26.maj 2026
Udviklingen på Noas dage
„Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. “
Matt.24,37
Emanuel Minos
Jeg ved ikke hvad I tænker om Noas-tidsepoke. Muligvis tror I at der vandrer en enfoldig mand med en stenøks, træøks eller jernøkse og skal til at bygge arken. Men Noa-tiden var en højkulturel og sofistikeret tid i en rivende udvikling.
Jeg har rejst viden om og har bl.a været mange gange i USA. På min sidste rejse derovre havde jeg været i flere byer og besøgt skandinaviske menigheder og så vendte jeg tilbage til New York. Der hilste jeg på en bygningskonstruktør, som er en af de fornemste konstruktør nogensinde i USA. Han viste mig rundt i New York og viste mig højhusene på Manhatten, som han blandt andet havde været med til at opføre. „Disse øjhuse er bygget med al den højteknologiske viden, der findes i USA i dag. Men vi er ikke i stand til at bygge sådan som man byggede på Noas dage,“ sagde han. Jeg stod og gabte i forbløffelse. Jeg må hellere fortælle lidt om min baggrund, så at I fostår det her lidt bedre.
Jeg er født i Afrika. Min biologiske far var græker og min mor var af egyptisk afstamning. For at gøre en lang historie kort, så blev min familie ramt af nød og sygdom, som gjorde at nogle norske missionærer adopterede mig.
Denne bygningskonstruktør havde hørt dette og hans interesse faldt på mig og derfor viste han mig rundt i New York. Da sagde han, at når det drejede sig om Keops pyramiden, der er opført cirka 200 år inden Noa levede, så kunne man ikke selv med al den viden vi har i dag om bygningskonstruktioner, bygge noget der blot nogenlunde svarer til Keops pyramiden. Så avancerede var de videnskabeligt på Noas dage, og de havde dengang allerhelst nogle redskaber, som er gået i glemmebogen. Jeg ved ikke om denne mand var troende, men da tilføjer han: „Noas tid var en tid, der var gennemsyret af synd, amoral og råddenskab.“ Det er ikke for intet at Jesus siger: „Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. “
Jeg har sagt til Gud at jeg ikke vil rejse rundt og prædike moral for det frelser ingen, men jeg vil forkynde om blodet, der renser fra al synd og som kan sætte os i det himmelske, så at vi kan vandre sammen med Gud, selv i en tid som vores.
Effie Campbell oversatte
25.maj 2026
At vandre med Gud
„Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! “
Matt.7,14
Emanuel Minos
Noa-tiden er kendetegnet ved, at den mangler åbenbaringen fra Gud. Fra Adam og til Noa er der 10 slægtled. Man mener at folketallet i Noas dage var 3.mio. Hvis vi læser 1.Mos.5,3-29 støder vi på en masse navne der, men kun to af disse navne havde et levende forhold til Gud. I vers 24 står der: „Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort. “ Enok oplevede den første bortrykkelse, som noget menneske nogensinde havde oplevet. Han døde ikke. Profeten Elia oplevede den anden bortrykkelse og vi venter nu den tredje bortrykkelse. Jeg er så naivt optimistisk, at jeg tror vi muligvis kommer til at opleve den. Et helt slægtled skal ikke se døden men rykkes op i luften for at være sammen med Herren, og så står der skrevet: „Trøst derfor hinanden med disse ord. “ 1.Tess.4,18
Jeg venter ikke på ødelæggelsen. Jeg venter ikke på atombomber. Jeg venter ikke på terror. Jeg venter på, at han igen skal komme med skyerne. Jeg venter på min Frelser, der vil komme igen og hente den blodrensede skare. Men vi må gå med Gud. 1.Mos.6,9 læser vi: „Dette er Noas slægtshistorie. Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud. “ Blandt alle disse tusindtallige mennesker og op gennem alle disse 10 slægtled var der altså blot to, der vandrede med Gud. Der var kun to, der fik denne signatur over deres liv: de vandrede med Gud.
Oh, kunne vi blot få lov til at opleve en helliggørelses-vækkelse, der trænger ind i det inderste i vore hjerter, så også vi kommer at vandre med Gud og have et levende samfund med Herren Jesus Kristus.
I den tid prægede traditionerne mere gudsdyrkelsen end det levende forhold til Herren. Man har gravet og fundet en masse nedgravede altre. Der er en nød i mit hjerte, at Gud i dag kun har børnebørn. Mennesker må blive børn af Gud. De må være mænd og kvinder, der har et levende forhold med Gud og som vandrer sammen med ham. Der går ingen motorvej til himmelen. Porten er trang og vejen dertil er smal, men salige er de der finder den. Nu siger jeg til dig: „Søg ikke efter den nemme vej men søg himmelvejen, der går ind til Gud, så at du kan vandre med Gud, så du kan opleve Guds nærvær. Effie Campbell oversatte
24.maj 2026
Pinse
”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. ”
Joh.14,26 af Joh.14,23-31
Pinsen er den store højtid til minde om at Helligånden kom her til jorden, sendt af himlens Fader i Jesu navn.
Jesus havde, inden han forlod sine disciple, taltmeget til dem om Helligånden og hans gerning: han skulle være deres talsmand, skulle vejlede dem til hele sandheden, lære dem alt, minde dem om alt, være hos dem. De skulle ikke være alene og faderløse, men Jesus skulle være hos dem i Gud Faders Helligånd.
I pinsen kom Helligånden. Da blev den kristne kirke(ikke bygningen) grundlagt, som Helligånden skal have som redskab og bo i. Da tog den kristne historie sin begyndelse, som har fortsat lige siden. Da antændtes nyt fællesskab og nyt samliv mellem Gud og mennesker, der skal vare ved lige til verdens ende.
De øvrige store højtider julen og påsken er blot en enkelt gang. Pinsen er altid, for Helligånden er her altid og hans virke varer ved lige så længe, der findes liv.
Helligåndens virke er dobbelt. Det ene er at bringe Guds rige ud over hele verden, at få evangeliet om Jesus gjort kendt for alle folkeslag, at gøre hele verden kristen. Det andet er at lægge Guds rige ind i hver enkelt menneskesjæl, at antænde, styrke, fremme og hellige gudslivet for hvert enkelt menneske. Disse to sider af Helligånden kan ikke eksistere hver især, men de følges ad.
Tet kan være passende og gavnligt til pinse, på krikens fødselsdag, at stoppe op et øjeblik ved hver del af den gerning, som Helligånden her gør, så at vi lærer at være mere glade og taknemmelige for Helligåndens gerning, og altid bede om og længes efter selv at få mere af Helligåndens kraft og velsignelse.
Jákup Dahl, færøsk provst og bibeloversætter
23. maj 2026
Spørgsmålstegn og udråbstegn
”Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ ”
Matt.22,37-39
Emanuel Minos
Hvad var det der særlig kendetegnede Noa-tiden, og som også kommer at præge og kendetegne endetiden? Såmænd, et gradvist frafald fra Gud. Frafaldet er i to trin. Det første af disse læser vi om i 1.Mos.3,1, og jeg vil blot læse en linje: ” … »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må ... ” Det er første gang at teologien kommer ind i menneskets historie.
Det siges at når en slange angriber sit offer, så rejser den sig op og hugger hovedet ned inden den sprøjter giften ind i offeret. I dette øjeblik ligner den nøjagtig et spørgsmålstegn. Når vi har syndefaldet i Edens have i tankerne, så er det ikke bare en frugt der bliver spist og et træ der bliver bestjålet. Nej, der begynder frafaldet gradvis med et spørgsmål: ”Mon nu Gud i sandhed har sagt sådan? Du behøver ikke tage det så alvorligt! Du skal ikke tage det så bogstaveligt! Det kan være du har misforstået det!”
Da Jesus blev fristet af djævelen ude i ørkenen, så skete der noget vidunderligt derude. I stedet for slangen, der afbilder et spørgsmålstegn og udspyr sin gift, så ser vi med vore åndelige øjne et udråbstegn, idet Jesus råber: ”... Der står skrevet”!!! Matt.4,4
Tað sigst, at tá ið ein slanga skal leypa á offur sítt, reisist hon upp og boyggir høvdið niður, áðrenn hon sprænir eitrið út úr sær. Tá líkist hon akkurát einum spurnartekini. Tá ið vit hugsa um syndafallið í Edens urtagarði, er tað ikki bara ein frukt, sum verður etin, og eitt træ, sum verður rænt. Nei, har byrjar fráfallið so líðandi við einum spurningi: “Man nú Gud av sonnum hava sagt tað soleiðis? Tær nýtist ikki at taka tað so álvarsligt! Tú skalt ikki taka tað so orðarætt! Tað kann vera, at tú hevur misskilt tað!”
