16.januar 2026

Hvorfor har vi brug for Jesus?

„For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. “
Joh.3,16

Muligvis tror du at Gud findes, men du synes måske, at Han forekommer at være meget fjern? Og så det der med Jesus. Hvor kommer han ind i billedet? Hvorfor er det så afgørende at have med ham at gøre? Er det ikke nok at tro på Gud – og så er det nok, punktum?

Tror du, at der findes en god Gud, der kan alting?

Hvis Gud er på den måde, kunne du så ikke tænke dig at have med Ham at gøre? Måske har du stødt på troende mennesker, der begejstret beretter om „alt det vidunderlige, de oplever sammen med Gud“, mens du mener, at du aldrig har oplevet noget lignende. Gud forekommer fjern, og du spekulerer over, hvad der mon skal til, for at Han kan blive nærværende og levende for dig også. Nøglen ind i Guds nærvær hedder Jesus. Lad os se hvorfor det forholder sig således.

Hvor mange mennesker kender du, som ikke en eneste gang har gjort noget, de ikke skulle have gjort, sagt noget, de aldrig skulle have sagt, eller tænkt noget, som ikke havde duet at udgive på tryk...?

Du svarer allerhelst: „Nej, aldrig“ Og dér er du og Bibelen enige – sådanne overmennesker findes ikke. Ganske vist findes der mange gode mennesker, men „pletfri“, fejlfri mennesker, de findes ikke! Bibelen siger, at selvom vi uendelig gerne vil og ønsker det, så magter vi ikke kun at gøre godt, sådan som Gud vil! Nu ser vi problemet: Gud er god, vi er ikke kun gode. Som Gud er og sådan som vi er kan det ikke lade sig gøre at forene de to parter – hvordan kan vi mennesker da komme ind i Guds nærvær?

MEN, Gud ønsker at få kontakt til alle mennesker! Og for at det skulle kunne lade sig gøre måtte Han allerførst rydde op i det der skilte os fra Ham, og for det næste: at gøre det så nemt at komme ind i en relation til Ham, at det kunne lade sig gøre for alle mennesker. Gud vidste, at vi aldrig nogensinde ville kunne forbedre os sådan, at vi orkede at „klatre op til Gud“ med gode gerninger. Derfor kom Jesus ned til os! Og det er gennem Jesus, at du har din eneste mulighed for at få en nær relation til Gud. Kan du se Guds logik!

Har du nogensinde gjort noget, du ikke burde have gjort?

Det er denne personlige og ærlige bekendelse, Gud ønsker at få fra os, uden at vi forsøger at skjule os bag andre eller at gøre os selv selvretfærdige og komme med „dårlige undskyldninger“. For dermed har vi indset, at vi er det Bibelen kalder „syndere“. Ordet synd betyder: „at ramme ved siden af målet“, og vi har allesammen ramt ved siden af her i livet. Hvis du bekender, at du har ramt ved siden af og gjort noget dumt, så indser du også, at du har brug for tilgivelse. Og hvis du har brug for tilgivelse, så har du brug for Jesus. Når du gennem ham modtager Guds tilgivelse, så er der ikke længere noget, der adskiller dig fra Gud, og du kan derfor komme ind i Guds nærvær. Således sørgede Han for selv at skaffe os tilgivelse.

Ville du have givet dit liv for nogen, du var glad for?

Et stort spørgsmål! Det er absolut ingen selvfølge, at svaret er „ja“. Men forældres kærlighed til deres børn har ofte noget af denne „at-træde-ind-i-stedet-for“ iboende i sig. Når børnene gennemgår noget pinefuldt ville mange af disse forældre gerne bytte plads med deres børn, om blot de kunne blive fri. Fra krigshistorien kender vi eksempler på mennesker, der „bytter“ plads med dødsdømte og dermed ofrer livet, så at andre kan få lov til at leve.

