der så i Salme 32? Der står følgende: ”Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig.”
Det menneske, der har fået eftergivet sine synder, har fået ”kvittering” på det, han kan i sandhed være lykkelig, for det er det største, der kan overgå et menneske. Gud udslettede gældsbrevet, og han eliminerede det, idet han naglede det op på korset (Kol.2,14). Modtager vi det og takker Jesus for, hvad han har gjort for os, så er gaven vores. Det bekræftes i ordet:
”for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser,...” 2. Kor. 5,19
E. Campbell oversatte
12.februar 2026
Hvem lo?
”sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; ”
Matt.9,24
Menneskene, der stod ved den døde synagogeforstanders datters seng de kendte ikke Jesu forudsætninger til at møde døden. De var samlet der for at sørge i overensstemmelse med østerlandske traditioner med larm og fløjtespil, og så kom han og sagde: ”Pigen er ikke død, hun sover!” De vidste jo, at hun var død, og at der nu ventede begravelsen forude.
Jesus lod sig ikke slå ud af deres latter. Han er højsindet og ved, at mennesket siger, som de gør, fordi de ikke ved bedre. Hvem vil ikke havde dødens grumme realiteter løst? Ham der kan løse dødens vanskeligheder, er en virkelighed, men de fleste ved det bare ikke. Ikke endnu, i hvert fald! Her gælder Guds nåde.
Synagogeforstanderens datter blev syg og døde. Så var det, at Guds nåde viste sig i denne mand.
Hvem kan forklare, hvorfor nogle mennesker er så åbne for åndelige kendsgerninger, mens andre alene kan håndtere den materielle konkret fysiske virkelighed? Nogle har åndelige sanser, andre ikke. Det tilhører det gådefulde, som vi ikke får løst i denne verden. Men vi har både fra Skriften og fra erfaringer, at bønnens nøgle er lagt troens hænder. Den kan vi bruge, og vi bør gøre det.
”Så stor tro har jeg ikke fundet i hele Israel,” havde Jesus sagt, dengang han kort før dette her mødte den romerske officer. Og så mødte han alligevel en lignende tro hos denne jøde: ”Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« ”
Matt. 9,18
”Jesus rejste sig og fulgte med ham...” Selv i Israel fandt han tro. Han hjerte må have frydet sig, for når alt kommer til alt, så var han først og fremmest sendt til de fortabte får af Israels hus. Først for jøder, så for andre, siger Bibelen om folks rækkefølge i frelsesplanen. Men troens gave bliver givet til den enkeltes sjæl, uden hensyn til, om det drejer sig om jøde eller ikke jøde. Romeren ligesåvel som jøden fik deres hjertes bøn opfyldt.
Synagogeformanden fik sin datter tilbage i live, præcis sådan som han selv udtalte: ”Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.«” Han fik det, som han troede, på trods af de andres vantro, der blot lo.
Jesus vakte ikke alle døde op, dengang han gik hernede på denne jord, men det skete nogle gange som etforbillede på den store opstandelse, der kommer at ske, når Guds fulde råd skal fuldendes. Lige nu lever vi i en tid, hvor Israels folk samles i det lovede land, og hvor hedninger fra mange lande omvender sig. Vi kan ikke forhindre, at forargelse kommer, de grufulde begivenheder, der foregår i vores apokalyptiske tid. Men vi kan sætte vores tillid til Herren, da vil vi ikke blive til skamme.
E. Campbell
11.februar 2026
Georg Müller og hans Bibel
”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. ”
Matt.6,33
Den kendte Georg Müller, der stiftede flere børnehjem i Bristol, sagde engang:
”Vores åndelige vækst afhænger nøje af den plads, Bibelen har i vores liv og tanker. Dette kan jeg højtidelig svare bekræftende på efter 54 års erfaringer. I 4 år misrøgtede jeg Bibelen, for jeg læste den ikke sammenhængende, selvom jeg var Ordets budbringer. Jeg var et barn i kundskab og nåde. Jeg havde ingen fremgang, fordi jeg ikke indtog den føde, som Gud selv havde vist os, så vores åndelige liv kan styrkes.