Ser vi mere indgående på syndefaldet, så ser vi at ansvarsfølelsen og næstekærligheden forsvinder. Vi læser i 1.Mos.4,9: ”Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« ...” Det er Herren der sætter Kain dette spørgsmål. Kain ved godt hvor han er, for han har slået ham ihjel. Gud ved det også, men Han sætter Kain spørgsmålet, for Han ønsker Kain at tage ansvar for sin udåd. ”Hvor er din broder...? Dette spørgsmål griber dybt ned i vore forhold til vor næste.
Men Kain svarer igen: ” … Skal jeg vogte min bror?«” Ja, vi skal vogte og passe på vore brødre og søstre. I 1.Joh.4,11 læser vi: ”Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. ” Det siges, at dette ord ”skylde” kan oversættes med være skyldige eller tvunget til at elske vor næste.
Åh, hvor jeg længes efter en åndens udgydelse, hvor næstekærligheden griber dybt ned i vore hjerter i vor tid, hvor vi føler, at de samme åndskræfter, der gjorde sig gældende i Noas dage, også i høj grad gør sig gældende i dag. Hør godt efter det jeg nu siger: Troskab mod Guds ord og kærligheden mod vor næste er det vigtigste i et sandt gudsforhold! Farisæerne var tro mod Guds ord men manglede næstekærligheden og så bliver det til hykleri. Vi skal være tro mod Guds ord og have en sand kærlighed i vore hjerter mod vore brødre og søstre og mennesker i vores omgivelser. Det tvinger os ud på missionsmarkerne med det gode budskab. Det tvinger os at sprede evangeliet til alle områder af jorden. Fordi Gud har elsket så meget er også vi tvunget at elske vor næste.
I sin tale om endetiden siger Jesus: ”Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. ” Matt.24,12
Vi håner og bagtaler dem, der fejler og falder. Vi praler med, at vi ikke har dødsstraf her i Norge og det bør vi takke Gud for. Men venner, ofte kan medierne sammenlignes med en offentlig galge og mennesker magter ikke at modstå presset. Det gælder liv. Jeg beder til Gud om en vækkelse, der også når ind til mediernes rækker. Vi har ansvar for hinanden. Gud har lagt ned i os, at vi skal forkynde Ordet, men vi skal også elske hinanden i vor egen tid, som også er Noas-tiden, og som vil svare til tiden inden Jesu genkomst.
Effie Campbell oversatte
22.maj 2026
Velsignet
„Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.“
4.Mos.6,24-26
Hør og se
Dengang jeg var barn plejede vi at bede følgende aftenbøn, som den danske skuespiller Peter Thun Foersom skrev tilbage i 1813:
Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje
i varetægt meg tag.
Fra synd, fra sorg, fra fare
din engel mig bevare,
som ledet har min fod i dag.
Forældrene sad på sengekanten og bad sammen med mig. Inden bønnen havde de læst en historie for mig.
Til sidst, inden vi faldt i søvn, lyste mor og far en velsignelse over os, som var mange tusinde år gammel. Jeg forstod at det var noget ganske andet at lyse end at læse, men hvad det i virkeligheden betød, det kan jeg stadig ikke helt gøre rede for.
Jeg tænkte at det var som at træde ind i en solstråle på gulvet og stå der og blive guldfarvet fra top til tå. Og da velsignelsen er så gammel kunne jeg godt lide at tænke, at både min oldefar og min tipoldefar og tilmed Jesus havde stået i det samme lys dengang de var småbørn for lang, lang tid siden.
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. (4. Mos. 6,24-26)
“Krigsropet” Effie Campbell oversatte
21.maj 2026
Verdens ende
„Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« “
Matt.24,3
Emanuel Minos
Disciplene spurgte Jesus: hvad der er tegnet på verdens ende? Matt.24,3. Jesus svarer direkte på spørgsmålet. „Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. “ Matt.24,14 Vi har kun kendt til mission i omkring 200 år, men Jesus siger, at enden kommer, når alle mennesker i verden har hørt evangeliet.
Vi har ikke lov at sætte hverken dag eller time hvornår endenkommer, for Jesus siger selv, at det er der ingen der ved, heller ikke menneskesønnen, kun Gud. Men det er interessant at tænke på, dengang Jesus sad ved Jakobsbrønden i samtale med kvinden fra Sikar i Samaria. Han havde som jøde ikke lov til at gå derhen, men Skriften fortæller os, at han måtte lægge sin rute den vej. Jesus evangeliserer, han fortæller denne hedenske kvinde evangeliet, og han gør et to dage langt ophold der, som vi læser i Joh.4,40. Tusinde år er som en dag og én dag er som tusinde år for Gud, skriver Peter i Pet.3,8. Og nu er der gået 2.000 år siden dengang.
I endetiden bliver det jødiske folk et tegn for alle folkeslægter, en prøvelse, en „prøvesten“. Da Jesus fortæller om dommens dag i Matt.25,31-46 siger han til dem, der bliver budt velkommen ind til herligheden i v35: „For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, “ Og når de da undrende spørger, hvornår de har gjort dette mod ham står der i v40: „Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. “
Hvem var Jesu brødre i den tid? Det jødiske folk! Jøderne har givet os Jesus, der ved brønden i Sikar sagde: „ … frelsen kommer fra jøderne. “ Joh.4,22. Altså venner, lad os derfor velsigne jøderne, og bede om fred for Jerusalem, sådan som Bibelen minder os om at gøre i Salme 122,6. Da bliver vi selv velsignet, for Guds ord siger: „Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.«“ 1.Mos.12,3
Effie Campbell oversatte
20.maj 2026
Hudson Taylors vision
„Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« “
Matt.28,19-20
Hudson Taylor var fra England. Han drog afsted til Kina som missionær. Der grundlagde han „Kina indenlandsk mission“. I 1889 befandt han sig i England og mens hans stod der og talte tav han pludselig og lukkede øjnene. Da han herefter begav sig til at tale sagde han:
„Jeg har haft en vision. I denne vision så jeg en stor krig, hvor hele verden var indblandet. Jeg så denne krig slutte men så begynde igen. I virkeligheden var det to krige. Herefter så jeg en stor ufred og oprør, der skulle få indflydelse på mange lande. Nogen steder så jeg en åndelig vækkelse. I Rusland så jeg at en åndelig vækkelse skal komme over hele landet. Den vil blive så stor, at der aldrig sidenhen vil komme en vækkelse der ligner den. Fra Rusland så jeg denne vækkelse brede sig til mange europæiske nationer. Derefter så jeg en altomfattende vækkelse efterfulgt af Kristi anden genkomst.“ Effie Campbell oversatte
19.maj 2026
Figentræet og alle de andre træer
„Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. “
Luk.21,29-32
Emanuel Minos
Figentræet er det jødiske folk og Jesus sagde, at når figentræet springer ud, da er Guds rige nær. Der er meget der tyder på, at dette er det slægtled, der lever på jorden i dag, for staten Israel blev oprettet i 1948, og Jesus sagde, at det slægtled, der dengang levede ikke skulle dø inden Jesus kommer tilbage i skyen og tager de troende med sig hjem. Matt.24,34
Figentræet er som sagt det jødiske folk. En professor i videnskab og antropologi sagde til mig at når du spreder et folk ud blandt andre folk, så vil der blot gå 2 til 3 generationer til de mister deres sprog. Og det er rigtigt. Se blot på skandinaver i USA. De taler jo ikke norsk eller dansk i dag, for de kan ikke sproget længere. Men jøder har været spredt ud blandt folkeslagene i 2.000 år nu og de taler ikke blot hebraisk men også hebraisk med dialekter. „Hvordan kan det lade sig gøre?“ spurgte professoren mig.
„Jo, det er fordi, at Gud den almægtige udvalgte sig dette folk,“ svarede jeg. Dette folk gav os de 10 bud, de hellige profeter og apostlene og Jesus og den hellige Skrift, Bibelen.
Vi læste, at da skal figentræet og alle de andre træer springe us. Figentræet sprang ud i 1948, dengang Israel blev stiftet. De andre træer er alle andre lande. Og hvad med dem? Nu eksisterer nationer, der aldrig har været nationer tidligere. Det begyndte med Israel, derefter kom Indien og Indonesien. Så kom der en masse nye nationer i Afrika, Asien og Sydamerika. Mere end 100 nationer er blevet frie i disse år.
Denn samme professor spurgte mig: „Minos, De har så underlige tanker om mange ting. Kan De sige mig, hvordan det kan være, at så mange lande er oprettet siden 2.Verdenskrig? Noget tilsvarende er jo ikke sket tidligere?“
„Ja, det kan jeg, for det står der i Bibelen.“ Så fortalte jeg ham, at Jesus siger, at figentræet skal springe ud og alle andre træer ligeledes.