Prøv at forestille dig dette: Du står i en kø, hvor alle de dødsdømte står, og du ved, at du har gjort noget, du nu skal stå til ansvar for. Jesus kommer da gående og standser foran dig. Du kan se varmen i hans øjne og han siger: „Jeg vil gerne tage din straf og din plads, så at du dermed kan få lov til at gå fri. Du har fået tilgivelse!“. Forestil dig, hvordan du nu træder ud af køen som en fri og tilgivet person mens han nu indtræder på din plads i køen. Du ved at Jesus nu kommer at miste sit liv i stedet for dig. Du føler nu lettelsen og bliver forbløffet, for du ved, at det her har du ikke fortjent. Det er dette ufortjente, som Bibelen med et fint ord kalder for „nåde“. Det er dette Jesu frelsesværk, der kaldes for „frelsen“.

Troen på Jesus, at det han gjorde, det gjaldt også for dig, det er det eneste, der kræves for at modtage frelsen. Så enkelt har Gud gjort det for dig at komme ind i Hans nærvær. „For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. “ Joh.3,16

Prøv at skifte ordene, „verden“ og „enhver“ ud med dit eget navn i bibelteksten herover. Så personlig er Guds kærlighed. Så inderligt ønsker Han at kende dig! Fortæl Gud, at du også ønsker at kende Ham! Skynd dig ind i Guds nærvær nu – det er jo dér, du hører hjemme!
“Krigsropet” E. Campbell oversatte

15.januar 2026

Gaven er til os

”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.”
Es. 9,5

”...en søn er givet os, ...Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver,”
Mennesker kan give hinanden store gaver. Men hvad slags menneske kunne finde på at give sin egen søn? Da Gud skulle give, da gav han sin søn. Han gjorde det, fordi han elskede verden, der var sunket ned i synd og elendighed, og fordi ingen anden kunne hjælpe verdenen op igen af elendigheden. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh.3,16

Hans navn skal være Underfuld. Der er intet navn, som djævelen hader som dette, og han har altid forsøgt at rive dette navn fra ham, og til dette har han altid haft en hær af lydige hjælpere, der er villige til at række ham en hjælpende hånd i hans onde forehavende.

Allerede på apostlenes dage var der mennesker, der benægtede, at Jesus var Kristus, kommet i kød, og Gud fortæller os gennem Johannes, at dette er Antikristi ånde. Ja, det er djævelens værk at sønderrive guddomsglorien fra Jesus, og til dette har djævelen en stor masse hjælpere, også på vore egne dage. Væk med alle underne, siger de, væk med det, at han skal være undfanget ved Helligånden, væk med genopstandelsen.

Men vi siger med inderlig taknemmelighed og tilbedelse: Hans navn er ”Underfuld Rådgiver,” Vi lover og priser Gud for en Frelser, der er undfanget ved Helligånden og opstået fra de døde. Det er en sådan Frelser, vi behøver, en Frelser, hvis navn er ”Underfuld Rådgiver,”

Så lyder spørgsmålet: Har du taget imod Guds gave? Har du oplevet det store under i dit liv, er du født på ny?

Hvis ikke, så tag imod ham nu. Så sker underet i dit eget liv. Søn er os givet; men mennesket må modtage gaven. Vil du modtage Guds julegave, barnet, sønnen, så skal du få lov til at opleve miraklet, for da vil Guds Ånd pege på den Underfulde Rådgiver på Golgata og vise dig, at ”...han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Og så ruller syndebyrden af dit hjerte – du er frelst! Og du skal sandelig komme til at se og opleve, at han er Fredsfyrsten, der giver dit fredløse hjerte fred.

E. Campbell oversatte

14.januar 2026

Kun en håndfuld

”Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« ”
1.Kong.17,12

”Jeg har kun en håndfuld mel...”

Ja, vi kender godt denne her vantro og tvivlende, kun. Den fattige enke i Zarepta er ikke den eneste, der har tænkt og talt således. Kun en håndfuld mel.

Det var jo heller ikke meget; men tilstrækkeligt, fordi Herren lagde sin velsignende hånd på det.