Men så fik jeg at se, at Helligånden er læreren, og Ordet det redskab, han bruger. Jeg lå tre timer på knæ og fik så stor fremgang, at jeg i løbet af disse tre timer lærte mere, end jeg havde lært i flere år. I juli 1829 begyndte jeg på denne fremgangsmåde, nemlig at læse både Gamle og Ny Testamente. Siden har jeg læst Bibelen fra ende til anden hundredvis af gange, og hver gang med større glæde. Når jeg begynder på den påny, er det altid, som om det kunne være en ny bog. Jeg kan ikke fortælle, hvor stor en velsignelse, jeg har haft, fordi jeg daglig har læst Bibelen sammenhængende. Når det nogen gange sker, at jeg ikke får en god Bibelstund, så mener jeg, at denne dag er ødelagt for mig.
Mine venner siger ofte til mig: ”Åh, jeg har så meget at lave, så mange mennesker, jeg skal tale med, der bliver ingen tid tilovers til bibelstudier.”
Der er ikke mange, der har haft mere at lave end jeg. I mere end et halvt århundrede har der ikke været en dag, at jeg har haft mere at lave, end jeg kunne klare. I 40 år har jeg modtaget cira 30.000 breve årligt, og de fleste er gået igennem minde egne hænder. Jeg har 9 kontorassistenter, der uden ophør arbejder med at skrive breve på tysk, fransk, engelsk, italiensk, russisk og på andre sprog. Jeg er forstander i en menighed, der tæller 1200 troende, og dette har lagt beslag på en stor del af min tid. Foruden dette har jeg 5 meget store børnehjem og et trykkeri, hvor jeg trykker og spreder millioner af traktater og bøger. Men jeg har gjort det til en fast regel aldrig at begynde mit arbejde, før jeg har haft en god stund sammen med Gud, og så går jeg i gang med dagens gerning med liv og sjæl, men stopper op nogle minutter af og til for at holde bøn.”
E. Campbell oversatte
10.februar 2026
Vejen
”Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.”
Salme 32,8
En missionær kom en dag kørende i sin bil. Foran ham lå vejen, grå, våd og trist. Men så kom han til at kaste blikket i bakspejlet og her så han, at bagved bilen lå vejen tør og himmelen var begyndt at blive blå.
Da kom det til ham, at præcis sådan er menneskelivet. Dagene foran forekommer een ofte grå og tunge, og der er så meget at frygte. Men når vi har passeret dem og lagt dem bag os, så var de alligevel ikke helt så slemme, og så kan vi se, at Jesus førte os gennem alt, selv om vi ikke kunne se det, dengang vi stod midt i det.
Vi husker forgangne dage og kender øjeblikket nu. Jesus derimod kender også fremtiden og har et godt overblik over alt, der kaldes tid. Derfor skal vi have fast tillid til, at sådan som han leder os, der er det til vort eget bedste – selvom alt forekommer gråt og kedeligt – for han kender det endelige resultat.
E. Campbell oversatte
9.februar 2026
Verdens mest læste rejsehåndbog
„Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“
Salme 119,105
Rejsehåndbøger er nyttige. De hjælper os med at finde de steder, vi vil besøge. De gør turen mere spændende og indholdsrig.
Bibelen er på en måde en rejsehåndbog for vores rejse gennem livet. Bibelen kan gøre vores liv mere indholdsrigt og meningsfyldt. Den advarer os mod farer på rejsen og anbefaler os den bedste vej at gå.
Nogle mennesker har en rejsehåndbog med sig, når de er ude at rejse, men de bruger den ikke. Derfor går de glip af mange gode oplevelser. Nogle mennesker har Bibelen stående på boghylden eller liggende i en skuffe. Her er der ikke megen hjælp at hente. Bibelen må ligge fremme og anvendes. Regelmæssigt.
Nogle rejsehåndbøger er besværlige at finde rundt i. Sådan er det også med Bibelen. Det har derfor stor betydning at kende ”vejledningen” til Bibelen. Det er det samme som med andre rejsehåndbøger, du skal ikke begynde at læse på første side i Bibelen og så fremad.