„Står det i Bibelen?“ spurgte han undrende.
„Ja,“ sagde jeg, „og en ting kan jeg godt fortælle dem, hele Østeuropa skal blive frit.“
„Det der tror jeg ikke på, for de har jo jerntæppet.“
„Vent bare, så få De se, for det kommer at ske. Jesus har selv sagt, at alle de andre træer skal også springe ud.“
Og for omtrent 35-40 år siden skete det, at jerntæppet faldt og landene i Østeuropa blev frie. Israel er det store profetiske fyrlys, og alle de andre lande er som små fyrlys, der minder os om, at det profetiske ord går ud. At læse i Bibelen er ligesom at læse i avisen. Tidens tegn står der så tydelige. Åh, hvilken tid vi lever i. Det gælder om at have olie på lampen. Det gælder om at evangelisere. Enden er nær. Enden af tiden og enden på denne jord.
Effie Campbell oversatte
18.maj 2026
De tre led inden Guds kald
„Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på sin pagt med Abraham, Isak og Jakob. Gud så til israelitterne, og han tog sig af dem. “
2.Mos.2,24-25
Guds løfte er den første led i enhver proces, i enhver bøn, i ethvert værk. Hvis vi er på vej ind i noget som ikke er bekræftet i Guds ord, så er vi på vej ind i vanskeligheder eller det der er værre.
Det israelske folks ophold i Egypten var bebudet i Ordet forud for hændelsen og også folkets vanskelige vilkår de skulle møde der. Der stod også skrevet at Gud ville frelse dem ud af landet sammen med store sølv og guldskatte, som de ville få af egypterne.
Det næste led i processen, dengang israelerne blev frelst og genløst, det var de hebraiske jordemødre, som er omtalt i 2.Mos.1. To af disse er nævnt med navn, Sjifra og Pua. Farao krævede at de skulle slå samtlige drenge ihjel lige efter at de var født så befolkningstilvæksten hos israelerne blev bragt til ophør.
Men jordemødrenes gudsfrygt var større end frygten for Farao. Derfor nægtede de at adlyde Farao. Gud velsignede jordemødrene for deres gerning, både personligt, men også fordi en af disse drenge var Moses, der senere blev redningsmand og anfører for det israelske folk.
Da jordemoderen stod der med det nyfødte drengebarn og afstod fra at kvæle ham vidste hun ikke at hun holdt en af verdenshistoriens største statsmænd i sine hænder, men det var det hun gjorde.
Vi kalder dagens Danmark et ældresamfund med for få unge mennesker. Vi kan kun bebrejde os selv for det, for vi har dræbt forsvarsløse drenge og piger i hundredetusindtal allerede inden de så dagens lys. Tænk engang på de mange „Moseser“, vi har skilt os af med og som nu mangler hos os. Gud velsigner ligeledes alle læger og jordemødre, der i dag nægter at foretage disse fosterindgreb som er en modbydelig handling og en vederstyggelighed for Gud.
Det tredje led finder jeg i 2.Mos.2,23-25, hvor der står skrevet: „Lang tid efter døde egypterkongen. Israelitterne sukkede og klagede under arbejdet, og deres klageråb under arbejdet nåede op til Gud. Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på sin pagt med Abraham, Isak og Jakob. Gud så til israelitterne, og han tog sig af dem. “
Bønnen som jøderne sendte op til Gud var mere end blot en vanehandling som bønner nemt kan blive. Det er muligt at bede med hjerne, sin viden, men hvor hjertet ikke er med i bønnen. Jøderne havde sådanne kår, at bønnen blev en hjertebøn der blev til udtryk gennem støn og beklagelser og med et dybt oginderligt skrig til Gud. Og det var dette skrig der rørte Gud og gjorde at Moses blev kaldt.
Nu sætter jeg mig selv og jer to spørgsmål: Kan det tænkes at vækkelsen fra Gud ikke kommer, fordi Gud ikke hører noget skrig fra os på vegne af vores land? Har velfærden forblindet os, så vi ikke er i stand til at se nøden, så at vores bøn kommer fra vores bevidsthed og ikke fra hjertet? Måtte gud åbne vores hjertes øjne, så et skrig blev født for vores land.
Disse tre led i Guds plan var altså: 1. Guds løfter – 2.Jordemødrene, der frygtede Gud mere end Farao og reddede de nyfødte drengebørn, hvor Moses var et af disse. 3. Det israelske folks råb til Gud om at fuldføre sit gamle løfte til Abraham.
Disse tre led førte til, at Gud kaldte på Moses ved bjerget Horeb. I 2.Mos.3 bliver denne begivenhed nærmere omtalt. Når vi har i tankerne, hvordan direktører, forstandere og ledere bliver valgt i dag, så var det et ejendommeligt valg, Gud foretog.
Efter vores bedste vurdering var Moses for gammel og dårlig til at udtrykke sig og hans uddannelse var ikke blevet opdateret og så havde han i alt for mange år holdt sig fra det almindelige byliv. Desuden var hans straffeattest belastet, for han var en drabsmand.
Kan du forestille dig, at nogen anbefaler en lignende mand som den færøske lagmand? I så fald ville vedkommende være blevet hængt ud i medierne som en latterlig tåbe.
Lad os takke Gud for, at Han er en anderledes arbejdsgiver. Han ser hverken på alder, udseende, finansiel stand, beviser, uddannelse, taltegaver eller samfundsrang. Gud er en hjertets-Gud og ser altid mennesker, hvis hjerter er med Ham. Når Han finder sådanne personer, mænd eller kvinder, unge eller ældre, med eller uden uddannelse, med mange eller få talenter og anlæg, så udruster Gud dem til disse opgaver. Han kalder dem til sig. Lad os derfor trygt sige: „... »Her er jeg, send mig!« “ Es.6,8 MH. Effie Campbell oversatte
17.maj 2026
Den liberale teologi
"Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund."
Åb.3,16
Flere af de studerende, der læser teologi på norske universiteter og lærde højskoler give efter og begynder at slække i forhold til deres tro fordi undervisningsbøgerne er så frisindet.
For at undervisningsinstitutionen skal kunne modtage rigsstøtte må underviserne undervise i særlige lærebøger som staten har godkendt og disse er ofte ekstremt liberale vedrørende det at være tro mod Bibelens lære.
Dette gør at der er en reel fare for at højskolen „sælger sin sjæl“ for at blive godkendt. Hvis ikke de studerende er meget grundfæstet i deres tro på Bibelen som en bog uden fejl, så kan fundamentet begynde at vakle under dem, så de kommer i en troskrise og senere forlader uddannelsesstedet som „vingeskudte forkyndere“ uden salvelse og ildhu for Guds ord og dets sandhed.
Svein-Magne Pedersen. Effie campbell oversatte
16.maj 2026
Jesu vidne
„Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, “
Matt.28,19
Dem der elsker Jesus er ikke tilfreds ved blot at sidde på kirkebænken, men de længes efter at komme ud og se Guds kraft være virksom. De lægger al deres energi og alle kræfter i at hjælpe mennesker, både når de er på arbejde og når de har fri. De siger tingene ligeud, hvadenten det bliver godt eller dårligt taget op. De trives bedst derude på slagmarken, hvor krigen udkæmpes og hvor sejrene vindes.
Effie Campbell
15.maj 2026
Ulykker
„Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. “
Matt.25,13
Hvordan kan det være at mennesket kun sætter spørgsmåltegn til Gud, når der sker en voldsom ulykke? Er det i grunden ikke væsentligt at have Gud med sig altid? Gud har ikke ansvar for naturulykker, der har en naturlig forklaring, men Han har mere end een gang brugt en ulykke som advarsel, f.eks. Syndfloden på Noas dage eller plagerne i Egypten. Gud tillader noget voldsomt at ske, så det kan ryste mennesker i deres grundvold og vække dem op af deres fuldkomne ligegyldighed og sløvhed for at vække deres moralske samvittighed til livs.
Effie Campbell
14. maj 2026
Kristi himmelfartsdag – døden en vinding
“Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. ”
Fil.1,21
Martin Omdal
Dette er vidnesbyrdet, vi får fra Paulus i Filipperbrevet 1,21. Vi affærdiger det måske og viser det fra os? Jo, for er døden ikke den “sidste fjende?” Sådan står der jo skrevet i 1.Kor.15,26. For vores legeme er døden allerhelst den “sidste fjende”, men for vor udødelige sjæl og evige ånd, da er døden den sidste vinding for os, Guds børn, på denne jord. Døden kommer til os som en redningsmand, der redder os fra legemet, der er “vores jordiske telt”, og vi flytter ind i vort nye hjem, et hus, en bygning, der er fra Gud i himlen, og som ikke er skabt med menneskehænder. Læs 2.Kor.5,1 og fremad. Dermed bliver døden den sidste tjener, som Gud sender os, en tjener, som bærer os fra dette jordiske liv og ind i det himmelske.