Jesus bruger små til til at gøre noget stort – for at lovprise sit navn.

Andreas, hvad har du til at mætte de 5.000 med? Kun fem brød og to småfisk. (Joh.6,8-9)

David, hvad har du til at gå i krig mod den der forvoksne filister? Kun ...

Og Peter, hvad har du at have det i, når du kaster nettet ud endnu en gang? - Kun eet ord. (Luk.5,5)

Igen og igen det samme: Kun en håndfuld mel. Men det er tilstrækkeligt i Herrens vældige hånd. Du Guds barn, lad Herren velsigne det, du har, og der skal også være nok – ja, endda rigeligt.
E. Campbell oversatte

13.januar 2026

Står dit navn i livets bog?

Det er muligt at få sit navn skrevet ind i livets bog hos Lammet, og så få det streget ud igen. Jesus sagde: ”Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle.” Åb. 3,5

Det er muligt at have sit navn indskrevet i Livets Bog, lammets bog og så derefter at få det streget ud derfra. Jesus sagde: ”Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog ...”.

Bibelen viser klart, at mennesker er faldet ud af nåden, er frafaldne og har fået deres navne slettet derfra.

Hvis du læser dette og endnu hægter dig til det falske håb ”engang frelst, altid frelst”, så må der være noget uærligt i dit hjerte. Du kan ikke svigte Gud og samtidig bevare hans fred i din sjæl.

”– »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« – ” Åb.16,15 ”Salig er den, der våger og vogter over sine klæder,...”

E. Campbell oversatte

12.januar 2026

Om at spørge Herren til råds!

„at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, “
”... rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,” Gal. 1,16

„Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig. “ Salme 32,8

Når vi læser i Bibelen om kong David, så ser vi, at han gang på gang spørger Herren om råd: ”Skal jeg gøre dette eller det andet?” hver gang, David spørger, så svarer Herren ham tydeligt, så det ikke kan misforstås, og David oplever hver eneste gang, han er lydig mod Guds ord, hvordan Gud griber ind med sin kraft og styrke.

Dengang Israel skulle indtage landet, da fik de besked på at tilintetgøre folket, som boede der. Det vidste gibeonitterne (Josva 9), og for at redde deres liv kom de med noget, der syntes at være klare beviser for, at de ikke tilhørte det folk, der skulle bortskaffes. Disse beviser tog israels folk alvorligt. ”Men,” står der skrevet, (9,14) ”...uden at de rådspurgte Herren ” Resultatet: De blev ladt i stikken.

Det er ufatteligt, men sandt, at Herren, Gud den almægtige, himmelens og jordens skaber, har omsorg for hver enkelt af sine børn. Ingen af os behøver famle sig frem i blinde eller lade os styre af tilfældigheder.

Men gør vi i vort dagligliv brug af denne ufattelige mulighed? Tilbyder vi Gud vor tid og vore talenter, så vi ved, at det vi gør, det er det, Herren har kaldt os til, eller lader vi ”de gåde råd” fra vore nærmeste omgivelser være det afgørende. - Spørger vi Herren, hvordan vi skal anvende vore penge, hvad arbejde, han vil, vi skal lade pengene gå til, eller lader vi os lede af vore egne lyster, følelser eller af tilfældighederne?

I Jakobs brev 1,5 får vi det løfte, at Gud vil give os visdom(også til alt det små og store i dagligdagen), når vi beder ham om det.

Alt er rede set fra Guds side; men han venter på vore spørgsmål, før han svarer os.

11.januar 2026

Når alting forekommer mørkt

”Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. ”
Joh.12,35

Undertiden kan alt forekomme mørkt. Da er det ikke tid til at vandre, men derimod at drikke af livets kilde, så at jeg på ny kan sande, at Guds ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.