Begynd snarere at læse Lukas eller Markus evangeliet. Her får vi en slags sammendrag af det mest væsentlige i Bibelen. De senere år er der udkommet Bibler og Ny Testamenter på dansk og norsk, hvor sproget er nemmere at forstå end i de ældre Bibler. ”Godt nytt. Det Ny Testamente for mennesker i dag.” er norsk og meget let at forstå med ordforklaringer, tegninger og med ny inddeling i mindre afsnit med overskrifter.
Selv om ordene i Bibelen er sagt for 2-3000 år siden, så har de stadig aktualitet for mennesker i dag, midt i folks daglige gøremål. Prøv blot.
Snak med andre om det, du læser. Nogle bibelvers er vanskelige at forstå. Her kan det være rart og gavnligt at tale med en ven om det, eller missionæren eller præsten.
E. Campbell oversatte
8.februar 2026
At vidne
„Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.« “
Apg.1,8
”For således elskede Gud verden,...” sagde Jesus. Vi har sandelig noget at fortælle vore medmennesker, en fortælling om kærlighed og lys.
At rejse gennem ørkenen sammen med andre og lide af tørst, og så endelig at finde en kilde og drikke fra den selv, uden at fortælle andre om det, så de også kan blive reddet, det er just det samme som at nyde Kristi Frelse uden at fortælle andre om den.
I Josvabogen læser vi om israelere, der skulle til at lægge det land ind under sig, som Gud havde lovet dem. Ligesom Israels folk, så har vi også et ”land”, som vi skal til at lægge ind under os, og det er alle de uomvendte, som vi kommer i forbindelse med. Det gør vi ved at vidne for dem – fortælle dem om Jesus – og bede for dem.
Mange mennesker, der ikke er troende, sukker: ”Hvordan skal vi tro? Skriften bliver jo oversat og fortolket præcis, sådan som det passer enhver bedst, og alle siger sig have ret!”
Jo, det er uden tvivl på denne måde! Men lad dig ikke friste til at tro, at Bibelen har skylden for det. Bibelen går lige imod tidens fortolknings-virvar! Her følger to eksempler:
„For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. “
2. Tim. 4,3
„men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. “
2. Pet. 2,2
Hvor er det dog nødvendigt i dag og til stadighed at blive bevaret i sandheden, så vi ikke lader os forlede af fortolknings-spidsfindigheder!
Men Herrens ord står fast – urokkeligt som klippen og bebuder os midt ind i tidens fortolknings-virvar: ”én Herre, én tro, én dåb; ” Ef. 4,5
Gud har ikke kaldet os til at fortolke, men at vidne! Og præcis dette vil vi fortsætte med: Fortæl og vidn for andre om en levende Frelser og hans Herlighed og magt. - Ham, der bærer ild i sine hænder, han kan aldrig vente længe.
E. Campbell oversatte
7.februar 2026
Er vi ulydige?
”Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« ”
Apg.5,32
”... for jeg kan høre den susende lyd af regn,« ” 1.Kong.18,41
”... »Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden.«” havde Herren tidligere sagt. 1.Kong. 18,1
Og Elias var lydig og af den grund kom regnen.
Vi sukker efter regn – efter at høre Åndens sus med de levende vandstrømme. Men kan Gud sende regn fra Himmelen?
Det vil sige, er vi lydige?
Gud giver dem Helligånden der lydige mod Ham. Apg.5,32.
Vi ønsker, vi beder, vi gør muligvis meget, men vil vi gå ind til Akab og sige: ”Han svarede: »Det er ikke mig, der styrter Israel i ulykke, men dig ...” 1.Kong.18,18
Vil vi fjerne det hele, der hæmmer Guds rige og står i vejen for vækkelse? Det drejer muligvis om nogle gemte husguder eller værdslighed. Vil vi være lydige i så fald, omend det skulle kunne koste os livet – vores selviske liv?
”Gå” sagde Herren, ”... for nu vil jeg lade det regne på jorden.” Og Elias gik og Herren holdt sit ord.