Her kommer jeg til at tænke på en begivenhed, som jeg aldrig nogensinde glemmer. Jeg kom hjem fra Amerika med “Bergensfjord” i 1961. Vi sejlede i syv døgn tværs over Atlanterhavet. Så nåede vi frem til destinationen og anløb containerhavnen i Kristianssand på slaget 24 Kristi himmelfartsdag. Kirkeklokkerne i domkirken slog sine 24 tunge slag og det var midnat. Nede på havnen stod de mange kendte og kære ansigter og ventede os hjem. De vinkede og råbte: “Velkommen hjem!”
I hast satte de landgangsbroen op til os, og vi gik i land. Vi var kommet hjem i god behold allesammen. I samme øjeblik var det, at Herren talte stærkt til mig: “Martin! Der vil komme en himmelfartsdag i dit liv. Når klokken slår sine 24 slag i dit liv, så kommer du til at opleve din himmelfartsdag. Da skal jeg lægge en landgangsbro ned til dig, så du kan lægge fra borde, og du er hjemme i himlen. Og landgangsbroen, jeg skal lægge ned til dig, det er døden. Da skal du møde alle dine kære og dem, der er gået hjem før dig, igen. Da er I hjemme i al evighed i himlen.”
Døden – en “landgangsbro” - en Gud tjener – en vinding!
Biskop, Håkon E. Andersen, udtrykte det engang på følgende måde: “Døden var så forslugen og slugte Jesus – men døde af det!” Ja, dette stemmer overens med Paulus' ord fra 2.Tim.1,10: “... ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. ” På mindedagen for de omkomne på havet plejer vi på Færøerne at synge: “Tí deyður er deyðin, og horvið er hav.” nr.579. (Dansk: “For død er døden, og forsvundet er havet.”) Hvor er dette ikke et vidunderligt budskab for os dødelige! Så har vi ikke for nøden at være bange for døden. I kærligheden er der ingen frygt. Den fuldkomne kærlighed driver frygten væk, også dødsangsten, og vi kan takke Gud vor Fader for alle ting, også for døden, for den er en “vinding”. Dette løfte omfatter alle dem, som sammen med Paulus kan vidne: “For mig er livet Kristus!” Er Kristus Jesus dit liv?
“Brevet” E.Campbell oversatte
13.maj 2026
Skyd hvis I tør!
„Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj. Vi visnede alle som løv, som vinden rev vor synd os bort.“
Es.64,5
I en by i Sydamerika hvor der blev talt spansk blev en britisk statsborger arresteret for at have været indblandet i optøjer i det område. Han blev dømt til skydning og blev overført til en mandskabsafdeling. Den britiske og amerikanske gesandt protesterede forgæves mod mandens henrettelse.
Da officeren skulle til at give ordren „skyd“ styrtede den britiske gesandt ind foran den dødsdømte mand og svøbte ham ind i det britiske flag, mens han råbt: „Skyd, hvis I tør!“ Også den amerikanske gesandt løb ind foran og viklede manden ind i det amerikanske flag.
Soldaterne lod nu våbnene sænke og overlod manden i de engelske myndigheders varetægt.
Dette er en god belæring hos os, et fint billede på verset i Rom.8,1: „Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. “ Vi kan synge med Esajas: „Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens dragt ...“ Es.61,10 Vi er under den højestes beskyttelse og er iført Kristi retfærdighedsdragt. Kongernes konge siger: „Denne her, han er fri. Han er renset i Jesu blod. Satan, synd og død tvinges på flugt. Ingen kan dømme ham.“
Hvilken kappe! Skinnende hvid, pletfri og uden rynker. Fuldstændig ren. Når vi skal frem for Gud, den Hellige konge, så nytter det intet at komme vort eget tøj. Vi må afklæde os vort snavsede tøj, vore klude. Nøgne og blottet for alt bliver vi iført den dragt, Jesus vandt til os syndere på Golgata.
Min ven, har du iført dig denne klædning? Eller mener du at du er god nok sådan som du er? Du læser, beder, ofrer, hører på Guds ord, lever så ret som du er i stand til. Ved du ikke, at alle din retfærdighed er som et snavset og plettet tøjstykke? (Es.64,5) Du står ikke mål. Gud kan ikke godtage det. Når du står foran ham er du snavset og ækel i dig selv. Giv Gud lov til at afføre dig dit eget snavsede tøj, der er syet i selvrætfærdighed og giv Ham så lov til at iføre dig „Kongens klædning“. Velsignede Jesus, der betalte en så dyrebar og dyrt betalt dragt til os. Den er vævet i hans hjerteblod, og du får den af ren nåde. Gør du det passer du ind og kan være en del af den store hvide skare. Da passer du til himmelen. E.Campbell oversatte
12.maj 2026
Den irurevne bog
„Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. “
Luk.15,18
For nogle år siden var der en mand i Frankrig, der gik rundt og solgte bøger. En dag standsede han ved en lille hytte ude på landet og her tilbød han et Ny Testamente.
Kvinden i huset, Jeanne, tøvede. Mon det ville tiltale præsten, hvis hun købte bogen? Hun fik ikke øjnene fra denne smukke lille bog.
„Vær De ikke bange,“ sagde salgsmanden. „Præsten ville have forsyndet sig mod Gud, hvis han havde forsøgt at hindre Dem i at læse om Kristi kærlighed.“
Til sidst trak hun så en 50 cent mønt frem, rakte hånden ud efter den lille bog idet hun sagde: „Jeg magter ikke at modstå det. Må min synd blive mig tilgivet.“
Et øjeblik senere vendte hendes mand, Jacques tilbage fra skoven, hvor han arbejdede som trækulsbrænder.
Da de havde fået sig en kop te nærmede Jeanne sig en smule utryg og viste manden sin lille bog. Og præcis som hun havde frygtet blev han vred. Han var både træt og i dårligt humør og nu bebrejdede han hende at hun ødslede penge sådan bort.
„Men,“ protesterede hun, „du ejer ikke alle pengene. Jeg kom med min del dengang vi blev gift. Den der mønt var ligeså meget min som din.“
„Giv mig bogen!“ råbte Jacques gal og rykte den ud af hendes hænder. „Halvdelen af pengene var dine og halvdelen mine, sagde du. Nuvel. Så gør vi sådan her med den.“ Da åbnede han bogen og rev den i to dele. Den ene halvdel lod han glide ind under sin skjorte og den anden smed han over til Jeanne.
Flere dage senere sad Jacques ude i skoven nær trækulilden. Tiden faldt ham lang og han følte sig alene. Pludselig kom han i tanker om den iturevne bog. Han tænkte, at nu vil jeg undersøge den. Hans grove hænder havde revet bogen over omtrent midt i evangeliet efter Lukas.
Han satte sig nu at læse fra begyndelsen: „Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. „ Luk.15
Bevæget læste han fortællingen til ende og satte sig selv nogle flere spørgsmål. „Hvad havde han lavet, den stakkels fortabte søn? Hvorfor havde han forladt hjemmet? Hvor havde han været? Hvad fik ham nu til at vende hjemad igen?“ Han kunne ikke give slip på disse spørgsmål.
„Jeg havde ønsket, at jeg havde begyndelsen af denne fortælling,“ sukkede han. Men hans stolthed hindrede ham i at gå til Jeanne og bede hende låne sig hendes del af bogen.
Dagene derhjemme i huset hos Jeanne forekom også lange og kedelige. Hver gang hun havde et øjeblik satte hun sig at læse i den, og når hun kom til slutningen havde hun fået stor interesse for denne bog. Hun tænkte også over den yngre søn – hans stædighed, hans synd, hans fattigdom og nød og den underfulde forandring der skete i hans sind: „her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far ...“ Her sluttede fortællingen.
Men hvad skete der mon i fortsættelsen? Ville faderen tage imod ham? Hendes hjerte længtes efter svaret. Hun kunne ikke holde tårerne tilbage, men hun havde ikke mod til at tale med Jacques om bogen.
En dag øsregnede det og Jacques kom træt hjem. Han spiste suppen og spiste brødet som sædvanligt men til sidst orkede han ikke holde sig længere og sagde: „Jeanne, kan du huske bogen, jeg rev i stykker?“
„Ja,“ sagde jeg lidt beklemt.