”for hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.” Salme 36,10

På samme måde som profeten Mika lever vi i en mørk og syndig verden, og alligevel kan vi ligesom ham sige: ” ... jeg bor i mørke, men Herren er mit lys.” Mika 7,8


Der var også mørkt på Jesu tid, ”Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. ” Joh.1,5. Og derfor kan vi med dette lys i os bære lysets frugter: Godhed, retfærdighed og sandhed(Ef.5,9). Gør vi derimod ikke det, ja så kan grunden til det være, at vi har glemt at øse af lysets kilde: Guds levende og blivende ord.

10.januar 2026

Sådan tilgiver Gud

”Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, ”
Luk.15,5

Vi ved alle, hvor meget måden en gerning bliver udført på, har at betyde. Ja, ofte har måden større betydning end selveste gerningen. Hvor ofte har vi ikke hørt disse ord: ”Jo, jeg erkender, at han gjorde et stort indgreb i mit liv, men på en sådan måde, at han ødelagde alt.”

Herren har sin helt egen måde at udføre tingene på, og Gud have lov for det! Han gør det således, at vi bliver overbevist om, at hans hjerte er med i gerningen. Det er ikke blot således, at det, der bliver gjort, er godt, men selve måden, det bliver gjort på, er umådelig smuk og behagelig.

Lad os tage et eksempel af mange. Det står i Luk. 15, og er om det mistede får. Her ser vi, hvor meget måden har at sige. Hvad gjorde manden, der fandt det mistede får? Begyndte han at beklage sig over al den møje, han har haft ved at lede efter fåret og begav han sig så til at drive fåret hjem? Nej, nej, på ingen måde. Hvad gør han da? ”Han lægger den på skulderen,” fortæller Bibelen. Hvordan? Er det med beklagelser over, hvor tung den er og hvor megen strid, han har haft af den? Nej, men ”glad”, siger Skriften. Her ser vi den velsignede måde. Han vidste, at han ville glæde sig at få sit får igen. Fåret må have hvilet trygt på hans skuldre uanset hvordan det ellers blev lagt derpå. Men hvem ville have været dette velsignede ord ”glad” foruden.

Således tilgiver Gud en synder. Kan du længere betvivle hans vilje til at tilgive, når han har vist det så klart for dig i Skriften? Læs så resten af kapitel 15 i Lukas. Der er endnu to fortællinger der ”den tabte mønt” og ”den fortabte søn”, og de handler alle om det samme. Herren står med åbne arme klar til at tage imod dig. Han peger på korset, hvor han selv lagde grunden til syndernes tilgivelse. Han forvisser dig om, at alt er fuldbragt. Han beder dig hvile i det, han har gjort for dig.

Måtte Guds Helligånd lede dig til at se dette helt klart og i al sin fylde, at når du beder Jesus om at tilgive dig, så er overtrædelserne tilgivet i al evighed!

E. Campbell oversatte

9.januar 2026

Hvorfor tvivle?

”og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.”
Matt.6,13

I Matt.14 læser vi, hvordan Jesu disciple kom i problemer midt ude på vandet, dengang en storm rasede. Da båden, de befandt sig i, var ved at synke, kom Jesus gående til dem på vandet. Og hvor blev de bange! Var det et spøgelse, de så? ”:

„Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« “
Matt. 14,27

Kunne det være rigtigt, at det var Jesus? Peter blev overmodig og råbte: ”... »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« ” Og Jesus sagde: ”Kom!” En kort stund stolede han på Gud, men da han så de kæmpestore bølger og kiggede til siden og ikke længere på Jesus, begyndte han at synke.

Sådan er også ofte med os. Når problemerne tårner sig op, så er det ikke Herren, vi ser til, men problemerne. Men husk på, at Jesus er der og hører, når vi råber: ”»Herre, frels mig!«”

„Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« “ Matt.14,31

”Hvorfor tvivlede du?” Der hvor troen er, er der ingen frygt – at tro er det modsatte af at frygte. Vi behøver ikke frygte, for Herren har lovet at holde os i hånden. Hvis du er et Guds barn, ser han dig som sin øjesten, så hvorfor skulle du føle dig tilsidesat? Jesus elskede dig så meget, at han var villig til at dø for dig, så hvorfor kender du det, som om der ikke er nogen, der holder af dig? Gud ser spurven, når den falder til jorden – det sagde han selv – så hvorfor siger du, at ingen holder øje med dig? Det er djævelens kneb at få dig til at føle dig alene og tilsidesat.