6.februar 2026
Privilegium
”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. ”
Joh.14,6
Peter Haltorp
Det væsentligste her i livet er at være kendt af og at kende Jesus som sin ven og broder. Dette forstod jeg tidligt via gode forældre og levende menighedsliv. Det kan være nyttigt og betydningsfuldt at vide meget om en person, men at få et personligt kendskab, det er noget helt andet, når personen, du har fået kenskab til er Vejen, Sandheden og Lyset. Ham der har navnet over alle andre navne og som vandt en evig sejr og så meget mere. Da føler jeg, at jeg har et privilegium og er lykkelig.
Herren har ikke givet os en anbefaling men en befaling om at videregive evangeliet om Hans opstandelse, Hans nåde og Hans tilbagekomst. Jeg mener ikke, du har forstået evangeliet, hvis ikke du tager missionen i alvor og lever med det, du har fået betroet, hver eneste dag. Bibelen tager det som en selvfølge at vi ikke blot hører det, Kristus har sagt, men at vi også gør det. Hvis ikke, så snyder vi os selv(iht. Jak.1). Hvem har lyst til at snyde sig selv?
Effie Campbell oversatte
5.februar 2026
Gud elsker tro
”Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået rundt om dem. ”
Hebr.11,30
Gud sagde, at han ville lade byen Jeriko falde i Josvas hænder, og i tro regnede Josva med, at dette var sandt og ville ske. Vantroen kunne meget vel have sagt: ”Det er nok bedst at vente med triumfråbet indtil murene virkeligt er faldet, for hvis det nu skulle gå galt, så vil indbyggerne i Jeriko glædes og vi vil bære skam over på Guds navn.”
Men troen lo ad en sådan sikkerhedsindstilling, og mens den i tillid hvilede på Guds ord, råbte den sejrsråbet det øjeblik, hvor sejren endnu forekom helt umulig.
Flere hundrede år senere fortæller Helligånden i Hebræerbrevet om troens sejrsglæde. ”Ved tro faldt Jerikos mure ... ” Hebr. 11,30
E. Campbell oversatte
4.februar 2026
Guds visdom
”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. ”
Matt.5,14
Gud giver kraft og visdom i rette tid. Vi har det ikke på lager, men får det i samme stund, vi har brug for det. Mikhail Sigarev fra Rusland fortæller følgende:
”Jeg plejede altid at lytte med beundring til mine kristne brødre, når de fortalte om samtaler, de havde haft med ateistiske forhørsledere. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg hverken havde styrke eller visdom at gennemføre en sådan debat. Men så en dag blev jeg indkaldt til forhør, og jeg bad min familie bede for mig.
Jeg skulle deltage i en debat med een hr. Yanev, der var kendt forat skrive anti-kristelige artikler. Yanev sagde: ”Hvis Gud i sandhed eksisterer og findes over hele jorden, så havde de fleste mennesker troet på ham og bedt til ham på samme måde. Har du tænkt på, hvor mange religioner der findes, og hver eneste af disse religioner hævder at være den eneste rette?”
Yanev tog et stk papir og tegnede en cirkel, som han inddelte i flere dele, og hver af disse dele skulle så forestille de forskellige religioner, trossamfund og ateismen. Ud af alle disse var der kun en lille del, der var kristne.
Jeg bad om at få en Bibel, og Yanev tog en helt ny Bibel op af lommen. Jeg åbnede den og vendte tilbage til emnet. ”I er jordens salt...” Matt.5,13 Den fornemste opgave for kirken er at være salt i verden. Har du nogensinde set en husmor bruge en halv gryde med salt til en fuld gryde af mad? Den anden opgave for kirken er at være lys i verden, Matt. 5,14
Du og jeg sidder på et kontor, hvor der kun lyser een enkelt pære i rummet. Dette svarer til den lille del, du tidligere nævnte.”