„Min del har en underfuld fortælling, men jeg ser kun slutningen af den. Jeg finder ikke fred før jeg også får læst begyndelsen. Kan du ikke hente din del?“
„Jo, Jacques! Hvor er det vidunderligt!“
„Hvorfor siger du det?“
„Jo, den samme fortælling har også kørt rundt i mine tanker, men jeg har ikke afslutningen på beretningen. Var faderen villig til at tage imod sin fortabte søn?“
„Ja, det var han, men hvad var det, der gjorde, at de skiltes?“
Hun vendte sig nu for at hente sin del af bogen og satte sig på knæ ved hans stol. Sammen læste de denne vidunderlige lignelse og Guds Ånd, der havde arbejdet i hjerterne på de to hjalp dem nu til at forstå hele meningen.
Dette blev den første bibeltime foran det åbne ildsted efter aftensmaden, og der fulgte mange bibeltimer efter denne og ægteparret gav senere Herren Jesus Kristus deres hjerte og liv.
For dem var lignelsen om den fortabte søn store nyheder. Allerhelst kender du godt denne lignelse, men har den nogensinde vakt samme spørgsmål i dit sind, som det gjorde i deres? Effie Campbell oversatte
11.april 2026
Bibelens eviggyldige visdom (2 af 2 del)
Du skal elske din næste som dig selv(3.Mos.19,18)
Mange mennesker mener at denne noble tanke kom frem første gang i det Nye Testamente, men ordet står i Tredje Mosebog. Det der blandt andet vækker interessen hos en psykolog her er den viden, at et åndeligt sundt menneske skal elske både sig selv og andre.
Manglende selvagtelse er allerhelst den mest almindelige følelsesmæssige uro, som jeg har i behandling. I mange tilfælde er det pres fra underbevidstheden, der er årsagen til denne mindreværdsfølelse. Lad os engang overveje, at en kvinde kommer til mig tynget af skyldfølelse. Det hun har gjort, det kan jeg naturligvis ikke gøre ugjort. Men muligvis kan jeg hjælpe hende at forstå, hvorfor hun gjorde det og hvordan hun bliver lammet af sin samvittigheds-mekanisme, der arbejder under det bevidste plan, og jeg kan bede hende læser og undersøge beretningen om den fortabte søn. Hvordan kan nogen mennesker føle sig evigt fordømt og forkastet i en verden, hvor denne her vidunderlige beretning har lydt i århundreder til os med budskabet om, at Guds kærlighed er stærk nok til at bære over med alle vore synder og overtrædelser?
Vær ikke bekymrede for dagen i morgen (Matt.6,34)
En moderne formulering af disse tanker kunne lyde: „Hold op med at være bange for fremtiden.“ Bekymring og frygt bevirker at du spænder og denne stivhed gør, at energien af skabende kræfter fra samvittigheden hører op. Og når den skabende energi svækkes så mangedobles vanskelighederne.
De allerfleste af os ved at det ikke nytter den mindste smule at bekymre sig for fremtiden. Alligevel er der mange der ofte frygter for dagen i morgen. „Hver dag har nok i sin plage“ siger bibelen i Matt.6,34. Der er rigeligt med vanskeligheder for tiden, der kræver at blive løst nu med det samme. Det er kun i øjeblikket vi i sandhed lever. Prøv derfor at få mest muligt ud det! Forsøg at stole på, at den magt, der har ført os hertil, hvor vi i dag står, den vil også hjælpe os at sejre over alle fremtidige kriser. „Men de, der håber på Herren, ...“ siger Esajas 40,31 „får nye kræfter, de får vinger som ørne...“ Og hvorfor? Jo, fordi deres tro hjælper dem forbi frygt og bekymring.
Siger noget men tænker noget andet(Ordspr.23,7)
Det er i Salomos Ordsprog at vi genfinder denne vise hentydning, at det ikke har så meget at sige, hvad du mener, men snarere hvad du tænker. Det der betyder noget er det, du i sandhed tænker. Dette kan jeg bekræfte på kontoret hver dag. Sidste uge talte jeg med en kvinde, der havde giftet sig under Koreakrigen. Hendes ægtemand var officer af reserven og meldte sig frivilligt til tjeneste. Da han drog afsted til krig sad hun gravid tilbage og manden faldt og alt ansvar for den nyfødte søn hvilede nu på hende. Efter nogle år blev hun gift igen men nu havde hun problemer af sin nu femten år gamle søn. Det var tydeligt at hun behandlede ham meget strengt og koldt.
„Hvorfor er De så streng og hård mod ham?“ spurgte jeg.
„Fordi jeg ikke ønsker at have en fordærvet søn,“ svarede hun straks tilbage.
„Har de nogensinde overvejet,“ sagde jeg, „at dengang Deres ægtemand frivilligt meldte sig til krigen og faldt, mens de sad alene tilbage med fulde hænder, ja så blev du vred og begyndte at hade ham? Og er det ikke muligt, at en smule af dette had nu bliver overført til barnet, som han lod Dem sidde tilbage med. Se ind i Dem selv, og forsøg at finde sandheden dér, under forstanden, der sker på den bevidste overflade. Før De gøør det kommer vi nemlig ikke ud af stedet med deres problemer.
For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. (Matt.6,21)
Jo, naturligvis. Det er af allerstørste betydning, hvad vi lærer at elske her i livet, fordi det er så nemt for os at blive et spejl af det, vi higer efter. Elsker du penge? Ja så bedømmer du alting ud fra en materialistisk målestok. Elsker du magt, ja da vil dit aggressive og provokerende sind efterhånde tage overhånd. Men hvis du frygter Gud og elsker din næste, så vil du allerhelst aldrig få behov for at opsøge hjælp hos en psykolog.
Vi psykologer advarer mod at holde vrede og had nede. Vi ved at uløste uenigheder i underbevidstheden kan gøre os legemligt syge. Hvordan bliver det sagt i Bibelen? „Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, “ Ef.4,26 og „Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne.“ Ordspr.17,22 Præcist! Der er ingen ende på de eviggyldige sandheder, som vi finder her.
Hvis jeg blev bedt om at finde det bibelord, der har større betydning for mig end alle andre, så er det følgende: „og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« “ (Joh.8,32) I denne ene talende sætning ligger hele læren og psykologiens metode gemt. Mennesker kommer til mig, forpint af skyldfølelse, knuget af angst, tynget til jorden af uforløst had, og i ni ud af ti tilfælde står det hurtigt klart, at de ikke kender sandheden om sig selv.
Da bliver det psykologens opgave at fjerne indpakningen og rydde selvbedraget og undskyldningerne af vejen. Psykologen må tage uenighederne op fra underbevidstheden og lade almindelig fornuft tage sig af det. Som Freud sagde: „Stemmen i bevidstheden er ikke særli høj men den er vedholdende.“ Så snart klienten er begyndt at kende mere til sig selv begynder helbredelsen – for sandheden kan i sandhed gøre os frie.“
Dr. med Smiley Blanton, „Maran Ata magazinet“ Effie Campbell oversatte
10.maj 2026
Bibelens eviggyldige visdom (1 af 2 del)
„Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.“
Es.40,31
Min nye patient lagde mærke til at jeg havde en Bibel liggende på mit kontorbord. „De siger mig vel ikke, at De læser Bibelen, Dem der er psykolog?“ sagde han overrasket.
„Jeg nøjes ikke blot med at læse den,“ svarede jeg. „Jeg gransker den. Bibelen er den bedste lærebog i menneskets opførsel, der nogensinde er blevet skrevet. Hvis mennesker virkelig var i stand til at fatte dens budskab, så kunne mange psykologer som mig blot have lukket vores kontor og taget ud på fiskeri.
„Tænker De på de 10 bud og ordet at gøre mod andre som de ønsker man skal gøre mod dem selv?“
„Naturligvis, men der er så mange andre visdomsord,“ sagde jeg. „Igen og igen finder vi skriftsteder i Bibelen der demonstrerer den allerdybeste sjælelige viden. Lad os blot se på et par eksempler. I en hel time har du nu sidded og fortalt mig hvordan du har kæmpet uden at det har nyttet noget som helst. Det forekommer mig, at du er på vej ind i en svær depression, ik.?“
Jeg slog op i Bibelen. „Lad os se på de råd Paulus giver folk i Efesus til at gøre modstand på den onde dag og at blive stående efter at have overvundet alt. Hvat betyder det? Jo, præcis det ordene siger. De har gjort Deres bedste. Hvad mere kunne De gøre? Kæmpe og slide uden at komme af stedet? Pløje de samme furer om og om igen? Nej, det de i sandhed har brug for – meget mere end en løsning på dette særlige problem – det er jo i sindet. Og her er fremgangsmåden for at nå målet: Tag den med ro, lad freden falde på dem. Forsøg ikke at løse problemerne med deres bevidste tanker. Lad de skabende kræfter i underbevidstheden få lov til at komme til – de kan løse samtlige problemer for dem, hvis blot de holder op med at cirkulere rundt om deres egne fødder. De kan løse alle vanskeligheder for dem, når blot de holder op med at gå rundt om Deres egne fødder.“
Klienten blev siddende tilbage i dybe tanker. Så sagde han: Det ville måske være godt, hvis jeg blot læste lidt i Bibelen?“
„Naturligvis er det dumt ikke at suge til sig af den visdom der er samlet sammen gennem 3.000 år. Flere hundrede år inden nogen overhovedet nævnte ordet psykologi vidste Bibelen, at „Guds rige er indeni jer“. Os psykologer kalder det underbevidstheden – men det er blot ordet, der bliver brugt, ikke begrebet. Fra ende til anden lærer Bibelen os, at menneskesjælen er en slagmark, hvor det gode kæmper mod det onde. Vi kalder det fjendlige og destruktive kræfter, der kæmper mod kærlighedsindfald i menneskesindet. Det er jo præcis det samme.