Vi er ofte i vores kristenliv bevidst om, at vi ikke altid er på toppen; men der er ingen grund til, at vores åndelige høj-og lavvande skal gå op og ned i takt med forholdene omkring os. Gud går sammen med os også i dalen og gør det muligt for os at holde ud. Han kan også sige til det oprørte hav: ”Ti, vær stille.”

Gud har lovet os en udvej ud af alle fristelser, så vi skal kunne udholde dem. Dette løfte omfatter alle fristelserne, som mennesket møder: problemer i hjemmet, i samfundet, på arbejdspladsen.(1Kor.10,13) Vend dig til Jesus!Hvis du begynder at se på ”bølgerne”, så kommer du til at synke ned i håbløshedens afgrund. Vend dig til ham, hvem al velsignelse kommer fra. Tag Gud på ordet.

E. Campbell oversatte

7.januar 2026

Sund kost

”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. ”

Apg.2,42

Du ved, hvor stor betydning det har med sund kost og at træne regelmssigt, at få motion, hvis kroppen skal virke, som den bør.

Men du er mere end en krop!

Du må også passe på, at dit kristenliv får den rigtige og regelmæssige føde. Troen kan ikke leve af spænding og det, der er noget særligt. Gudstjenesten er dit åndelige grovbrød. Lidt kedeligt og tørt kan groft brød måske forekomme, og derfor kan en saftig bøf smage godt sommetider, men i længden er det den daglige kost, der bliver vigtigst.

I kristenlivet er det naturligvis vigtigt med festtider, højtidsstunder og møder af forskellig slags, men i længden er et regelmæssigt gudstjenesteliv det, der har størst betydning.

Sund kristen kost er alsidig.

I gudstjenesten får du ny føde. Gud giver dig det, du har brug for, igennem ordet og alterbordet. - Dette er fast føde at vokse i!

I gudstjenesten deltager du selv. Du er ikke tilskuer til en opvisning. Du deltager i bøn, sang, trosbekendels og lovprisning.

De første kristne holdt sig til fællesskabet i kirken, forkyndelsen, alterbordet og bønnen. - Dette er nu som tidligere sund kost for de kristne.
Apg. 2,42

E. Campbell oversatte

6.januar 2025

Den brede og den snævre vej

”Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! ”
Matt.7,14

Kommunen opstiller skilte. Disse skilte hjælper os med at finde derhen, hvor vi ønsker. Et af disse skilte er en bred stribe, der deler sig til en smal stribe, der peger mod venstre og een bred stribe, der peger til højre. Dette skilte fortæller os, at vi nærmer os en krydsvej, hvor en smal vej går til siden fra den brede hovedvej. Jeg sidder med et billede foran mig, hvor et lignende skilte er synligt. Nedenfor dette skilt står der et andet skilte med navnet ”Paradis” på. Den smalle vej går mod Pardis, der ligger udenfor Bergen i Norge.

Disse skilte kan minde os om noget, Jesus engang sagde. Han talte også om en bred og en smal vej. Den smalle vej, Jesus talte om, førte til Paradis eller til det evige liv, som han kaldte det. Jesus sagde, at for at vi kan komme til det evige liv, så må vi gå på den smalle vej.

Hvad mener Bibelen med Paradis? Ordet Paradis finder vi blot nogle få steder i Bibelen. Det skal være et spejlbillede af den lykke, de første mennesker oplevede i Edens have, hvor der endnu intet var ødelagt eller spildt mellem Gud og dem. Per Lønning fortæller således om Paradis: ”Det er liv i Guds nærhed, fuldt af glæde og uden sorg.” Jesus siger, at det evige liv begynder nu i vores hverdag, og det er at kende Gud og hans søn, Jesus.