Ordene kom nemt til ham og uden problemer, nærmest som strømmen på en elv. Jeg talte roligt. Jeg havde læst Guds løfter; men jeg havde aldrig vidst, at jeg var i stand til at bruge sværdet, Guds ord, i rette tid. Jeg sandede i mit hjerte, at Guds sandhed altid er meget stærkere og mægtigere end menneskevisdom. E. Campbell oversatte
3.februar 2026
Hvad kommer Gud til at sige til dig?
”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. ” Joh. 14,6
”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« ” Aps.4,12
Vi møder mange spørgsmål på vor vej gennem livet. Mange snævre smøger må vi passere. Ofte er vejen mørk, skummel og snørklet. Der kommer også tider, hvor det bliver så vanskeligt, at vi næsten ikke magter at fortsætte.
Når al kamp er udkæmpet, så står der eet spørgsmål tilbage: spørgsmålet om vor frelse. Når vi er nået ud til den yderste ende, hvor det er umuligt at vende tilbage, dér har alt andet ingen betydning. Det sidste spørgsmål på jorden her er det første spørgsmål i evigheden.
Foran Guds domstol har alt andet intet at sige. Hvor skal du tilbringe evigheden, i himmelen eller helvede? Er du frelst eller fortabt? Hvad kommer Gud til at sige til dig?
Svaret er knyttet til dit forhold til Jesus. Der er nemlig ikke frelse i andre navne.
Du kan ikke frelse dig selv. Måske har du været et godt og anstændigt menneske, som mange er taknemmelige for. Men alt det du har gjort, det tæller ikke for Gud. Han er ikke tilfreds. Den eneste, Gud er tilfreds med, det er Jesus. Gud har knyttet frelsen til ham alene: ”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. ” 1.Joh.5,12
Derfor bliver spørgsmålet om din frelse bestemt af dit forhold til Jesus. Har du taget imod ham som din personlige Frelser? Har du nogensinde følt, at Jesus stod ved dit hjertes dør og bankede på døren? Har du åbnet døren for ham? Hvis du kan svare ja på dette, så skal du vide, at Jesus blev begyndelsen i dit liv. Men påbegyndt er ikke afsluttet. Har du holdt ud på din vandring sammen med Jesus som din Frelser og dit eneste håb? Hvis du i sandhed kan svare ja til dette, så kender du ham og da er du frelst i ham.
Der er i sandhed frelse i Jesus. Tilhører du ham, ja så er du frelst fuldt og helt. Jesus styrker dig ikke, så du kan frelse dig selv. Nej, han har taget hele ansvaret. Det er ham der fører dig til Himmelen. Det er hans offer og gerning, Gud regner med. du ejer alt i troen på Jesus. Det er ufortjent af nåde. Giv derfor Jesus lov til at komme ind i dit hjerte og lev dit liv sammen med ham.
Og for os, der har taget imod Jesus, dér havde det været godt daglig at huske på følgende sætning: ”Med evigheden ret forude!”
Tænk engang, hvis det stod tydelig klart for mig i min dagligdag, at jeg er undervejs mod evigheden. Så var der muligvis både et og andet, der havde fået et andet indhold, både i mit eget liv og i mit kristelige arbejde? Da bliver jeg nødt til at standse op ved spørgsmålene: Hvordan bruger jeg gaver, mine kræfter, min tid og mine penge? Bruger jeg det, fordi jeg skimter evigheden ret forude?
Du må svare for dig selv og jeg for mig selv, men hvis vi er ærlige, så mislykkes det ofte for os, og da er det godt at vide, at Gud er villig til at begynde forfra med os og at vi får lov til at komme til ham med alt det, der mislykkes, med alle nederlagene og al egoismen. Måtte Gud styrke os, så at vi var tro til døden, og gid vi var villige til at gå ærinder for ham, fordi kongen befalinger haster. Omkvædet ien sand lyder som følger:
Hva har du gjort for din neste i dag,
kan noen regne med deg?
Noen må starte og slå et slag,
noen må bane veg.
Stå ikke stille mens tiden går,
gjør noe, gjør det nå.
Engang du høster av det du sår,
det bør du tenke på.”
E. Campbell umsetti
2.februar 2026
Guds nærvær eller fraværelse
„Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. “
Sl.107,1
Håkon Bojsen, sognepræst i Silkeborg kirke.