Psykologer og andre granskere af menneskets sind har ikke gjort andet end blot at udforme en liste med videnskabelige ord for det samme, som Bibelen udlægger i sin litteratur, billedtale og lignelser. Hvad var det nu Freud og de andre pionerer opdagede? At menneskets sind arberder både på det bevidste såvel som det ubevidste plan. At det vi kalder samvittigheden virker på samme måde og at megen følelsesmæssig uro og angst kommer af, hvordan samvittigheden arbejder i underbevidstheden.
Det er spændende at læse Bibelen, selv også uden andet fundament end en overfladisk viden om psykologien. Jeg vil nu nævne nogle af de skriftsteder, der har lært mig mest. Det er ord der så fulde af visdom og indsigt, at alle der ønsker at bevare et sundt sind og et godt sjæleligt helbred, ja de burde efter min mening lære disse skriftsteder udenad og gentage dem for sig selv med jævne mellemrum.
Hernede er Herrens evige arme(5.Mos.33,27)
I flere århundreder har mennesker i nød og trængsel fundet trøst i disse ord fra Femte Mosebog. Og det er rimeligt. En af de angst tanker vi er født med er angsten for at falde, så at forestillingen af omsorgsfulde arme der altid er klar til at gribe os og holde os oppe, det er svaret til det behov vi allesammen har, så vi kan føle os trygge og finde beskyttelse. Ellers er det at „røre ved“ en af vore stærkeste former for tilknytning. Derfor giver dette bibelske billede en følelse af dyb fred. Er du plaget af søvnløshed og dine nerver spændte til bristepunktet, så burde du prøve at genta disse ord for dig selv, når du lægger dig til at sove. De kan måske hjælpe dig meget bedre end nogle sovepiller.
9.maj 2026
Profetiske milepæle
„Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. “
Dan.7,23
To af Bibelen bøger, Daniels bog og Johannes Åbenbaring viser tydeligt, at det historiske Romerrige skal genrejses i de sidste dage og være det sidste verdensrige, inden Jesus kommer tilbage og indstifter sit Messianske Tusindårsrige.
Det ser ud til, at den væsentlige begivenhed på vejen mod Bibelens opfyldelse, nemlig at Romerriget skal genrejses, at det er fuldstændig forbigået de kristnes opmærksomhed på Færøerne.
Udviklingen af EU, Europas Forenede Stater – som de fleste tilhængere af EF og EU har sagt aldrig skal blive en føderation – har altid haft noget at gøre med Rom, selvom EU hovedstaten endnu ligger i Bruxelles.
Det der lagde fundamentet under først EF og efterfølgende EU, det var Rom-traktaten, der blev vedtaget i Dampidoglioborgen i Rom 25.marts 1957. Denne traktat, der skabte det store indre marked, hvor varer og tjenester og mennesker frit kan bevæge sig over landegrænser, det var den første store milepæl på den rejse, der nu går mod opfyldelsen af de bibelske profetier, at Romerriget skal genrejses i de sidste dage.
Den 29.oktober 2004 blev endnu en profetisk milepæl rundet i den samme Campidoglioborg i Rom. Dengang underskrev samtlige EUs 25 medlemslande, samt de 4 nye ansøgerelande Tyrkiet, Rumenien, Bulgarien og Kroatien EUs nye grundlov, som i virkeligheden gør EU til Europas Forenede Nationer med egen præsident og udenrigsminister.
Den nye EUs grundlov fik ingen reference til sin egen kristne europæiske kulturarv med, omend Vatikanet og den katolske kirke satte sig voldsomt imod.
En sådan intolerence med stærke fordomme mod de holdninger der har præget den kristne kulturelle arv i Europa op gennem tiden varsler ikke godt.
Troens Bevis (forkortet) Effie Campbell oversatte
8.maj 2026
Og har du et venskabsord så brug det nu
”Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. ”
Luk.10,33-35
En mandagaften i december var den færøske officer i Frelsens Hær i Oslo, Njál Djurhuus nede i Blåkorskaféen. Han berettede om mange ting, blandt andet følgende begivenhed.
En fredag sad der en misbruger på pladsen foran Stortinget i Oslo. Han tiggede efter penge. En kvinde passerede forbi. Han bad også hende give sig en skærv.
„Nej, nej, nej!“ råbte hun vredt tilbage direkte ind i hans ansigt. Så gik hun så rank og knejsende videre. Men efter at have tilbagelagt nogle skridt begyndte samvittigheden at nage.
„Hvorfor skulle jeg partu stå der som en gal lænket hund og gø op i den stakkels mands ansigt? Hvorfor kunne jeg ikke blot have talt pænt til ham?“
Hun vendte nu tilbage for at tale til ham. De talte sammen en god stund. Da siger hun: „Eg giver dig ingen penge, for jeg ved, at du vil bruge dem på euforiserende stofer. Men jeg ønsker dig af hele mit inderste hjerte en god weekend.“
Da svarer han: „Tak for at du ville tale med mig. I seks uger har ingen talt til mig. Du er den første i seks uger, der er standset op for at give dig tid til at tale med mig.“
Denne kvinde havde så dårlig samvittighed over sin reaktion, at hun straks herefter gik ind i Frerlsens Hærs mødesal og fortalte om denne begivenhed.
Men hvad er vi for mennesker? Vi er i stand til at komme op på månen og tilbage igen derfra, men vi er ikke i stand til at tale til ham eller hende, der ligger for os nede i grøften langs livets landeveje. Effie Campbell
7.maj 2026
Gud har ønsket dig!
„I ham har vi også fået del i arven, vi, som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, “
Ef.1,11
I den danske Bibel „Bogen“ står der i Ef.1,11: „Vi er altså udvalgte at tilhøre Kristus og har fået del i arven i overensstemmelse med det, Gud for længe siden har besluttet!“
I en engelsk oversættelse, „The Message“ står der: „Det er i Kristus, at vi får klarhed over, hvem vi er, og hvem vi lever for. Langt før vi første gang hørte om Kristus hvilede hans øjne på os og han havde lagt en plan om et vidunderligt liv til os, som en del af hans overordnede råd, som han får i stand i alle og igennem alt!“
Dette vers fortæller os tre ting om vores formål med livet:
Gud tænkte på dig langt tid inden du nogensinde tænkte på Ham. Han havde tanker om dit liv, langt før du blev undfanget.
Du kan vælge dig et job, ægtefælle og meget andet i livet, men du kan ikke vælge formålet med dit liv.
Formålet med dit liv passer ind i et større formål, som Gud har lagt til rette for evigheden.
Du er ikke en tilfældighed. Din fødsel var ikke et uheld. Det kan meget vel være, at dine forældre ikke havde planlagt at få dig; men det havde Gud. Langt inden du blev undfanget i moderlive var du undfanget i Guds tanker. Han var den første der tænkte på dig.
Du lever fordi Gud ønskede at skabe dig. Gud besluttede alting i dit legeme – han besluttede, hvilken nation du skulle komme fra, hvilken hudfarve du skulle have, hvordan dit hår skulle være og alle andre ting med dit udseende. Gud besluttede også, hvilke talenter du skulle have og hvordan din personlighed skulle blive.