Det har altså noget med Jesus at gøre. Jesus er stedkendt. Det er ham, der leder os ind på den smalle vej. Uden hans liv og lære, død og opstandelse, så er der intet menneske, der kan finde vejen til Gud. Derfor står vi overfor et valg, hvis vi vil følge den smalle vej. Vælger vi, at lade Jesus færdes sammen med os hver dag?

Hvad med dagligdagens problemer? Stoler vi på Jesus, så kan vi også hver dag lægge mange af vore sorger og dagligdags problemer fra os. Eller vi kan få hjælp til at gennemgå dem. Bibelen omfatter så meget, og det gør det kristne liv også. Gud giver os hjælp og advarsler, trøst og vejledning i sit Ord – alt efter, hvad vi behøver.

Vi må selv vælge vejen. At færdes på den smalle vej gennem livet vil sige at lade Jesus hjælpe dig og lede dig hver dag. Du har utvivlsomt oplevet engang imellem, at du glemte at dreje af på en sidevej, og istedet kørte du for langt på hovedvejen. Da blev du nødt til at vende om og finde ind på sidevejen igen. På livsvejen kalder Bibelen dette omvendelse. Det betyder at skifte kurs i dagligdagen. Hvilken vej har du valgt? - ”...men hvor trang er ikke den vej, der fører til livet...”

Matt. 7,14

E. Campbell oversatte

5.januar 2026

Til eftertanke

„og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, “
2.Kor.10,5

Hvis hver en tanke, der kommer op i din hjerne fra morgen til aften, kunne være blevet optaget på bånd eller nedskrevet, hvad slags læsestof ville det så dreje sig om?

Paulus nævnte, hvor nødvendigt det var, at nedbryde ”... gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, ” 2.Kor.10,5

Hvorfor har det så stor betydning? Fordi vi ønsker, at Gud skal arbejde i vores liv. Guds løfter har ikke mistet kraften. De virker stadig 100%, hvis ikke de bliver skubbet ud af vores bevidsthed af alle mulige slags tanker og forestillinger, der ikke hører hjemme der. Troen virker, hvis den blot får en chance.

Hvis du ønsker at være lykkelig, hvis du vil være glad eller ønsker fred, så må dine tanker stoppe op ved disse begreber. Vi læser i Bibelen: ”I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.”
Fil. 4,8

Guds kraft kan løse alle problemer i vores daglige liv og give os fred og lykke; men vi må gøre vores del ved at bære vore tanker og forestillinger videre i samsvar med hans ord og vilje.

E. Campbell oversatte

4. januar 2026

Stå fast på din overbevisning

”... Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« ”
Dom.11,35

I måneder øvede Eric Liddell helhjertet og var fast besluttet på at vinde 100 meter løbet til OL i 1924. De fleste idrætsfolk mente, at han ville vinde. Men da han ankom blev han klarover, at løbet ville finde sted på en søndag. Dette var et stort problem for ham, for han mente ikke, han kunne ære Gud, hvis han løb på Hans hellige dag. Han meldte derfor afbud og hans fans blev rystet over hans beslutning.

Nogle, der tidligere havde rost ham til skyerne, kaldte ham nu for et stort fjols. Der blev lagt et stort pres på ham, men han stod fast på sin beslutning.

Så kom der et afbud til 400 meter løbet. Dette løb skulle finde sted på en dagligdag og man bød Liddell den ledige plads. I virkeligheden var dette ikke hans favorit disciplin. Afstanden var jo fire gange så lang som den, han i lang tid havde forberedt sig til. Alligevel kom han over målstregen som vinder og satte desuden ny rekord på 47,6 sek. Han vandt OL-guld og viste, at han ikke var til at rokke fra deg, han mente var ret, når det drejede sig om sin tro, og hans historiske bedrift blev senere gengivet i den prisbelønnede film, ”Chariots of Fire”.