Denne prøvelse vil jeg sige lidt om med udgangspunkt i Salme 107 i Gl. Testamente. Hvad hører vi her – ikke mindre end fire gange? De råbte på Herren i sin nød, og Han hjalp, frelste dem af deres trængsler.
Hvad var da årsagen til nåden? De var faret vild, sad i mørke og dødsrigets skygge, var syge på grund af deres livsførelse og var i smerte for deres misgerninger, så at de slørede og vaklede og hverken vidste op eller ned.“ Og dette var resultatet: Gud var borte. De fornemmede ikke længere hans nærvær, kun fravær.
På grund af denne nød – og utvivlsomt også gennem anger og bod – anråbte de Herren! For de var helt fra sig selv og ønskede kun eet: vende tilbage til Gud for enhver pris.
Og når nøden er størst er hjælpen nærmest! Gud greb ind og frelste dem ud af deres trængsler. Og folket oplevede atter Guds nærvær – med alt det det indebar af velsignelser for et folk, så at de af hjertet kunne sige(vers 1): „Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid.“ De havde jo lige oplevet, at dette var sandt.
En sådan oplevelse af Guds nærvær burde være en oplevelse hos samtlige kristne også. For det er ikke kun en karismatisk eller pinselig oplevelse. Og hvor har det stor betydning for vores kristen og menighedsliv. Vi ved det jo fra de nytestamentlige menigheder, måske især fra menigheden i Jerusalem, hvor de kristne var blevet „Kristi legeme“, et „Tempel for Helligånden“ og hvor de hver dag „lod sig fylde af Helligånden“. De kunne i sandhed sige: Herren er nær!
Og vi har brug for akkurat det samme, så at også vi kan få en håndgribelig oplevelse af, at Jesus tilgiver, rejser op og sætter i frihed. En oplevelse af at han er i stand til at helbrede legemlige lidelser og sjælelige plager, eller at han hjælper mennesker til at bære på dem. En oplevelse af, at Jesus er trøsteren og vejlederen. En oplevelse af, at han skaber vækst og udstyrer os til opgaverne.
E.Campbell oversatte
1.februar 2026
Kristi invitation
„Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.“
Matt.11,28
Nu vil jeg vise dig, hvad vor herre, Jesus Kristus lover dig. „Kom til mig“ siger han, „og jeg vil give jer hvile.“ Hvile er en af de største og mest betydningsfulde gaver, evangeliet tilbyder dig.
„Kom til mig,“ siger verden, „og jeg vil give dig rigdom og forlystelser.“ - „Kom til mig,“ siger djævelen, „og jeg vil give dig storhed, magt og rigdom.“ - „Kom til mig“ siger Kristus, „og jeg vil give jer hvile.“
Den hvile, Kristus tilbyder dig, det er noget indvendigt og åndeligt. Det er hvile for hjertet, samvittigheden, sindet, følelserne og viljen. Det er en hvile, der springer ud af en viden om, at vorer synder er tilgivet og vores skyld taget af vores skuldre.
En sådan hvile giver Jesus enhver der kommer til ham. Han gør det for at vise dem korsets fuldkomne værk ved at iføre dem sin egen retfærdighed og rense dem i sit eget dyrebare blod. Når et menneske ser, at Guds søn døde for dette menneskes synder, så begynder sjælen at smage den indvendige fred og hvile.
Der findes kun een kongelig vej ind til sjælens hvile. Glem aldrig det. Der findes kun een vej til Faderen: Jesus Kristus. Der findes kun een dør ind til himmelen: Jesus Kristus. Der findes kun een vej til hjertets fred: Jesus Kristus.
Kom til Kristus i tro. Læg dit hjerte åbent frem for ham. Fortæl ham din livshistorie og bed ham tage imod dig. Råb på ham ligesom den angrende røver på korset gjorde, idet han så Jesus på korset. Sig til ham: „Herre, frels også mig! Herre, husk mig...“
Kom! Kom til Kristus.
E.Campbell oversatte