I Salme 119,13-14 står der: „Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!“
Hjælp mig at være taknemmelig fordi du har skabt mig sådan som jeg er! Ja, Gud har lagt en plan, at du skulle komme til verden. I Salme 139 vers 15-18 står der: „Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.“ (Bogen)
Uden hensyn til omstændighederne omkring din fødsel, eller hvem dine forældre er, så havde Gud en plan dengang Han skabte dig. Gud vidste at disse to mennesker havde præcis de gener, de arveegenskaber, der var nødvendig for at skabe den person, som du er. Selvom det er „uægte forældre“, så findes der ingen „uægte børn“. Mange forældre har ikke planlagt at få præcis disse børn, men det har Gud. Gud regnede med menneskelige fejltagelser, ja, enddog synd. Gud gør aldrig eller tager aldrig fejl. Han har en plan med alle ting, som Han skaber. Samtlige planter, samtlige dyr og samtlige mennesker er skabt med et særligt formål. Gruds grund til at skabe dig var Hans kærlighed. Ja, Gud tænkte enddog på dig, inden Han skabte verden. (Bogen)
Der står i brevet til Efeserne 1,4: „For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. “ (Bogen)
Gud skabte denne her planet præcis sådan, at vi kune være her. Vi er i centrum for hans kærlighed – vi er dem af Hans skabninger, der har den største værdi. I Jakobs brev 1,18 står der: „Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. “ (Bogen)
I dag skal du vide at Gud har planlagt dig, ønsket dig og elsket dig!
“Regnbuen” Effie Campbell oversatte
6.maj 2026
Jesus helbredte mig for dødelig kræft
„Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, “
Matt.6:9NIV
Pernæss havde en sjælden og livstruende type kræft(Von Recklinghouses syge – nevrofibromatese), sum angriber centralnervesystemet, skelettet og hjernen.
For ti år siden styrtede han i gulvet på sin arbejdsplads og blev i hast kørt til sygehuset. Man fandt 47 ondartede kræftsvulster. „Lægen åbnede toplåget, skar og lappede mig sammen igen. Først blev jeg sendt til et hvilehjem og derefter hjem,“ siger næss.
Det varede ikke længe til jeg blev temmelig dårlig igen og blev indlagt på Radiumsygehuset. Der modtog han „cellekur“ i tre uger men tilstanden forværredes.
Per Næss blev overført til Lovisenberg Hospice. Dem der kommer der kommer normalt aldrig levende derfra.
En dag kom der nogle mennesker fra Evangeliesenteret i Oslo ind på Pers stue for at bede for ham.
„Jeg bad også selv. Da jeg bad blev rummet lyst op ligesom en forvokset ildkugle. I det ene hjørne så jeg Jesus stå og vinke til mig. Jesus kom over mod mig, og jeg følte, daa han lagde hænderne på mig. Hele kroppen blev brandvarm. Jesus sagde: „Per, du skal ikke dø. Din tid er ikke kommet endnu. Rejs dig op fra sengen og gå.“
På det tidspunkt var min vægt kommet ned på 38 kg. Den følgende dag forlod han stuen uden nogen at støtte sig til.
Per Næss blev 100% helbredt for kræften. Overlægen på Radiumsygehuset, Jan Vincent Johannesen, skrev følgende om underet: „Vi forstår ingenting af det, der er sket med Per Næss.“
Per er nu tilbage på arbejdsmarkedet. Han arbejder 25% i et job i Trafikstyrelsen, og hjælper på Evangeliesentret og rejser rundt og holder foredrag sammen med Kræftforeningen.
„Jeg er glad. Jesus har fuldstændig forandret mit liv. Livet er ikke en selvfølge. Det er en gave, og vi har det kun til låns. Det er så vigtigt for mig at få lov til at fortælle om det der er sket med mig, og jeg har set ham helbrede mig. Jesus er hos mig 24 timer i døgnet,“ understreger Per og så fortsætter han: „Husk! Når du møder modgang, fold da dine hænder og bed Fadervor. Søg Jesus. Det er muligt at finde ham!“
“Hjemmets Venn” Effie Campbell oversatte
5.maj 2026
Bibelen og avisen
„Hellere én hånd fyldt med hvile end to hænder fyldt med slid og jagen efter vind! “
Præd.4,6
og
„Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som
Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« “
Joh. 6,27
En morgenkamp:
Der ligger de, begge to
Min Bibel og min avis
Er jeg nu viis,
Hvad tager jeg først?
Mon mit valg er ok, monstro?
Menneskeord og Ordet fra Gud -
Interessant er de begge
Men det, jeg vælger først
det stiller nok bedst min tørst
præger mig hele dagen
Bladet siger om vold og krig,
Hvor man træder om menneskets jalousi
Ordet fortæller om det,
Gud har gjort:
forsoning, kærlighed, frelsesværk så stort.
At granske dem begge en morgenstund,
det har jeg ikke tid til.
„Søg først Guds rige,“
det er det Jesus vil,
men dér jeg så ofte må vige...
Så hjælp mig nu DU, der er livets vand,
ja, livets brød og Ordet
at jeg først vælger den sunde mad
fremfor verdslig underholdning så flad
de ligger der begge to på bordet
Ukendt
4.maj 2026
Kraften i det skrevne ord
”Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. ”
2.Tess.2,15
Bjørn Olav Thune
Det kommer allerhelst bag på mange hvor ofte Bibelen siger, at beskeder blev snedt til folk og personer i et brev.
Det ser ud til at Paulus sidestiller breve med kraften i personlige prædikener og forkyndelse, når han siger: ”Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. ” 2.Tess.2,15
Kong Hizkia sendte budbringere over hele Israel og Juda med breve, der kaldte folket til omvendelse allevegne. 2.Krøn.30,6
Mordokaj og Ester skrev et frihedsbrev på vegne af hele folket i 127 landsdele eller skatlande fra Indien i øst til Etiopien i vest. ”... lige fra Indien til Nubien, i alt 127 provinser, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, også til jøderne med deres skrift og på deres sprog. ” Ester 8,9
Disse ting kom frem for os forleden, da en ung troende kvinde kom og sagde til os, at hendes far var blevet frelst af et stykke fra ”Sunnudagsblaðið”, der er et åndeligt hæfte, der bliver husstandsomdelt gratis på Færøerne.
Tak, kære Gud!
Effie Campbell oversatte
3.maj 2026
Timelig mangel
„Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.“
Sl.91,15
Som ung pige forlod jeg mit hjem for at uddanne mig til sygeplejerske. Jeg havde ikke meget gods for jeg var fra meget fattige kår.
Jeg havde arbejdet alt det jeg kunne, men da jeg så begyndte min læretid på sygehuset var jeg ganske alene. Ingen fra mit hjem var i stand til at sende mig penge. Jeg påtog mig overarbejde men havde alligevel ikke råd til at købe mig et par sko og sokker, som jeg i sandhed manglede.
Sommetider lurede jeg ned i affaldsspanden for at se om der muligvis skulle ligge et par sko til mig der. Fandt jeg så et par, ja så passede jeg dem ikke eller også var de i så dårlig stand, at jeg ikke kunne bruge dem. Jeg lagde derfor en papsål ned i mine gamle sko, så jeg kunne forlænge levetiden lidt. Men da så hælen og tæerne stak ud gennem sokkerne, selvom jeg havde stoppet dem flere gange, så klippede jeg selve hælen af og fæstnede et stykke af sokken med plaster hen over hælen. Vi skulle jo være fine.
Til sidst var det nødvendigt for mig at få noget nyt, men hvorfra skulle jeg få det? Jeg var helt fortvivlet. Jeg kendte ingen der kunne hjælpe mig. En dag mødte jeg ikke til min time men gik i stedet op på værelset for at bede Gud om hjælp. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle kunne få hjælp, men i Salme 91,15 læste jeg: „Når han råber til mig, vil jeg svare ham...“
Jeg greb dette som et svar til mig og efter at jeg havde lagt mine forhold i Guds hænder løb jeg ned til timen for ikke at komme alt for sent.
Der gik ikke mange timer før jeg nu fik et brev fra min ældste broder, der boede langt herfra. Han skrev, at han havde fået den idé, at han ville sende mig fem dollars, som han så sendte mig sammen med brevet. Dengang kunne jeg nemt købe mig et par sko og sokker for dette beløb.
Adskillige dage inden jeg havde bedt Gud hjælpe mig med dette havde min bror fået en stærk overbevisning om, at han skulle sende mig disse penge.
Hvor blev jeg glad og taknemmelig. Og da kom følgende bibelord til mig: „Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg.“ Es.65,24
Gennem menneskers nød ser vi ofte Guds store kærlighed og godhed mod os.
Effie Campbell oversatte
2.maj 2026
Du kan føle dig tryg
„Dette er Noas slægtshistorie. Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud. “
1.Mos.6,9
Du er vidunderlig tryg når du vandrer med Gud! Mens Noa bygged arken prædikede han for folket. Hans tanker var hos Gud og han samtalede med Ham som til en ven. Det er det der menes med når der bliver sagt, at Noa vandrede med Gud. Han blev holdt for nar og blev udskældt, men Gud reddede ham og hans familie mens millioner gik til grunde.
Omtrent 1.500 år senere var det tre hebræere, der gik med Gud. Dagligt læste de Skrifterne og bad til Gud tre gange om dagen. De besluttede sig for dagligt ikke at foretage sig noget Gud ikke ville bifalde. Den rasende konge kastede dem i en ildovn, men Gud var med dem i ovnen og de slap alle uskadt ud igen.