Eric Liddell blev endnu mere kendt, da han blev missionær i Kina, hvor han senere døde i en koncentrationslejr i 1945. Han var ligesom Jefta, der sagde: ”... Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.« ” Dom.11,35

Budskabet, der skinner så klart gennem livet hos denne mand, er: Stå fast på det, du er overbevist om er ret – og Gud vil vise dig ære.
”… et Ord til Dagen”

Effie Campbell oversatte

3.januar 2026

Kærlighedens tegn

”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. ”
Åb.3,20

Vi har svigtet vor kærlighed til Kristus, og når vores kærlighed til ham dør, dør kærligheden til hinanden også, og ligeledes kærligheden til Guds ord og til de fortabte sjæle.

Menigheden i Sardes var uden liv. Den bar alligevel ord for at leve; men Herren beskrev den som død. Herren giver os ikke altid samme vidnesbyrd, som vi giver os selv!

Laodikea var lunken. Lidt for varm til at være kold, og lidt for kold til at være varm. Og bemærk, at Herren ikke sagde, at han ville udspy den af sin mund, fordi den var for varm! Han vil endda hellere, at et menneske er på den forkerte side af stregen (kold), end at de står midt imellem kold og varm.

Herrens budskab til menigheden i Laodikea ender allgevel i en positiv tone: ”Se, jeg står ved døren og banker på;” Åb. 3,20

Vi bruger disse ord til uomvendte; men det blev her sagt til en menighed, en menighed, der havde nok i sig selv, hvor Kristus måtte stå udenfor.” ”…hører nogen mig og åbner døren,...” Et menneske kan være redskabet, der gør, at en vækkelse begynder.

Nogen har sagt, at Kristus venter – ikke på en afgørelse, som en bestyrelse skal træffe – men på et menneske, der vil give ham lov til at komme ind.

Laodikea havde alt, blot ikke Jesus.

E. Campbell oversatte

2. januar 2026

Balance i livet

„Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. “
2. Kor. 4,16 

Nogle mennesker gør meget ud af at have balance i livet. Det kan dreje sig om øvelser og hvile, arbejde og fritid og sund mad og drikke.

Apostelen, Paulus fandt sin egen form for balance. Han kunne konstatere, at kroppen blev ældre og svagere, men dette blev opvejet af, at hans indre menneske, det der lever i Gud, blev fornyet og voksede.

Han vidste, hvilke af disse to ville overleve – legemet eller Ånden.

1.januar 2026

Hvorfor er forruden størst?

”Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. ”
Hebr.12,3

Ved nytårstid skuer vi både bagud og fremad – måske for meget bagud – især mod det der ikke gik så godt. For vi har allesammen et eller andet, der ikke gik så godt – måske gik det endda særdeles dårligt. Da er det godt at komme i hu, hvorfor bagspejlet i en bil er meget mindre end forruden. Det er fordi vi skal se fremad – ikke bagud.

Uanset hvad der mislykkedes i det forgangne år er det vigtigt altid at have TILGIVELSEN med på livsvejen. Jeg hører alt for ofte: ”Jeg kan ikke tilgive ham det han gjorde!” Eller: ”Jeg kan ikke tilgive mig selv!”

Når Gud kan tilgive ALT – og tilgiver mig lige indtil mit sidste suk, så er det også mit ansvar at tilgive andre og mig selv. Tilgivelsen er fundamentet for, at jeg kan glemme det, der ligger bagude, som Paulus også siger i Fil.3,13-14: ”Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. ”

Paulus har kursen direkte mod målet: Men dette ene gør jeg! De færreste af os glemmer fald og forbrydelser. Men når vi har bedt om tilgivelse – og selv har tilgivet andre – glemmer vi det på en sådan måde, at vi ikke fortsat kommer at kæmpe med det. Vi tager ikke mod anklager, hverken fra Satan, mennesker eller os selv. For Jesu blod har renset tavlen ren!

Derfor befatter vi os ikke med det, men vender øjnene mod forruden og retter os mod det der er forude, løber fremad mod målet og fæstner øjnene på Jesus, troens ophavsmand og fuldender!
Effie Campbell oversatte