Dengang jeg var en lille dreng var jeg ofte lidt bange for at gå alene ude efter mørkets frembrud. Men da jeg så fulgtes med min far og mor og lagde min lille hånd i fars store hånd forsvandt al min frygt. Jeg syntes han var så stor og stærk og kunne klare alle ting. Men hvad mener du da om Gud? Den der følges med Gud kan i sandhed vide sig tryg, for ingen kan sætte sig op imod Ham.
Har du nogensinde hørt om Desmond T. Doss? Han var kun en beskeden sygehjælper under anden verdenskrig, men også han vandrede med Gud. Han satte Gud først hver dag i sit liv, idet han bad og læste i Bibelen.
Først holdt de øvrige soldater ham for nar fordi han gad læse i Bibelen, og de kaldte hamm ofte morsdreng og kastede deres støvler efter ham.
Men når der var fare på færde kom på andre tanker. Så kom det kendte slag ved en kløft, dengang den amerikanske hær landede på Okinawa der er en Japansk ø. Der var 155 mænd, der havde bedt Doss bede for sig inden de i en line klatrede op på klippen. Nogle dage senere vendte de tilbage men nu var de kun 55 soldater tilbage.
Doss blev tilbage som sidste mand. Han slæbte den ene efter den anden af sine sårede medsoldater til klippekanten og så firede han dem ned i en line. „Kom nu ned, Doss,“ råbte officeren til ham. „Du bliver bare selv slået ihjel.“ Men Doss svarede: „Giv mig blot lidt mere tid. Jeg kan ikke forlade disse sårede mænd og blot efterlade dem til at dø alene heroppe.“ Og alene mand firede han 75 mænd ned. Til sidst blev han selv alvorlig såret men han slap dog levende derfra og blev storligen hædret af selveste præsident Truman, som overrakte ham „Kongressens hædersbevisning“ - den højest pris et land kunne give en af sine helte.
Det betaler sig at vandre med Gud. Det betaler sig at tage Gud med allevegne, hvor du går. Det betaler sig at holde sig fra steder, hvor Gud og englene ikke er. Vil ikke også du tage den beslutning at vandre sammen med Gud hver dag i dit liv?
E.Campbell oversatte
1.maj 2026
Store bededag og B-vitaminerne
”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. ”
Apg. 2,42
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer.
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke frem til 2023, hvor Folketinget vedtog dens afskaffelse. Selvom den nu med stor folkelig modstand er afskaffet, så findes den stadig i tankerne hos mange danskere.
For mange danskere var store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande.
Historien om store bededag
Hans Bagger er idémanden bag store bededag
Men faktisk er dagen ment som bønnens særlige dag, og bag dagen stod 1600-tallets komet på den teologiske stjernehimmel i Danmark, professor og biskop Hans Bagger
Hans Bagger (1645-1693) blev født i byen Lund, mens Skåne var dansk. Han blev professor i teologi ved Lunds Universitet og allerede som 29-årig fik han det øverste kirkelige embede i Danmark som Sjællands biskop. Kong Christian V fik hurtigt øje på Baggers evner og inddrog ham blandt andet i revisionen af Danske Lov, men kirkeligt set er det Baggers revision af den såkaldte alterbog med kirkens ritualer, han huskes for.
Provst Holger Villadsen, der har skrevet store bededags-artiklen i Den Store Danske Encyklopædi, er nærmest bidt af Bagger og har for eksempel et originalt eksemplar af biskoppens mere end 400 år gamle alterbog stående i sin reol. Villadsen fortæller, at Hans Baggers revision blandt andet indførte indgangs- og udgangsbønnerne i kirken - og så altså også store bededag.
Alt arbejde blev forbudt på den nye helligdag
Store bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Når klokkerne ringede, var det et signal til kroer og andet om at lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke dagen efter. Fasten varede til gudstjenestens afslutningen.
Som en del af den nye helligdag blev alt arbejde forbudt og man skulle også afholde sig fra rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed". Bagermestrene fandt derfor på at bage hvedeknopper dagen inden, som så kunne lunes og spises på Store Bededag.
Dagen hed officielt "ekstraordinær, almindelig bededag" og har siden 1686 ligget fast på fjerde fredag efter påske. Denne lovfæstede store bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage, som var spredt ud over kalenderen.
Store bededag er ikke Struensees værk
Holger Villadsen fortæller, at helt tilbage fra det oldkirkelige skrift Didaké fra 100-tallet kender man onsdag og fredag som dage, hvor kristne fastede og bad. Han tilføjer, at det er en udbredt misforståelse, at store bededag var resultatet af Struensees reform med samling af mange forskellige helligdage i nogle få i 1770. På det tidspunkt havde store bededag været en realitet i næsten 100 år.
"Jeg tror ikke, placeringen af store bededag på fjerde fredag efter påske er tilfældig. Dengang holdt man om foråret såkaldte gangdage, hvor man gik i hellig procession ud over markerne, hvor afgrøderne var i fuld vækst. Der var kirkelige ritualer og tekstlæsninger knyttet til gangdagene, som nærmest var en forårsfest som et sidestykke til efterårets høstfest."
Store bededag findes kun i Danmark
Da folkekirkens nuværende alterbog blev revideret, var Holger Villadsen sekretær for biskopperne, og han fortæller, at man dengang drøftede, om man helt skulle afskaffe store bededag, men det blev ikke til noget, selvom helligdagen ikke kendes fra andre lande.
"Hvis dagen skulle have nogen berettigelse, skulle man trække linjen op fra gangdagene og gøre store bededag til en kirkelig forårsfest. Det vil ikke være helt fremmed, for vi synger jo mange forårssalmer i denne tid," siger Holger Villadsen.
Biskop Niels Henrik Arendt tror da heller ikke på en afskaffelse af store bededag, selvom den egentlig ikke har noget med kirkeåret at gøre.
"Det er en af de helligdage, som befolkningen vil kæmpe for til sidste blodsdråbe, fordi den ligger så godt her midt i foråret," siger han.
Hvad med hvederne?
Baggrunden for at spise varme hveder aftenen før store bededag er, at selve store bededag jo skulle være en arbejdsfri bods- og bededag for alle - også bagerne.
Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise dagen efter. Men hurtigt blev det sådan, at hvederne blev spist, allerede mens de var varme og sprøde.
Men hvadenten vi holder fast ved Store bededag eller ej, så lad os sammen med den første kristne menighed, som vi læser om i Apostlenes Gerninger i vores Bibel, indtage vores åndelige føde daglig og ikke glemme de fire b-vitaminer, som er så afgørende vigtige for at vi kan blive og forblive i Kristus Jesus.
B-VITAMINERNE
”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. ”
Apg. 2,42
Emanuel Minos
Jeg har mange venner blandt lutheranere, bl.a. professor Wisløff, der har givet mig denne Bibel, og dr. Ejnar Lundby. Engang, jeg og Ejnar Lundby var unge, talte han om de fire B-vitaminerne ud fra Apg. 2,42: Bibelens Bekendelse(altså apostlenes lære i Bibelen), Brødrefællesskabet(samfundet), brødbrydelsen(nadveren) og bønnerne(bønnemøderne). Åh, de fire vældige B-vitaminer, vi kristne har i endetiden, alt imens vi venter på Jesu genkomst.
Jeg siger jer, jeg venter ikke på ødelæggelsen. Jeg venter ikke på atombomber. Jeg venter ikke på terror. Jeg venter på en bristet sky. Og mens vi venter må vi indtage disse stærke B-vitaminer, og jeg vil blot sige lidt om disse sidste, nemlig bønnemøderne.
Lad os gå ind i bønnen for slægt og venner, der ikke er frelst. I vores familie har vi besluttet at samles en gang om ugen for at bede for dem i familien, der ikke er frelst. Jeg tror på bønnens kraft, jeg tror på underet i bønnen. Vi lever i endetiden, hvor alt det, der skete på Noas dage, vil ske. Men løfterne har vi. Løfterne tilhører jer og jeres børn, siger Skriften. (Apg. 2,39)
I 40 år befandt det israelske folk sig i ørkenen. Derefter erobrede de løftets land. En af dem, der var med, var den gamle Kaleb. Han var 80 år gammel, da han begyndte på sin gerning. Lad os samle os om Herrens sag og indtage løfternes land. Vi skal opleve vækkelse og Åndens udgydelse. Vi må forberede os på at møde Jesus i skyen. Men vi må være renset i lammets blod, hvidere end sne.
Kilde: Dansk historisk fællesråd, gengivet i Kristelig Dagblad og Effie Campbell oversatte